Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed og konflikthåndtering Børn i dagtilbud opnår færdigheder Sprog: Fokus: sproglige færdigheder Natur og udemiljø som læringsarena for børnene Udeliv og Sundhed: Fokus: Frit fokus Forældre er en ressource og tager medansvar Forældresamarbejde: Fokus: Medskaber af relationer børnene i mellem. Hvilket tema arbejdes der med: Sammenhæng Beskriv kort hvordan dette fokus aktuelt giver mening for Jeres pædagogiske hverdag. Mål Sproglige færdigheder Vi vil arbejde med sproglige færdigheder hen over hele året, for at sikre en sund sproglig udvikling for alle børn og med fokus på børn i særlige positioner. Vi vil hver måned arbejde med et tema fra læreplans temaerne, hvor vi i vores aktiviteter vil have særlig fokus på sproget. På græsrodsstuen er de ældste børn, derfor vil vi også arbejde med alle facetter af sproget, men med særlig fokus på ordforråd, begyndende skriftsprog, sproget som redskab til konflikthåndtering og sproget som vigtigste udtryks form. Vi vil arbejde med det gennem planlagte aktiviteter, i hverdags pædagogikken og ikke mindst skabe muligheder for børnene gennem den frie leg, hvor børnene skaber deres egen drejebog via sproget. Vi vil arbejde med en tydelig struktur i
Hvordan skaber dette fokus mulighed for øget oplevelse af trivsel, mestring og læring for børnene? Hvordan skal børnene opleve/mærke det? Delmål Beskriv Jeres delmål: Tiltag i et inkluderende læringsmiljø Hvilke tiltag igangsætter I for/med børnene? Beskriv hvordan jeres tiltag tager højde for børn i udsatte positioner Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. ----------------------------------------------------- Hvilke tiltag igangsætter I for/med forældrene? Hvem er ansvarlig for udførelsen? Tidsplan. vores planlægning, som skaber genkendelighed for børnene. Vi vil dele børnene i mindre grupper i det omfang det kan lade sig gøre, når vi laver målrettede aktiviteter. Vi vil indføre faste pladser når vi skal lave aktiviteter for hele gruppen, så børnene kan bruge energi på aktiviteterne, med det formål at skabe et så stærkt forkus på aktiviteterne så muligt. Vores delmål er at se om vores struktur har den ønskede effekt på mulighed for fordybelse for det enkelte barn og gruppen. Konkret pædagogisk praksis Alle nye tiltag vil blive præsenteret for børnene til en samling, hvor alle er tilstede og de får vist og fortalt hvad vi i den kommende periode skal arbejde med. Der vil gennemgående i hele perioden være en sprogvæg på stuen, som i ord og billeder illustrerer det tema vi arbejder med. Der vil gennemgående være Månedens sang, som også relatere til det aktuelle tema. Vi har en kommode hvor der vil være forskellige Ting som har relation til vores tema. Vi har for eksempel under temaet udeliv, arbejdet med insekter og dyr. Her har vi fundet insekter og dyre knogler, brugt bøger om emnet, søgt efter information på Ipad, tegnet om dyr, børnene har skrevet hvad vi fandt. Vi vil lave dialogisk oplæsning. Spille sprogstimulerende spil, spille kort. Vi vil lave små teaterstykker, hvor vi kan lege med sproget som udtyksform. Vi vil opfordre og inspirerer børnene til skriftlighed, ved at have børnene med til at lave opslag om temaer og ved at lade børnene prøve at skrive nye ord til vores
ordvæg, på papir og Ipad. Vi vil opmuntre børnene til at deltage i at formulere det, vi skriver ud til forældrene på Børne Intra. Vi tager højde for børn i udsatte positioner, i vores gruppe dannelser. Der vil være positiv særbehandling ved at et bestemt barn, evt får lov at prøve en gang mere eller at barnet har en bestem voksen de følger eller at et barn får lov til at forfølge et spor på sin helt egen måde. Der er enkelte målrettede tiltag i forhold til enkelte børn, ud fra deres handleplaner. Vi er som personale på stuen alle ansvarlige for vores planlægning som forgår på vores stuemøder. Her bliver temaerne planlagt og vi aftaler hvem der står for de forskellige aktiviteter. Vi laver en uge planlægning hvor aktiviteterne bliver skrevet på. Tegn Hvordan er sammenhængen mellem jeres mål Vi vil hver anden måned skrive Nyhedsbrev til forældrene, hvor de får en uddybende beskrivelse af hvilke Temaer vi arbejder med og hvordan de kan støtte op om dette hjemme. Vi vil en til to gange om ugen informere forældrene på Børne Intra om vores i gang værende aktiviteter. På vores efterårs forældremøde, fik forældrene en gennemgang af vores stategi forlæring og vi havde en god dialog om hvorfor det er vigtigt at arbejde børnenes sprog og vi informerede dem om Sprogpakken.dk hvor de kunne finde yderlig information og inspiration. Vi har desuden ved forældre samtaler mulighed for at gå i detaljer med det enkelte barns sproglige udvikling. Vi oplever stor interesse fra børnene til de aktiviteter vi præsentere dem for. Vi
