Bidrag til taksteftersyn

Bidrag til taksteftersyn Kortlægning af rammer for undervisningens tilrettelæggelse på udvalgte videregående uddannelser Danmarks Evalueringsinstitut, oktober 1999, 2. reviderede udgave

Indhold Forord 4 1 Indledning 5 1.1 Undervisningsministeriets oplæg 5 1.2 Metode og datagrundlag 5 1.3 Undersøgelsens validitet 6 1.4 Rapportens opbygning 7 2 Sammenfatning 8 3 Samfundsvidenskab 11 3.1 Økonomiuddannelserne 11 3.2 HD-uddannelserne 16 3.3 Jurauddannelserne 23 3.4 HA-uddannelserne 26 4 Humaniora 33 4.1 Engelskuddannelserne 33 4.2 Uddannelserne i slavisk/østeuropæiske sprog og kulturer 37 4.3 Videregående uddannelser i dansk/nordisk 44 4.4 Videregående medie- og kommunikationsuddannelser 48 5 Teknik og Naturvidenskab 53 5.1 Veterinæruddannelsen 53 5.2 Videregående matematik-, fysik- og kemiuddannelser 58 5.3 Kemiingeniøruddannelserne 63 6 Sundhedsvidenskab 71 6.1 Den lægevidenskabelige kandidatuddannelse 71 6.2 Fysioterapeutuddannelsen 76 6.3 Ergoterapeutuddannelsen 81

Forord Undervisningsministeriet har anmodet Evalueringscenteret/Danmarks Evalueringsinstitut 1 om bidrage til Undervisningsministeriets taksteftersyn af de videregående uddannelser. Formålet med taksteftersynet er at forbedre det politiske beslutningsgrundlag ved fastsættelse af taksterne på finansloven. Danmarks Evalueringsinstitut har med udgangspunkt i allerede foretagne evalueringer kortlagt en række forhold i forbindelse med undervisningens tilrettelæggelse, der vurderes at påvirke uddannelsernes økonomiske råderum. Analysen indgår som dokumentationsmateriale i taksteftersynet - men det er op til Undervisningsministeriet at vurdere hvilken betydning de beskrevne forhold har for eventuelle justeringer af takststrukturen. 2. udgave, oktober 1999 Den 1. udgave af Bidrag til taksteftersyn har været sendt til høring hos de institutioner der indgår i rapporten. Institutionernes bemærkninger har givet anledning til følgende justeringer: I alle tabeller er det præciseret hvad der menes med fastansatte og hvorledes den procentvise fordeling af undervisningen er beregnet. Der er tilføjet et afsnit om fordelingen af ikke-fastlærerdækningen på økonomiuddannelserne. Ved tolkningen af forholdet mellem studenterbestand og - årsværk er det præciseret at nyere uddannelser kan have en højere brøk, fordi der ikke er så mange inaktive studerende, og at studier med en stram tidsstyring af deres studerende generelt vil have en højere brøk. Opgørelsen af antal konfrontationstimer for en typisk kandidat i matematik, fysik og kemi ved Københavns Universitet (tabel 5.8) er justeret. Endvidere er forholdet mellem studenterbestand og - årsværk ved Aarhus Universitet (tabel 5.12) justeret og det er præciseret, at opgørelsen er behæftet med betydelig støj. Opgørelsen af fastansat personale på lægevidenskab ved Aarhus Universitet (tabel 6.4 og 6.5) er justeret. Opgørelsen af personaleforbrug (TAP) på ergoterapeut og fysioterapeutuddannelserne er justeret for skolerne i Aalborg og Århus (tabel 6.12 og 6.19). Opgørelsen er praktiktimer for ergoterapeuter er udgået. 1 1. juni 1999 er Evalueringscenteret blevet integreret i Danmarks Evalueringsinstitut. Det nye instituts opgave er at evaluere al uddannelse og undervisning under Undervisningsministeriet. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

1 Indledning 1.1 Undervisningsministeriets oplæg I forbindelse med Undervisningsministeriets taksteftersyn er Danmarks Evalueringsinstitut blevet anmodet om at bidrage med en kortlægning af undervisningens tilrettelæggelse på en række udvalgte videregående uddannelser. Ifølge Undervisningsministeriets oplæg skal Danmarks Evalueringsinstitut, for de udvalgte uddannelser så vidt det er muligt: Beskrive undervisningens tilrettelæggelse i forhold til: graden af forelæsninger contra småholdsundervisning graden af selvstudium contra klasseundervisning elementer af færdighedsundervisning mængden og karakteren af laboratorieundervisning 1. Beskrive øvrige forhold, der vurderes at have reel indflydelse på de økonomiske muligheder for at drive uddannelserne på et acceptabel niveau. 2. Vurdere uddannelsernes aktuelle standard, herunder det faglige niveau og de fysiske rammer for den undervisning, der udbydes. I det omfang, det er muligt inddrages internationale sammenligninger. 3. Vurdere effektiviteten i ressourceanvendelsen på de pågældende uddannelser. Herunder kan eventuelt fokuseres særligt på arbejdstidstilrettelæggelsen og organisering af eksamensforløb. Analysen baseres på styregruppernes anbefalinger og vurderinger som de kommer til udtryk i evalueringsrapporterne. 1.2 Metode og datagrundlag Undersøgelsens datagrundlag er de evalueringer, som Evalueringscenteret har udarbejdet i perioden 1992-1999. Undervisningsministeriet har på forhånd udvalgt en række strategiske uddannelser, der kan opfattes som repræsentative for et større uddannelsesområde og som har en særlig uddannelsespolitisk interesse. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 5

