TIL DIG I KLINIKKEN SOM HAR MED SYGEPLEJE- STUDERENDE AT GØRE

TIL DIG I KLINIKKEN SOM HAR MED SYGEPLEJE- STUDERENDE AT GØRE 1

TANKEN BAG PJECEN Tanken bag denne pjece er at ruste og inspirere dig som sygeplejerske til at få det optimale ud af at have med studerende at gøre i klinikken. Der er taget udgangspunkt i den gældende bekendtgørelse fra 2008, samt studerendes egne erfaringer og gode råd til det at være i klinik. Pjecen har både sider, der henvender sig til dig som primær sygeplejerske på afdelingen, men også sider til dig som klinisk vejleder eller koordinerende klinisk vejleder. Vi ved, at på rigtig mange kliniksteder bliver der taget godt hånd om de studerende. Denne pjece skal ses som inspiration og som et minimum af god praksis. Rigtig god fornøjelse. Venlig hilsen SLS - Sygeplejestuderendes Landssammenslutning INDHOLDSFORTEGNELSE: - Tanken bag pjecen - Forberedelse inden den studerende kommer - Vejlederens første møde med den studerende - Afdelingens møde med den studerende - Gensidig læring - Tværfagligt samarbejde - Gode råd fra de studerende - Ligeværdigt samarbejde og kommunikation - Moduler med klinisk undervisning/observation - Modulets opbygning for de studerende - Gode råd fra andre kliniske vejledere. - DSR Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker (FSUS) - DSR bidrager med inspiration - SLS Sygeplejestuderendes Landssammenslutning 2

FORBEREDELSE INDEN DEN STUDERENDE KOMMER (PRIMÆRT TIL DE KLINISKE VEJLEDERE) Inden den studerende begynder i klinik, er det en god idé at have en procedure til introduktion og det kliniske forløb for den studerende. Herunder er nogle forslag: - Tag kontakt til den studerende inden klinikstart. Dette kan fx gøres ved at sende et velkomstbrev med materiale om afdelingen. - Planlæg, hvem der modtager og introducerer den studerende. - Planlæg, hvem den studerende primært skal følges med til daglig. (Hav eventuelt planlagt følgedage med den kliniske vejleder allerede.) - Udarbejdt en oversigt til den studerende med anbefalet litteratur, der passer til afdelingen. - Vær opmærksom på, om den studerende mangler kurser, der skal være gennemført ifølge sygeplejeskolens retningslinjer, fx brand, hygiejne eller hjerte-lunge-redning. Hvis dette er tilfældet, så henvis til skolen. 3

VEJLEDERENS FØRSTE MØDE MED DEN STUDERENDE Når den studerende første gang træder ind på afdelingen, kan det være den første erfaring med en rigtig arbejdsplads. En del af den studerendes læring kan derfor være at vide, hvordan man agerer på jeres arbejdsplads. - Gennemgå vagtplanen med den studerende. - Vis den studerende rundt på afdelingen. - Sikr dig, at den studerende kender til afdelingens intranet og kan orientere sig og finde information her. - Vær åben og imødekommende. - Forsøg at skabe struktur i introduktionen - tænk over, hvor meget information, der gives den første dag. - Vær interesseret i den studerende, spørg ind til vedkommende. - Sikr dig, at den studerende forstår modulbeskrivelsen. - Gennemgå den studerendes studieplan og hjælp med at være realistisk. Det er relevant at tænke på, at de studerende har forskellige læringsstile nogle lærer bedst ved at se en tegning, andre ved at læse og atter andre ved at prøve at gøre tingene selv sikr dig, at den studerende har skrevet om dette i deres individuelle studieplan eller præsentation. 4