og det, I reelt ser? Beskriv tegnene for hhv. børn, personale og forældre. Evaluering og dokumentation på temaet Hvordan vil I lave løbende evalueringer undervejs i forløbet, og hvem er ansvarlig? (Hvordan sikrer I, at I er på rette vej) Hvilke metoder vil I anvende til at evaluere og dokumentere jeres mål. (Video, strukturerede observationer, praksisfortællinger, optællinger) Se nedenstående skemaer. Evaluering på hhv. delmålene og mål hvad så I, hvad skete der? Hvordan inddrages forældrene i evalueringen (spørgeskemaer, interviews el.?) ser tydelige tegn på at børnene selv bruger de aktiviteter vi har sat i gang, uden voksen deltagelse. Vi oplever børn som selv kommer og spørger hvordan skriver jeg Vi ser børn der selv går i gang med at spille kort, vi ser børn der spiller teater for hinanden. Som personale er det inspirerende at se børnene trives og komme med nye ideer til aktiviteterne og det er med til at vi også fornyer os undervejs og finder på nye tiltag. Vi får rigtig god respons fra forældrene om det deres barn kommer hjem og fortæller og på det vi skriver ud som information på intra. Børn herunder børn i udsatte positioner Den måde vi valgte at strukturer og planlægge vores aktiviteter på, har vi kunnet se har været til stor glæde for børn i udsatte positioner. Det har skabt ro til fordybelse og muligheder for at gøre tingene på sin egen måde. Vi ser at alle børn har trivedes godt med den tydelige struktur, hvor de ikke har skullet bruge energi på at gætte sig frem til rammerne og forhandle unødigt. Vi har evalueret under hele forløbet og lavet små justeringer i forhold til mængden af aktiviteter, vi har nogen gange haft lyst til mere end tiden tillod. Vi har lavet flere video optagelser til internt brug, af gruppe aktiviteter og af enkelte børn, for bedre at kunne analysere hvad gik godt og mindre godt. Vi har lavet børneinterviewe for at se hvad børnene havde oplevet og lært af en aktivitet. Personale Vi er på vores stuemøder hele tid været gode til at give hinanden feedback. Vi har i hverdagen talt med forældrene om vores tiltag og til forældresamtaler
har vi talt om deres barns udvikling og haft særlig fokus på den sproglige udvikling ud fra 5års sprogvurderingen og barnet brug af sproget i hverdagen. Forældre Voksenperspektiv: Evaluering:
Hjælpespørgsmål: Holdt vi de aftaler vi havde lavet med hinanden? Hvordan udfyldte vi vores roller og ansvar? Hvordan lykkedes de fællesskaber/grupperinger vi havde lavet med børnene? Hvordan lykkedes de tiltag vi har afprøvet? Hvad betyder det for vores fremtidige arbejde? Hvad vil vi ændre på? Hvordan vil vi ændre det? Hvordan stimulerede I via jeres tiltag inkluderende aktiviteter? Vi syntes i høj grad vi er lykkes at nå vores mål. Der er aktiviteter vi ikke har nået, det skyldes at der i hverdagen er mange andre vigtige aktiviteter og gøremål, som også kræver vores tilstedeværelse. Vores måde at strukturere vores tiltag er bestemt en måde vi kan videreføre. Det har fungeret godt at vi har eksperimenteret med mange forskellige gruppe sammensætninger, gennem hele perioden. Strukturen gav os ro og tryghed,, forudsigelighed, reducerede forhandling mellem os og børnene, hvilket har øget børnenes mulighed for indlæring. Det har været vigtigt for os, at vi også kunne lade os overraske over at et tema har en større effekt end ventet. Og gribe de tegn vi så, eks. da vi arbejdede med teater, hvor vi oplevede at er barn med særlige behov profiterede positivt og hendes motiverende tilgang smittede positivt af på hendes rolle i pigegruppen, så vi fortsatte emnet i en lidt længere periode. Andre ting vi har fået øje på? Hvad har I først og fremmest fået ud af evalueringen?
Børneperspektiv: Evaluering: Hjælpespørgsmål: Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres trivsel? Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan blev børnene bragt i situationer der fremmede deres mestring og læring? Vi har oplevet at børnene har trives godt med en tydelig og genkendelig struktur i starten, men at de også har nydt når de selv har kunnet være med til at skabe ændringer til vores temaer. Der har været en tydelig udvikling i måden børnene kommunikere med hinanden på og de er blevet meget selvstændige i forhold til at kunne træffe nogle valg i forhold til legekammerater og valg af aktiviteter. Hvordan vil vi fastholde det? Hvordan fik børnene nye muligheder som de ikke havde før? Hvordan vil vi arbejde videre med at skabe de muligheder for børnene? Hvordan var børnene forberedt på tiltagene/aktiviteten? Kendte børnene deres roller og ansvar og hvordan kom det til udtryk? Hvordan blev børnenes adfærd ændret ved jeres tiltag? Hvordan stimulerede jeres tiltag børnenes selvværd og sociale kompetencer? Har i inddraget børnene i evalueringen af jeres tiltag?
Hvordan? F.eks. gennem: børneinterview: Hvad var det sjoveste/bedste? Hvad har du lært? Tegninger?