Blandt de strategiske uddannelser har Danmarks Evalueringsinstitut udvalgt følgende uddannelser: økonomiuddannelserne, HD-uddannelserne, jurauddannelserne, HA-uddannelserne, engelskuddannelserne, de videregående uddannelser i dansk/nordisk, de videregående medie- og kommunikationsuddannelser, uddannelserne i slavisk/ østeuropæiske sprog og kulturer, veterinæruddannelsen, de videregående matematik-, fysik- og kemiuddannelser, kemiingeniøruddannelserne, den lægevidenskabelige kandidatuddannelse. Fysioterapeutuddannelsen, ergoterapeutuddannelsen og uddannelsen som diplomingeniør i kemi er - i modsætning til de øvrige uddannelser - ikke forskningsbaserede. Den anvendte metode og datagrundlaget giver anledning til et overordnet metodisk forbehold. For det første har formålet med de gennemførte evalueringerne ikke været at vurdere taksternes indflydelse på uddannelsernes kvalitet. For det andet er det tilstræbt at gennemføre evalueringerne med udgangspunkt i de enkelte uddannelsers formulerede målsætninger. I evalueringerne er der således ikke anvendt en universel standard som alle uddannelser kan måles op imod. Uddannelsernes forskellighed med hensyn til målsætninger, faglig kontekst mv. slår derfor fuldt igennem i evalueringerne, hvorfor det er meget vanskeligt at sammenligne uddannelserne på tværs. Ifølge oplægget baseres analysen på styregruppernes anbefalinger og vurderinger som de kommer til udtryk i evalueringsrapporterne. Dette indebærer, at analysen kun i begrænset omfang inddrager data og forhold der ikke er belyst af styregrupperne. I en række tilfælde har Danmarks Evalueringsinstitut imidlertid fundet det relevant og forsvarligt at inddrage data som ikke er medtaget i evalueringsrapporterne. I de tilfælde er selvevalueringsrapporterne og/eller dimittend-, studenter- og aftagerundersøgelserne angivet som kilde. 1.3. Undersøgelsens validitet Udover det overordnede metodiske forbehold er der en række forhold som bør tages i betragtning ved anvendelse af undersøgelsens resultater. For det første er datagrundlaget i de enkelte institutioners selvevalueringsrapporter ofte mangelfuldt og forbundet med betydelig usikkerhed, dels fordi institutionerne ikke har (har haft) det fornødne statistiske beredskab, dels fordi de personer som har udarbejdet rapporterne ikke har tilstrækkelig erfaring med håndtering af statistisk materiale. Som det bemærkes i indledningen til en selvevalueringsrapport for en humanistisk uddannelse: Tallene skal tages med alle mulige forbehold, da vi ikke er økonomer og ikke kan gennemskue udregningssystemet. Vi kan således heller ikke se, om de tal, der fremlægges af Økonomisk Forvaltning, passer med virkeligheden For det andet har det ikke været styregruppernes opgave at foretage en selvstændig analyse af de økonomiske og organisatoriske forhold ved de enkelte uddannelser - men at inddrage disse forhold, i det omfang de har betydning for uddannelsernes kvalitet. Når styregrupperne har valgt at inddrage de økonomiske forhold er der imidlertid ikke gennemført nogen 6 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

kontrol/revision af de økonomiske oplysninger. Som det bemærkes af styregruppen for en samfundsvidenskabelig evaluering: I forbindelse med selvevalueringen har institutionerne angivet en række økonomiske oplysninger i relation til uddannelsen. Det skal understreges at der ikke er foretaget en egentlig budgetanalyse, men blot en indsamling af relevante oplysninger om udgifter til uddannelserne. For det tredje er de økonomiske nøgletal ofte ikke medtaget i evalueringsrapporterne, idet styregrupperne vurderer, at oplysningerne ikke synes sammenlignelige grundet varierende registreringspraksis. Et af de væsentligste problemer er, at uddannelsernes berøring med de økonomiske bevillinger ofte filtreres gennem forskningsbevillinger (der tildeles institutter - og ikke uddannelser) samt interne fordelingsnøgler på de enkelte universiteter, fakulteter og/eller institutter. For det fjerde forudsætter kommissoriet for den enkelte evaluering, at evalueringerne skal pege fremad..., opstille forslag til konkret handling..., og forbedre den uddannelsesmæssige kvalitet. Dette indebærer, at evalueringsrapporterne overvejende fokuserer på de problemområder, hvor forbedringer og udvikling anbefales iværksat eller intensiveret, og at rapporterne kun i begrænset omfang repeterer uddannelsernes stærke sider. For det femte er der ikke tidsmæssig overensstemmelse mellem de enkelte evalueringer, idet evalueringerne er gennemført over en længere periode. Den seneste evaluering, der er medtaget i denne analyse er afsluttet i april 1999 (veterinæruddannelsen), mens den ældste evaluering (HA-uddannelserne) er afsluttet i november 1995. Evalueringerne er typisk igangsat 12-15 måneder før evalueringens afslutning. Endelig bør det bemærkes, at der ikke er indsamlet nye oplysninger i forbindelse med denne undersøgelse. Rapporten beskriver forholdene ved evalueringernes gennemførelse. Institutionernes har ikke haft adgang til at supplere eller justere med nye oplysninger - med mindre der har været faktuelle fejl i forhold til dokumentationsmaterialet. 1.4. Rapportens opbygning Rapporten er opbygget, så der i kapitel 2 er en kort sammenfatning af tværgående observationer i rapporten. I kapitel 3, 4, 5 og 6 følger undersøgelsens dokumentationsmateriale i form af en analyse af de enkelte uddannelser, fordelt på hovedområderne: samfundsvidenskab, humaniora, teknik og naturvidenskab samt sundhedsvidenskab. For hver uddannelse vurderes først den aktuelle standard og det faglige niveau. Herefter følger en beskrivelse af uddannelsens undervisnings- og eksamensformer samt omfanget af forskningsbaseret undervisning. Til sidst vurderes uddannelsens ressourceforbrug/effektivitet. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 7