AFDELINGENS MØDE MED DEN STUDERENDE Når den studerende modtages på afdelingen, er det vigtigt, at vedkommende orienteres om afdelingens specialer og de procedurer, der følger specialet. Derudover skal den studerende orienteres om afdelingens indretning bl.a. placering af hjertestarter, medicinrum, brandudgange samt brandslukningsudstyr. De studerende skal ligeledes introduceres til den daglige arbejdsgang og afdelingens personalepolitik, herunder: - Pauser - Hvor ofte og hvor længe? - Frokost - Hvornår og hvor længe? - Konferencer, rapporter og personalemøder - Hvem deltager i hvad? - Kaffe/brød-ordning - Skal den studerende betale? - Hvem syge-/raskmelder man sig hos? - Hvornår og hvordan? - Rygepolitik - Må man? Hvis ja - hvor? - Studietid og studieunit - Hvor kan den studerende arbejde i fred? - Brug af mobiltelefon - Er det tilladt at benytte den og bære den på sig? - Pædagogisk måltid - Hvem må spise af patienternes mad? - Studielæsning: - Hvor må den studerende læse faglig relevant litteratur på afdelingen? 5

GENSIDIG LÆRING Den studerende kommer med lyst til at lære og en nysgerrighed omkring faget. Den studerende er interesseret i at se, hvordan I udfører sygepleje og vil søge viden hos personalet. Vær derfor åben for spørgsmål. Tag den studerende med i de fleste situationer. Selvom der er tale om små ting, kan de være meget lærerige. Det er en god idé at huske på, at afdelingen også kan lære noget af den studerende, som kan stille spørgsmål, være undrende og reflekterende over sygeplejen. Sørg for at lytte. Vi opfordrer til, at de studerende bliver udfordret til at reflektere og se koblingen mellem teori og praksis. 6

TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE Den studerende skal være forberedt på mødet med andre professioner, og derfor vil det være hensigtsmæssigt at stille følgende spørgsmål: - Hvor på afdelingen møder den studerende andre faggrupper? - Kan den studerende komme med til en operation som observatør og derved møde andre faggrupper? - Hvad kan den studerende "bruge" de andre faggrupper til? I klinikken vil den studerende ofte møde mange forskellige faggrupper, f.eks. SOSU ere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, psykologer med flere. Det kan være interessant for den studerende at vide, hvad de forskellige faggrupper kan bruges til, og hvordan der arbejdes sammen med dem på afdelingen. Derfor kan det med fordel medtænkes, om der er mulighed for, at den studerende eksempelvis kan få lov til at: - Være med til genoptræning med fysioterapeuter eller ergoterapeuter. - Være med til teammøder med forskellige faggrupper. - Følge en diætist til samtale med patient. 7

GODE RÅD FRA DE STUDERENDE Refleksionskonferencer. Tavle til de studerende. Inklusion af personalegruppen i forhold til de studerendes læring. Kontinuerlige samtaler mellem vejleder og studerende i forhold til læringsniveau. God planlægning og inddragelse af den studerende. Studerende er forskellige - også med hensyn til læring (visuel, auditiv osv.). Før-, under- og eftervejledning er vigtigt. Kort evaluering af dagen. Konstruktiv kritik og udviklingsmuligheder. Ros begge veje, mellem studerende og sygeplejerske. 8

LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OG KOMMUNIKATION Det er vigtigt, at den studerende føler sig godt tilpas på afdelingen fra første dag, da forløbet til tider kan være kort. Det er ligeledes vigtigt at gøre den studerende opmærksom på, at vedkommende ikke har det samme ansvar som de fastansatte. Der vil således gælde andre regler for de studerende, da de er i en læringsproces. Den studerende skal ikke kunne det hele fra starten, men skal gradvist lære at tage ansvar. De studerende nyder ofte at få tildelt ansvar og dermed tillid. Det er vigtigt, at den studerende får indblik i afdelingens specialer og procedurer, og på den måde får lejlighed til at stille spørgsmål og lære, hvordan man omgås patienterne i forskellige situationer. Gør det klart, hvornår man stiller spørgsmål. Du bør som sygeplejerske altid udvise et godt eksempel, da den studerende vil være meget opmærksom på, hvordan den enkelte situation bliver håndteret. Den studerende vil spejle sig i daglige og kliniske vejlederes adfærd. Derfor er det vigtigt altid at følge den korrekte procedure. Det nytter IKKE noget at sige: Du skal ikke gøre, som jeg gør, men gøre, som jeg siger. 9

MODULER MED KLINISK UNDERVISNING/OBSERVATION Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Modul 13 Modul 14 Fag og profession Sundhed og sygdom Grundlæggende klinisk virksomhed Tværprofessionel virksomhed (muligvis observationspraktik) Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Kompleks klinisk virksomhed Selvstændig professionsudøvelse Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden (muligvis observationspraktik) Bachelorprojektet Læs om dine rettigheder som studerende ved prøver og eksaminer i den gældende bekendtgørelse. 10

