Læreplaner I Kristrup vuggestue Kristrup Vuggestue www.kristrupvuggestue.randers.dk
Læreplaner Kristrup vuggestue Læreplanerne tager udgangspunkt i vores daglige praksis, hvor vi gennem vores mål, værdier og principper sætter fokus på læring i de daglige rutiner og gøremål vi har. Vi vil inddrage fokuspunkterne fra Børnemiljøvurderingen og vores 2-årige aftalemål med Randers kommune. I 2015/16 er vores tema på aftalemål, overgange. Vi er de næste 2 år en del af et forskningsprojekt som Tryg Fondens Børneforskningscenter ved Aarhus Universitet gennemfører i samarbejde med Rambøll Management Consulting og førende internationale forskere i børnesprog. Projektet hedder Vi lærer sprog i vuggestuen og dagplejen, og vi deltager med start 19.september 2016. Formålet med projektet er at styrke børnenes sprogudvikling gennem en øget sprogindsats i dagtilbuddet. Indsatsen bygger på forskningens viden om hvordan børn lærer sprog, og hvilke områder der er særlig vigtige for barnet i den senere sprogudvikling og når barnet om nogle år skal lære at læse. Indsatsen består af pædagogiske aktivitetsforløb, som har bestemte læringsmål. Vi skal selv vælge aktiviteterne, sådan at de passer til børnenes verden, udvikling og interesser. Vi har fået inspirations-materialer og redskaber som kan støtte os i at nå de fastsatte læringsmål. Indsatsen er lavet for at styrke det sproglige samspil mellem voksen og barn, sådan at barnets naturlige evne til at lære sprog får de bedste muligheder for at udfolde sig. Det sker igennem lege, læsning i billedbøger, dagligdagsrutiner og i den nære omsorg for barnet. Mål: I Kristrup vuggestue er vores mål, at børnene trives i et inkluderende og udfordrende miljø, hvor barnets udvikling og læring er i fokus. For at barnet kan trives, er det nødvendigt at vi er autentiske voksne, der er anerkendende og møder barnet med omsorg og nærhed, og at vi skaber tryghed i barnets hverdag. Vi ønsker at opdrage barnet. Opdrage i betydningen dannelse. Vi synes, at det er vigtigt, at barnet lærer, ikke kun sig selv og egne grænser at kende, men også lærer at omgås andre og respektere deres grænser. Det er vigtigt, at, barnet lærer at indgå i sociale relationer, og bliver inkluderet i det store fællesskab i vuggestuen. For at barnet kan opnå dette, er det vigtigt, at vi som voksne er i stand til at kunne tage barnets perspektiv, og respekterer det enkelte barn, som den person det er. 2
Værdier: Vi synes, at det er værdifuldt at: - møde barnet med anerkendelse, Det skaber: selvværd respekt for sig selv og andre tillid til voksne - møde empatiske voksne dette udvikler empati hos barnet. - børnene får ret til at indtage deres egen verden. - have udeliv. - være voksne som tager ansvar dette skaber tillid. - være nærværende voksne. - her er latter, smil, glæde og humor. Pædagogiske principper: Vi arbejder ud fra begrebet anerkendende tilgang og er inspireret af ICDP metoden. Det betyder, at vi møder barnet med respekt og empati, så der opbygges et gensidigt tillidsforhold. Barnet udvikler sit selvværd ved, at vi møder det anerkendende og ved, at vi er tillidsvækkende voksne. Vi har fokus på inklusion forstået sådan, at barnet oplever sig som en betydningsfuld del af det sociale fællesskab. Vi støtter op om barnets venskaber, giver mulighed for leg på tværs af stuerne, både ude og inde. Vi hjælper barnet med at sætter ord på følelser, f.eks.: jeg kan godt se at du blev ked af det, da han tog din bil Medbestemmelse og selvhjulpenhed er vigtigt for os, da vi mener barnet har ret til at indtage sin egen verden. Det gør vi bl.a. ved, at barnet får få, men reelle valgmuligheder, vi respekterer barnets valg, og vi giver barnet tid til at gøre tingene selv. Vi synes, at udeliv er meget værdifuldt. Vores mål er at alle børn er ude hver dag mindst én gang. Ude - enten på tur eller på