2 Sammenfatning Kortlægningen af rammerne for undervisningens tilrettelæggelse på udvalgte videregående uddannelser giver anledning til følgende tværgående observationer: Kritik af manglende statistiske oplysninger Flere evalueringer (især inden for naturvidenskab og teknik) problematiserer, at institutionerne tilsyneladende ikke opererer med statistik eller regnskabstal opgjort på de enkelte uddannelsesretninger. Flere eksaminer end de lovgivningsmæssige rammer kræver Uddannelserne har generelt flere eksaminer end påkrævet af de lovgivningsmæssige rammer. Flere styregrupper anbefaler at institutionerne overvejer en reduktion i antallet af eksaminer. Anvendelse af større spektrum af eksamensformer I forbindelse med en eventuelt reduktion af antallet af eksaminer anbefales det, at de enkelte uddannelser i højere grad anvender et større spektrum af eksamensformer. Generelt er der en tendens til at uddannelserne kun i begrænset omfang gør brug af mundtlige eksaminer. Valg af undervisningsformer ofte styret af økonomiske hensyn Flere evalueringer tyder på at valg af undervisningsformer i høj grad er styret af økonomiske hensyn. Hovedparten af de institutioner der anvender forelæsninger på store hold vil ud fra faglige og pædagogiske betragtninger foretrække holdundervisning og/eller projektarbejde. Variation i undervisningsform går ikke på tværs af uddannelser - men institutioner Ikke desto mindre synes valg af undervisningsform at gå på tværs af institutioner og ikke uddannelser. Selv om de enkelte uddannelser - som udgangspunkt - er underlagt de samme økonomiske vilkår er undervisningen på Roskilde Universitetscenter og Aalborg Universitet overvejende projektorienteret - mens de øvrige institutioner overvejende er disciplinorienterede. Undervisningen ikke tilstrækkelig forskningsbaseret (samfundsvidenskab og humaniora) Flere evalueringer inden for samfundsvidenskab og humaniora har stillet spørgsmål ved, om undervisningen kan siges at være forskningsbaseret, da den i meget ringe udstrækning varetages af fastansat videnskabeligt personale. 8 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Overbygningsuddannelser opprioriteres på bekostning af grunduddannelser En del af forklaringen på den forholdsvis lave fastlærerdækning inden for samfundsvidenskab skyldes en tendens til at der overføres midler fra grunduddannelserne til overbygningsuddannelserne. Prioriteringen begrundes med, at undervisningsopgaverne på overbygningen er mere fagligt specialiserede og niveauet er højere. For få undervisere med erhvervsmæssig baggrund (naturvidenskab og teknik) På de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser er situationen omvendt. I flere evalueringer problematiseres det at uddannelserne kun i meget begrænset omfang varetages af undervisere med erhvervsmæssig baggrund. Rekrutteringsproblemer på humaniora Inden for humaniora skyldes den forholdsvis lave fastlærerdækning i højere grad en manglende langsigtet personale og rekrutteringspolitik, der kan sikre kontinuitet i forhold til uddannelsesaktiviteterne. Lærerne underviser generelt for lidt inden for sundhedsvidenskab Særligt inden for sundhedsvidenskab synes undervisningsbelastningen af de fastansatte undervisere beskeden, og flere styregrupper stiller spørgsmål ved om undervisningsressourcerne udnyttes tilstrækkeligt. Humanistiske uddannelser har gennemgående en lavere produktivitet Opgjort som forholdet mellem antal indskrevne studerende og antal studenterårsværk er produktiviteten generelt lavest på de humanistiske uddannelser og højest på de naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Mindre institutioner har gennemgående en højere produktivitet Endvidere synes der at være en tendens til at produktiviteten ved de mindre uddannelsesinstitutioner gennemgående er højere end ved de større uddannelsesinstitutioner. Kritisk grænse for uddannelsernes volumen Samtidig problematiserer flere evalueringer imidlertid, hvorvidt flere af de små institutioner i længden er tilstrækkeligt rustede til at tilvejebringe en tilstrækkelig faglig bredde og dybde til at levere undervisning på et tilstrækkeligt opdateret og kvalitativt grundlag. Snarere prioriteringsknaphed end ressourceknaphed Endelig bærer uddannelsernes økonomi gennemgående mere præg af mangel på prioritering end egentlig ressourceknaphed. Det skyldes bl.a., at uddannelsernes økonomiske vilkår synes uigennemskuelige for de personer som varetager uddannelsen, dels som følge af intern omfordeling af bevillingerne på de enkelte institutioner, dels som følge af en uklar rolledeling mellem de forskellige ledelsesgrene og -niveauer. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 9

10 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Samfundsvidenskab Inden for samfundsvidenskab omfatter analysen: Økonomiuddannelserne (afsluttet december 1997), HD-uddannelserne (afsluttet april 1997), jurauddannelserne (afsluttet marts 1996) og HA-uddannelserne (afsluttet november 1995). 3.1 Økonomiuddannelserne Evalueringen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen (cand.oecon/polit) ved Københavns Universitet (KU), Odense Universitet (OU), Aalborg Universitet (AUC) og Aarhus Universitet (AU). Evalueringen er afsluttet december 1997. Der er flest studerende i København (2.125 studerende) og færrest i Aalborg, jf. tabel 3.1. Tabel 3.1. Antal studerende, økonomi 1996 KU OU AUC AU Indskrevne... 2.125 456 177 671 Kilde: Selvevalueringsrapporter Aktuelle standard og faglige niveau På baggrund af evalueringen konkluderer styregruppen, at: De økonomiske uddannelser i Danmark generelt er af høj kvalitet, og at kandidaterne samlet set er velkvalificerede økonomer. Evalueringen viser samtidig, at der er tale om fire uddannelser som hver især har deres særpræg. Styregruppen finder det positivt med visse forskelle i de faglige profiler mellem økonomiuddannelserne - men vurderer, at alle uddannelserne nødvendigvis må indeholde et solidt element af fag som er definerende for den økonomiske kernekompetence. Dette krav honorerer de fleste af uddannelserne - ved Aalborg Universitet anbefales dog en forøgelse af undervisningen i en række økonomiske fag på basisuddannelsen. For så vidt angår det faglige niveau ved Københavns Universitet vurderes driftsøkonomi på førsteårsprøven som et svagt punkt, og det anbefales at Københavns Universitet retter op på det. Ved uddannelserne vægtes de teoretiske metoder og analyseredskaber tungt. Dette vurderes som afgørende for at fastholde det høje faglige niveau. Det kan dog - i sammenhæng med den voksende mængde teknisk fagstof - betyde en mindre vægt på anvendelse og tolkning i forhold til praktiske økonomiske problemstillinger. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 11

