Tværfagligt arbejde i naturfagsundervisningen på overbygningen i folkeskolen Af Lektor Peter Jepsen, peje@ucc.dk og Lektor Ditte Marie Pagaard, dmpa@ucc.dk Baggrund for projektet Rapporten udspringer af et udviklingsprojekt gennemført i studieåret 2010/2011 med deltagelse naturfagslærerne fra Utterslev Skole, studerende på geografi, biologi og fysik/kemi fra Zahle og holdenes undervisere. Baggrunden for udviklingsarbejdet skal findes i den seneste revision af folkeskoleloven (2009), hvor der på 7.-9. klassetrin i overbygningen indførtes en række fælles trinmål for naturfagene: Ændringer i Fælles Mål (fællesafsnit for alle naturfag): De vigtigste ændringer er: Der er indført et antal flerfaglige trinmål fælles for 2 eller 3 fag med sigte på et tættere samspil mellem fagene biologi, fysik/kemi og geografi, så enkeltfaglige forløb i perioder afveksler med flerfaglige forløb, hvor to eller tre af fagene samlæses eller samordnes på anden måde Indførelsen af den nye læreruddannelse havde bl.a. som intention at styrke naturfagene. Samtidig har implementeringen resulteret i en højere grad af specialisering, bl.a. fordi de studerende, efter endt studieforløb, er uddannet i færre linjefag. Således kan man frygte, at de studerendes erfaringer med at tænke tværfagligt er blevet mindre. Desuden har omstruktureringerne på Zahle, som følge af implementeringen af den ny læreruddannelse, ført til, at de studerendes arbejde med linjefagene foregår mere komprimeret. Disse forandringer har medført færre muligheder for at indgå i tværfaglige forløb. For at kompensere for disse tendenser og fordi de beskrevne ændringer i Fælles Mål 2009 forpligter læreruddannelsen til at gå ind i en række overvejelser med det formål at justere den nuværende praksis både på uddannelsen og i forbindelse med studerendes praktikforløb, kastede vi os ud i at eksperimentere med tværfaglighed i naturfagene. Vi var med andre ord optagede af, at klæde vores naturfagsstuderende på til at påtage sig kvalificerede tværfaglige samarbejder, når de på sigt skal tilrettelægge og gennemføre undervisningen i naturfag ude i folkeskolen. Overvejelserne resulterede i et udviklingsarbejde med arbejdstitlen: Tværfagligt arbejde i naturfagsundervisningen på overbygningen i folkeskolen. Projektets udformning 1
I samarbejde med Utterslev Skole, som er en naturfaglig profilskole i Københavns kommune, tilrettelagde vi et to-ugers tværfagligt projekt hvori der indgik en skoleovertagelse af tre dages varighed. Under skoleovertagelsen, hvor skemaet var ryddet fra alt andet undervisning end naturfagsundervisning, skulle de studerende varetage undervisningen af skolens 7. og 8. klasser. Projektdesignet kan beskrives i fem faser (se evt. oversigten over forløbet her på siden). Fase 1: Fælles afklaring. På læreruddannelsen samlede vi alle studerende fra naturfagene til et oplæg om de fælles trinmål og tværfagligt samarbejde. Her redegjorde vi også for tidsplanen, samt introducerede til et fælles elektronisk rum hvor vi kunne dele ideer, informationer og materialer. På et efterfølgende møde bad vi de studerende finde sammen i otte grupper, hvor kravet var, at der skulle være repræsentanter fra alle tre linjefag i hver gruppe. Hver gruppe blev efterfølgende knyttet til en halv 7. eller 8. klasse. Fase 2: Udvikling af tværfaglige undervisningsforløb. I perioden op til de to tværfaglige uger, havde de studerende adgang til Utterslev Skoles årsplaner for de pågældende klasser, ligesom der blev etableret kontakter til skolens lærere, så der var mulighed for at maile sammen og komme på besøg inden skoleovertagelsen. Mandag og tirsdag i den første uge færdiggjorde de studerende planerne for de næste tre dages skoleovertagelse, sideløbende med at de kunne søge vejledning. Kravet fra underviserne var, at undervisningen skulle være opbygget som tværfaglige forløb. Og kravet fra lærerne var, at der skulle arbejdes ud fra nogle forudbestemte, men meget brede emner. 7. klasses eleverne skulle arbejde ud fra temaet: "Byggesten" som henviser til celler, atomer, mineraler m.m. og 8. klasses eleverne skulle arbejde ud fra temaet "Alts opståen", fx bjerge, nye individer og universer. Fase 3: Afprøvning af undervisningen. Onsdag, torsdag og fredag var skemalagt med tre hele dage til naturfag. De studerende arbejdede i grupper på ca. seks studerende og de halve klasser de skulle undervise, bestod af ca. 12 elever. De fysiske rammer var således gode og noget anderledes end hvad der normalt gør sig gældende ude i folkeskolen. Skolen er en moderne skole med et stort naturfagsområde i umiddelbar forlængelse af elevernes klasselokaler eller hjemområder. Der var udviklet systemer, så faglokaler, avudstyr osv. kunne reserveres. Lærernes rolle var at facilitere undervisningen og observere i det omfang, de fandt det relevant. Underviserne på Læreruddannelsen vejledte, observerede, interviewede, og dokumenterede gennem foto og video. Fredag i den føste uge sluttede undervisningen med en kort fælles samling, samt interview af elever, studerende og lærere. Fase 4: Sammenfatning og formidling til idébank. Uge to i forløbet blev afviklet på Læreruddannelsen. Her var de studerendes opgave at revurdere deres undervisningsforløb og indarbejde de korrektioner, som mødet med virkeligheden havde givet anledning til. Målet var, at forløbene skulle fremstilles i en form, der gjorde dem egnede til at indgå i 2