MODULETS OPBYGNING FOR DE STUDERENDE De kliniske moduler tilrettelægges som et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted. Der samarbejdes om læring, og der sikres en sammenhæng mellem det teoretiske og det kliniske. Klinikstederne er forskellige, og derfor er undervisningen på klinikstederne udformet på forskellige måder, men den skal stadig være tilrettelagt på baggrund af modulbeskrivelserne. Modulbeskrivelserne er forskellige fra skole til skole, så du bør læse din skoles modulbeskrivelser grundigt. Deltagelsespligt i de kliniske moduler har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen og kan tilrettelægges ud fra den individuelle studieplan. Selvstudie beregnes efter ECTS point, dvs. 1½ ECTS point pr. uge, svarer til 12 timers selvstudie pr. uge. Yderligere rammer for ferie og helligdage aftales med den kliniske vejleder. For at kunne indstille den studerende til intern prøve skal den studerende have: - Opfyldt deltagelsespligten. - Været aktiv i forhold til sin individuelle studieplan. - Deltaget i fastlagte studieaktiviteter, fx afleveret opgaver eller andet. Portfolio er et redskab, der skal medvirke til at synliggøre, at den studerende udvikler sine faglige og personlige kompetencer i løbet af studiet, og at den studerende arbejder aktivt med sine læringsprocesser. Du bør opfordre den studerende til at deltage i evalueringen i slutningen af hvert modul. På den måde er både du og den studerende med til at sikre fokus på forbedringer af undervisningen og det kliniske forløb. 11

GODE RÅD FRA ANDRE KLINISKE VEJLEDERE Ønsker du variation i dit vejledningsarbejde og mangler nye idéer? - Benyt dit lokale netværk via fællesmøder med andre vejledere. Meld dig ind i FSUS og benyt idéer fra deres hjemmeside, www.fsus.dk. > Værktøjskassen. Skriv selv gode erfaringer: 12

DSR FAGLIGT SELSKAB FOR UNDER- VISENDE SYGEPLEJERSKER (FSUS) Som medlem af DSR er der mulighed for at melde sig ind i Fagligt Selskab for Undervisende Sygeplejersker (FSUS). Som vejleder i den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen er du også undervisende sygeplejerske. Læs mere på www.fsus.dk. På DSR s hjemmeside findes desuden en lang række artikler om sygeplejerskeuddannelsen, faglige emner m.v., som er relevante for kliniske vejledere. Artiklerne omhandler bl.a. den kliniske vejleders rolle ved eksaminer, brug af portfolio, vejledning m.v. Ligeledes finder du også undersøgelsen Klinisk vejledning på sygeplejerskeuddannelsen fra 2013, som er blevet til i et samarbejde mellem Danske Regioner og DSR. Undersøgelsen giver viden om og indsigt i den kliniske undervisning anno 2013, rejser nye spørgsmål og fremsætter nye perspektiver på området til videreudvikling af den kliniske vejledning. 13

DSR BIDRAGER MED INSPIRATION Kvaliteten af sygeplejerskeuddannelsen, herunder den kliniske uddannelse, er afgørende for den nyuddannede sygeplejerske. DSR arbejder derfor løbende med udvikling af uddannelsen og forbedring af de rammer, som uddannelsen foregår i. DSR afholder fra tid til anden konferencer og temadage vedrørende klinisk vejledning. Her kan man blive opdateret med ny viden om læring i klinisk praksis, kvalitet i vejledning etc. og samtidig få inspiration til, hvordan man støtter sine kliniske studerende på bedst mulig vis. Du kan orientere dig om tilbuddene på www.dsr.dk eller på din lokale kreds hjemmeside. 14

