PALS-håndbog Christiansfeld Skole Kolding Kommune
INDHOLD PALS et treårigt projekt side 3 PALS modellen side 4 Arbejdet med skoleforbedrende mål side 4 Hvad virker? Hvad er nyttigt? side 5 Forventet adfærd i skolens forskellige arenaer side 6 Forventet voksenadfærd side 9 Indøvning og regler side 10 Gode beskeder side 11 Opmuntring, ros og belønning side 12 Eksempler på belønning side 12 Problemadfærd side 13 Konsekvenser ved håndtering af problemadfærd side 14 FAST Funktionel adfærdsanalyse side 14 Regulering af følelser side 15 Tilsyn side 15 2
PALS et 3 årigt projekt 1. år Planlægning og oplæring af ansatte i skole og SFO 2. år De planlagte tiltag igangsættes i skole/sfo Fra 3. år Vedligeholde og videreudvikle tiltagene 3
PALSMODELLEN PALS modellen skal udvikle: Positiv adfærd Et støttende læringsmiljø Positiv interaktion i skolen Gode sociale færdigheder Gode skolefaglige færdigheder Gode kundskaber og kompetence i at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer En væremåde som opretholder denne kompetence Børn og voksne skal vide: Hvad der forventes af dem Hvilke konsekvenser det vil have ikke at vælge at gøre som forventet Hvordan det kan lykkes både fagligt og socialt Hvordan de viser respekt Hvordan de håndterer ansvar Hvordan de viser omsorg ARBEJDET MED SKOLEFORBEDRENDE MÅL Vi begrænser de skoleforbedrende mål til et enkelt: At skabe ens praksis for regler og adfærd, som en forudsætning for tryghed, trivsel og læringslyst Hvilke tegn vil vi opleve, hvis det lykkes at nærme os/opnå vores skoleforbedrende mål? Godt og stabilt fremmøde blandt flere og flere elever At eleverne kommer til tiden om morgenen og efter frikvarterer At eleverne er glade for at komme i skole At eleverne bruger flere kræfter på de faglige udfordringer At der er et godt socialt klima i den enkelte klasse, på årgangen, afdelingen og hele skolen Hvilke metoder kan vi bruge for at dokumentere, at vi nærmer os målet? Redskaberne fra klassetrivsel.dk Registrering af trivselssager i AKT (er i gang) Den månedlige fraværsregistrering Måling af tid fra timestart til eleverne er parate 4
HVAD VIRKER? BRUG SPARSOMT HVAD ER NYTTIGT? Vi bestræber os på at sætte fokus på den nederste del af trekanten, mens vi derimod benytter os mindst muligt af trekantens øverste dele. STRAF & KONSE- KVENS ADVARSEL PÅMINDELSE NON-VERBALE CUES POSITIV VERBAL DIRIGEREN AFLEDNING STRUKTUR FORUDSIGELIGHED RUTINER FORBEREDELSE KLARE REGLER OG GRÆNSER BRUG FLITTIGT OPMUNTRING (ÆGTE) ROS BELØNNING OG FEJRING EMPATI INVOLVERING LYTTEN SAMTALE OPMÆRKSOMHED NÆRVÆR LEG PROBLEMLØSNING VOKSENFÆRDIGHEDER OG -STRATEGIER SAMARBEJDE: AT TRÆKKE I SAMME RETNING 5
FORVENTET ADFÆRD I SKOLENS FORSKELLIGE ARENAER Vis respekt Vis Forventningstavle på Christiansfeld skole og SFO Indskoling og SFO 6
Mellemtrin 7
Overbygning 8
FORVENTET VOKSENADFÆRD Alle voksne skal: Fokusere på det gode eksempel og lade det fylde Betina foreslår disse tre tilføjelser: Går vidt for at gribe eleverne i at gøre det rigtige Er tydelige usikker forudsigelighed skaber usikkerhed, som igen skaber grobund for konflikt Skabe trivsel og tryghed for eleverne Møde eleverne med omsorg og respekt Hjælpe eleverne med at løse konflikter Hjælpe eleverne med at undgå konflikter Forebygge/hindre mobning Sørge for god kvalitet i den oplæring, eleverne får Sørge for tilpasset oplæring God information mellem hjem og skole Godt samarbejde mellem hjem og skole Hjælpe eleverne med skolearbejde og skolegang Hjælpe børnene med at komme til tiden på skolen Sørge for at eleven har det nødvendige udstyr Sørge for at eleven har mad med 9