en idébank over tværfaglige undervisningsforløb på Utterslev Skole. De studerende skulle også forberede en kort præsentation af deres forløb til brug om fredagen i uge to. På det tidspunkt var vi inviteret til at mødes med naturfagslærerne og ledelsen på Utterslev skole. På mødet fremlagde de studerende tankerne bag deres forløb, og de fik en kort feedback fra de deltagende lærere. Som afslutning på opsamlingsdagen overrakte de studerende en USB-nøgle med de 8 undervisningsforløb, som skulle fungere som idékatalog til fremtidige tværfaglige forløb som skolens lærere kunne hente inspiration i. Fase 5: Opsamling. Som afslutning på hele forløbet holdt vi et evalueringsmøde mellem lærergruppen på Utterslev Skole og underviserne på læreruddannelsen. Endvidere arrangerede underviserne på læreruddannelsen en tematur til Møns Klint med deltagelse af studerende og lærergruppen fra Utterslev Skole. Idéen til tematuren havde vi præsenteret for de studerende i forbindelse med vores opsamlingsdag. Tanken var at tage udgangspunkt i et uformelt læringsrum fordi uformelle læringsrum i sig selv fungerer tværfagligt og at en temadag kunne være anledning til at genreflektere over potentialet i at arbejde tværfagligt efter at projektet var kommet lidt på afstand. Dermed var det vores ambition at vi ville erfare, at vi var blevet mere opmærksomme på at se de tværfaglige potentialer når vi blev konfronteret med dem. Temaet var således: Den tværfaglige ekskursion med spørgsmål som: Hvor kommer kridtet fra? Hvorfor er bøgetræerne på klinten forårsgrønne hele sommeren?, Hvad laver kokkolitskaller i min tandpasta? Hvorfor er cykelcross mere udfordrende her end i Sønderjylland? Alt sammen med det formål at anskueliggøre, hvordan de tre naturfag, biologi, geografi og fysik/kemi sammen kan indgå i en ekskursionssammenhæng. Hvad fik vi ud af projektet? Gennemførslen af udviklingsprojektet gjorde at vi fik sat fokus på tværfagligt arbejde i undervisningen på læreruddannelsen. Den korte tidshorisont vi arbejdede med kom til at betyde, at der på den ene side var meget kort vej fra didaktiske og faglige overvejelser til undervisningssituationer, hvor holdbarheden blev prøvet af. Sammen med dette gav den helt urealistiske lærerbemanding et overskud og en intensitet i arbejdet, som gjorde, at vi kunne fastholde fokus på tværfagligheden og ikke blev distraheret af hverdagen og urolige/umotiverede elever. På den anden side pressede vores konstruktion af et meget komprimeret forløb, (fx det forhold at de studerende blot havde to dage til at forberede et tredags tværfagligt forløb) de studerende til i højere grad at tilrettelægge en fagdag til hvert linjefag, ganske enkelt fordi det var mere overskueligt at kaste sig ud i. Her er det også værd at nævne, at de studerende kun lige var gået i gang med deres linjefag, da vi skød udviklingsprojektet i gang. Der er derfor en række gode forklaringer på, hvorfor de studerende ikke i højere 3
grad tilrettelagde et funktionelt tværfagligt forløb. De studerende kommenterede selv på manglen på reel tværfaglighed umiddelbart efter at forløbet var afsluttet (se evt. videoklip om de studerendes overvejelser). At flere af forløbene blev tilrettelagt meget fagopdelt, ser vi ikke som ensbetydende med at projektet forfejlede sit mål. De studerende gav nemlig udtryk for, at de i forbindelse med deres medstuderendes undervisning, fik et godt indblik i hvad de andre naturfag indeholder og hvordan der arbejdes i de andre naturfag. Således har erfaringerne fra dette udviklingsprojekt formentligt klædt studerende bedre på i forhold til at kaste sig ud i kommende tværfaglige samarbejder, som forhåbentlig næste gang bliver tilrettelagt med en større integration af fagene. Desuden udviklede elevernes evne til at se sammenhænge mellem fagene sig sandsynligvis i de tre dage, hvor de kun koncentrerede sig om naturfag. På den måde havde eleverne i frisk erindring hvad der blev arbejdet med det forgående dag. Vi fik etableret en meget givende laboratoriepraktik Eleverne på Utterslev gav både umiddelbart efter forløbet var afsluttet og igen et