legepladsen. Der er højt til loftet, frisk luft, masser af plads og mange udfordringer. Vi har indrettet vores legeplads, så der er mange muligheder for at lege mange forskellige ting. Vi tager på ture ud af huset i mindre grupper for at styrke barnets kompetencer. Vi møder barnet med glæde smil, latter og humor. Vi vægter en god omgangstone, blandt både børn og voksne. Med disse principper mener vi, at vi er med til at skabe trygge og stabile rammer, med en forudsigelighed i hverdagen for barnet. Læringsforståelse: Læring er udvikling i et miljø med fokus på fordybelse, leg og medbestemmelse, hvor barnets nysgerrighed og interesser tilgodeses. For at skabe et godt udviklings- og læringsmiljø er det vigtigt, at vi er gode til at se det enkelte barn, og det som har betydning for barnet. Hvis barnet skal opnå ny læring, er det nødvendigt, at vi er i stand til at skabe de nødvendige rammer: Det gode læringsmiljø. Gode læringsmiljøer er, bl.a. at rum og 3
legetøj er tilgængelige, overskuelige, og indbyder til leg. Vi strukturerer hverdagen så vi opnår gode læringsmiljøer der også tilgodeser sprogudvikling. Læring foregår i de relationer barnet indgår i. For det 0-3 årige barn sker det igennem leg og ved at bruge sig selv /sin krop, Barnet finder ud af hvad kan jeg? Når vi snakker om læring bruger vi ofte begrebet zonen for nærmeste udvikling. Med det mener vi at læring skal være udfordrende i forhold til det barnet allerede kan uden at være så svært, at det giver op. Det betyder at vi tilrettelægger fællesaktiviteter målrettet det enkelte barn så det opnår ny mestring. Pædagogiske læringsmål: Vi arbejder med de 6 læreplanstemaer ud fra brede og præciserede læringsmål og belyser med metoder og aktiviteter. De brede læringsmål, ser vi som den overordnede måde, vi arbejder på, de præciserede mål er målbare. De 6 temaer rækker ind over hinanden. F.eks. vil al læring påvirke den alsidige personlige udvikling. Da læringsmål og metoder i flere af temaerne er den måde, vi forholder os i vores pædagogiske praksis, vil der ikke være konkrete aktiviteter til disse metoder. Vi vil dokumentere med Tegn-på-læring, praksisfortællinger, fotodialog og video på ipad. Alsidig personlig udvikling: For at støtte en hensigtsmæssig alsidig personlig udvikling er omsorg, tryghed og tillid er nødvendig. Barnet bliver født som et socialt individ forstået på den måde, at det er afhængigt af at indgå i betydningsfulde sociale relationer for at kunne udvikle sig. Denne tilknytning er vigtigt fra fødslen. Tryg tilknytning betyder at barnet er tryg i forhold til dets nære omsorgspersoner og derved oplever en grundlæggende tryg tilknytning som gør at det har tillid til at turde indtage og udforske verden. Barnets udvikling sker ved, at barnet tager del i livet. Barnet er afhængigt af mennesker, som vil det. At ville det, betyder accept af det enkelte barns personlighed. At modtage omsorg er væsentligt for at opnå tryghed til, at være den man er og for at skabe tillid til sig selv og andre. At give omsorg er bl.a. at kunne være nærværende og vise ægte interesse for barnet. Selvværd er følelsen af at være værdifuld og have betydning og derved være inkluderet i fællesskabet. Selvværdsfølelsen styrkes ved at læse, se og anerkende barnet, som den person det er, at bekræfte barnet uden det har præsteret noget. Socialt samspil styrker barnets selvværd. Identitetsdannelse og personlig udvikling er forudsætninger for hinanden. Derfor er det afgørende, at vi er i stand til at skabe nogle gode rammer for positiv identitetsdannelse i vuggestuen. Selvstændighed, evnen til selv/medbestemmelse (bredt læringsmål) At barnet øver sig i at sige til og fra til de valg vi tilbyder dem. (Præciseret læringsmål) 4
