Generelle bemærkninger

Relaterede dokumenter
Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger

Byrådet har tre overordnede målsætninger, som danner rammerne om udarbejdelsen af budgettet:

Generelle bemærkninger

Forudsætninger for budgettet

Generelle bemærkninger

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Behandling af budgetforslag 2020 ( )

Forslag til budget

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

16. Skatter, tilskud og udligning

I prognosen er afsat en pulje til robusthed i forhold til servicerammen på 12 mio. kr. svarende til ca. 1 pct. af Lejre Kommunes serviceudgifter.

Forslag til budget

Bilag 5 Generelle bemærkninger til budget Generelle bemærkninger til Budget Generelt

Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Forudsætninger for budgettet

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

Bilag 5. Den 3. august 2011 Aarhus Kommune

Indstilling til 2. behandling af budget

Generelle tilskud: Kommunal udligning Tilskud I alt

Indtægtsprognose

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budget sammenfatning.

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2019

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

16. Skatter, tilskud og udligning

Skatter Budget Beløb i kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Afsluttende tilretning af forslag til budget

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2018

NOTAT. Indtægtsskøn budget

Referat fra møde Onsdag den 11. september 2013 kl i Byrådssalen

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 261

Forudsætninger for budgettet

Sammenfatning I nedenstående tabel sammenfattes prognoserne for skatter, tilskud og udligning, som bliver gennemgået i notatet.

Tabel 1.1 Samlede skatteindtægter i Budget 2017 samt budgetforslag 2018 til 2021

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Budget 2017

Budgetbilag. Afsluttende tilretning af forslag til flerårsbudget

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Økonomiudvalget renter, tilskud, udligning og skatter

katter samt tilskud og udligning

Økonomiudvalget. Referat fra møde Torsdag den 4. september 2014 kl i F 6

Frederikshavn Kommune Budget

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Frederikshavn Kommune Budget

REVIDERET - Afsluttende tilretning af forslag til budget

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

Økonomiudvalget. Referat fra møde Onsdag den 1. oktober 2014 kl i F 6

Indstilling til 2. behandling af budget

Budgetbalancen for , som blev vedtaget på Byrådets 2. behandling af budgettet, fremgår af tabellen nedenfor.

Forudsætninger for budgettet

BUDGET Roskilde Kommunes budget for blev endeligt vedtaget ved byrådets 2. behandling 10. oktober 2018.

NOTAT. Samlede indtægter Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune

Ændringer i økonomien siden B

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Budget 2009 til 1. behandling

Skatteprocenter. Indkomstskat

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene

Hermed fremsendes budgetforslaget for til 1. behandling i Økonomiudvalget.

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Indtægtsprognose

16. Skatter, tilskud og udligning

Der er udarbejdet en foreløbig budgetbalance forud for kommunalbestyrelsens budgetdrøftelser.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Faxe kommunes økonomiske politik.

Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Referat Kommunalbestyrelsen torsdag den 9. oktober Kl. 18:00 i Rådssalen, Allerslev

Faxe kommunes økonomiske politik

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

Budgetlægning

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

Budget 2013 samt budgetoverslagsårene

Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for 2020.

Forankring: Den Økonomiske Politik udarbejdes af Økonomiudvalget og Byrådet.

NOTAT: Skat og tilskud/udligning til 1. behandlingen af budget august 2013

Budgetforslag Bilag 1: Notat til basisbudget 2015

Skatter, generelle tilskud og udligning

Generelle bemærkninger til regnskab 2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

Byrådet skal i forbindelse med budgetbehandlingen træffe beslutning om valg mellem selvbudgettering eller statsgaranti for 2018.

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Hovedområde (1.000 kr.) Udgift Indtægt Netto

Igangsætning af budgetlægningen

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

På de følgende sider er beskrevet forskellige finansieringsmuligheder i et kommunalt budget.

Efter flere mindre tekniske korrektioner ender servicerammen på 234,7 mia. kr. i 2015.