SLS SYGEPLEJESTUDERENDES LANDSSAMMENSLUTNING SLS er de studerendes talerør og en fagpolitisk studenterorganisation, som arbejder aktivt for at sikre, forbedre og udvikle vores vilkår under uddannelsen til sygeplejerske. Vi samarbejder tæt med og er en del af Dansk Sygeplejeråd. SLS og DSR står bl.a. til rådighed for medlemmerne med studiemæssig og juridisk bistand. Derfor har man som SLS-medlem mulighed for at få rådgivning og bistand hos sin DSR-kreds. SLS er en selvstændig studenterorganisation og en del af DSR. SLS' formand sidder i DSR's hovedbestyrelse, og SLS har seks delegerede til DSR's kongres. SLS er en national organisation med lokalbestyrelser på de enkelte sygeplejeskoler, hvorved de lokale og nationale interesser varetages. Hvert år kårer SLS Årets Kliniksted ud fra kriterierne god vejledning, godt studiemiljø og fokus på uddannelse og læringsmuligheder. Læs mere på www.sls.dk eller kontakt sls@dsr.dk, hvis du har spørgsmål. 15

"Den sygeplejestuderende kan være din fremtidige kollega"

TIL DIG I KLINIKKEN SOM SYGEPLEJESTUDERENDE 17

TANKEN BAG PJECEN Tanken bag denne pjece er at ruste og inspirere dig som sygeplejestuderende til at få det optimale ud af den kliniske del af din uddannelse. Pjecen tager udgangspunkt i den gældende bekendtgørelse om sygeplejerskeuddannelse og i vores egne erfaringer, desuden indeholder pjecen også gode råd om det at være i klinik. Venlig hilsen SLS - Sygeplejestuderendes Landssammenslutning INDHOLDSFORTEGNELSE: - Tanken bag pjecen - Sådan forbereder du dig inden dit klinikforløb - Uniformsetikette - Tavshedspligt - Ansvar for egen læring - Det er ok at sige nej! - Mødet med afdelingen - De skrevne og uskrevne regler - Mødet med patienten - Hvem møder du på afdelingen? - Moduler med klinisk undervisning/observation - Rammer for de kliniske moduler - Rejs ud i verden - SLS Hvad kan vi hjælpe med? 18

SÅDAN FORBEREDER DU DIG INDEN DIT KLINIKFORLØB Du får oplyst, hvor du skal hen i dit klinikforløb, og derefter har du mulighed for at finde oplysninger om afdelingen på internettet, inden du begynder. Derudover kan du med fordel læse op på relevant faglitteratur indenfor din afdelings speciale. Find din modulbeskrivelse og modulets kriterier samt de generelle kliniske studieplaner fra afdelingen, og tag dem med første dag eller til den første studiesamtale. Så er du selv klar over, hvilke færdigheder du skal opnå på modulet, og hvad der forventes af dig. Vær opmærksom på, om klinikstedet tager kontakt til dig, eller om du selv skal tage initiativ. Hvis ikke du har hørt fra dit kliniksted en uge før modulstart, så tag selv kontakt. 19

UNIFORMSETIKETTE Hvis du skal i klinik i somatikken, forventes det, at du bærer uniform. Korrekt brug af uniform har en signalværdi, som styrker tilliden til dine kompetencer som sygeplejestuderende. - Uniformen skal skiftes dagligt. - Privat tøj må ikke være synligt. - Ringe, armbånd og armbåndsure anvendes aldrig. - Uniformer må aldrig bæres eller vaskes uden for arbejdspladsen, dette er for at forhindre krydsinfektioner. - Negle skal være kortklippede og uden neglelak. HVIS DU BÆRER TØRKLÆDE - Tørklæder stilles til rådighed af sygehuset og skal vaskes på sygehusvaskeriet (egne tørklæder må ikke anvendes). - Tørklædet skiftes dagligt eller oftere, hvis det bliver snavset. - Tørklædet skal være bundet, så det ikke hænger ud over uniformen. HÅR OG SKÆG - Skulderlangt hår samles i nakken. - Skæg skal være kortklippet. FODTØJ - Skal være vaskbart og skridsikkert. - Vaskes ved synlig snavs. - Praktiske sandaler/sko med en god stødaflastning (ikke klip-klapper). Hvis du skal i klinik i psykiatrien, benytter du oftest dit eget tøj. (Spørg til afsnittes specifikke uniformsetikette.) Hvis du skal i klinik i hjemmeplejen, bliver du oftest informeret i velkomstbrevet om, hvilket tøj du skal have på. Hvis dette ikke fremgår, skal du spørge din kliniske vejleder. 20