Ved uddannelsen i København og den nationaløkonomiske linie ved uddannelsen i Århus vurderer styregruppen, at der med fordel kan ske justeringer i retning af en styrket anvendelsesorientering, dvs. en forøget evne hos de studerende til at bruge den økonomiske metode og analyse på konkrete økonomiske problemstillinger. Eksamensformer Der er generelt ikke store forskelle i antallet af eksaminer mellem de fire BA-uddannelser. De studerende deltager i ca. 16-18 eksaminer, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2. Eksaminer på bacheloruddannelsen, økonomi KU OU AUC AU ------- antal ------- Skriftlig med hjælpemidler... 5 8 6 4 Skriftlig uden hjælpemidler... 10 3-10 Mundtlig (ordinær)... 1 2 3 2 Mundtlig på baggrund af opgave... - - 2 - Skriftlig opgave/rapport... 1 2-1 Projekt med mundtlig forsvar... - 1 5 - Projekt uden forsvar... - - - 1 Andet... - 1 - - I alt... 17 17 16 18 Heraf med ekstern censur... 6 9 6 13 Kilde: Evalueringsrapporten Til gengæld er der en forskellig prioritering af eksamensformerne. Skriftlig eksamen, især uden hjælpemidler, dominerer BA-uddannelserne ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet, mens skriftlig eksamen med hjælpemidler samt projekteksamen med mundtlig forsvar præger uddannelsen i Aalborg. I Odense er skriftlige eksaminer, især med hjælpemidler, fremherskende. Samtidig er der væsentlige forskelle i bedømmelsen, idet størsteparten af eksaminerne ved Aarhus Universitet bedømmes ved en ekstern censors medvirken. Ved Odense Universitet er godt halvdelen af eksaminerne eksternt bedømt, mens hovedparten er internt bedømt ved Københavns Universitet og Aalborg Universitet. På kandidatuddannelserne er der forholdsvis vide muligheder for selvstændig tilrettelæggelse af studieforløbet. Det betyder, at egentlige sammenligninger mellem uddannelserne dækker over markant individuel variation. På Københavns Universitet og Odense Universitet er der ca. 10 eksaminer på kandidatuddannelsen. I Ålborg er der ca. 5, mens der i Aarhus er mellem 6 og 11 eksaminer. Der findes ikke en oversigt over eksamensformer på kandidatuddannelsen. Det er imidlertid styregruppens vurdering, at den eksamensmæssige prioritering på BA-uddannelsen generelt reflekteres i eksamensforholdene på kandidatuddannelsen. 12 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Sammenfattende konstaterer styregruppen, at der ved de fire uddannelser er en tendens til at vægte et begrænset udvalg af eksamensformer. Styregruppen anbefaler generelt de fire uddannelser, at trække på et bredere spektrum af eksamensformer. I forbindelse med mere ressourcekrævende eksamensformer anbefales det, at universiteterne i København, Odense og Århus overvejer en mindre reduktion i antallet af eksaminer. Undervisningsformer De tre universiteter i København, Odense og Århus ligner generelt hinanden med hensyn til undervisningsform. Ved disse tre uddannelser dominerer forelæsningsformen, suppleret af øvelser på mindre hold. På nær første studieår, hvor størstedelen af undervisningen foregår som holdundervisning, er uddannelsen ved Københavns Universitet præget af forelæsninger, ofte for flere hundrede studerende. I forbindelse med en del af forelæsningerne er der øvelsesundervisning, især opgaveregning, på mindre hold. På kandidatuddannelsen indgår ud over forelæsninger to økonomiske øvelser (ikke at forveksle med øvelsesundervisningen i forbindelse med forelæsninger), ligesom der er mulighed for at erstatte kandidatfag med frie seminarer. Ved Odense Universitet dominerer ligeledes forelæsninger kombineret med øvelser. Selvom Odense er et af de mindre uddannelsessteder for økonomer, foregår forelæsningerne ofte for store hold, idet mange fag samlæses med HA-studerende og matematik-økonomistuderende. På bacheloruddannelsens to første år ved Aarhus Universitet udgør forelæsninger med 150-200 studerende 55 procent af undervisningen, mens instruktorbaseret holdundervisning tegner sig for 40 procent og 5 procent er projektarbejde. På bacheloruddannelsens tredje år samt på kandidatuddannelsen andrager forelæsningsandelen 55 procent, mens 35 procent udgøres af skriftlige opgaver og 10 procent af projektarbejde. Aalborg Universitet markerer sig i forhold til de andre uddannelsesinstitutioner ved en betydelig vægtning af den problemorienterede og projektorganiserede studieform. Vægten er størst i starten (basisåret) og i slutningen (specialet) af uddannelsen. I de efterfølgende dele af bacheloruddannelsen fokuseres på indføring af de studerende i økonomiske fag og redskaber gennem forelæsninger. Disse forelæsninger kan grundet uddannelsernes begrænsede størrelse ses som undervisning for hold. Projektarbejdet er på denne del direkte bundet til centrale økonomiske fagområder. På kandidatuddannelsen varierer vægten mellem projektarbejde og holdundervisning, afhængig af specialiseringen. Forskningsbaseret undervisning Fordelingen af fastansatte undervisere udviser kun små variationer. Dog er Aalborg Universitet kendetegnet ved en relativ lav professorandel, jf. tabel 3.3. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 13

Tabel 3.3. Fordeling af fastansat videnskabeligt personale, økonomi 1996 KU OU AUC AU Antal fastansatte... 60 52 17 37 ---- procent af fastansatte ---- Professor... 22 25 12 27 Docent... 5 4 6 8 Lektor... 42 50 76 46 Adjunkt... 8 10 6 14 Andre... 23 11-5 I alt... 100 100 100 100 Anm: Opgørelsen omfatter alle fuldtidsbeskæftigede undervisere og videnskabelige medarbejdere (antal hoveder), der ikke er ansat som ekstern lektor, undervisningsassistent eller ph.d-studerende. Kilde: Evalueringsrapporten Evalueringen viser en stor forskel mellem de fire uddannelser i forhold til omfanget af forskningsbaseret undervisning, forstået som undervisning af forskningsaktivt og -bedømt videnskabeligt personale, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4. Fastansatte underviseres andel af den samlede undervisning, økonomi 1996 KU OU AUC AU --- procent --- Bachelor... 25 45 39/68 49 Kandidat... 65 81 84 89 Anm: Opgjort på baggrund af antal konfrontationstimer. På Aalborg Universitet er fastlærerdækningen 39 procent på 1. år og 68 procent på 2-3. år. Kilde: Evalueringsrapporten Generelt er fastlærerdækningen højest på kandidatuddannelsen, hvor Aarhus Universitet har den højeste dækning med 89 procent og Københavns Universitet den laveste med 65 procent. På BA-uddannelsen har København ligeledes den laveste fastlærerdækning med 25 procent, mens dækningen er højest på 2.-3. år i Aalborg med 68 procent. På Københavns Universitet varetages undervisningen på BA-uddannelsen overvejende af undervisere som ikke er forskningsbedømte eller - forpligtigede. På 1.-3. år er det især undervisningsassistenter som varetager hovedparten af undervisningen (60 procent). På kandidatuddannelsen udgør de fastansatte flertallet, samtidig med at eksterne lektorer varetager en del (20 procent), og undervisningsassistentens rolle er meget nedtonet. Ved Odense Universitet varetages knap halvdelen af undervisningen på 1.-3. studieår af fastansat videnskabeligt personale, mens studenterinstruktorer (30 procent) og eksterne lektorer (20 procent står for resten). På kandidat uddannelsen er det overvejende fast ansatte undervisere samt ph.d.-studerende (14 procent). Ved Aalborg Universitet møder de studerende på basisuddannelsen fastansatte i mindre end halvdelen af tiden. I stedet er det undervisningsassistenter (46 procent) og eksterne lektorer (14 procent) som varetager hovedparten af undervisningen. På 2.-3. studieår er de fastansatte stærkt repræsenteret. Ligesom eksterne lektorer varetager en del af undervisningen (21 14 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