Budgetprocedure

Skatter, tilskud og udligning Revideret budgetskøn for :

Forudsætninger for budgettet

Byrådet, Side 1

Generelle bemærkninger til budgettet

Generelle bemærkninger til budgetforslag 2017

Center for Økonomi. Likviditet 2019 pr. 30. april 2019:...2

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Budgetrevision Samlet vurdering. Budgetrevision 3. Forventning til regnskab 2018

Økonomiudvalget Renter, tilskud, udligning, skatter, afdrag på lån og låneoptagelse 263

Transkript:

Forudsætninger for budgettet Udgangspunktet for budgetlægningen for 2010-2013 har været det vedtagne budget 2009. I budgetaftalen for 2009 var forudsat en række ændringer, som først havde fuld effekt fra budget 2010, og disse indgår således, med mindre andet er besluttet særskilt, i budgettet for 2010. Det korrigerede budget er opskrevet til 2010-pris- og lønniveau med KL s anbefalede satser. Se særskilt afsnit herom. Ved udarbejdelsen af budgettet er der foretaget en ny vurdering af indtægtsbudgettet (skatter, tilskud og udligning), ligesom lånerammen for 2010 og udgiften til ydelser på lån er grundbudgetteret ud fra den faktiske låneportefølje. I forhold til overslagsårene er der foretaget en lang række justeringer på de enkelte budgetområder. Sådanne ændringer skyldes konsekvenser af budgetopfølgninger og andre budgetjusteringsbehov, som er konstateret i løbet af 2009. Endelig er der foretaget enkelte justeringer i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Bl.a. er udgiften til etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem lagt ind i budgettet. Anlægsudgifter I Kommuneaftalen for 2010 indregnes et markant løft i forhold til budget 2009 som bl.a. er baseret på kommunernes store investeringsbehov, jf. KL s investeringsplan Fundament for Fremtiden. Der afsættes 4 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2010 (1 mia. kr. var afsat i 2009) samt lånepuljer på i alt 3,3 mia. kr. Endelig er der ikke aftalt et loft for de kommunale anlægsinvesteringer i 2010, men modsat en forventning om, at kommunerne realiserer et anlægsniveau på minimum 20 mia. kr. i 2010. Der udmøntes samlet set 4 mia. kr. fra Kvalitetsfonden i 2010 til anlæg, som forudsætter kommunal medfinansiering krone for krone. Ved manglende medfinansiering er der mulighed for deponering til næste år. Frederikssund Kommune modtager i 2010 et tilskud på 32,115 mio. kr. Det betyder, at der er forudsat et minimum anlægs-niveau på 64,229 mio. kr. på kvalitetsfondsområder (skole og idræt, daginstitutioner, ældre) for at undgå deponering. I vedtagne budget for 2010 er der budgetlagt med 66,38 mio. kr., som kan henføres til de områder, som er omfattet af kvalitetsfonden. Budgettets bevillinger Der er pr. 29. april 2009 godkendt nye principper for økonomistyring i Frederikssund Kommune, som indebærer et nyt bevillingsniveau gældende fra samme dato. Det samlede kommunale budget er inddelt i 38 politikområder, som hver især udgør en bevilling. Som eksempel på politikområder kan nævnes skole- klubområdet, specialundervisning, kultur- og fritid m.v. Side 1 af 8