TAVSHEDSPLIGT Sundhedspersonale har tavshedspligt, men hvad betyder det egentlig? Sundhedsloven er vigtig at kende til, når du uddanner dig til sygeplejerske, da der i sundhedslovens kapitel 9 direkte står, hvad tavshedspligten indebærer. Det kan derfor være en god idé, at du inden et klinikophold orienterer dig i sundhedsloven. Er du i tvivl, så spørg eller undersøg det, inden du udtaler dig. Du må ikke fortælle om patienternes helbred og fortrolige oplysninger, hverken til dine medstuderende, som ikke er på din afdeling, sundhedspersoner, som ikke er med til at behandle patienten, eller din familie. Overvej, hvad du skriver på facebook. Pas på med at nævne detaljer om din dag på klinikstedet og fortrolige oplysninger om patienter. 21

ANSVAR FOR EGEN LÆRING Som studerende har du ansvar for egen læring. Det betyder, at du selv skal opsøge viden både i bøger, på internettet og hos personalet på afdelingen. Du skal bruge din viden fra skolen samt være åben og nysgerrig overfor ny viden. På afdelingens intranet kan du sætte dig ind i beskrivelser og retningslinjer for bestemte behandlinger, principper og procedurer. Dette vil vise, at du selvstændigt formår at søge viden samt er interesseret og engageret. Bliv introduceret til afdelingens intranet, her kan du finde mange nyttige oplysninger og retningslinjer. Den bedste læringssituation opstår ofte ved før- og eftervejledning. I begyndelsen kan vejledningen under udførelsen af den enkelte procedure også være en fordel. Før-vejledning: Her gennemgås den enkelte procedure, før du møder patienten. Efter-vejledning: Her kan der reflekteres over, hvordan det gik, og sygeplejersken har mulighed for at give feedback på den udførte procedure. Sørg for at skabe tryghed for dig selv. Hvis du er i tvivl, så spørg en kollega om hjælp husk, at sygeplejefaget er livslang læring. Du er på afdelingen for at lære, og det forventes ikke, at du kan det hele med det samme. Husk blot, at der ønskes at se en progression og udvikling på niveau svarende til det pågældende modul. 22

DET ER OK AT SIGE NEJ! Som sygeplejestuderende har du ikke kompetence til at varetage alle opgaver på en afdeling - du er der for at lære! Når du som studerende bliver kastet ud i en opgave, du føler dig utryg ved, så er det okay at sige fra ved fx at give udtryk for dine bekymringer. Så kan det godt være, at din vejleder skubber lidt på, hvilket kan være et udtryk for, at vedkommende har en fornemmelse af, at du godt kan klare opgaven selvstændigt. Dog er det stadig vigtigt, at du lytter til dig selv, og hvis du er meget utryg ved at varetage opgaven, må du bede om hjælp, supervision eller direkte sige, at du gerne vil se det først. Dermed IKKE sagt, at du skal være bange for at give dig i kast med nye opgaver. Det forventes, at du som studerende gradvist lærer at tage mere og mere ansvar og at kunne prioritere dine daglige opgaver. Lyt til dig selv! Men husk også at udfordre dig selv! Brug din vejleder! Også hvis du har huller/mangler i din læring eller har særlige personlige udfordringer. Som studerende indgår du ikke i normeringen på afdelingen. 23