procent). På kandidatuddannelsen er det helt overvejende fastansatte undervisere. Aarhus Universitet har ligeledes generelt høj fastlærerdækning, dog er det halvdelen af undervisningen på 1.-3. studieår der varetages af fastansatte, resten primært af studenterinstruktorer (44 procent). På kandidatuddannelsen dominerer de fastansatte, og en lille del varetages af eksterne lektorer (10 procent). Ressourceforbrug/effektivitet På alle fire uddannelser produceres der ca. 0,5 studenterårsværk pr. studerende Dog synes de mindre uddannelsessteder (Odense og Aalborg) at have en lidt højere rate, jf. tabel 3.5. Tabel 3.5. Forhold mellem studenterbestand og -årsværk, økonomi 1994-1996 KU OU AUC AU Antal indskrevne studerende... 6.591 1.434 589 4.267 Antal studenterårsværk... 3.452 820 347 2.112 Årsværk pr. studerende... 0,52 0,57 0,59 0,50 Anm.: Antal årsværk pr. studerende er beregnet med udgangspunkt i det samlede antal indskrevne studerende og studenterårsværk i perioden 1994-96. Ved tolkning af antal årsværk pr. studerende, bemærkes, at nyere uddannelser kan have en højere brøk, fordi der ikke er så mange inaktive studerende, og at studier med en stram tidsstyring af deres studerende generelt vil have en højere effektivitet. Kilde: Evalueringsrapporten I selvevalueringerne fra universiteterne i Odense, Aalborg og Århus problematiseres størrelsen af taksametertaksten for økonomiuddannelsen, der er den laveste inden for samfundsvidenskab. Blandt de tre universiteter anses det ikke som tilfredsstillende at de økonomiske forhold, grundet takstens størrelse, er ringere end på mange andre uddannelser. Aarhus Universitet påpeger, at taksten er ca. 25 procent mindre end taksten til matematik-økonomi skønt kravet til teknisk udstyr er det samme. Hertil bemærker styregruppen, at det er vanskeligt at afgøre entydigt i hvilket omfang hensynet til uddannelsernes ressourcebehov (f.eks. teknisk udstyr, laboratorier mv) er appliceret stringent ved fastsættelse af takterne, eller om andre, eventuelt historiske forhold også spiller ind. Styregruppen ønsker derfor ikke at foretage en vurdering af rimeligheden i taksternes størrelse. Dog anfører styregruppen, at det er muligt for det enkelte universitet som helhed at foretage en intern omfordeling af de taksameterudløste bevillinger såfremt universiteterne finder at fordelingen af taksterne mellem uddannelserne er uhensigtsmæssig. Endvidere vurderer styregruppen, at institutionernes økonomioplysninger synes at indikere, at det generelt inden for samme udgiftsramme er muligt at drive uddannelser, der er forholdsvis forskellige med hensyn til undervisnings- og eksamensformer. Samtidig synes det - ifølge styregruppen - at være muligt at foretage visse omprioriteringer inden for de DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 15

eksisterende rammer. Styregruppen understreger i den sammenhæng, at der ikke er foretaget en egentlig budgetanalyse, men blot en indsamling af relevante oplysninger om udgifter til uddannelserne. 3.2 HD-uddannelserne Evalueringen af HD-uddannelserne omfatter HD-uddannelsen på Aalborg Universitet (AU), Handelshøjskolen i Århus (HÅ), Handelshøjskole Syd (HS), Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning (IH), Odense Universitet (OU), Handelshøjskolen i København (HK), Vestsjællands Handelshøjskolecenter (VH) og Storstrøms Handelshøjskolecenter (SH). Evalueringen er igangsat i december 1995 og afsluttet i april 1997. Ved evalueringens gennemførelse var antallet af indskrevne studerende størst ved Handelshøjskolen i København (4.261 indskrevne), mens der var færrest ved Aalborg Universitet (522 indskrevne), jf. tabel 3.6. Tabel 3.6. Antal indskrevne studerende, HD-uddannelserne 1995 AU HÅ HS IH OU 1 HK VH SH Antal indskrevne... 522 1432 1904 767 742 4261 585-1) Studenterbestanden er opgjort som et gennemsnit af bestanden af studerende i henholdsvis forårsog efterårssemesteret. Kilde: Selvevalueringsrapporterne Det bemærkes, at Storstrøms Handelshøjskolecenter har udarbejdet en yderst kortfattet selvevalueringsrapport og kun i begrænset omfang har tilvejebragt oplysninger til belysning af de kvantitative forhold. Aktuelle standard og faglige niveau Det er styregruppens vurdering, at: HD-uddannelsens absolutte styrke er kombinationen mellem det valgte speciale og job, og den faglige vekselvirkning det er muligt at opnå herigennem. Det er således i langt højere grad end det er tilfældet på dagstudierne, muligt at give de studerende en operationel forståelse af de relevante teorier og metoder, når de studerende selv er i stand til at relatere indlæringen til praksis. Evalueringerne har imidlertid vist, at der er behov for en række mindre justeringer i forhold til den faglige progression, hvor det er målsætningen, at enkelte komponenter i uddannelsesforløbet integreres mod en stadigt mere anvendelig og fleksibel teori- og metodebeherskelse. Mange studerende oplever 1. dels fagene som relativt isolerede fra hinanden, ligesom 2. delen ofte ikke aktivt integrerer de erhvervsøkonomiske og metodiske færdigheder fra 1. del. Forhold, som i øvrigt svækker motivationen. Lærerne vurderer på deres side, at de studerendes metodiske kunnen ikke imødekommer 2. delens krav - ikke mindst i forhold til hovedopgaven. 16 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

På den baggrund anbefaler styregruppen, at metodeindlæringen opprioriteres, men at erhvervsog nationaløkonomi fastholdes som 1. dels centrale fagområder. I forlængelse heraf anser styregruppen et afsluttende tværfagligt projekt på 1. del som nødvendigt med henblik på at øge forståelsen for sammenhængen mellem 1. dels fagene. Eksamensformer Der er forholdsvis små variationer i antal eksaminer og eksamensformer mellem de enkelte uddannelsessteder. Den typiske HD-studerende deltager i 13-16 eksaminer i løbet af det 4- årige studieforløb, jf. tabel 3.7. Tabel 3.7. Eksaminer på HD-uddannelsen (1. og 2. del) AU HÅ HS IH OU HK VH SH ------ Antal ------ Mundtlig (ordinær)... 5-4 3 3 1 2 - Skriftlig eksamen... 7 10 6 6 8 9 8 - Opgave med mdt. forsvar - 2-2 - - - - Speciale... 1 1 1 1 1 1 1 - Seminarer... 2 4 2 1 3 2 - Andet... - 1 - - - - I alt... 13 16 15 14 13 14 13 - Anm. På Aalborg Universitet, Handelshøjskole Syd, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Odense Universitet og Handelshøjskolen i København varierer eksamensformen for de enkelte specialer. For disse institutioner er tabellen opgjort for HD med speciale i afsætningsøkonomi Kilde: Selvevalueringsrapporterne Den mest anvendte eksamensform er skriftlige eksaminer - men der anvendes også mundtlige eksaminer og seminarer mv. Flere institutioner oplyser, at valget af eksamensform for hvert fag er baseret på en faglig vurdering af, hvad der giver den bedste og sikreste bedømmelse af den studerende. Herudover har historiske, praktiske og økonomiske forhold også en vis indflydelse. Undervisningsformer Hverken evalueringsrapporten eller selvevalueringsrapporterne indeholder en oversigt over fordelingen af undervisningsformer. Hovedparten af undervisningen på 1. del foregår som forelæsninger eller som holdundervisning afhængig af antallet af studerende og dermed holdstørrelserne. Forelæsningerne suppleres på de fleste institutioner med øvelser samt seminarer eller projektarbejde. På Handelshøjskolen i Århus og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning afsluttes faget erhvervsøkonomi og metode med et projekt, på Aalborg Universitet gennemføres et projektarbejde i både erhvervsog nationaløkonomi, og erhvervs- og samfundsbeskrivelse afsluttes med et projekt på Handelshøjskolen i København, Vestsjællands Handelshøjskolecenter og Storstrøms Handelshøjskolecenter. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 17