Der er endvidere som en konsekvens af kommunalvalget den 17. november 2009 vedtaget en ny styrelsesvedtægt, som fastsætter antallet af fagudvalg pr. 1. januar 2010, hvor det nyvalgte byråd tiltræder. En konsekvens er, at der fra 1. januar 2010 kun er 6 fagudvalg, i stedet for 7. Der er på denne baggrund sket mindre korrektioner til opgavesammensætningen i de enkelte politikområder, og disse er samtidig fordelt mellem de 6 udvalg. De specielle bemærkninger afspejler den nye udvalgsstruktur, samt gældende politikområder pr. 1. januar 2010. Fagudvalgene har mulighed for at disponere inden for de enkelte politikområder, naturligvis under hensyntagen til de af Byrådet fastsatte målsætninger, samt eventuelle begrænsninger fastsat i de specielle budgetbemærkninger. For bevillingerne gælder en udstrakt overførselsafgang mellem budgetårene. Generelt kan der overføres over- og underskud til efterfølgende budgetår på alle service-driftsområder. Kommunens bevillingsniveau er fastsat og nærmere beskrevet i principper for økonomistyring. På enkelte områder gælder der særlige budgetteringsprincipper, fordi det er hensigtsmæssigt i forhold til områdets karakter: Skatter, afgifter og energi De enkelte budgetter til skatter, afgifter og energi er budgetteret efter forbruget i 2007. Bygningsvedligeholdelse Udgifter til bygningsvedligeholdelse er placeret i en samlet pulje på funktion 00.25.10 (Faste ejendomme fælles formål). I takt med at projekter gennemføres, omplaceres budgettet i forbindelse med de 3 årlige budgetopfølgninger, til de relevante institutioner. Forsikringer Udgifter til forsikringspræmier er budgetteret på centrale konti under de enkelte områder. Pris- og lønfremskrivning af budgettet Som udgangspunkt er budgettet fremskrevet med KL s skøn for pris- og lønudviklingen, svarende til version G 1-3, men efter et politisk ønske er der ikke foretaget prisfremskrivning på udvalgte varer og tjenesteydelse fra 2009-2010. 2009/2010 2010/2011 2011/2012 2012/2013 *Lønninger 1 3,3* 3,0 3,0 3,0 Fødevarer 2.2 0,0** 1,8 1,8 1,8 Brændsel og drivmidler 2.3 5,5 1,8 1,8 1,8 Køb af jord og bygninger 2.6 0,0 ** 1,8 1,8 1,8 Anskaffelser 2.7 0,0 ** 1,8 1,8 1,8 Øvrige varekøb 2.9 0,0 ** 1,8 1,8 1,8 Tjenesteydelser uden moms 4.0 0,0 ** 2,8 2,8 2,8 Entreprenør- og håndværkerydelser 4.5 0,0 ** 3,0 3,0 3,0 Betalinger til staten 4.6 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger til kommuner 4.7 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger til regioner 4.8 3,1 2,9 2,9 2,9 Øvrige tjenesteydelser 4.9 0,0 ** 2,8 2,8 2,8 Side 2 af 8

Tjenestemandspensioner mv. 5.1 3,3 3,0 3,0 3,0 Overførsler til personer 5.2 3,7 3,7 3,7 3,7 Øvrige tilskud og overførsler 5.9 3,7 3,7 3,7 3,7 Egne huslejeindtægter 7.1 3,1 2,9 2,9 2,9 Salg af produkter og ydelser 7.2 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger fra staten 7.6 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger fra kommuner 7.7 3,1 2,9 2,9 2,9 Betalinger fra amtskommuner 7.8 3,1 2,9 2,9 2,9 Øvrige indtægter 7.9 3,1 2,9 2,9 2,9 Finansindtægter 8.6 3,7 3,7 3,7 3,7 Overførte lønninger 9.1 3,3 3,0 3,0 3,0 Overførte varekøb 9.2 3,3 3,0 3,0 3,0 Overførte anskaffelser 9.3 3,3 3,0 3,0 3,0 Overførte tjenesteydelser 9.4 3,3 3,0 3,0 3,0 Interne indtægter 9.7 3,3 3,0 3,0 3,0 * Ud af den samlede lønfremskrivning på 3.3 %, er de 0,29 % fordelt individuelt på de enkelte områder, så fremskrivningen afspejler skævdelingen fra den seneste overenskomst nogle områder har fået større generelle lønstigninger end andre. ** Byrådet vedtog som en del af budgetvedtagelsen, at der ikke skulle ske prisfremskrivning af budgettet fra 2009 2010 på de arter der er markeret med **. Der var dog visse områder der var undtaget fra denne manglende fremskrivning, herunder udgifter til fast ejendom, forsikringer m.v., større leasingudgifter, eksterne vikarudgifter m.v. Side 3 af 8

Befolkningsprognose En væsentlig budgetforudsætning er befolkningsprognosen, som gør det muligt at tilpasse budgettet til den forventede udvikling i kommunens indbyggertal i budgetåret samt de tre overslagsår, både hvad angår indtægter i form af skatter, tilskud og udligning, og udgifter. Den befolkningsprognose, som ligger til grund for budgetudarbejdelsen og vedtagelsen, udviser flg. hovedtal: Befolkningsprognose 2009 (forventet, primo) 2009 2010 2011 2012 2013 Små børn 0-5 år 3.242 3.212 3.077 2.986 2.960 Skolebørn 6-16 år 6.704 6.606 6.632 6.621 6.520 Erhvervsaktive 17-64 år 26.752 26.443 26.108 25.821 25.680 Ældre 65-99 år 7.548 7.940 8.333 8.707 9.003 I alt 44.246 44.201 44.151 44.135 44.163 Befolkningsprognose 2009 Indeks (2009=100) 2009 2010 2011 2012 2013 Små børn 0-5 år 100 99 95 92 91 Skolebørn 6-16 år 100 99 99 99 97 Erhvervsaktive 17-64 år 100 99 98 97 96 Ældre 65-99 år 100 105 110 115 119 I alt 100 100 100 100 100 Befolkningsudvikling 125 120 115 Indeks 2009=100 110 105 100 95 90 85 80 2009 2010 2011 2012 2013 Små børn 0-5 år Skolebørn 6-16 år Erhvervsaktive 17-64 Ældre 65-99 år I alt For yderligere specifikationer af befolkningsprognosen se: Befolkningsprognose 2009 Side 4 af 8

Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for budgettet. Ved budgetlægningen anvendes en demografimodel, hvor udgifter til pasning, skole, sociale tilbud og ydelser, ældreområdet og sundhedsområdet automatisk justeres i forhold til den forventede befolkningsudvikling. Demografimodellen er nærmere beskrevet under afsnittet demografipuljer. Skatter, tilskud og udligning Indtægterne fra skatter, tilskud og udligning i 2010 er budgetteret til 2,365 mia. kr. Det er uændret i forhold til 1. behandlingen og 44,5 mio. kr. bedre end forventet for 2010 ved sidste års budgetlægning. 1 Der er fortsat som ved 1. behandlingen regnet med statsgarantien for 2010. Skatter, tilskud og udligning 2010 2010 2010 Forbedring statsgaranti som overslag i B09 1000 kr. Skatter i alt 1.908.351 1.936.128-27.777 Tilskud og udligning eksl. beskæftigelsestilskud 456.433 384.144 72.289 Skatter, tilskud og udligning i alt* 2.364.784 2.320.272 44.512 *eksl beskæftigelsestilskud Finanskrisen betyder, at skatteindtægterne i 2010 er nu betydeligt lavere end det blev skønnet sidste år. Det er først og fremmest efterregulering vedr. indkomståret 2008, der betyder, at skatteindtægterne er lavere. KL s skøn for udskrivningsgrundlaget 2008 i hele landet er 4% lavere end i sidste års skøn for 2008. KL s skøn for udskrivningsgrundlaget 2010 i hele landet er kun 2% lavere. Det skyldes, at både indkomster og indkomstfradrag falder i 2010, og at de to fald til dels opvejer hinanden. Siden sidste år er renten faldet betydeligt, og rentefradragene derfor mindre. Beskæftigelsesfradraget i 2010 er mindre pga. forårspakken 2.0. Faldet i skatteindtægter kompenseres delvist af udligningen og sammen med resultatet af regeringsaftalen, som løftede kvalitetfondsmidlerne med 2 mia. på landsplan (16 mio. kr. for Frederikssund Kommune) betyder det, at der alt i alt er flere indtægter i 2010 end i sidste års skøn. Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Statsgaranti Selvbudgettering Forskel 1000 kr. Indkomstskatteprovenu 1.669.678 1.647.219 22.459 Øvrige skatter 238.673 238.673 0 Tilskud og udligning eksl. beskæftigelsestilskud 456.158 460.506-4.349 Skøn over efterregulering i 2013 0 3.175-3.175 Skatter, tilskud og udligning i alt* 2.364.509 2.349.573 14.936 *eksl beskæftigelsestilskud Antallet af borgere pr. 1. januar 2010 har betydning for valget mellem statsgaranti og selvbudgettering. Statsgarantien er givet for 44.538 borgere, mens Frederikssund Kommunes egen prognose er 44.201. Også udskrivningsgrundlaget pr. borger er lidt højere i statsgarantien end det selvbudgetterede beløb. Alt i alt betyder det, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 6.446 mio. kr. er ca. 1½% højere end det selvbudgetterede udskrivningsgrundlag på 6.360 mio. kr. 1 Der ses bort fra forskerskat på 600.000 kr., som blev indarbejdet ved 2. behandlingen Side 5 af 8

