Notat. Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering. Indledning

Transkript

1 Notat Budget Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Økonomi, IT & Digitalisering Rådhuset Ramsherred Svendborg Indledning Notatet er en uddybning af de forudsætninger, som ligger bag indstillingen til Byrådet om valget mellem de statsgaranterede forudsætninger for udskrivningsgrundlag for indkomstskat, udskrivningsgrundlag for kirkeskat, skattepligtige grundværdier og betalingskommune-folketal 28. september 2016 Sagsid. 15/31395 Ref. Mikael Nielsen eller de selvbudgetterede forudsætninger for samme i budgetåret Vurderingen af det mest fordelagtige valg for kommunen tager udgangspunkt i både den lokale udvikling og udviklingen på landsplan, hvor sidstnævnte tillægges stor betydning på grund af de udligningsmæssige konsekvenser. Regeringens seneste skøn fra august 2016 over udviklingen i kommunernes udskrivningsgrundlag indgår i vurderingen, idet KL har lagt dette til grund for den seneste udgave af KL s skatte- og tilskudsmodel. Resultat af tidligere valg Resultatet af Svendborg Kommunes valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i de sidste 10 år fremgår af nedenstående oversigt: Mio. kr. Undgået tab Resultat Budgetforudsætning Budget ,2 Selvbudgettering Budget ,2 Selvbudgettering Budget ,3 Statsgaranti Budget ,8 Statsgaranti Budget ,1 Statsgaranti Budget ,8 Statsgaranti Budget ,9 Statsgaranti Budget ,4 Statsgaranti Budget 2015 (skøn) 28,6 Statsgaranti Budget 2016 (skøn) -6,7 Statsgaranti Total 360,2-30,4 Note: Minus angiver indtægt for kommunen Det ses, at kommunen i 2007 og 2008 har valgt selvbudgettering med en merindtægt på i alt 30,4 mio. kr. sammenholdt med det statsgaranterede alternativ. I 2009 og efterfølgende år har kommunen i alle 8 tilfælde valgt Åbningstider Mandag-onsdag Torsdag Fredag

2 statsgaranti. Der er herved undgået et tab på i alt 367 mio. kr. for årene Det skal hertil bemærkes, at resultaterne for budgetår 2014 og tidligere år er endeligt opgjort, hvorimod der er tale om foreløbige tal for 2015 og 2016 baseret på den aktuelle prognose for det endelige udskrivningsgrundlag for indkomstskatter. For 2016 viser den foreløbige opgørelse, at valg af selvbudgettering ville have givet et samlet ekstra provenu på 6,7 mio. kr. i forhold til valg af statsgaranti. Det konkrete ekstra provenu gøres dog først endeligt op i Det mulige ekstra provenu ved valg af selvbudgettering skyldes dels at forskellen mellem det faktiske indbyggertal i Svendborg Kommune og det forudsatte indbyggertal i statsgarantien pr blev større end skønnet forud for valget for budgetår 2016, og dels at væksten på landsplan nu vurderes højere end på tilsvarende tidspunkt i Forventningen til 2017 KL s skatte- og tilskudsmodel viser følgende forventede nettoprovenu ved hhv. statsgaranterede grundlag og selvbudgetteringsgrundlag i 2017: (Mio. kr.) Selvbudgettering Statsgaranti Forskel Indkomstskatteprovenu ved 26,8 pct , ,0 51,2 Tilskud og udligning , ,1-61,7 Nettoprovenu , ,1-10,5 Minus angiver indtægt Med de givne forudsætninger bag prognosen bliver resultatet således, at valg af selvbudgettering forventes at medføre en samlet gevinst på 10,5 mio. kr. for kommunen i forhold til valg af statsgaranti. Heraf vil de 7,7 mio. kr. dog først blive udbetalt i 2020 (endelig efterregulering af tilskud og udligning for 2017). Udskrivningsgrundlaget Oversigten i det foregående afsnit over de økonomiske konsekvenser ved valg af hhv. statsgaranteret grundlag og selvbudgettering bygger på en vurdering af væksten i skatteudskrivningsgrundlaget. Udskrivningsgrundlaget for 2017 er vurderet ud fra det faktiske udskrivningsgrundlag for 2014 og derefter fremskrevet med vækstskønnet for perioden : Vækst i pct. Skøn for Svendborg (august) Skøn for hele landet (august) Skøn for hele landet (juli) ,0 10,9 10,0 Skønnet over udviklingen i skattegrundlaget på landsplan fra juli er identisk med kommuneaftalens ukorrigerede forudsætninger. Tallet er ikke identisk med kommuneaftalens forudsatte vækst på 10,3 pct. (fra det korrigerede skattegrundlag for 2014), der bygger på sammenlignelig skattelovgivning i hele perioden. Side 2 af 5