INDØVNING AF REGLER For at blive dygtige, må vi øve os. Derfor øver vi os så ofte, vi kan på forventet adfærd. Der gennemføres fællesøvning efter hver ferie. SWIS (School wide Information system) anvendes til at finde aktuelleøveområder. Øverutine Trin 1 Introducer reglen Hent reglen fra ovenstående regelmatrix (s. 6) Forklar reglen Hvorfor er denne regel vigtig? Reflekter over reglen Se hvad der sker, hvis jeg ikke gør som forventet Trin 2 Trin 3 Demonstrer reglen Se på mig og se hvad jeg gør, når jeg gør som forventet Se hvad der sker, hvis jeg ikke gør som forventet Øv reglen sammen Eleverne spiller rollespil 10
GODE BESKEDER Gode beskeder udtrykker forventninger hvornår, hvordan og hvad der forventes at barnet skal gøre. Den gode besked fokuserer altså på det, man ønsker, barnet skal gøre i stedet for det, barnet ikke skal gøre. På den måde øger den gode besked sandsynligheden for, at barnet vil samarbejde. Når du giver gode beskeder: Vær fysisk tæt på Brug elevens navn til at få kontakt, før beskeden gives Hav øjenkontakt Vær så konkret som mulig Brug ikke spørgeform Vær venlig, men alligevel bestemt Vær tydelig og brug enkle ord. Følg op på beskeden Undgå argumentering Vælg det rette tidspunkt Giv beskeden direkte Undgå spørgsmål Gode beskeder Er enkle, korte og udtrykker tydelige forventninger Fortæller eleverne, hvad der skal gøres (start beskeder) Undgå at fortælle eleverne, hvad der ikke skal gøres (stop beskeder) Du vælger hvilke beskeder, der skal gives og kontrollerer dermed læringssituationen 11
OPMUNTRING, ROS OG BELØNNING I PALS arbejdes der ud fra forventningstavlen (se s. 4), som er regler for forventet adfærd. Når man aktivtsætter fokus på den positive opførsel, forebygges og reduceres problemadfærd. Positiv opmærksomhed og anerkendelse udvikler børns selvrespekt og selvforståelse og giver en positiv oplevelse afskolen og læringsmiljøet. Det er vigtigt for elever, som altid gør som forventet, men som får for lidtanerkendelse for deres positive adfærd. Det er også vigtigt for eleverne, som har adfærdsproblemer, men aldrig får positiv bekræftelse, selv når de en sjælden gang gør noget positivt.. For at fremme positiv adfærd skal positiv adfærd forstærkes og anerkendes! At opmuntre børn med ros opbygger barnets selvtillid og er mest virkningsfuld, når: Ros er præcis og specifik Ros er givet for ny og forbedret opførsel eller færdighed i forhold til regelmatricen Ros er entydig positiv (og ikke efterfølges af negative kommentarer) Ros er oprigtig Ros bliver givet med positivt kropssprog og med en venlig stemme På Christiansfeld Skole forstærkes ros med Godt gået kort. Disse kort bruges til at understøtteindlæringen forventningstavlen. På den måde får eleverne en konkretisering, som bekræfter, at de: - har fået ros for noget, de har gjort - bliver opmuntret til at gøre det samme en gang til Godt gået kortene udløser en belønning, som er aftalt i klassen/sfoen. Godt gået kortene bruges i alle arenaer og af alle voksne på skolen/sfo. Godt gået kortene: Den voksne skal altid sørge for at have kort på sig Når et kort uddeles, skal man altid fortælle den eller dem, der får kortet, hvorfor defår det Kortene uddeles i forhold til regelmatricen og forventet adfærd Et kort kan aldrig inddrages! EKSEMPLER PÅ BELØNNING Her er nogle eksempler på belønninger, som Christiansfeld Skole kan bruge. Belønningernevil være forskellige efter klassernes og klassetrinenes ønsker: Aktiviteter efter ønske fx hyggetime, film. Vælge bog Vælge aktivitet for hele klassen Specielle goder PC spil Blive læst højt for Gå tur, gå i gymnastiksalen Gå ud og lege Lave noget godt at spise til hele klassen Specielle ture eller aktiviteter Være på biblioteket Stå på skøjter, rulleskøjter osv. 12