Vi giver kun barnet reelle valg Vi lader barnet vælge, hvad det øser op. Når ikke der er planlagte aktiviteter respekterer vi, at vi barnet har gang i en god leg. Vi afbryder ikke unødigt. Selvhjulpenhed (brede læringsmål) At barnet gennem vores guidning, bliver i stand til, at det kan selv. (Præciseret læringsmål) Afhængig af alder skaber vi rammer for, at barnet kan øve sig i, at det kan selv. Barnet tager selv tøj af og på. Barnet øser selv mad op, og hælder selv vand op af små kander. Barnet kravler selv op og ned af stolen, puslebordet og stigen til krybberne. Tryghed(bredt læringsmål) At vi skaber tryghed for barnet i vuggestuen (Præciseret læringsmål) - Metoder: Vi prioriterer tid til at tage i mod nyt barn og forældre. Vi introducerer gradvist barnet til livet i vuggestuen. Vi skaber en god og tryg opstart i vuggestue. Vi skaber forudsigelighed i barnets hverdag. Alle voksne siger godmorgen og farvel til alle børn og forældre. Vi er nærværende voksne Vi informerer forældrene trygge forældre giver trygge børn! Vi er i dialog med forældrene hver dag. Fordybelse (bredt læringsmål) At barnet udvikler evne til at fordybe sig (Præciseret læringsmål) - Metoder: Vi skaber rammer, som giver tid/ro til fordybelse Vi respekterer barnets valg af aktivitet Vi er inspirerende og engagerede voksne, der fordyber os i de lege og aktiviteter der er i gang. 5
Vi tager på ture i skoven, regnskoven, gymnastiksal og deler os op i huset og på legepladsen i små grupper. Vi tager på ture med god tid Barnet udvikler empati (bredt læringsmål) At barnet opnår en begyndende fornemmelse af hvad andre føler. (Præciseret læringsmål) - Metoder: Vi arbejder anerkendende ressourceorienteret (ICDP) Vi anerkender barnets udtryk. Vi sætter ord på barnets udtryk, og hvad vi tror, det føler. Vi sætter ord på andre børns udtryk: f.eks. se hun græder, hun er ked af det. Social kompetence: Udvikling af sociale kompetencer er nært forbundet med den alsidige personlige udvikling. Det er vigtigt at kunne indgå i relationer, fordi barnet herigennem kan opnå følelsen af at være anerkendt, og have respekt for sig selv og andre. Barnet kommunikerer både sprogligt og kropsligt. Får at barnet kan udvikle positive sociale kompetencer er det vigtigt at barnet oplever: tryghed, anerkendelse, autentiske voksnes tilgængelighed, voksne som gode rollemodeller, at udvikle sproglige kompetencer. Ved at udvikle et nuanceret sprog er barnet bedre i stand til at udtrykke følelser og behov. Når barnet udvikler sociale kompetencer får det mulighed for at kunne bidrage til det inkluderende sociale fællesskab. Ved at opdele børnene i mindre grupper, skaber vi mulighed for at sætte særligt fokus på sociale relationer og nærhed. Barnet udvikler evne til at indgå i positive/tætte relationer med både børn og voksne (bredt læringsmål) Barnet udvikler empati (Præciseret læringsmål) Vi sætter ord på det andet barns udtryk og følelser Vi ser efter barnets gode intention, vi guider barnet, og spørger til dets handling. Barnet udvikler evne til at tackle negative situationer i relationer (Præciseret læringsmål) Anerkend følelser, guide barnet til at sætte ord på i stedet for at f.eks. slå. Vi giver barnet redskaber til, at barnet kan løse konflikten selv uden unødvendig voksenindblanding afhængig af barn og situation. 6
Barnet udvikler evne til at udsætte egne behov (Præciseret læringsmål) Vi øver barnet i at vente på tur Vi sætter ord på processen. Vi anerkender barnet og dets behov, derigennem udvikler det evnen til at udsætte egne behov. Barnet udvikler evne til at indgå i venskaber (Præciseret læringsmål) Vi skaber rum til at barnet kan vælge, hvem det vil være sammen med. Vi har et åbent hus, hvor barnet ofte selv kan vælge, hvor det vil være. Vi skaber muligheder for, at børnene får øje på hinanden: - Aktiviteter Vi har naturgruppe (de 10 ældste børn og 4 voksne) Vi har Regnskovsgruppe ( 8 børn, den 11. ældste 19. ældste og 4 voksne) Vi har aldersopdelte