Institut for Litteratur, Kultur og Medier Syddansk Universitet Odense 1. juli 2004 Forfatter: Maria Hunosøe-Johannesen RAPPORT om de fynske kompetencer inden for digital indholdsproduktion Forprojektet Udvikling af digitalt indhold til nye medieformer (1. februar 2004 1. juli 2004)
INDHOLD 1. Indledning 3 1.1 Rapportens baggrund 3 1.2 Baggrund og formål med forprojektet 3 Udvikling af digitalt indhold til nye medieformer 1.3 Rapportens opbygning 4 2. Undersøgelsens formål og fokus 4 3. Valg af virksomheder og kontaktpersoner 5 4. Interviews: teori og metode 5 4.1 Det kvalitative interview: teorien bag 5 4.2 Interviewene i praksis 6 4.3 Interviewguiden 7 5. Konklusioner 7 5.1. Bredbåndsudbyderne 8 5.2 Reklamebureauerne 9 5.3 Medievirksomhederne 9 5.4 Offentlig borgerservice 10 5.5 DigiEyez 11 5.6 Knowledgelab og Syddansk Universitet 12 5.6.1 Projektudvikling 12 5.6.2 Vidensdeling 12 5.7 Øvrige projektmuligheder 14 6. Opfølgning 14 7. Bilag 16 7.1 Resuméer af interviewene 16 7.1.1 Odense Energi 16 7.1.2 NEF Fonden 18 7.1.3 TDC Erhverv 20 7.1.4 uncle grey 22 7.1.5 Nørgård Mikkelsen 23 7.1.6 Fyens Stiftstidende 26 7.1.7 DR Fyn 28 7.1.8 DR Udvikling 30 7.1.9 TV2 Fyn 32 7.1.10 TV2 Interactive 35 7.1.11 Tietgenskolen 37 7.1.12 Odense Centralbibliotek 40 7.1.13 DigiEyez 43 7.2 Interviewguide 45 2
1. Indledning 1. 1 Rapportens baggrund Rapporten er resultatet af den del af forprojektet Udvikling af digitalt indhold til nye medieformer, der har drejet sig om skabe overblik over mulighederne for projektudvikling blandt forprojektets deltagere og opsøge andre, mulige projektpartnere. Rapporten skal bruges som udgangspunkt for videre projektudvikling inden for konvergerende medier hvilke interesser har virksomhederne, hvad vil de gerne vide mere om, og hvilke praktiske erfaringer vil de gerne gøre sig på området? Undersøgelsen har med andre ord haft til formål at indsamle viden om 1) de fynske indholdsleverandørers kompetencer inden for digital indholdsproduktion, 2) deres behov for ny viden på området og endelig 3) deres holdninger til og muligheder for at indgå i nye projekter med mediekonvergens som omdrejningspunkt. 1. 2 Baggrund og formål med forprojektet Udvikling af digitalt indhold til nye medieformer Forprojektet blev sat i gang d. 1. februar 2004 i regi af Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet, Odense. Fyns Amt og Odense Kommune havde tilsammen doneret 200.000 kr. til ansøgergruppen som led i deres fælles erhvervsfremmeindsats Brobyggerprojektet. Ansøgergruppen havde sit udspring i et netværk kaldet New Mediagruppen under foreningerne KommitFyn og IT-Forum Fyn. Ansøgergruppen bestod af CRD Communication, Tietgenskolen, Odense Tekniske Skole, DR Fyn, TV2 Fyn, uncle, Saabye Simonsen, Fyens Stiftstidende, viggo.com, SDU samt ingeniør og formand for New Mediagruppen, Troels Myram. Forprojektet blev ledet af professor i medievidenskab, Kirsten Drotner, Syddansk Universitet. Forprojektet havde følgende fem hovedformål hvoraf denne rapport er resultatet af det ene: 1) at indsamle og systematisere den forskning, der er på området digital indholdsproduktion 2) at afdække kompetencer hos de fynske virksomheder, der har med produktion af digitalt indhold at gøre 3) at afklare samarbejdsrelationerne med Aalborg Universitets BID-TV-projekt 4) undersøge mulighederne for at etablere et Center for Mediekonvergens i regi af SDU 5) udvikle et konkret projekt om test af interaktive tjenester til tv i et lokalt baseret bredbåndsmiljø Forprojektet sluttede 1. juli 2004 og bliver videreført i regi af Knowledgelab, der har specialiseret sig i samarbejdsrelationer mellem universitet og lokalt erhvervsliv og desuden fungerer som regionens IT-kompetencecenter. Det videre arbejde ledes af professor i medievidenskab, Lars Qvortrup, der også er direktør for Knowledgelab. 3
Denne rapport vil danne baggrund for den videre projektudvikling, og her fokuserer Knowledgelab på et projekt om udvikling og test af indhold til interaktivt, bredbåndsbaseret tv. Denne idé har været et af de bærende spor i forprojektet, og projektudviklingen vil blive mere udførligt beskrevet i rapportens punkt 6 ( Opfølgning ). 1. 3 Rapportens opbygning Rapporten starter med en gennemgang af undersøgelsens formål og fokus og vil beskrive, hvordan vi har udvalgt de deltagende virksomheder og kontaktpersoner. Dernæst rummer rapporten en redegørelse for valget af den kvalitative interviewmetode, ligesom den anvendte interviewguide vil blive gennemgået. Endelig følger rapportens konklusioner og en gennemgang af planerne for det videre forløb. Allersidst har vi placeret samtlige 12 resuméer og undersøgelsens interviewguide for at give læseren mulighed for at gå i detaljer på de områder, der måtte have hans eller hendes interesse. 2. Undersøgelsens formål og fokus I ansøgningen til Fyns Amt og Odense Kommune lagde ansøgerne vægt på, at arbejdet skulle resultere i en afdækning af de fynske spidskompetencer inden for IT-, kommunikations- og mediebranchen - i relation til digital indholdsudvikling 1. Denne formulering lagde op til en omfattende og bred kompetenceafdækning og krævede en definition af begrebet spidskompetencer. Forprojektets styregruppe besluttede derfor på et møde d. 9. marts, at undersøgelsen skulle relateres til planlægningen af et projekt om interaktivt tv. Denne beslutning blev taget, fordi forprojektets såkaldte referencegruppe bestående af projektdeltagere og interessenter forinden var blevet enige om at fokusere projektudviklingen på interaktivt tv. Dét betød, at styregruppen udvalgte virksomheder, der dækker følgende elementer i itvværdikæden: IT-leverandører, bredbåndsudbydere, medievirksomheder, reklamebureauer, offentlige instanser og uddannelsesinstitutioner. Disse virksomheder skulle i forbindelse med interviewet inviteres med i itv-projektet og præsenteres for et projektoplæg. Da det imidlertid viste sig, at udviklingen af itv-projektet ville tage længere tid end forudset, besluttede styregruppen at fokusere forprojektet på etableringen af et Center for Mediekonvergens i regi af SDU en centerdannelse, der kunne sikre vidensoverførsel på området og den videre projektudvikling. Denne centerdannelse var afhængig af en intern opbakning blandt forskerne på SDU s Center for Medievidenskab, og da forprojektets leder, professor Kirsten Drotner, besluttede at trække sig fra arbejdet pr. 1. juli 2004, vurderede styregruppen, at centerdannelsen var urealistisk. Kirsten Drotner forlod forprojektet pga. sit engagement i forskningscenteret DREAM 2, som hun blev leder af. Som følge af denne udvikling endte undersøgelsen med at fokusere på kompetenceafdækningen. Hvorvidt virksomhederne kunne tænkes at indgå i et itv-projekt og en centerdannelse blev nedtonet, da det blev vurderet bedst at have afklaret mulighederne, inden virksomhederne fik en konkret henvendelse. 1 Citat fra ansøgningen, der kan findes online på forprojektets hjemmeside her: http://www.humaniora.sdu.dk/mediekonvergens/index.php?id=11 2 DREAM er en forkortelse af Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials 4