PROBLEMADFÆRD Mere alvorlig problemadfærd Problem Konsekvens Følger ikke besked 2. gang Sprog (provokerende, nedladende, grimt) Mangel på respekt Gentagen ulydighed Hærværk Forlader skolens område i skoletiden Fratagelse af goder (rundbold, computer, inde i frikvarter osv.) Eftersidning Elev afhentes af AKT-lærer eller ledelsen Orientering hjem til forældre Møder uforberedt gentagne gange Tyveri Mobning Pjækkeri Vold og truende adfærd Medbringelse af våben Mindre alvorlig problemadfærd gentagne gange Mindre alvorlig problemadfærd Problem Konsekvens Elever der lyver Forstyrrer andre klasser i timerne Dårlig adfærd på toiletterne ( nr 1 og nr 2 de forkerte steder!) For sent fremmøde Rygning Har ikke lavet lektier Misbrug af medier Oprydning efter sig selv Boldspil inden for Pakker sammen før tid Uro og støj Re-indlæring hvis eleven ikke kender den forventede adfærd Bevidst ignorering fra lærer Time out stol Time out sted Time out rum 13
KONSEKVENSER VED HÅNDTERING AF PROBLEMADFÆRD Samtale/problemløsning Ignorering Genlæring af forventet adfærd Time out (5 10 min.) Tab af goder Sendt til ledelse Erstatning Eleven (eleverne) rydder op/reparerer Foresatte betaler ødelagt udstyr/materiel Bortvisning (Bortvisning for skoledagen - kan kun anvendes efter rådføring med skolens ledelse). En effektiv konsekvens matcher motivet med barnets adfærd. Vil barnet opnå eller undgå noget? Adfærdens funktion / mål At få opmærksomhed Fravoksne eller andre børn At undgå Krævende opgave Opmærksomhed Opretholde konsekvens / reaktion Opmærksomhed for negativ adfærd vil øge chancen for at adfærden gentager sig i fremtiden. Ved at fritage barnet for det, han eller hun ikke vil være med til, vil den negative adfærd sandsynligvis gentage sig i fremtiden. FAST FUNKTIONEL ADFÆRDSANALYSE Ved en FAST analyse ser man på barnets motiv (hvad vil barnet fortælle/hvad gør barnet/hvad vil barnet opnå?). FAST består af 4. trin og står for: F (Find action verb) hvad gør barnet A(Assess) Lærerens reaktion og elevens reaktion S(Select student goal) Motiv adfærdens funktion / mål T(Test appropriate response) Afprøv en passende reaktion FAST må ikke forveksles med en hændelsesrapport, men man kan bruge problemadfærden i forhold til FAST. 14
REGULERING AF FØLELSER Vores følelser og væremåde kan bidrage til at optrappe eller reducere et konfliktniveau. Det ervigtigt at beherske sin egen vrede i samspillet med børnene. Her er nogle eksempler på tiltag mod uro, ufokuseret og uproduktiv adfærd: Læreren kommenterer og accepterer på en støttende måde Læreren har rolige bevægelser, øjenkontakt, afdæmpet kropssprog, rimelig afstand og rolig stemmeføring Læreren snakker med vedkommende på tomandshånd Læreren afslutter samtalen, hvis handlingen optrappes Læreren undgår magtkamp og anerkender samarbejde fra elevens side Eleven får plads til at være i fred Eleven får enkle, strukturerede og tidsafgrænsede opgaver, som eleven kan lide at arbejdemed TILSYN Systematisk tilsyn støtter op om skolens arbejde for at udvikle et trygt og godt læringsmiljø. Vedtilsyn ser og hører vi børnene. Det giver gode muligheder for kortlægning af ustrukturerede situationer. De voksne får gode muligheder for at vejlede og følge op på eleverne. Tilsyn giver os bl.a. mulighed for: 1. At forstærke positiv adfærd gennem opmuntring og positiv involvering 2. At lære forventet positiv adfærd igen 3. At korrigere problemadfærd på en systematisk måde Bevægelse og scanning For at komme i kontakt med så mange som muligt, må man bevæge sig derhen, hvor børnene færdes. Alle udendørs områder skal dækkes. Elever med problemadfærd skal have særligt tilsyn. Scanning er at bruge syn og hørelse til at opfange både positiv og negativ problemadfærd. Systematisk tilsyn drejer sig om: Bevægelse og scanning Positiv involvering og opmuntring Håndtering af problemadfærd 15