grupper på tværs af stuerne Sproglig udvikling: Det er vigtigt at barnet udvikler et så alsidigt sprog, at det er i stand til at udtrykke sig. Barnet bruger sproget til at udtrykke behov, tanker og følelser. Det er vigtigt for barnets selvfølelse, at det bliver i stand til at udtrykke sig præcist og nuanceret. Det er med til at fastholde og udvikle dets identitet. Det lille barn kommunikerer både via talesprog og især kropssprog. Et veludviklet kropssprog understøtter talesproget. Vi tolker barnets kropssprog og hjælper det til at aflæse andres kropssprog. Samtidig sætter vi ord på barnets handlinger og følelser. At kunne udtrykke sig sanseligt og motorisk er vigtigt for udvikling af sprogets kreative sider. Samtidig danner det grundlag for tilegnelse af talesprog. En forudsætning for børnenes sproglige udvikling er, at vi er i stand til at være nærværende og opmærksomme voksne der giver plads til eks. samtale, dans, pjat mv. Vi skal sørge for at vi bruger sproget rigtigt. Dvs. at vi gentager børnenes ord rigtigt og vi taler grammatisk korrekt. Vi bruger de understøttende sprogstrategier dialogisk læsning og samtaler i hverdagen fra sprogpakken. I vuggestuen laver vi løbende sprogtest (TRAS) på alle børn, fra de er ca. 2 år. Barnet udvikler et nuanceret talesprog (bredt læringsmål) Barnet udvikler et alsidigt ordforråd(præciseret læringsmål) 7
- Metoder: Vi sætter ord på alt Vi gentager/bekræfter barnets ord og lyde Vi læser højt med brug af dialogisk læsning Vi er opmærksomme på vores eget sprogbrug Vi lader børnene tale færdig, uden at blive rettet. Vi viser glæde ved at bruge sproget. Vi taler selv ordentligt og grammatisk rigtigt. Vi hjælper barnet til at sætte ord på følelser Vi bruger humor i sproget, og går med på børnenes sjove og fantasifulde historier. Vi har samtaler i hverdagen Vi har fokusord Vi har fokusbøger, -sange og -eventyr Vi læser bøger Vi taler med børnene Vi har morgensamling, med fokus på bl.a. sprog Vi retter ikke barnet, men gentager det rigtige Vi synger, læser rim og remser, vrøvler. Vi udvælger fokusord i forbindelse med temaer og projekter Vi læser fokusbøger (f.eks. før søvn, og måltid) Vi synger fokussange Vi fortæller fokuseventyr Barnet udvikler et velfungerende kropssprog (bredt læringsmål) Barnet bliver i stand til at udtrykke sig gennem kropssprog(præciseret læringsmål) Vi tolker barnets kropssprog og sætter ord på Vi bruger bevidst kropssproget til at understøtte talesproget. Vi synger fagtesange Vi laver teater Vi laver rytmik Barnet udvikler evne til at bruge stemmens toneleje/intonation hensigtsmæssigt (bredt læringsmål) Barnet bruger tonelejet hensigtsmæssigt(præciseret læringsmål) Vi guider barnet til at bruge stemmen hensigtsmæssigt - Aktivitet: Vi bruger forskellige stemmer når vi læser højt 8
Krop og bevægelse: Barnet er sin krop. Det skelner ikke mellem jeg og krop. Jo mindre barnet er jo mere kropsligt er det. Læring foregår primært gennem kroppen. Hele barnets identitetsdannelse sker gennem kroppen. Ved at mærke finder barnet ud af, hvem det er. F.eks. glæde, sorg, smerte, træthed mm ligeledes mærker barnet omverdens reaktion på dets ageren. Det er vigtigt at barnet udvikler en beherskelse af sin krop både fin- og grovmotorisk. Oplevelsen af jeg kan giver barnet glæde og selvværd. Vi skaber rammer for at barnet oplever glæde ved at bruge sin krop. Det er f.eks. ved boldspil, at gynge, at cykle, at danse, at lave rytmik, at have aktiviteter i gymnastiksal mm. Vi vil arbejde med sansemotoriske aktiviteter bl.a. massage. Kosten er meget vigtig i forhold til barnets lyst og energi til at bruge kroppen. Kosten er benzinen til motoren. Barnet udvikler glæde og tryghed ved egen krop(bredt læringsmål) Barnet udvikler en positiv kropsbevidsthed(præciseret læringsmål) Vi giver barnet positive oplevelser ved at bruge kroppen. