Kulsorte udsigter for kommunernes økonomi

Relaterede dokumenter
Kommunerne midt i nye sparerunder

Kommunale og regionale budgetter 2009

Rundspørge om kommunernes og regionernes økonomi 2010 og 2011

Rundspørge: Kommunernes budgetter for 2011

Undersøgelse af den kommunale budgetsituation på folkeskoleområdet

Borgmesterens forelæggelsestale ved 1. behandlingen af Gentofte Kommunes budget for 2011 ( ) mandag den 13. september 2010.

Budget spørgsmål og svar

POLITISK VÆRKTØJSKASSE BUDGETLOVENS ABC BUDGETLOVENS ABC

Principper for økonomistyring. Del 1: Overordnede principper for økonomistyring

Kvalitet i den offentlige sektor

KRITISKE ANALYSER. Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, NOTAT

Martin Damm, før Økonomiaftalen

NOTAT. Økonomisk afdeling. Økonomisk Politik for Køge Kommune

Store besparelser og fuldtidsstillinger

Antal kommuner med merforbrug på service. En temperaturmåling på de aktuelle økonomiforhandlinger

Kommunernes økonomiske rammer for 2016

Samtidig med at der foretages en stram styring af budget 2008 og budgetlægningen for 2009, skal kommunens vækststrategi understøttes.

Det siger medlemmerne af FOA om besparelser og fyringer

Aftalen om kommunernes økonomi

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Konsekvenser af besparelser på skoleområdet

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger

NOTAT. Økonomiaftale 2017 og konsekvenser for Helsingør Kommune

Bilag 2 Budgetopfølgning 2011

Dokumentation blandt FTF-grupperne i den offentlige sektor

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

Kapitel 1. Kapitel 2. Halvårsregnskab Kapitel 3. Kapitel 4. Kapitel 5. Kapitel 6

Resultater af spørgeskemaundersøgelse til kommunaldirektører

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

24. august D Baggrundsnotat. Samfundsøkonomien konsekvenser for velfærdssamfund og professionsudøvelse

Halvårs- regnskab 2013

Halvårs- regnskab 2012

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

Moderniserings- og effektiviseringsprogram - procentfastsættelse

Offentligt forbrug og genopretningsaftalen

Forslag. Lov om ændring af lov om regionernes finansiering

Borgermøde om budget

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sygehusenes økonomi i Marts 2013

Kommunernes regnskaber 2013

Dragør Kommunes økonomiske politik

Økonomiaftalen for 2011

Budgetnotat 2: Rammevilkår og budgetrammer Budget

POLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE

Fokus i 1. budgetopfølgning er derfor på at korrigere budgettet for budgetfejl, ny lovgivning, væsentlige

Baggrundspapir til temadrøftelse i kommunalbestyrelsen op mod økonomiforhandlingerne for 2020

Vedrørende: Forventet regnskab budgetopfølgning pr. 28. februar 2015

Udviklingen i serviceudgifter, som ikke er udgifter i forbindelse med kommunalreformen

Mio. kr. Oprindeligt budget 3.800,1 Forventet regnskab 3.743,8 Underskridelse -56,3

Høring vedr. budget Generel orientering

Demografi, udfordringer og usikkerheder Budget

D - Budgetopfølging 2. kvartal 2018 samlet for hele Billund Kommune - Åben sag

Økonomisk Politik. Oktober. Økonomisk politik for Frederiksberg Kommune

Velkommen til undersøgelse af kommunernes budgetlægningsproces

Aktuel økonomi: - regnskab budgetlægning Byrådets plankonferencemøde 29. marts 2016

Det siger medlemmerne af FOAs lederpanel om udviklingen på deres ledelsesområde

Reduktion i kommunale serviceudgifter per borger siden 2009 og nulvækst siden 2000

Baggrundsnotat vedr. 3. budgetopfølgning herunder status for servicerammen i 2017.

Forslag. Lov om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2009

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Halvårs- regnskab 2011

Budgetlov. Udgiftsstyring med udgiftslofter. 27. marts 2012

Budgetopfølgning pr. 30. juni 2014

Forretningsgang vedrørende samlet budgetopfølgning i Norddjurs Kommune

Demografi giver kommuner pusterum i

Fordelingen af de 50 mio. kr. er indarbejdet i budgetrevision 2.

2. budgetopfølgning for budget 2019 d Baggrundsnotat vedr. 2. budgetopfølgning 2019.

POLITISK VÆRKTØJSKASSE DET POLITISKE OG ØKONOMISKE BAGTÆPPE FREM MOD ØKONONOMIFORHANDLINGERNE POLITISK OG ØKONOMISK BAGTÆPPE FREM MOD FORHANDLINGERNE

Velkommen til Borgermøde om budget

NOTAT. Udviklingen på sygedagpengeområdet Ringsted 2007 / Jobcenter Ringsted. August 2008

KRITISKE ANALYSER. Aftale om regionernes økonomi 2012: I skyggen af nulvæksten.

BUDGET Direktionens reviderede budgetforslag

Vurdering af forbrugsudviklingen pr. 30. april 2018

Fakta om mangel på kvalificeret arbejdskraft

Oversigt over underskud over 5% af budget eller over 1 mio. kr.

Er du arkitekt MAA? Undersøgelse kommunal arkitekturpolitik (Anonymiseret) Baggrund

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Budgetopfølgning i Norddjurs Kommune Dækningsområde: Norddjurs Kommune Gældende fra: 1. januar 2011

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Version 2.0. Bilag 4.2 Bilag til kasse- og regnskabsregulativet omkring Bevillingskontrol

Lukkedage i danske institutioner

Kommunaldirektører: Nu har vi fokus på virksomhedernes forhold

NOTAT. 31. maj Udviklingen af folkeskolens serviceniveau

DEN LOKALE OG FÆLLESKOMMUNALE POLITISKE PROCES FØR OG EFTER ØKONOMIAFTALE

SMARTE mål for. 1. At målene i den økonomiske politik efterleves.

Forringelser på arbejdspladsen: Fyringer, nedskæringer mv.

I likviditetsprognosen herunder indgår det forventede resultat ved budgetrevision 3 som forudsætning.

Budgetprocedure

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Budgetstrategi

Notat. Bilagsnotat for Ballerup Kommune om den fremrykkede tredje budgetopfølgning for budget 2019 vedrørende budget

Økonomisk Afdeling Økonomiske Redegørelse 2018

Baggrundsnotat vedr. 1. budgetopfølgning herunder status for Servicerammen i 2018.

Referat Økonomiudvalget onsdag den 2. oktober Kl. 8:00 i Mødelokale 2, Allerslev

Partiernes bud på væksten i det offentlige forbrug i planen. Konsekvens for udgifter og offentlig beskæftigelse.

SVENDBORG KOMMUNE BUDGETPROCEDURE. Budget Omstilling og Prioritering

Budget2019 i MED. Temadag for H-MED 13. juni 2018

Kommunernes regnskaber 2014

Kommunernes økonomi presses i 2010 efter økonomiaftalen mellem KL og regeringen

Notat. Borger & Arbejdsmarked Jobcenter/Stab/Udvikling. Økonomiske konsekvenser af finansloven indenfor beskæftigelsesområdet

Transkript:

07-1664 - JKRO - 30.05.2011 Kontakt: Jens Krogstrup - jkro@ftf.dk - Tlf: 3336 8820 Kulsorte udsigter for kommunernes økonomi Allerede nu er der nye massebesparelser og fyringer i vente i kommunerne næste år pga. regeringens diktat om nulvækst. Det kommer ovenpå en historisk opbremsning i udgifterne gennem de seneste år. Samtidig risikerer nye styringsregler at tvinge kommunerne til at spare endnu mere end nødvendigt. _ FTF har spurgt landets kommunaldirektører om kommunernes økonomiske situation og forventninger til budget 2012. I alt 48 af kommunaldirektørerne har i perioden 10. maj til 30. maj 2011 besvaret undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 49. Næsten alle vil overholde budgettet Hvilke forventninger er der på nuværende tidspunkt til kommunens budget for serviceudgifter(netto) for hele 2011? Forventer at overholde budgettet for serviceudgifter 92% Forventer at overskride budgettet for serviceudgifter 6% Ved ikke 2% Stort set alle kommuner forventer at overholde budgettet for i år. Det ser altså ud til, at regeringens sanktioner, hvor kommunerne fremover straffes på statstilskuddet, hvis budgetterne overskrides, virker. Det skal samtidig ses i lyset af, at kommunerne iflg. KL har nedbragt deres serviceudgifter med ca. 5 mia. kr. fra 2009 til 2011. Notat - 31.05.2011 - Side 1

Mange skal bremse ekstra op i år Har der været eller forventes der iværksat ekstraordinære foranstaltninger i løbet af 2011 for at overholde det vedtagne 2011-budget for serviceudgifter? Ja 52% Nej 44% Ved ikke 4% Kommunerne har været gennem store spareøvelser, da de sidste efterår lagde budgetter for 2011. Bl.a. svarede hele 96 pct. af kommunerne i en undersøgelse i efteråret, at de forventede at gennemføre besparelser i budget 2011. 1 Som det fremgår, har yderligere halvdelen af kommunerne iværksat yderligere besparelsestiltag i løbet af i år for at overholde de vedtagne budgetter. Flertal venter udgiftspres næste år Hvilket forventninger er der til kommunens serviceudgifter i 2012 i forhold til budgetterede serviceudgifter i 2011 - målt i faste priser? Stigende udgiftspres 52% Uændret udgiftspres 42% Faldende udgiftspres 4% Ved ikke 2% Udgangspunktet for de igangværende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL er som bekendt nulvækst, dvs. at kommunernes udgifter i 2012 kun må stige med den almindelige 1 http://www.ftf.dk/beskaeftigelse/artikel/blodige-budgetter-i-kommunerne/ Notat - 31.05.2011 - Side 2

pris- og lønudvikling. Men i et flertal er kommunerne er der et stigende udgiftspres alligevel. Kun 4 pct. melder om faldende udgiftspres i 2012. Flere personalereduktioner i vente næste år Regeringen har varslet nulvækst for kommunerne også i 2012. Hvad forventes konsekvensen af nulvækst umiddelbart at blive for kommunens budget 2012? Nulvækst får ingen umiddelbar konsekvens 8% Personalereduktioner 42% Ansættelsesstop 4% Omrokeringer af ressourcer mellem forvaltninger 50% Omrokeringer af ressourcer inden for den enkelte forvaltning 42% Besparelser på alle områder 25% Besparelser på udvalgte områder 40% Strammere økonomistyring 60% Andet: 10% Ved ikke 6% Kommunerne har kunnet sætte flere krydser, hvorfor tallene ikke summer til 100 pct. Kombinationen af stigende udgiftspres og nulvækst giver sig også udslag i, at kun 8 pct. forventer, at det ikke får konsekvenser for budgettet i 2012. Med andre ord mener næsten 9 ud af ti kommuner, at nulvækst får en konsekvens i form af besparelser mv. Strammere økonomistyring bliver konsekvensen i 60 pct. af kommunerne, men i hele 42 pct. at kommunerne forventes også yderligere personalereduktioner, og i 4 pct. af kommunerne forventes ansættelsesstop. Næsten halvdelen af kommunerne skal altså reducere i personalet i 2012, og det kommer oveni, at der iflg. en ny KL-opgørelse er blevet nedlagt 14.000 fuldtidsstillinger på bare ét år. Alene på folkeskoleområdet har en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening vist, at der nedlægges ca. 3.000 lærerstillinger i 2010 og 2011. Notat - 31.05.2011 - Side 3

Nulvækst giver serviceforringelser mange steder Forventes nulvæksten i 2012 at betyde serviceforringelser for borgerne? Ja 54% Nej 23% Ved ikke 23% Ikke overraskende svarer flertallet af kommunerne også, at de massive besparelser forventes at betyde serviceforringelser for borgerne. Kun hver fjerde forventer, at der helt sikkert ikke sker serviceforringelser. Alle områder i spil På hvilke områder forventes der at skulle ske serviceforringelser? På alle områder 42% Administrationsområdet 23% Børneområdet 23% Skoleområdet 19% Ældreområdet 19% Sundhedsområdet 0% Udsatte børn og unge og handicappede 19% Beskæftigelsesområdet 4% Andet 4% Ved ikke 27% N=26. Kun de, der forventer serviceforringelser, har besvaret spørgsmålet. Kommunerne har kunnet sætte flere krydser, hvorfor tallene ikke summer til 100 pct. Notat - 31.05.2011 - Side 4

Næsten halvdelen af de, der forventer serviceforringelser, svarer i undersøgelsen, at forringelserne vil ske på alle områder. Det er altså ikke kun de kolde hænder i administrationen, der er udsat, men også de store kernevelfærdsområder. Ca. 20 pct. har også selvstændigt nævnt, at der sker forringelser på hhv. børne-, skole- og ældreområdet. I forbindelse med regeringens 2020-forhandlinger har regeringen tilkendegivet, at man senere på året vil fremsætte forslag om fireårige udgiftslofter for kommunerne. Det har været fremme, at der heri også skulle indgå en række yderligere tiltag for at styre økonomien, bl.a. forbud mod ufinansierede tillægsbevillinger, stop for midtvejsreguleringer af bloktilskuddet og en permanent sanktionsmekanisme i forhold til budgetoverskridelser. På den baggrund er kommunerne også blevet spurgt om, hvad de forventer konsekvensen vil være af de nye tiltag. Regeringens nye styringstiltag rammer hårdt Hvilke ændringer forventer du, at de nye tiltag hvis de gennemføres - vil få for kommunens budgetproces for 2012? Forventer ingen ændring i budgetteringen 35% Kommunen vil budgettere med en større buffer end normalt til uforudsete udgifter 35% Kommunen vil spare ekstra på andre områder for at finansiere en større buffer 25% Andet: 6% Ved ikke 13% Kommunerne har kunnet sætte flere krydser, hvorfor tallene ikke summer til 100 pct. Mere end hver tredje kommune forventer, at tiltagene vil medføre en større forsigtighed i budgetlægningen. De forventer nemlig at budgettere med en større buffer end normalt til uforudsete udgifter. Når der er stop for tillægsbevillinger og midtvejsreguleringer, og man samtidig straffes for selv den mindste budgetoverskridelse, kan det nemlig give kommunerne nogle store økonomiske udfordringer, hvis der pludselig dukker uforudsete udgifter op. Eksempelvis brugte kommunerne meget mere end forventet på snerydning i 2010. Det kan også give store likviditetsproblemer, hvis fx udgifterne til kontanthjælp stiger mere end forventet i løbet af året. Det viser sig også, at hver fjerde kommune faktisk ser sig nødsaget til at spare endnu mere på andre områder for at finansiere en større buffer. Hvis de nye styringstiltag vedtages, vil de derfor være årsag til yderligere besparelser i en del kommuner. Notat - 31.05.2011 - Side 5