Flere selvevalueringsrapporter peger på, at sammensætningen af de anvendte undervisningsformer ikke er optimal. Valget af undervisningsformer er i høj grad betinget af de ressourcer, der er til rådighed for 1. del, og af undervisernes kompetencer. I forlængelse af styregruppens anbefaling om at opprioritere metodeaspektet i undervisningen på 1. del, finder styregruppen det afgørende, at de anvendte undervisningsformer støtter metodeindlæringen. Dette stiller krav til undervisningen på 1. del om at være mere problemorienteret, end det er tilfældet i dag. Dette vil - ifølge styregruppen - på de fleste institutioner kræve en stor ændring ikke blot af sammensætningen af de anvendte undervisningsformer, men i lige så høj grad af undervisningsressourcerne. På 2. del er der større variation i undervisningsformerne institutionerne og specialerne imellem. På 2. del lægges der i langt højere grad end på 1. del vægt på at benytte cases i undervisningen, og der indgår flere seminarer og projektarbejder. Vægtningen mellem de forskellige undervisningsformer varierer dog fra speciale til speciale. Der er imidlertid en tendens til, at specialerne i organisation, eller specialer som lige har været igennem en studieordningsændring, lægger en større vægt på projektbaseret og problemorienteret undervisning. Som eksempel kan nævnes Aalborg universitet, Handelshøjskolen i København-HD(L) og HD(O) samt Handelshøjskole Syd-HD(O) i innovation. Sammenfattende anbefaler styregruppen, at studienævnene tilrettelægger undervisningen på en sådan måde, at de studerende motiveres til at bidrage aktivt til undervisningen gennem en øget brug af studenteroplæg, cases, hjemmeopgaver. Forskningsbaseret undervisning HD-uddannelsen er - i lighed med cand.merc.- og HA-uddannelserne - forskningsbaseret. Det vil sige at det overordnede ansvar for uddannelsens faglige aktualitet og niveau påhviler fastansatte, forskningsbedømte undervisere. Der er imidlertid stor variation i, hvorledes institutionerne har valgt at leve op til den forpligtigelse. Antallet af fastansatte følger stort set antallet af indskrevne studerende. Der er således generelt flest fastansatte ved de institutioner, der har flest indskrevne studerende. Handelshøjskolen i København og Odense Universitet adskiller sig fra de øvrige institutioner med en betydelig større professordækning. Herudover er der kun få variationer i fordelingen af fastansat videnskabeligt personale, jf. tabel 3.8. 18 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Tabel 3.8. Fordeling af fastansat videnskabeligt personale, HD 1995 AU HÅ HS IH OU HK VH SH Antal fastansatte... 10 26 28 8 21 71 2 - ---------------- procent ---------------- Professor... - 4 7-24 16 - - Docent... - 4 - - - 9 - - Lektor... 50 73 75 100 38 55 - - Adjunkt... 30 8 18-24 14 50 - Stipendiat/Ph.d... - 11 - - - 6 - - Andet... 20 - - - 14-50 - I alt... 100 100 100 100 100 100 100 100 Anm: Opgørelsen omfatter alle fuldtidsbeskæftigede undervisere og videnskabelige medarbejdere (antal hoveder), der ikke er ansat som ekstern lektor og undervisningsassistent. Kilde: Selvevalueringsrapporter og egne beregninger Hovedparten af undervisningen på HD varetages imidlertid af løstansatte undervisere, primært undervisningsassistenter på 1. del og eksterne lektorer på 2. del. Fastlærerdækningen for hele HD-uddannelsesforløbet er for de fleste institutioners vedkommende ca. 20 procent, jf. tabel 3.9. Tabel 3.9. Fordeling af årsværk anvendt på undervisningsaktiviteter, HD 1995 AU HÅ HS IH OU HK VH SH ------- procent ------- Fastansatte... 21 28 36 22 21 21 16 81 Eksterne lektorer... 7 16 10-48 23 22 - Undervisningsassistenter. 71 55 53 78 31 56 62 19 Andet... 1 1 1 - - - - - I alt... 100 100 100 100 100 100 100 100 Anm: Opgørelsen er eksklusiv teknisk og administrativt personale (TAP). Kilde: Evalueringsrapporten På Handelshøjskole Syd og Storstrøms Handelshøjskolecenter er fastlærerdækningen noget større (hhv. 36 og 81 procent). På Handelshøjskole Syd hænger dette sammen med, at en del af de fastansatte undervisere er ansat i undervisningsstillinger (såkaldte 90/10-stillinger) uden forskningsforpligtelse. Handelshøjskolecentrene er ikke forskningsinstitutioner, og underviserne er typisk ikke forskningsbedømte. Alle faste lærere varetager en fuld undervisningsforpligtelse. På 1. del er fastlærerdækningen på de fleste uddannelser yderst begrænset, med undtagelse af Aalborg Universitet og Handelshøjskole Syd, og langt den største del af undervisningen varetages af undervisningsassistenter. Der er en tendens til, at fastlærerdækningen er højere på 2. del end på 1. del, ligesom et relativt større antal eksterne lektorer er knyttet til 2. del. Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning og Vestsjællands Handelshøjskolecenter adskiller sig på dette punkt fra handelshøjskolerne og universiteterne. Undervisningen på 2.delsspecialerne varetages primært af eksterne undervisere, hvoraf flertallet er ansat uden for DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 19

uddannelsessektoren. På Storstrøms Handelshøjskolecenter er hovedparten af underviserne fastansatte og varetager, ud over undervisning på HD-uddannelsens 1. og 2. del, undervisning på Storstrøms Handelshøjskolecenters HA-uddannelse, uddannelsen til bachelor i erhvervssprog og på den lokale handelsskole. Det er en bevidst strategi for HD-uddannelserne at have en stor stab af undervisere fra erhvervslivet eller fra den offentlige sektor med praktisk erfaring inden for det speciale, de underviser i. De eksterne undervisere bidrager til at sikre uddannelsens målsætning om at være praksisorienteret. Den aktuelle situation er ifølge styregruppen ikke optimal. Hvis HD også fremover skal være forskningsbaseret, må uddannelserne sikre, at forskningen får afsmittende effekt på såvel pensum som undervisning. Ressourceforbrug/effektivitet HD-uddannelsen har gennemgående en forholdsvis lav produktivitet opgjort som antal studenterårsværk pr. indskrevet studerende. Produktiviteten er størst ved Handelshøjskolen i København, hvor der produceres 0,44 studenterårsværk pr. indskrevet studerende og lavest ved Handelshøjskole Syd, hvor der produceres 0,25 studenterårsværk pr. indskrevet studerende, jf. tabel 3.10. Tabel 3.10. Studenterbestand og -årsværk, HD 1995 AU HÅ HS IH OU HK VH SH Antal indskrevne... 522 1432 1904 767 742 1 4261 585 - Studenterårsværk... - 442 467 284 266 1874 210 - Årsværk pr. studerende - 0,31 0,25 0,37 0,36 0,44 0,40-1) Studenterbestanden er opgjort som et gennemsnit af bestanden af studerende i henholdsvis forårsog efterårssemesteret. Anm: Ved tolkning af antal årsværk pr. studerende, bemærkes, at nyere uddannelser kan have en højere brøk, fordi der ikke er så mange inaktive studerende, og at studier med en stram tidsstyring af deres studerende generelt vil have en højere effektivitet. Kilde: Selvevalueringsrapporter og egne beregninger En medvirkende forklaring på den forholdsvis lave produktivitet kan være, at der tilsyneladende er et forholdsvist stort frafald på uddannelsen. Den væsentligste årsag hertil er ifølge uddannelsesstederne familiemæssige forhold, jobskifte, stor arbejdsbelastning eller andet. HD-styregruppen beskæftiger sig forholdsvis indgående med HD-uddannelsens økonomiske forhold. Indledningsvist understreger styregruppen, at det ikke har været muligt for styregruppen at foretage en fyldestgørende analyse af HD-uddannelsernes økonomiske forhold uden at inddrage institutionernes samlede bevillings- og udgiftsforhold, hvilket ikke har ligget inden for evalueringens rammer 20 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