Undersøgelsen viste dog, at der var basis for at gå videre med itv-projektet, og en beskrivelse af projektudviklingen vil som sagt være at finde under punkt 6. 3. Valg af virksomheder og kontaktpersoner Styregruppen ønskede at finde de mest centrale, fynske aktører inden for digital indholdsudvikling og udvalgte virksomhederne Fyens Stiftstidende, DR Fyn, TV2 Fyn, TV2 Interactive, Odense Tekniske Skole, Tietgenskolen, Odense Centralbibliotek, NEF Fonden, TDC, Odense Energi, DigiEyez, uncle og Nørgård Mikkelsen. Forsyningsselskaberne blev medtaget for at undersøge, hvor det vil være mest relevant at starte forhandlinger angående testmiljø til itv-projektet. Hovedparten af disse virksomheder var i forvejen repræsenterede i forprojektets referencegruppe, og det blev således disse kontaktpersoner, der deltog i interviewene. Hvor virksomheden ikke var repræsenteret i forvejen, tog vi kontakt til det pågældende firmas direktør og i TDC s tilfælde til en kontaktperson, der i forvejen havde været i dialog med en af styregruppens medlemmer Troels Myram - ang. projektet. Odense Tekniske Skole figurerer ikke på listen over virksomhedsinterviews, da vi i løbet af forprojektet har været i jævnlig dialog med to af skolens udviklingskonsulenter, Kaare Jørgensen og Torben Hansen. Kaare og Torben henvendte sig i maj til Center for Medievidenskabs forskergruppe for at høre, om centeret var interesseret i at indgå i et samarbejde mellem de fynske medieuddannelser i tiltaget MediaCampus. Center for Medievidenskab bakkede op om ideen, og folkene bag arbejder nu for at etablere MediaCampus som et sted, hvor studerende fra medieuddannelserne kan indgå i tværfaglige projekter i samarbejde med erhvervslivet. Projekterne skal være udviklingsorienterede og vil indgå som led i de studerendes uddannelse. Kontakten til Kaare og Torben fortsætter, og vi vil følge udviklingen af MediaCampus, da det vil være oplagt at bruge itv-projektet som udgangspunkt for et konkret udviklingsprojekt, hvor de studerende på de fynske medieuddannelser kan samles om udvikling af nye, interaktive formater til tv. Energi Fyn var ikke en af de valgte virksomheder, men eftersom forsyningsselskabet er i gang med at etablere deres første fiberbaserede bredbåndsmiljø i Båring, vil selskabet blive kontaktet i løbet af sommeren 2004. Det samme gælder TDC, der skal genkontaktes for at få en dialog med teleselskabet om deres planer for bredbånd på Fyn og for hvilke indholdsleverancer, de tilbyder deres privatkunder. Endelig har vi haft en samtale med en repræsentant fra DR PD Innovation på foranledning af DR Fyn, der ønskede at diskutere itv-projektet og en eventuel centerdannelse med en repræsentant fra den samlede DR-koncern. Vi har vedlagt en møderapport fra samtalen i bilag 7.1.11 4. Interviews: teori, praksis og metode 4.1 Det kvalitative interview: teorien bag Den kvalitative metode blev valgt, fordi formålet med samtalerne bl.a. var at indsamle beskrivelser af konkrete emner relateret til den enkeltes virksomhed. Vurderingen var, at vi fik mere detaljerede og tydelige resultater ud af kvalitative interviews, hvor intervieweren og den interviewede havde mulighed for at gå i dybden med emnerne. Endelig var det også 5
tanken, at interviewene skulle have karakter af en afdækning af virksomhedernes interesse for at indgå dels i projektudvikling, dels i en centerdannelse og til det formål var den personlige kontakt det mest relevante. Det kvalitative interview genererer konkrete beskrivelser af virksomhedernes erfaringer med digital indholdsproduktion og gennemgår de konkrete produkter og projekter, virksomhederne har inden for feltet. Generelt kan man om det kvalitative interview sige, at det har følgende karakteristika 3 : genstanden for interviewet er den interviewedes verden og hans eller hendes forhold til denne verden intervieweren registrerer og fortolker både det sagte, og måden det siges på interviewet sigter ikke på at opnå resultater, der kan måles kvantitativt interviewet søger at få åbne, nuancerede beskrivelser af emnet for interviewet interviewet skal indsamle beskrivelser af specifikke emner (produkter, services mv.) og ikke generelle opfattelser intervieweren er åben over for nye og uventede drejninger i interviewet og har ikke færdige forventninger til svarene interviewet fokuserer på bestemte temaer men er ikke stramt struktureret interviewresultatet afhænger af interviewerens personlige og faglige forudsætninger for samtalen den viden, interviewet genererer, er produceret i samarbejdet mellem interviewer og den interviewede 4.2 Interviewene i praksis Interviewene blev gennemført i kontaktpersonernes virksomheder og varede mellem en halv og halvanden time afhængig af hvor detaljeret deltagerne svarede på spørgsmålene. Interviewene blev gennemført af forprojektets projektmedarbejder, der på forhånd havde sat sig ind i virksomhedens organisation, ydelser og samarbejdsrelationer med specifikt fokus på virksomhedens digitale services. Deltagerne havde fået en overordnet orientering om interviewets karakter pr. mail eller telefon inden samtalen. Interviewguiden fungerede som rettesnor for interviewene, og intervieweren har gennemført samtalerne med hensyntagen til konteksten: f.eks. er elselskaberne ikke blevet tvunget igennem interviewguiden, da de i sagens natur ikke er indholdsproducenter selvom de måske bliver det på sigt. I disse tilfælde har samtalerne drejet sig om at orientere selskaberne om forprojektet og høre dem, hvilke planer de har for deres indtræden på bredbåndsområdet. Intervieweren tog notater under samtalerne, og disse er skrevet sammen til et resumé, der er kommenteret, rettet og godkendt af de interviewede. Resuméerne er som hovedregel - inddelt i fire dele: 1) kompetencer inden for digital indholdsproduktion, 2) vidensbehov, 3) projektudvikling og 4) opfølgning. Resuméerne kan ses i deres fulde længde i bilag 7.1. 3 punkterne er frit citeret fra Steinar Kvales gennemgang af det kvalitative interviews forskellige aspekter på side 41 i Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, Kbh. 1997. 6