halvt år efter praktikken stadig udtryk for, at de var glade for forløbet og lærte enorm meget på de tre dage. Det ligger lige for at fremhæve at nye inputs fra nye lærere ofte vil virke spændende. Vi fandt et samarbejdsområde, der både var vigtigt for læreruddannelsen og lærerne på den naturfaglige profilskole: Utterslev Skole Både underviserne på læreruddannelsen og lærerne i folkeskolen finder store udfordringer i at udvikle undervisningsforløb, som er ægte tværfaglige (hvis sådanne forløb nu en gang findes) og havde udbytte af at gå til problemstillingerne i et fælles forum. De studerendes erfaringer med projektet tydeliggjorde hvor vanskeligt det er at etablere et egentligt tværfagligt samarbejde, fordi mange af de undervisningsforløb der blev afviklet i virkeligheden snarere var hvad Lars Ulriksen (2001) kalder for flerfaglige end tværfaglige. Det betyder dog lagt fra at projektet er mislykket. Vi sluttede med en tværfaglig ekskursion til Møns Klint, der ikke fandt sit fokus Ekskursionen begyndte i grupper, der var etableret så lærere, studerende og undervisere på læreruddannelsen var repræsenteret. De blev herefter udstyret med opgaver, der skulle løses i fællesskab. Men sådan kom det ikke til at fungere. Vi har efterfølgende vurderet, at stedets attraktioner med enestående natur, fossiler i havstokken, og et pædagogisk nytænkende Geocenter Møn var så inspirerende og 4
indholdsmættet, at det helt tog over, så deltagerne fortrængte grupper og tværgående didaktiske overvejelser for i stedet at opleve det sted, de var kommet til. Hvad har vi lært af det? At et to-ugers forløb på læreruddannelsen skal være fuldt integreret i skemaet ved studieårets start. At et tvunget samarbejde på tværs af linjefagene styrker sammenhold og naturfaglig identitet hos de studerende. At 6 studerende til 12 elever giver mulighed for at sætte overliggeren meget højt i forhold til klassetrinnet og komme godt af sted med det. At elever sætter stor pris på at blive set og blive konfronteret med høje faglige krav, når der er resurser til at støtte dem. At flere elever i den afsluttende evaluering gav udtryk for at de kunne se styrken i at bruge elementer fra flere naturfag, når de skulle beskrive og formidle det naturfaglige stof, de havde valgt. At tværfagligt arbejde er en svær disciplin, som flere af de studerendes produkter ikke fik nærmet sig i tilfredsstillende grad. (1 dag fysik/kemi, 1 dag geografi og 1 dag biologi giver ikke tværfaglig forståelse selvom overskrifterne ligner hinanden). At studerende og elever håndterer it som noget meget selvfølgeligt, når blot udstyret er tilstede og fungerer. At tværfagligt arbejde ikke opstår spontant i hverdagen på læreruddannelsen, men kræver særlige tiltag, hvor de rammer vi har afprøvet her ligner et godt bud. Implementering af erfaringerne i den fremtidige undervisning og perspektiver for fremtiden Udviklingsprojektet, med et fælles fagligt sigte på tværs af linjefagene, har tydeliggjort hvordan vi kan mobilisere en fælles naturfaglig identitet. Det er væsentligt at værne om denne identitet fremover, ikke mindst set i lyset af, at de naturfaglige miljøer på folkeskolerne skrumper i takt med at der færdiguddannes færre linjefagslærere i naturfagene. For at opretholde den faglige tyngde i naturfagene, er det således en nødvendighed at de kommende lærere, lærer at arbejde sammen. Det er derfor hensigten at vi gentager forløbet, men af logistiske årsager dog med en lidt anden struktur for det kommende år. Vi vælger at klare os med en enkelt uge med særskema, men fastolder de tre hele dages laboratoriepraktik. Næste år prøver vi at involvere to skoler, så praktikgruppernes størrelse kan holdes nede på seks studerende pr. gruppe. På den måde forsøger vi i højere grad at matche de forhold der er ude i folkeskolen. 5
Desuden er det tanken at vi vil opbygge en naturfaglig studiekreds bestående at naturfagsstuderende, naturfagslærere fra de implementerede skoler og underviserne i naturfagene på Zahle. Vi forestiller os at vi i en sådan studiekreds kan diskutere faglige, såvel som fagdidaktiske udfordringer, som fx de nye initiativer til en fælles naturfagsprøve eller integreringen af praktisk arbejde i naturfagene. Arbejdet med de studerendes overtagelse af naturfagsundervisningen ude på skolerne, er en helt central del af arbejdet i studiekredsen. Et tættere samarbejde mellem lærerne, de studerende og underviserne på læreruddannelsen kan forhåbentligt også nedbringe graden af praksischok, som nyuddannede lærere så ofte taler om i forbindelse med at de påbegynder deres arbejde som lærere. Referencer Fælles Mål 2009 (2009) Undervisningsministeriets håndbogsserie Ulriksen, Lars (2001) Tværfaglighed i Introduktion til pædagogik, Frydenlund 6