I det følgende vil der imidlertid blive præsenteret en række forhold, som styregruppen finder at uddannelsesstederne må være opmærksomme på i den fremtidige prioritering af HDuddannelsen. HD-uddannelsen finansieres delvist af statstilskud og delvist ved brugerbetaling. Uddannelsesinstitutionerne vil i finansåret 1997 modtage kr. 12.000 i taksametertilskud pr. tilmeldt HD-årselev, i modsætning til 1996 hvor taksameteret var kr. 13.200 pr. tilmeldt årselev. En årselev defineres normalt som en elev, der deltager i et års undervisning på heltid i en uddannelsesaktivitet, der har normeret uddannelsestid. En HD-studerende, som deltager i en uddannelsesaktivitet i en kortere periode end et år eller på deltid opgøres som en brøkdel af en årselev svarende til forholdet mellem elevens deltagelse i aktiviteten og en årselevs deltagelse i aktiviteten. Hvert fag har en fast årværksvægt. Et årsværk består på HD af 32 studieenheder, hvor 1 studieenhed svarer til 1/32 årsværk. Tilskuddet udbetales i forhold til fagenes årsværksbelastning og udløses ex ante. Institutionerne skal ikke tilbagebetale hverken statstilskud eller den uddannelsesudgift, som de studerende har indbetalt, hvis den studerende ikke møder op til eller ikke afslutter det uddannelsesforløb, som vedkommende har betalt for. Der kan således i princippet udløses tilskud til den samme studerende flere gange, hvis den studerende melder sig til de samme fag mere end en gang. HD-uddannelsen adskiller sig på dette punkt fra dagstudierne, som modtager deres bevilling på grundlag af realiserede studenterårsværk, dvs. på grundlag af det antal studerende, som består de normerede eksaminer. Til sammenligning kan nævnes, at en institution for en dagstuderende på en samfundsvidenskabelig uddannelse modtager kr. 23.200 + kr. 5.400 for fællesområde pr. produceret studenterårsværk. Selvevalueringsrapporterne viser, at der er en tendens til, at institutionerne prioriterer opfyldelsen af de undervisningsmæssige behov på 2. del højere end 1. del. Styregruppen finder dette yderst uhensigtsmæssig. Efter styregruppens mening, skal HD-uddannelsen betragtes som et hele, dvs. som et samlet uddannelsesforløb, som består af to sammenhængende dele. Da 1. del stadig for de fleste studerendes vedkommende udgør adgangsgrundlaget for 2. del, er det afgørende for uddannelsens samlede kvalitet, at undervisningen på 1. del er på et højt kvalitetsniveau. Samtlige uddannelser genererer et positivt dækningsbidrag, med undtagelse af Storstrøms Handelshøjskolecenter, hvor 1. del og HD(A) isoleret betragtet giver underskud, men Storstrøms Handelshøjskolecenters samlede aktiviteter under åben uddannelse, herunder dele af HD(O) giver imidlertid overskud. HD-uddannelsen bidrager således til dækning af institutionernes fællesudgifter - dette er dog særligt tilfældet på Handelshøjskolen i København. Hvis indtægter og udgifter for HD-uddannelsen betragtes isoleret, er det styregruppens DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 21

indtryk, at HD-uddannelsen må karakteriseres som en god forretning. Undtagelsen fra dette er undervisningen på eksterne uddannelsessteder samt visse specialer, hvor antallet af studerende ikke kan dække omkostningerne ved at udbyde uddannelsen. Styregruppen anbefaler, at der i institutionernes interne allokering af dækningsbidraget fra HD-uddannelsen først og fremmest tages hensyn til at opfylde HD-uddannelsens behov. I denne forbindelse skal det understreges, at HD-uddannelsen naturligvis bør bidrage til institutionens faste udgifter i det omfang den belaster disse. Det fremgår af såvel selvevalueringsrapporterne som institutionsbesøgene, at der er indgået en aftale mellem de HD-udbydende institutioner om HD-uddannelsens prisniveau. Betalingssystemet er dog forskelligt fra institution til institution. Prisen nedsættes på Handelshøjskolen i København-HD 1. del ved tilmelding til undervisning i flere fag, og på Aalborg Universitet opnås der reduktion af uddannelsestaksten ved meritoveførsel af fag. Prisen er ens for alle specialer på de enkelte institutioner, med undtagelse af Handelshøjskolen i København, hvor der er enkelte forskelle i prisen. På Handelshøjskole Syd-HD(O) i innovation, som er blevet udbudt siden 1995, er uddannelsesudgiften kr. 10.000. Begrundelsen for dette er dels at begrænse optaget i uddannelsens startsfase, dels at sikre at studiestarterne er motiverede til at deltage i uddannelsesforløbet. Deltagerprisen for at deltage i HD-uddannelsen er - eksklusive udgifter i forbindelse med køb af bøger og baseret på et gennemsnit af priserne på de forskellige institutioner - ca. kr. 20.500 i 1996-priser. For langt de fleste studerendes vedkommende dækkes uddannelsesudgifter af deres arbejdsgiver. Ifølge studenterundersøgelsen fik 74% af respondenterne uddannelsesudgiften dækket af arbejdsgiveren. Selvevalueringsgrupperne gav på flere institutionsbesøg udtryk for, at uddannelsesudgiften har nået et maksimum. Dette er ud fra en betragtning om, at der må tages hensyn til de studerende, som selv finansierer deres uddannelse. Mange studerende mente imidlertid, at arbejdsgiverne ville være villige til at betale en højre uddannelsesafgift, men støttede argumentet at prisen - af hensyn til de selvfinansierende studerende - ikke må stige meget mere. Det samme synspunkt genfindes i aftagerundersøgelsen. Aftagerne er villige til at betale mere under den forudsætning, at uddannelsen forbedres i forhold til i dag. Det fremhæves imidlertid også her, at prisen ikke må stige af hensyn til de studerende, der betaler selv. Styregruppen har i det foregående peget på, at der er behov for at repositionere HDuddannelsen, hvilket kræver en række grundlæggende omlægninger af uddannelsen. Det er i den forbindelse nødvendigt at tilføre uddannelsen flere midler, dels ved at uddannelsesinstitutionerne hæver deltagergebyret, afsætter flere udviklingsmidler til HD eller differentierer 22 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