4.3 Interviewguiden Interviewguiden er konstrueret ud fra et ønske om at stille åbne spørgsmål, hvor den interviewede ikke blot kan svare be- eller afkræftende. Guiden består af tre dele: en om virksomhedernes kompetencer inden for digital indholdsproduktion, en om virksomhedens behov for viden på området og endelig den sidste del, der fokuserer på virksomhedens muligheder for at indgå i projektsamarbejde. Kompetenceafdækningen drejer sig om at få viden om, hvilket indhold virksomheden producerer digitalt, og hvilken indholdsudvikling man vil satse på fremover. Hvilke kompetencer har virksomheden inden for udvikling af platform (f.eks. til mobiltelefoner og nyhedsbreve), og hvilke erfaringer har virksomheden med interaktive formater? Endelige drejer denne del af interviewguiden sig også om at kortlægge virksomhedens erfaring med eksternt samarbejde med andre virksomheder og institutioner. Denne del af interviewguiden fungerer som afsæt til kommende projektudvikling, hvor det vil være gavnligt at have overblik over virksomhedernes kompetencer og kerneområder. Anden afdeling af interviewguiden fokuserer på virksomhedernes behov for viden inden for digital indholdsproduktion. Denne del af interviewguiden er struktureret efter samme model som kompetenceafdækningen og gennemgår forskellige vidensområder relateret til indhold, platform, interaktivitet, brugerpræferencer, mobile enheder, samarbejde og organisering. Denne del har til formål at afdække mulige indsatsområder for øget vidensdeling på området evt. i regi af en form for centerdannelse med fokus på mediekonvergens. Endelig er interviewguidens tredje del centreret omkring spørgsmål om virksomhedens erfaringer og holdninger til projektudvikling. Virksomhedens forventninger og holdninger til projektsamarbejde afdækkes, og firmaets muligheder for at indtræde i projektudvikling på området kortlægges. Endelig spørges der til beslutningsgangen i virksomheden f.eks. i de tilfælde, hvor den interviewede ikke har været direktør for virksomheden. Denne sidste del af interviewguiden har til formål at kortlægge holdningerne til projektudvikling i virksomheden er der tid, råd og lyst til at indgå i forsknings- og udviklingssamarbejde? Interviewguiden er vedlagt som bilag 7.2. 5. Konklusioner Undersøgelsen viste, at der blandt de interviewede virksomheder generelt var en interesse for både vidensdeling og projektudvikling inden for området konvergerende medier. Knowledgelab har valgt at forsætte udviklingen af den projektide, der drejer sig om udvikling af interaktive tjenester til bredbåndsbaseret tv, da det er hér deltagerne i løbet af forprojektet har vist størst interesse for en konkretisering af ønskerne. Projektets arbejdstitel er IDTV interaktivt, digitalt tv og denne forkortelse vil blive anvendt i det følgende. Endelig vil man i løbet af sensommeren i regi af de forskellige tiltag Fyn har på IKTområdet vurdere, om man skal satse på etableringen af mediekonvergens som et særligt fokusområde, hvor de fynske virksomheder og forsknings- og uddannelsesinstitutioner får adgang til konferencer og workshops inden for særlige områder af dette brede felt. Afsnit 5.6 og 5.7 beskriver disse muligheder mere udførligt. Her følger en gennemgang af undersøgelsens resultater relateret til de enkelte brancher: 5.1. Bredbåndsudbyderne 7
Elselskaberne er i øjeblikket i gang med at udvide deres forretningsområde til også at omfatte bredbåndsforbindelser. Denne forretningsudvikling sker på et område, hvor teleselskaberne og antenneforeningerne har domineret, og da man på Fyn ikke er nået til enighed om en fælles strategi for bredbåndsudrulningen, betyder det, at energiselskaberne holder kortene tæt til kroppen. Fyn rummer efterhånden flere mulige testmiljøer både NEF Fonden, Odense Energi og Energi Fyn planlægger eller er i gang med at etablere pilotforsøg i hhv. Mesinge, Odense og Båring. Hvor TDC står i dette billede er ikke afklaret, og denne rapport redegør derfor ikke for de muligheder, der måtte være for et samarbejde med teleselskabet. Både TDC og Energi Fyn kontaktes i løbet af sommeren. Odense Energi har betalt analysebureauet Wilke til at lave en stor undersøgelse (på cirka 1000 deltagere) af odenseanernes holdninger og ønsker til bredbåndsydelser. Som led i undersøgelsen har Wilke testet demomodeller af interaktive services i udvalgte fokusgrupper - undersøgelsen skal bruges til at definere Odense Energis strategi for markedsføring og valg af indholdsydelser. Det har af naturlige årsager ikke været muligt at få adgang til denne undersøgelse, men Odense Energi har fået nogle vigtige pejlemærker i forhold til fremtidige indholdsleverancer. Undersøgelsen viste blandt andet, at brugerne generelt oplever fri internetbrug med en fast månedlig betaling som skræmmende, da de ikke længere kan bruge udgiften som en form for styring af familiens adgang til internettet. Odense Energi arbejder i øjeblikket med at forberede etableringen af et testområde for selskabets bredbåndsydelse. Dette testområde rummer omkring 120 husstande (Odense Energi regner med at ca. 60 husstande vil købe løsningen). Testmiljøet kan udvides til omkring 500 husstande. NEF Fonden etablerer i løbet af 2004 et testmiljø i Mesinge med omkring 100 husstande. NEF har indgået samarbejde med Dansk Bredbånd omkring levering af indhold (telefoni, video-on-demand mv.). NEF Fonden leverer også radio og tv-signaler, der købes af Kerteminde Antenneforening. Alle husstandene i Mesinge er ejerboliger, og området er karakteriseret ved en overvægt af ældre brugere. Det koster borgerne et investeringsbidrag på omkring 8.000 inkl. moms at blive tilsluttet forbindelsen. Både Odense Energi og NEF Fondens direktører har vist interesse for at indgå samarbejde med forprojektets fynske indholdsleverandører, hvis de får en konkret henvendelse, der beskriver samarbejdsbetingelser, rettigheder til de udviklede services og karakteren af disse. Valget af testmiljø vil bero på en vurdering af områdets størrelse og demografi og på tekniske spørgsmål. Hvad angår Energi Fyn, er der ikke blevet afholdt samtaler med selskabets direktør endnu. Men ifølge Energi Fyn selv 4 har man haft stor succes med tilbuddet om bredbånd til beboerne i Båring, og man planlægger nu at udvide leverancen til den sydøstlige del af Odense. Energi Fyn har indgået samarbejde med Dansk Bredbånd om levering af indholdsydelser. Energi Fyn sidder på to tredjedele af det fynske elmarked og vil være en oplagt samarbejdspartner omkring testmiljø. Det vil være vigtigt for parterne i IDTV-projektet at få 4 Jf. pressemeddelelse af 15. juni 2004. Pressemeddelelsen kan ses på Energi Fyns hjemmeside http://www.energifyn.dk/. 8
adgang til så bredt et udsnit af den fynske befolkning som muligt, når de udviklede ydelser (som f.eks. en interaktiv nyhedstjeneste) skal sælges. 5.2 Reklamebureauerne Både uncle og Nørgård Mikkelsen har gennem hele forløbet vist interesse for at følge udviklingen på området og evt. også for indgå i mere forpligtende projektsamarbejde med universitetet. Uncle har repræsenteret af kreativ ansvarlig Kim Gørlitz, der også er formand for KommitFyn været blandt de varmeste fortalere for både dannelsen af Center for Mediekonvergens og for projektudvikling inden for konvergerende medier. Uncle ser et projekt om interaktivt tv som en mulighed for at få erfaring med interaktive reklameformater. Hvad angår Nørgård Mikkelsen, så var bureauet blandt de første, der opbyggede erfaring med produktion af tv-reklamer, og bureauet var således klar til at udnytte markedet, da det for alvor blev en realitet. Denne positive erfaring er selvfølgelig vigtig, men bureauet vil grundigt overveje, hvor tidligt de skal gå ind i en given udviklingsproces, da erfaringer fra satsningen på webreklame skræmmer: det var et område, der så ud til at rumme stort potentiale men udviklede sig langsomt. Man vil med andre ord vurdere, hvornår det er sandsynligt, at et nyt forretningsområde som f.eks. interaktivt tv - bliver interessant. En tv-station har tidligere inviteret bureauet til at deltage i et samarbejde omkring interaktive reklameformater. Tanken var at lave et interaktivt fødevareprogram, men projektet blev ikke realiseret. Ideen vil dog stadig være en mulighed som indholdskoncept i et projekt om interaktivt tv. Dertil kommer, at det for begge reklamebureauer vil det være interessant at udforske, hvordan man for fremtiden kan tjene penge på reklame: kan reklamer måske ligefrem sælges, hvis de er interessante nok? Og hvordan laver man så interessante reklamer, at de bliver et produkt i sig selv et produkt, der distribueres via mund-til-mund-metoden via internettet eller mobiltelefonen? 5.3 Medievirksomhederne Medievirksomhederne har det tilfælles, at de allerede har en del digitale tjenester og indhold, der kan anvendes til nye formål. Virksomhederne arbejder meget med efter- og videreuddannelse af de tekniske og journalistiske medarbejdere for at sætte organisationerne i stand til at udnytte mulighederne i de forskellige distributionsformer (internet, pda er, mobiltelefoner, tv, avis og radio). De centrale spørgsmål er hér, hvordan man rationaliserer processen med tilpasning af indhold til den enkelte platform, og hvordan man sikrer, at journalisterne er i stand til at producere indhold til mange forskellige formater. Fyens Stiftstidende, TV2 Fyn og DR Fyn arbejder sammen om Portal Fyn - www.fyn.dk hvor de hver især leverer indhold til en samlet indgang til fynske nyheder og informationer om øen. Hvad angår udvikling af indhold til IDTV-projektet, er det relevant at undersøge, om erfaringerne fra etableringen af Portal Fyn kan bruges i en konsortiedannelse. Når det gælder indholdsudviklingen i projektet, ser Fyens Stiftstidendes repræsentant TV2 Fyn som en interessant deltager, fordi TV2 Fyn har kompetencerne til at producere levende billeder. Endelig lægger avisen vægt på, at det indhold, de måtte udvikle i IDTV-projektet, skal kunne sælges dvs. at der er potentielt kundegrundlag på ca. 60.000 brugere. Disse 9
kommercielle aspekter af projektet skal uddybes nærmere i et evt. projekt, og det skal undersøges, om indholdsleverandørerne har mulighed for at afsætte indholdet til f.eks. de store antenneforeninger i Odense. DR Fyn har inddraget DR s innovationsafdeling under programdirektøren i processen, og DRs repræsentant understreger, at et givent projekt bør prioritere udviklingen af et masseværktøj, der sætter journalisterne i stand til at producere indhold til den nye itvplatform forholdsvist ubesværet. DR ser IDTV-projektet som en adgang til vidensdeling på området, et netværk med de andre indholdsleverandører og en mulighed for at få testet formater og teknologier. DR er ligeledes interesseret i at undersøge, om man kan bruge mobiltelefonen som fjernbetjening af de interaktive tjenester, og om man også kan hente de nye tjenester ned på sin telefon også. DR Fyn har ligesom de andre medievirksomheder allerede en del indhold, der vil kunne distribueres via interaktivt tv. Men DR Fyn lægger vægt på, at IDTV-projektet satser på reel nyudvikling af indhold og kommer med det forslag, at man kunne målrette lokalnyheder til en yngre målgruppe end de +40-årige (der er DR Fyns primære målgruppe). TV2 Fyn har gennem hele processen fokuseret på udvikling af tjenester til det jordbaserede, digitale sendenet, som stationen fra 2005 begynder at sende på. Sammen med DR er TV2 fælles om en såkaldt Multipleks-kanal, hvor der bliver mulighed for distribution af en markant udvidet udgave af teksttv. TV2 Fyn har været interesseret i forskning og udvikling, der orienterede sig mod en udvidelse af teksttv-tjenesterne. TV2 Fyn står langt fra alene med sin skeptiske holdning til interaktivt tv. TV2 Interactive giver ligeledes udtryk for en skeptisk holdning til tv-skærmen som et interaktivt medie direktør Rune Bech vurderer, at der vil gå fem ti år, før interaktivt tv vil blive interessant som forretningsområde. TV2 Interactive har lavet et pilotforsøg i samarbejde med TDC omkring en interaktiv udgave af programmet Hvem vil være millionær. 1000 personer deltog i forsøget, hvor resultatet var, at halvdelen af brugerne fandt den interaktive mulighed nogenlunde interessant; den anden halvdel ønskede ikke at udnytte muligheden for interaktivitet. TV2 Interactive er dog ikke uinteresserede i at indgå i et projekt omkring test af indhold i et bredbåndsbaseret itv-miljø den gode returmulighed giver nogle nye muligheder for tjenesteudvikling. 5.4 Offentlig borgerservice Denne kategori af virksomheder dækker over Tietgenskolen og Odense Centralbibliotek, der har fulgt og deltaget i forprojektet og netværket New Mediagruppen (nævnt i afsnit 1.2) igennem længere tid. Odense Centralbibliotek har vist stor interesse for at indgå i et samarbejde med både universitet og øvrige indholdsleverandører omkring interaktivt tv. Landets biblioteker er i disse år i gang med en større omstillingsproces, hvor deres digitale og virtuelle tjenester udbygges 5, og i forbindelse med denne satsning vil Odense Centralbibliotek kunne søge om midler til udviklingsprojekter. 5 I Odense Centralbiblioteks Udviklingskontrakt for centralbiblioteksvirksomheden i Fyns Amt 2003, (fra www.odensebib.dk) hedder det om medie- og IT-området: Det udvidede biblioteksbegreb, den nye bibliotekslov og ændrede medievaner i befolkningen stiller krav om samlingsopbygning af og adgang til 10
Biblioteket har i forvejen flere digitale tjenester hvoraf nogle allerede ligger tilgængelige på deres hjemmeside der kunne anvendes i et interaktivt tv-miljø. Fra centralt hold har man netop forhandlet en aftale om virtuelt udlån af musikfiler (MP3-filer) hjem, og enkelte biblioteker forsøger sig også med den elektroniske bog en service der for alvor bliver relevant når man har udviklet så ultralette, tynde og trådløse skærme, at borgerne kan down-låne bøger og læse dem på disse bærbare enheder, hvor det passer dem. Endelig forstiller biblioteket sig, at Magnaprint-bøger vil være relevante at udlåne til visning på tvskærmen, da denne platform kan tilbyde tilpas stor skriftsstørrelse. Tietgenskolen har erfaring med fjernundervisning som led i deres @ventures-projekt. Her tilbyder skolen uddannelserne Datanom, IT-administrator, PC-bruger- og Merkonuddannelsen. @ventures er en virtuel organisation med søsterskoler i Århus, Lyngby, Aalborg og Sønderborg, og var ved starten i 1998 det første fjernundervisningstilbud på markedet. Uddannelsen foregår via multimediebaserede lærselv-produkter, der gøres tilgængelige via internettet. Tietgenskolen har vist interesse for at indgå i IDTV-projektet, hvor skolen kan få mulighed for at teste elæringsprodukter af i et interaktivt højhastighedsmiljø (live webtv, adventurespil f.eks.). Dertil kommer, at skolen har stor erfaring med projektsamarbejde. Man deltager p.t. i et fireårigt Interreg 3-projekt (centreret omkring Østersøregionen), der ledes af universitetet i Lübeck. Projektet hedder Baltic Sea Virtual Campus har til formål at skabe læringsfællesskaber (på masterniveau) på tværs af deltagerlandene. Tietgenskolen indgår også i et samarbejde med Knowledgelab omkring projekt Læringsøer, der har til formål at styrke kompetenceudviklingen i små og mellemstore virksomheder. Endelig skal det nævnes, at vi har været i kontakt med KMD s afdeling for borgerservice hvor man udvikler produktet Netborger.dk. Ifølge Netborger.dks senior-systemudviklinger, Michael Skovholm, vil KMD ikke bevæge sig ind på området interaktivt tv på nuværende tidspunkt, da vurderingen er, at udbredelsen af denne platform vil tage en del år endnu. 5.5 DigiEyez DigiEyez er blevet inddraget i processen, fordi firmaet har stor erfaring med streaming af indhold til internettet og med produktion af interaktive, digitale services i øvrigt. DigiEyez leverer den tekniske løsning bag nettv-stationen Localeyes, der producerer og sælger digitale videooptagelser af aktuelle begivenheder og nyheder. Firmaet samarbejder med en større, dansk tvstation, med TV2 Danmark omkring digitalisering af indhold f.eks. samt med Dansk Bredbånd, hvor DigiEyez leverer deres video-on-demandservice DB Bio. DigiEyez har udviklet en løsning, der fungerer som kundens egen web-tv- kanal - som eksempel kan nævnes Saxobank, der benytter sig af løsningen til at sende daglige nyheder om investering via bankens hjemmeside. Hvad angår projektsamarbejde, har DigiEyez erfaring fra et projekt kaldet BIBCast. BIBCast er en video-on-demandservice (gratis udlån af kortfilm, novelle-, fag- og dokumentarfilm) leveret i samarbejde med Århus Kommunes Biblioteker, Det Danske Filminstitut, DBC elektroniske og digitale medier i relation til centralbibliotekets formidlings- og overbygningsopgave. Dertil kommer den IT-mæssige udfordring om at udvikle "det virtuelle bibliotek" med diverse nettjenester og udvikling af den digitale borgerservice. 11
Medier og Amtscenteret for undervisning i Århus Amt. BIBCast tilbydes brugere af Århusnettet (dvs. de kunder, der modtager bredbånd via det såkaldte Århusnet fiberoptiske bredbåndsforbindelser til offentlige institutioner og private. Århusnettet etableres af firmaet NetDesign). DigiEyez vil gerne deltage i IDTV-projektet og har sagt ja til at lave et arrangement for projektdeltagerne, hvor firmaet viser de muligheder, der ligger i interaktivt tv, relateret til de enkelte brancher. DigiEyez ønsker at indgå i projektet som leverandør af den teknologiske løsning bag indholdsformaterne. 