MØDET MED AFDELINGEN Når du starter på et nyt kliniksted, er det en god idé at introducere dig til alle i personalegruppen, første gang du møder dem. Giv hånd, vær smilende og glad. Fortæl gerne helt generelle ting, fx hvem du er, hvilket modul du er på, om du har glædet dig til at komme i klinik, om du har anden klinisk erfaring. Vis ved introduktionen, at du er interesseret, og at du gerne vil være der - også selvom det måske ikke lige var dit ønskekliniksted. - Vær interesseret i personalet. Spørg ind til dem, spørg fx til begivenheder eller andet, de fortæller om. - SMIL og vær glad! Tal med høj og tydelig stemme. - Grib de chancer, der byder sig. Spørg, om du må gå med, tilbyd din hjælp, og sørg for at hæfte dig på. Hvis der udføres operationer knyttet til din afdeling, så spørg, om du må komme med og observere. - Hvad er proceduren, hvis der sker et hjertestop? Må du stå inde på stuen og kigge med (det kan jo være en god læringssituation), og hvor på stuen må du i så fald stå for ikke at stå i vejen? Gem dig ikke, kig med - for pludselig står du i situationen, og så ville det være rart at have set det før! - Gør dig bemærket på en positiv måde - det kunne blive din fremtidige arbejdsplads. Vær fx hende med den gule hårelastik eller ham med de røde sko. På den måde gør du det også nemmere for personalegruppen og patienterne at kende dig fra de andre studerende. Det kan også være en god idé at fortælle dine daglige vejledere, hvad dine læringsmål for modulet er og inddrage dem i dine ugentlige fokusområder. På den måde sætter du fokus på din egen læring, og du giver dine daglige vejledere de bedste forudsætninger for at lære fra sig i lige præcis det, du skal lære. Hvis det er muligt, så lad din individuelle studieplan og personlige præsentation ligge i afdelingen, så sygeplejerskerne har mulighed for at orientere sig. 24

DE SKREVNE OG USKREVNE REGLER De skrevne og uskrevne regler kan variere meget. De fleste afdelinger har en nedskrevet personalepolitik. Udover denne er der en række uskrevne regler, som du selv må forsøge at opfange. Det er regler, som det faste personale følger, ofte uden at tale om det. Eksempler på regler, der enten kan være skrevne eller uskrevne: - Pauser - Hvor ofte og hvor længe? - Frokost - Hvornår og hvor længe? - Konferencer, rapporter og personalemøder - Hvem deltager i hvad? - Kaffe/brød-ordning - Skal du som studerende betale? - Hvem syge-/raskmelder man sig hos? - Hvornår og hvordan? - Rygepolitik - Må man? Hvis ja - hvor? - Studietid og studieunit - Hvor kan den studerende arbejde i fred? - Brug af mobiltelefon - Er det tilladt at benytte den og bære den på sig? - Pædagogisk måltid - Hvem må spise af hospitalsmad? - Klokker Hvem tager dem? 25

MØDET MED PATIENTEN Patienter møder forskelligt sundhedspersonale og har ofte meget at forholde sig til. I mødet med patienten skal du: - Udvise respekt for patienten og dennes situation. - Præsentere dig med navn, titel og formål. - Undlade at tale hen over hovedet på patienten - også selvom du er i en læringssituation. - Undgå private samtaler og faglige refleksioner på patientstuen. Benyt i stedet andre rum, hvor patienter og pårørende ikke opholder sig. - Bruge din sunde fornuft og dit faglige skøn. - Være opdateret på patientens situation og sygdomsforløb, inden du møder patienten. 26

HVEM MØDER DU PÅ AFDELINGEN? På de fleste kliniksteder vil der være et tværfagligt samarbejde. Udover sygeplejersker vil du muligvis komme til at arbejde sammen med: - Læger - Lægesekretærer - Portører (serviceassistenter) - Fysioterapeuter - Ergoterapeuter - Social- og sundhedsassistenter samt hjælpere - Bioanalytikere - Præster - Radiografer - Socialrådgivere - Psykologer - Rengøringspersonale - Servicemedarbejdere - Diætister - Andre studerende og elever Udover din kliniske vejleder kan der også være en klinisk koordinator/uddannelsesansvarlig, som ikke altid er tilknyttet til én specifik afdeling. Vedkommende er koordinator for alle kliniske vejledere og medansvarlig for, at du får et godt forløb. Det er ofte denne person, der vil holde en overordnet introduktion, inden du stifter bekendtskab med afdelingen. 27

MODULER MED KLINISK UNDERVISNING/OBSERVATION Modul 1 Modul 2 Modul 4 Modul 5 Modul 6 Modul 8 Modul 11 Modul 12 Modul 13 Modul 14 Fag og profession Sundhed og sygdom Grundlæggende klinisk virksomhed Tværprofessionel virksomhed (muligvis observationspraktik) Kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Kompleks klinisk virksomhed Selvstændig professionsudøvelse Valgmodul - Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden (muligvis observationspraktik) Bachelorprojektet Læs mere i modulbeskrivelsen eller i den nationale studieordning: Bekendtgørelse nr. 29 af 24/01/2008. Læs om dine rettigheder som studerende ved prøver og eksaminer i den gældende bekendtgørelse. 28