prisen, således at de mest søgte specialer er dyrest, dels ved at taksametertilskuddet hæves til mindst 1996-niveau. 2.3 Jurauddannelserne Evalueringen omfatter bachelor- og kandidatuddannelsen ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Evalueringen er afsluttet marts 1996. Ved evalueringens gennemførelse var der ca. dobbelt så mange studerende ved Københavns Universitet, jf. tabel 3.11. Tabel 3.11. Antal studerende, jura 1994 København Århus Indskrevne... 3.953 2.226 Kilde: Selvevalueringsrapporter Aktuelle standard og faglig niveau Det er styregruppens overordnede vurdering, at: Jurauddannelserne er velfungerende og kan fremvise fine resultater i form af en høj gennemførelsesfrekvens, en høj overholdelse af den normerede studietid og en høj grad af tilfredshed hos aftagerne. Styregruppen vurderer alligevel, at der ligger en stor udfordring i at gøre uddannelserne bedre. En af de væsentligste udfordringer er at sætte rammerne for hvor brede uddannelserne kan og skal være, og i hvilken grad der kan være mulighed for specialisering, uden det går ud over det faglige niveau. Det er styregruppens generelle vurdering, at der i uddannelserne lægges for lidt vægt på at etablere en eksplicit forståelse af juridisk metode. De studerendes selvstændighed med hensyn til faglig refleksion omkring gældende ret må generelt prioriteres højere. Styregruppen anbefaler derfor, at fokus ikke rettes ensidigt mod konfliktløsning gennem indlæring af regelanvendelse, men i højere grad betoner generelle juridiske løsningsmodeller, der sigter mod fremadrettet regelfastsættelse. Styregruppen påpeger endvidere, at der ikke synes at være nogen klar målsætning med det nuværende meget brede udbud af fag på kandidatuddannelsen. Dette skaber ifølge styregruppen en uklar faglig profil og gør det tillige vanskeligt at sikre et ensartet fagligt niveau fagene imellem. Eksamensformer Jurauddannelserne anvender overvejende traditionelle eksamensformer. På bacheloruddannelsen deltager de studerende i 3 mundtlige eksaminer og 7-9 skriftlige eksaminer, jf. tabel 3.12. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 23

Tabel 3.12. Eksaminer på bacheloruddannelsen, jura København Skriftlig eksamen... 7 9 Mundtlig eksamen... 2 3 Mundtlig på baggrund af synopsis/projekt 2 - Århus I alt... 11 12 Kilde: Evalueringsrapporten På kandidatuddannelsen er eksamen i de to obligatoriske fag skriftlig. Hertil kommer 7-8 valgfri fag, der afsluttes med én skriftlig eller mundtlig eksamen pr. fag. Samlet deltager en jurastuderende i ca. 20 eksaminer i løbet af et studieforløb. Ved alle eksaminer er der ekstern censur. Undervisningsformer Der er kun små variationer i undervisningens tilrettelæggelse mellem de to uddannelsessteder. På bacheloruddannelsen finder ca. halvdelen af undervisningen sted på mindre øvelseshold, mens den øvrige undervisning finder sted på store forelæsningshold. Undervisningen på kandidatuddannelsen finder udelukkende sted på mindre hold. Det gennemsnitlige antal undervisningstimer, der tilbydes til hver studerende pr. semester er ca. 15 timer ugentligt på bacheloruddannelsen og ca. 10 timer ugentlig på kandidatuddannelsen. Begge institutioner vurderer i selvevalueringsrapporterne, at fordelingen mellem de forskellige undervisningsformer er optimal under hensyn til de forhåndenværende ressourcer. Styregruppen anbefaler imidlertid, at projektorienteret undervisning opprioriteres ved begge uddannelsessteder med henblik på at styrke de studerendes selvstændighed, samarbejdsevner mv. Teknisk udstyr og edb inddrages i relativt beskedent omfang i undervisningen. På begge institutioner benytter underviserne hovedsagelig tavle og overhead projectorer. Forskningsbaseret undervisning Københavns Universitet har færre fastansatte videnskabelige medarbejdere end Aarhus Universitet, på trods af at der er dobbelt så mange studerende i København. Til gengæld har Københavns Universitet et større antal professorer, jf. tabel 3.13. 24 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Tabel 3.13. Fordeling af fastansat videnskabeligt personale, jura 1994 København Århus Antal fastansatte... 39 47 ---- procent ---- Professor... 51 26 Lektor... 44 62 Adjunkt... 5 8 Docent... - 4 I alt... 100 100 Anm: Opgørelsen omfatter alle fuldtidsbeskæftigede undervisere og videnskabelige medarbejdere (antal hoveder), der ikke er ansat som ekstern lektor, undervisningsassistent eller ph.d-studerende. Ved Københavns Universitet har otte fastansatte orlov - heraf har tre professorer haft orlov over en længere årrække. Ved Aarhus Universitet har tre af de fastansatte undervisere orlov. Kilde: Evalueringsrapporten Ved de enkelte institutter findes forskellige ordninger for tildeling af undervisningsfri semestre. Typisk har alle fastansatte undervisningsfri hvert 7. semester i både Århus og København. På Københavns Universitet varetages mellem 10 og 20 procent af undervisningen af fastansatte undervisere. I Århus varetager fastansatte undervisere 45 procent af undervisningen på 1. år, 60 procent på 2. år, 85 procent på 3. år og ca. 40 procent på kandidatuddannelsen, jf. tabel 3.14. Tabel 3.14. Fastansatte underviseres andel af den samlede undervisning, jura 1994 København Århus --- procent --- Bachelor... 10-20 45-85 Kandidat... 10-20 40 Anm: Opgjort på baggrund af antal konfrontationstimer. Kilde: Evalueringsrapporten Ifølge styregruppen må det være målsætningen, at de fastansatte underviseres andel af den samlede undervisning forøges - særligt ved Københavns Universitet. Ressourceforbrug/effektivitet Der er kun små variationer i forholdet mellem studenterbestanden og det antal studenterårsværk der produceres på dette grundlag. Ved Københavns Universitet er den gennemsnitlige produktivitet 0,52 årsværk pr. studerende i perioden 1992-94. Ved Aarhus Universitet er den gennemsnitlige produktivitet i samme periode 0,56 årsværk pr. studerende, jf. tabel 3.15. DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT 25