5.6 Knowledgelab og Syddansk Universitet 5.6.1 Projektudvikling Syddansk Universitets Center for Medievidenskab har deltaget i forprojektet med projektledelse i kraft af Kirstens Drotners rolle i processen. Kirsten har været SDU s repræsentant i først New Mediagruppen, siden i forprojektet. Da Kirsten udtræder af arbejdet pr. 1. juli 2004, har SDU valgt at fortsætte engagementet med professor Lars Qvortrup som ankermand som beskrevet i afsnit 1.2. Knowledgelab støtter den videre udvikling af IDTV-projektet med tre måneders løn til forlængelse af den tilknyttede projektmedarbejders ansættelse. Dét betyder, at arbejdet med beskrivelsen af IDTV-projektet og med forpligtelsen af deltagervirksomhederne fortsætter i løbet af sommeren. Dertil kommer, at Knowledgelab har overtaget projektledelsen af IDTVprojektet og i den forbindelse arrangerer workshops for projektdeltagerne i starten af september og en større, offentlig konference med deltagere fra ind- og udland om interaktivt tv torsdag d. 30. september. Syddansk Universitets og Knowledgelabs forpligtelse i IDTV-projektet vil afhænge af projektets omfang og antallet af deltagervirksomheder. Knowledgelab vil i løbet af de næste tre måneder sørge for at afklare universitetets rolle og forskningsmæssige bidrag til projektet. Center for Medievidenskab rummer forskningskompetencer inden for mediebrug og indholdsudvikling og vil kunne bidrage med følgeforskning i projektet dvs. med brugerundersøgelser, der kortlægger brugernes modtagelse af de nye, interaktive tjenester, projektet generer. Denne følgeforskning skal bruges til at justere indholdstjenesterne, så de stemmer overens med brugernes behov og ønsker. Samtidig vil forskningen resultere i et indblik i brugen af interaktive tjenester på et mere overordnet plan et indblik, der vil være værdifuldt for udviklingen af kommende bredbåndstjenester generelt. 5.6.2 Vidensdeling Kompetenceafdækningen har vist, at der blandt virksomhederne er et udtalt behov for mere viden om konvergerende medier. Tanken har som sagt været at etablere et Center for Mediekonvergens, der kunne sørge for formidling af praktisk såvel som teoretisk viden på området. På Syddansk Universitet har Institut for Marketing lavet en lignende konstruktion kaldet Brand Base der fungerer som instituttets omdrejningspunkt for samarbejdet med virksomheder og reklamebureauer omkring brands og branding. Brand Base blev stiftet i 2002 som følge af arbejdet i foreningen KommitFyns netværk Brandinggruppen og er organiseret som en selvstændig forskningsenhed med en rådgivende bestyrelse Venner af 12
Brand Base - hvor virksomheder og interessenter har mulighed for at komme til orde over for Brand Base s ledelse. Brand Base er baseret på sponsorater og medlemsskaber, hvor sponsorerne indgår en treårig kontrakt med Brand Base. Sponsorerne støtter Brand Base med et engangsbeløb på 100.000, og for den sum har de ret til 70 timers rådgivning og sparring. Denne sparring består f.eks. i, at instituttets forskere deltager aktivt i udviklingen af virksomhedens brandingprocesser, i intern undervisning og inspiration samt udarbejdelse af analyseredskaber etc. Medlemsvirksomhederne betaler 12.500 kr. om året og får ad den vej gratis adgang til Brand Bases arrangementer, til netværket af virksomheder omkring Brand Base og mulighed for sparring på konkrete problemstillinger fra universitetets forskere til en favorabel pris. Institut for Marketing har haft stor succes med Brand Base, der på nuværende tidspunkt har fem sponsorer og 39 medlemmer. Brand Base-modellen har været den første af sin slags på SDU, og ønsker man senere i forløbet at satse på vidensdeling inden for området konvergerende medier vil denne model være værd at overveje. Instituttet bruger dog mange ressourcer på tiltaget, og etableringen har krævet stor opbakning fra de tilknyttede forskeres side. Der er også mulighed for at benytte sig af en eksisterende, organisatorisk ramme som f.eks. det fynske IKT-sekretariat BizzKIT - med det formål at skabe arrangementer og vidensdeling på området. BizzKIT-sekretariatet repræsenterer ikke SDU, men understøtter i forvejen netværkene KommitFyn og IT-Forum Fyn og har derudover erfaring med planlægning og gennemførsel af arrangementer og konferencer. Det samme gør sig gældende for Knowledgelab, der dog har en tæt tilknytning til SDU. I løbet af efteråret 2004 vil det formodentlig blive afklaret, hvorvidt nogle af disse aktører ønsker at arbejde videre med en satsning på vidensdeling inden for konvergerende medier. Til brug for det videre arbejde følger her en oversigt over nogle af de emner, de interviewede virksomheder gerne ser yderligere belyst: interaktivitet i praksis: hvad betyder det for brugerne, og hvad betyder det for indholdsproducenternes medarbejdere? den digitale merværdi : hvilke ekstra services / oplevelser kan man tilbyde brugerne, når al produktion og distribution af indhold bliver digital? andres praktiske erfaringer på f.eks. itv-området: hvilke kommercielle succeshistorier er der? de teknologiske muligheder inden for interaktivt tv: hvad kan lade sig gøre? Kan man nøjes med at producere indhold ét sted, der så distribueres til både internet og tv? brugen af sms-service (potentiale, brugeradfærd, nytteværdi mv.) public service og de nye medieformer: når man kan vælge oplysning fra, hvordan oplyser man så danskerne? community building i lokalsamfundet via de nye mediers kommunikationsmuligheder 5.7 Øvrige projektmuligheder Virksomhederne nævner også andre muligheder for projektudvikling end lige inden for området interaktivt tv. F.eks nævner DR, at der mangler indhold til en ældre generation af mobilbrugere, og at DR gerne vil indgå i projektsamarbejde på dette område. 13
TV2 Fyn har som nævnt ønsket at sætte fokus på en udvikling af nye services til teksttv. Odense Centralbibliotek vil gerne vide mere om udviklingen af bibliotekets digitale og virtuelle services generelt, og om hvordan denne udvikling kan forenes med bibliotekets eksisterende, fysiske faciliteter. Samtalen med repræsentanten fra TDC Erhverv viste, at der her ligger et stort ønske om udvikling af nye, relevante bredbåndstjenester målrettet erhvervslivet. Tjenester, der gør brug af den øgede båndbredde, TDC leverer i deres CityMan-koncept. Nørgård Mikkelsen nævner, at den mobile platform også vil være interessant at udforske som medium for de såkaldte mund-til-mund-reklamer, der bliver kult og distribueres af forbrugerne selv via internettet: kunne den mobile platform bruges i denne sammenhæng også? Endelig skal MediaCampus-planerne (se afsnit 3) nævnes, da man i dette forum får mulighed for at udvikle projekter i samarbejde med studerende fra de fynske medieuddannelser. MediaCampus holdt sit første møde d. 8. juni 2004 på TV2 Fyn, hvor de inviterede virksomheder blev orienteret om ideen, og hvor man i grupper udviklede projektideer i samarbejde med undervisere og forskere fra de tilknyttede uddannelsesinstitutioner. Hvordan organiseringen af arbejdet i MediaCampus skal ske, er endnu ikke afklaret, men der er en mulighed for, at opgaven kommer til at ligge i regi af BizzKIT-sekretariatet. 