3 Skønnet over udviklingen i skattegrundlaget på landsplan fra august svarer til regeringens skøn i Økonomisk Redegørelse fra august I forhold til skønnet fra juli 2016 er der foretaget en opjustering af skønnet for væksten i det kommunale skattegrundlag primært p.g.a. en forventet bedring i beskæftigelsen og en forøgelse af privatforbruget. Det forventede skattegrundlag i 2017 på landsplan er derfor opjusteret med 1,8 mia. kr. i forhold til prognosen i juli. Dette skyldes, at der nu forventes en større vækst i skattegrundlaget fra 2014 til 2015 og fra 2015 til Da KL anvender de samme forudsætninger som regeringen i den opdaterede skatte- og tilskudsmodel får dette også betydning for skønnet over udviklingen i det lokale skattegrundlag. Udviklingen i skattegrundlaget i Svendborg Kommune fra 2014 til 2017 forventes nu at være på 8,0 pct. jf. skatteprognosen i skatte- og tilskudsmodellen fra ultimo august. Det kan konstateres, at væksten i Svendborg Kommunes skattegrundlag fortsat forventes at udvikle sig langsommere end væksten på landsplan. Dette forhold peger i retning af, at der skal vælges statsgaranti selvom skattegrundlaget på landsplan nu forventes at blive større end på tidspunktet for udmeldingen af det statsgaranterede grundlag i juli. Den nye forventede udvikling i udskrivningsgrundlaget på landsplan siden udmelding af det statsgaranterede grundlag taler isoleret set for valg af selvbudgettering, men udviklingen i det lokale skattegrundlag forventes at ske langsommere end på landsplan, hvilket taler for valg af statsgaranti. Antal indbyggere i kommunen Indbyggertallet pr. 1. januar 2017, som har betydning for udligningen (betalingskommune-folketallet), skønnes at lande noget over det forventede indbyggertal, som ligger til grund for det statsgaranterede grundlag. Kommunens folketal opgjort efter "betalingskommuneprincippet" er i statsgarantigrundlaget fastsat til personer pr. 1. januar Det aktuelle lokale skøn for betalingskommune-folketallet pr. 1. januar 2017 er på personer. Der skønnes således at være en forskel på 181 personer i forhold til forudsætningerne for statsgarantien. Forudsætningerne bag skønnet kan opstilles således: Fremskrivning Folketal CPR den 1. september Skøn for resterende periode Betalingskommunekorrektion -34 Betalingskommunefolketal pr. 1. januar Oversigten tager udgangspunkt i cpr-folketallet, som senest er opgjort pr. 1. september Hertil er lagt udviklingstendensen baseret på udviklingen i de første otte måneder af CPR-folketallet ligger erfaringsmæssigt over betalingskommunefolketallet. Det betyder, at der er flere personer i kommunen, som andre kommuner skal betale for, end kommunen har betalingsforpligtigelse for andre steder. Side 3 af 5

4 Et eksempel herpå er beboerne på diverse institutioner. I udligningsmæssig sammenhæng er det betalingskommunefolketallet, som gælder. I prognosen er der derfor indregnet den konstaterede forskel pr. 1. januar 2016 mellem CPR-folketallet og betalingskommunefolketallet på 34 personer. Det forventede betalingskommunefolketal pr taler isoleret set for valg af selvbudgettering. Kirkeskat Valget mellem statsgaranti eller selvbudgettering for kommunal indkomstskat påvirker kirkeskatten på den måde, at kommunens valg automatisk gælder for kirken. Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat udregnes på samme måde som udskrivningsgrundlaget for kommunal indkomstskat med den undtagelse, at kun medlemmerne af folkekirken (ca. 81 pct. af skatteyderne i kommunen) medregnes. Selvbudgetteringsalternativet vurderes ud fra samme vækstrater, som der skønnes for udskrivningsgrundlaget for indkomstskatten, med den supplerende forudsætning, at medlemstallet i folkekirken har en svagt faldende tendens. Med de givne forudsætninger bag prognosen for udskrivningsgrundlaget bliver resultatet således, at valg af selvbudgettering for 2017 vil medføre et tab på 1,57 mio. kr. for kirken i forhold til statsgarantigrundlaget. Risikoen ved selvbudgettering Hvis forudsætningerne i prognoserne for hhv. skattegrundlag og betalingskommune-folketal ikke viser sig at holde stik, kan der ved valg af selvbudgettering blive tale om en merindtægt eller en mindre indtægt afhængig af til hvilken side tallene afviger. Den endelige efterregulering sker i år 3 efter det aktuelle budgetår dvs. efterreguleringen for 2017 afregnes endeligt i budgetår Hvad forskellige afvigelser i forudsætningerne kan betyde, fremgår af nedenstående "følsomhedsoversigt", som beskriver forskellige udsving: Afvigelse i forudsætningerne Efterregulering +/-50 på folketallet i kommunen +/- 1,7 mio. kr. +/- 0,5 pct. på lokalt udskrivningsgrundlag +/- 1,6 mio. kr. +/- 0,5 pct. på vækst i udskrivningsgrundlaget på landsplan +/- 10,5 mio. kr. Det ses således, at den største risiko ved at vælge selvbudgettering knytter sig til forventningerne til væksten i udskrivningsgrundlaget på landsplan, hvorfor denne faktor tillægges størst betydning og opmærksomhed i analysefasen. Hvis forventningerne til væksten i skattegrundlaget i ikke udvikler sig som de nuværende prognoser tilsiger, kan gevinsten ved at Side 4 af 5

5 vælge selvbudgettering hurtigt forsvinde. En lavere vækst på blot 0,5 procentpoint i forhold til skønnet fra august 2016 vil således betyde, at gevinsten ved at vælge selvbudgettering for 2017 vil forsvinde. KL har primo september 2016 meddelt, at den samlede fremskrivning for af skattegrundlaget på landsplan kan være skønnet for positivt, idet skattegrundlaget for 2015 indeholder nogle engangsindtægter, som ikke kan forventes videreført i 2016 og Disse engangsindtægter er dog ikke fordelt ligeligt mellem kommunerne. På den baggrund har KL udsendt en revideret model, som indeholder en lavere forventet vækst for Hvis de samme forudsætninger om særlige engangsindtægter i 2015 også gælder for Svendborg, vil det samlede forventede merprovenu ved valg af selvbudgettering for 2017 blive reduceret fra 10,5 mio. kr. til 4,6 mio. kr. En sammenligning af historiske data for det faktiske skattegrundlag viser, at væksten i det faktiske skattegrundlag i Svendborg Kommune i de 3 seneste opgjorte indkomstår har været større end væksten på landsplan. Dette gør sig dog ikke gældende for 2015, hvor den forventede vækst i det lokale skattegrundlag skønnes at blive noget lavere end på landsplan. Prognosen for viser, at den samlede vækst i Svendborg Kommunes skattegrundlag vil være 2,9 procentpoint lavere end på landsplan. For kirken er risikoen alene knyttet til udviklingen i kommunens eget udskrivningsgrundlag for medlemmer af folkekirken. Sammenfatning De nye vækstskøn i regeringens Økonomiske Redegørelse fra ultimo august 2016 og forventningerne til betalingskommunefolketallet pr i Svendborg Kommune peger isoleret set i retning af at der skal vælges selvbudgettering for Der er ved denne vurdering lagt vægt på at statsgarantigrundlaget for 2017 er uændret og at væksten i skattegrundlaget på landsplan efter den seneste prognose forventes at blive større end skønnet på tidspunktet for udmeldingen af forudsætningerne for det statsgaranterede grundlag. Skattegrundlaget i Svendborg Kommune i perioden forventes dog at udvikle sig i en lavere takt end udviklingen på landsplan, hvilket peger i retning af at der skal vælges statsgaranterer grundlag. Endelig er der en risiko for at skattegrundlaget på landsplan ikke vokser så meget som forventet. Hvis væksten bliver 0,5 procentpoint mindre end forudsat i KL s skatte- og tilskudsmodel, vil fordelen ved at vælge selvbudgettering i forhold til statsgaranti forsvinde. Af de nævnte usikkerhedsfaktorer vejer usikkerheden om den forventede vækst i skattegrundlaget på landsplan forholdsvist mest. Det beregnede merprovenu udgør i størrelsesordenen 4-10 mio. kr., hvilket vurderes at være i underkanten i.f.t. den iboende risiko ved valg af ved selvbudgettering. Indstilling Det indstilles på baggrund af ovenstående, at Byrådet vælger det statsgaranterede grundlag for Side 5 af 5