RAMMER FOR DE KLINISKE MODULER De kliniske moduler tilrettelægges som et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske undervisningssted. De samarbejder om din læring og sikrer en sammenhæng mellem det teoretiske og kliniske. Vær opmærksom på, i hvilken udstrækning skolen og klinikken samarbejder. Klinikstederne er forskellige, og derfor er undervisningen på klinikstederne udformet på forskellige måder, men den skal stadig være tilrettelagt på baggrund af modulbeskrivelserne. Modulbeskrivelserne er forskellige fra skole til skole, så du bør læse din skoles modulbeskrivelser grundigt. Deltagelsespligt i de kliniske moduler har et omfang på gennemsnitligt 30 timer om ugen og kan tilrettelægges ud fra din individuelle studieplan. Selvstudie beregnes efter ECTS point, dvs. 1½ ECTS point pr. uge, svarer til 12 timers selvstudie pr. uge. Yderligere rammer for ferie og helligdage aftales med din kliniske vejleder. For at kunne indstilles til intern prøve skal du have: - Opfyldt deltagelsespligten. - Været aktiv i forhold til din individuelle studieplan. - Deltaget i fastlagte studieaktiviteter, fx afleveret opgaver eller andet. Din portfolio skal medvirke til at synliggøre, at du udvikler dine faglige og personlige kompetencer i løbet af studiet, og at du arbejder aktivt med dine læringsprocesser. Du skal deltage i evalueringen i slutningen af hvert modul, således er du med til at sikre fokus på forbedringer af undervisningen og det kliniske forløb. 29

REJS UD I VERDEN Med sygeplejerskeuddannelse har du mulighed for at tage flere moduler i udlandet. Det er en stor oplevelse, og det giver meget erfaring samt nye perspektiver på sygeplejen. Det er forskelligt fra skole til skole, hvilke lande og universiteter de har samarbejde med, så spørg dine internationale studievejledere/koordinatorer, eller undersøg det selv på skolens hjemmeside. Derudover har du på nogle skoler også mulighed for at lave selvdefinerede forløb. Du står selv for kontakten til det land og uddannelsessted, du gerne vil besøge. De fleste skoler tilbyder først udlandsstudier efter modul 4. Ting du skal være opmærksom på inden afrejse: - Vaccinationer - Visa - Valuta - Pas - udløbsdato - Et sted at bo, når du kommer frem. - Papirer, som skal godkendes flere forskellige steder. - Stipendier og legater, du kan søge. Når du har været medlem af SLS - og dermed medlem af DSR - i et år, har du mulighed for at søge forskellige stipendier og legater gennem DSR. Læs mere på www.dsr.dk. 30

SLS HVAD KAN VI HJÆLPE MED? SLS og DSR står til rådighed for vores medlemmer med studiemæssig og juridisk bistand. Er du kommet i problemer i forbindelse med dit studie, har du som SLS-medlem mulighed for at få rådgivning og bistand af din DSR-kreds. Se www.dsr.dk for kontaktoplysninger. Som medlem af SLS er du omfattet af en erhvervsansvarsforsikring, når du er i klinisk praksis som sygeplejestuderende. Hvis der er en SLS-lokalbestyrelse på din skole, kan du kontakte denne. Du kan finde kontaktoplysninger på vores hjemmeside www.sls.dk eller skrive en mail til: sls@dsr.dk. Som medlem af SLS modtager du håndbog for sygeplejersker, som er et godt redskab til brug i klinikken. Desuden henviser vi til klinikhåndbogen, hvor du kan finde en uddybelse af pjecens indhold og SLS anbefalinger. Husk! - at du hvert år kan indstille dit kliniksted og din kliniske vejleder til at vinde titlen som Årets Kliniksted, hvis du har haft en rigtig god vejledning, et godt studiemiljø, hvor der var fokus på uddannelse og gode læringsmuligheder. Læs mere på www.sls.dk. 31

"Den sygeplejestuderende kan være din fremtidige kollega"