6. Opfølgning I perioden fra 1. juli til medio oktober vil arbejdet i forprojektet Udvikling af digitalt inhold til nye medieformer blive fulgt op i regi af Knowledgelab. I den periode vil vi benytte den indsamlede viden til at en udvikling af IDTV-projektet og som nævnt sørge for, at der bliver sat fokus på interaktivt tv i form af en heldags-konference om emnet d. 30. september 2004. Konferencen vil blive offentlig og målrettet erhvervslivet, og de inviterede foredragsholderne er primært praktikere indenfor feltet. Konferencen er ment som inspiration til itv-projektdeltagerne samt til virksomheder med interesse for nye medier. Konferencen rummer en international del, hvor vi inviterer to foredragsholdere fra England til at fortælle om deres erfaringer med produktion af interaktive tjenester til tv (f.eks. nyhedstjenester og reklamer), og en national del, der belyser de danske erfaringer på itvområdet. Hvad angår udviklingen af IDTV-projektet afholder Lars Qvortrup møder med virksomhederne d. 9. og 10. august med henblik på at indgå i et forpligtende samarbejde. Inden møderne vil virksomhederne modtage en projektbeskrivelse, der vil danne baggrund for dialogen. Torsdag d. 12. august vil deltagerne i forprojektet blive præsenteret for IDTVprojektoplægget og for de to rapporter, forprojektet genererede hvoraf nærværende rapport er den ene. Den anden rapport er en gennemgang af forskning og praksis på itv-området. Det er planen, at IDTV-projektet skal løbe fra 1. november 2004 1. november 2005, men Knowledgelab vil allerede inden arrangere en lukket workshop for projektdeltagerne med det formål at starte konceptudviklingen af de interaktive indholdstjenester. Formålet med projektet er at udvikle digitale, interaktive tjenester, som bliver testet i et eksisterende, bredbåndsbaseret itv-miljø. Projektet skal give de fynske indholdsleverandører praktisk erfaring med produktion og distribution af interaktivt indhold til tv-platformen. 14
Indhold, der udnytter de hurtige fiberoptiske bredbåndsforbindelser, der i disse måneder tilbydes husstande forskellige steder på Fyn. Projektets første fase består af konceptudvikling, og denne periode skal bruges til at konkretisere hvilke målgrupper man ønsker at ramme, hvilke interaktive services de deltagende virksomheder vil udvikle, og hvordan disse skal præsenteres. Derefter skal dette indhold produceres og afprøves i testmiljøet, hvor brugernes holdninger og anvendelse af de nye tjenester undersøges. Resultaterne af disse undersøgelser skal bruges til at videreudvikle og justere indholdskoncepterne, så de er i overensstemmelse med brugernes ønsker og behov. Endelig vil projektets slutfase rumme en evaluering af projektet og en vurdering af deltagernes ønske om at fortsætte det samt en vurdering af de kommercielle muligheder i de udviklede tjenester. Det odenseanske firma DigiEyez forventes at indgå som projektpartner og leverandør af teknologien bag de interaktive tjenester. Hvad angår testmiljø vil Knowledgelab i løbet af sommeren sørge for at få en aftale i stand med en lokal bredbåndsudbyder, der er villig til at stille et testområde til rådighed for projektdeltagerne. Beboerne i dette testområde får leveret en basis-indholdspakke bestående af f.eks. video-on-demand, IP-telefoni og tv-kanaler. Følgende virksomheder inviteres til at deltage i projektet: Fyens Stiftstidende, TV2 Fyn og DR Fyn, uncle grey og Nørgård Mikkelsen, Tietgenskolen, Odense Centralbibliotek og DigiEyez. Deltagerne skal primært bidrage til projektet med arbejdskraft og indhold. Konklusionen på arbejdet i forprojektet Udvikling af digitalt indhold til nye medieformer er altså, at Knowledgelab hen over sommeren forbereder IDTV-projektet, udarbejder en detaljeret projektbeskrivelse og forpligter projektparterne. Dertil kommer som nævnt afholdelsen af konference og workshops. Hvad angår den fremtidige satsning på en mere generel vidensdeling inden for området konvergerende medier, vil det som nævnt i afsnit 5.6.2 vise sig i løbet af efteråret, om der er nogle af aktørerne på området, der ønsker at tage opgaven på sig. 15
7. Bilag 7.1 Resuméer af interviewene 7.1.1 Odense Energi Samtale med adm. dir. Knud Steen Larsen (KSL) og marketingchef Tommy Lykkegaard (TL) d. 25. maj 2004 Wilke-undersøgelsen Odense Energi har bedt analysebureauet Wilke om at udføre en undersøgelse af, hvordan odenseanerne forholder sig til bredbåndsydelser. Wilke har inddraget omkring 1000 personer i undersøgelsen. Odense Energi holder naturligt nok undersøgelsen tæt ind til kroppen, men TL kunne fortælle, at: Odense er godt dækket, hvad angår både internetadgang og antenneadgang Deltagerne gav udtryk for en vis teknologiforskrækkelse og afstandtagen til de nye tjenester denne frygt vil Odense Energi forsøge at tage højde for, når de nye services skal markedsføres Mange ønsker kontrol over forbruget af internet. Ubegrænset forbrug (flat rate) har det problem, at de brugere, som kun bruger ydelserne lidt, betaler til dem, der bruger ydelserne meget. Holdningen er, at man vil betale for det, man får og ikke mere. Stort ønske om selv at kunne vælge kanaler bevægelse væk fra kanalpakkeløsningerne. Muligheden for billigere telefonregning anses for attraktiv (IP telefoni). Undersøgelsen er baseret på test af indholdstjenester i et kontrolleret testmiljø, hvor fokusgrupper blev præsenteret for mulige indholdstjenester. Testmiljø Odense Energi er tæt på at træffe beslutning om, hvordan og i hvilket omfang man vil etablere et bredbåndsnet. Man overvejer at starte etableringen med et testmiljø på omkring 120 husstande (Odense Energi regner med at ca. 60 husstande vil købe løsningen) et testmiljø, der kan udvides til omkring 500 husstande. Odense Energi overvejer flere forskellige modeller for bredbåndsnet, herunder tilbud om et totalkoncept, hvor der tilbydes Internet, IP telefoni, TV og VoD i samarbejde med andre leverandører. Odense Energi afholdt i maj et orienteringsmøde, hvor beboerne