Parametre med betydning for valget mellem selvbudgettering og statsgaranti Statsgaranti Selvbudgettering Forskel Antal borgere pr. 1/1-10 44.538 44.201 337 1000 kr. Udskrivningsgrundlag 6.446.633 6.359.917 86.716 Udskrivningsgrundlag pr. borger 144,74 143,89 0,86 Grundværdier 7.591.305 7.590.672 633 Indkomstskatteprovenuet ved valg af statsgaranti er 22,4 mio. kr. større end det selvbudgetterede provenu, mens tilskud og udligning er 7,5 mio. kr. mindre. Af de 7,5 mio. kr. falder 4,3 mio. kr. i 2010, mens de 3,2 mio. kr. er efterregulering i 2013. Efterreguleringen af både skat og udligning er først endelig opgjort i juli 2012. Skatteprocenter Udskrivningsprocent og grundskyldspromille er for 2010 er uændrede fra 2009, mens kirkeskatteprocenten er steget med 0,01% Udskrivningsprocent: 25,9 Grundskyldspromille: 32,5 Kirkeskatteprocent 0,96 Langfristet gæld Frederikssund Kommunes langfristede gæld forventes at udgøre 638,8 mio. kr. ved udgangen af år 2010. I den langfristede gæld, er der ikke medregnet Kommunens gæld til støttet byggeri. Nedenstående graf viser den forventede udvikling af gælden fra år 2010 2038. Flg. forudsætninger ligger til grund for gældsudviklingen: Låneoptagelse i 2009 udgør 202,8 mio. kr. Medio 2009 blev der låneoptaget 121,6 mio. kr. De resterende 81,2 mio. kr. forventes låneoptaget ultimo 2009. Låneoptagelse i 2010 udgør 74,4 mio. kr. Låneoptagelsen for overslagsårene 2011 2013 udgør årligt 18,5 mio. kr. Der er ikke forudsat yderligere låneoptagelse udover budgetperioden 2010-2013 For en detaljering af låneoptagelsen i 2010 henvises til de specielle budgetbemærkninger for balanceforskydninger for hk 8. Side 6 af 8

800.000.000 kr. Restgæld ultimo året 700.000.000 600.000.000 500.000.000 400.000.000 300.000.000 200.000.000 100.000.000 0 2010 2011 Renter og afdrag 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 år Restgæld Som følge af Kommunens langfristede gæld og fremadrettede låneoptagelse, vil Kommunen blive belastet med kapitalomkostninger i form af renter og afdrag. Nedenstående søjlediagram viser den årlige udvikling i Kommunens kapitalomkostninger. 45.000.000 Kr Kapitalomkostninger 40.000.000 35.000.000 30.000.000 25.000.000 20.000.000 15.000.000 10.000.000 5.000.000 0 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 Afdrag Rente År Side 7 af 8

Sammenfatning af udvikling i gælden samt udvikling i kapitalomkostninger for budgetårene 2010-2013 ses i nedenstående skema: Beløb i 1.000 kr. 2010 2011 2012 2013 Renter 28.917 30.661 29.809 28.979 Langfristet gæld ultimo 638.764 675.895 656.520 637.589 Afvikling af gæld 35.399 37.221 37.875 37.431 Lånoptagelse i perioden -74.400-18.500-18.500-18.500 Nettoafvikling af gæld -39.001 18.721 19.375 18.931 Det ses af tabellen, at der fra 2011 og frem, vil ske en afvikling af Kommunens gældsbyrde. Likviditet Som en konsekvens af det vedtagne Kommunale budget for år 2010 samt overslagsårene 2011-2013, vil der ske en reduktion af kassebeholdningen. I år 2010 er der budgetteret med et kassetræk på 66,6 mio. kr. I overslagsårene vil kassetrækket udgøre 71,9 mio. kr. i 2011, 53,9 mio. kr. i 2012 samt 62,5 mio. kr. i 2013. Det fremgår af nedenstående graf, at likviditeten forventes at være tæt på 0 ved udgangen af år 2012. Et sådant scenarium er selvfølgelig ikke ønskeligt, hvorfor byrådet som en del af budgetaftalen for 2010 har vedtaget følgende omkring budgetarbejdet for 2011. Overordnet plan for budgetarbejde 2011 aftales på møde mellem partierne straks i det nye år (ultimo januar 2010). Igangsættelse af strukturelle analyser aftales på mødet Forventet likviditet ved vedtagelse af budget 2010 samt overslagsår 300 200 100 Mio. kr. 0 100 jan 08 apr 08 jul 08 okt 08 jan 09 apr 09 jul 09 okt 09 jan 10 apr 10 jul 10 okt 10 jan 11 apr 11 jul 11 okt 11 jan 12 apr 12 jul 12 okt 12 200 300 Side 8 af 8