i området var inviteret. Formålet med mødet var at etablere en kontakt til brugerne og nedsætte en brugergruppe, der skal inddrages i Odense Energis beslutningsprocesser på området fremover. Odense Energi har været på studietur til Milano for at lære af milaneserne, hvis energiselskaber har stor erfaring med salg af bredbåndsydelser. Service på el-området Odense Energi har 71.000 elkunder det er tanken, at bredbåndsforbindelsen også skal bruges til fjernaflæsning / overvågning af elforbrug. Odense Energi tilbyder i forvejen Elsparefondens service Selvtjeck via hjemmesiden, og her kan man sammenligne sit elforbrug med det gennemsnitlige forbrug i lignende boliger, og man kan indtaste oplysninger om husstandens elforbrug og få et overblik over udviklingen over tid. Endelig tilbyder Odense Energi Målertjeck, hvor man via internetlogon kan få en oversigt over husstandens sidste fem års elforbrug, ændre sin accontoindbetaling og 16
indberette aflæsninger. Tilmelder man sig e-boks får man elektroniske afregningsspecifikationer, acontoregninger mv. Odense Energi samarbejder med energiselskaberne i Nyborg, på Langeland og i Faaborg samt med Sydfyns Elforsyning i Svendborg. 17
7.1.2 NEF Fonden Samtale med direktør Søren Alrøe, d. 12. maj 2004 NEF koncernen blev stiftet i 2000 som følge af revideringen af lov om elforsyning. Koncernen rummer NEF Fonden (Ny Energi Fond), der har til formål at sikre vælgernes elforsyning, så den overholder krav til forsyningssikkerhed, miljø- og forbrugerhensyn. NEF Fonden har datterselskaberne Ravdex (et netselskab), Grøn Synergi (et elhandelsselskab) og Ideelle (der er et forsyningspligtsselskab og 100% ejet af Ravdex). NEF Fonden er en selvejende institution med et repræsentantskab, der vælges hvert fjerde år af de varige netkunder i Ravdex. Repræsentantskabet vælger bestyrelsen, der ansætter direktionen. Direktionen udgøres af Søren Alrøe. 1. NEF Fondens bredbåndssatsning NEF Fonden vil investere 100 mio. kr. i udbredelse af bredbånd i løbet af de næste fem år. Fonden regner med, at investeringen kan tjenes hjem igen i løbet af en tiårig periode, og at man i løbet af den periode fordobler antallet af kunder. I første omgang giver investeringen tillige fonden mulighed for at fjernaflæse elmålere for Ravdex dernæst ønsker NEF Fonden at tilbyde aflæsning af vand, varme og gas. NEF Fondens beslutning om at undersøge lysledermarkedet blev truffet på et bestyrelsesmøde d. 29. marts 2001, og i september 2003 bevilligede repræsentantskabet fire mio. kr. til et pilotprojekt. I oktober 2003 blev Mesinge valgt som testområde, da området er repræsentativt for NEF Fondens primære kundegrundlag de små bysamfund. I november blev Mesinge Sogns lokalråd kontaktet, og i december 2004 havde NEF Fonden et møde med borgmesteren i Kerteminde Kommune, der var positivt stemt overfor projektet. Borgerne i Mesinge blev orienteret om planerne på et møde i forsamlingshuset i Mesinge i januar 2004. 182 husstande var indbudt, og 100 husstande har vist interesse for at købe NEF Fondens bredbåndstilbud. D. 1. april i år godkendte repræsentantskabet fondens forslag om at udvide bredbåndssatsningen til en fem-årig periode en investering på ialt 100.000 mio. kr. Denne beslutning betyder, at alle NEF-koncernens 14.000 kunder i løbet af de næste fem år bliver tilbudt løsningen. Dansk Bredbånd er fondens samarbejdspartner og primære indholdsleverandør. 2. Testområdet i Mesinge NEF Fonden forventer at kunne koble omkring 100 husstande i Mesinge på en fiberoptisk bredbåndsforbindelse i løbet af 2004. NEF Fonden tilbyder kunderne en indholdspakke (internet (herunder video-on-demand), telefoni og radio/tv) i samarbejde med Dansk Bredbånd, hvor de digitale radio og tv-signaler, der leveres af NEF Fonden, der køber ydelsen hos Kerteminde Antenneforening. Alle husstande i Mesinge er ejerboliger. Området er karakteriseret ved, at det har en overvægt af ældre brugere. Borgerne skal betale et investeringsbidrag på omkring 8.000 inkl. moms for at blive tilsluttet de tre ydelser. NEF tilbyder 30% rabat til de kunder, der tilmeldte sig inden 31. maj 2004. Man kan ligeledes spare 1.000 kr., hvis man selv graver og genetablerer kabelrenden på egen grund. 18
Søren Alrøe (SA) lægger vægt på, at NEF Fonden bidrager til at styrke de lokale kompetencer og skabe arbejdspladser. 3. Opfølgning SA er positivt stemt over for tanken om at indgå samarbejde med forprojektets indholdsleverandører. Vil gerne gå videre med tilbuddet, hvis fonden får en officiel henvendelse, hvor indholdsleverancer og samarbejdsrelationer mv. er beskrevet. - mhu 270604 19
7.1.3 TDC Erhverv Samtale med produktgruppechef Jens Bøje Jensen, d. 17. maj 2004 Produktgruppechef Jens Bøje Jensen (JBJ) har ansvaret for forretningsudviklingen af TDC s City MAN koncept, der er TDCs konceptualiserede svar på fiberudbygning i Danmark. TDCs City MAN er en fiberbaseret højhastigheds infrastrukturløsning der tilbyder kunderne fysisk og logisk sammenbinding af lokationer i lokalområder (f.eks. i en kommune eller i en by). Kunderne tilbydes via et fysisk fleksibelt Ethernet interface (ét stik i væggen) et varieret udbud af tjenester (VLAN, Internet, national IP connectivitet, service, overvågning, backup, hosting, firewall, VoIP, etc. via en superhurtig bredbåndsforbindelse (båndbredder fra 10 til 1000Mbit/s). Samtidig er TDC interesseret i at udvikle indholdstjenester, der udnytter de muligheder, de fiberoptiske bredbåndsforbindelser rummer. City MAN koncept henvender sig til kommuner, det offentlige samt erhvervskunder der ønsker at sammenbinde deres lokationer og/eller en kraftig internetforbindelse. 1. Baggrund JBJ fortæller, at den intense konkurrence og faldende prisniveau på kommunikationsmarkedet i Danmark sætter nogle naturlige vækst-/indtjeningsmuligheder for TDC på de tre nederste niveauer og derfor ønsker organisationen at få identificeret nye fremtidige forretningsmuligheder på de to øverste niveauer applikation & systemintegration samt indhold. Nedenstående model ill. udviklingstrategien fra det basale til det mest forædlede: indhold Applikationer & systemintegration (TDC som en ekstern it-funktion) Sikkerhed / applikationer logiske net (mellem organisationer) fysiske net (fiberkablerne) 20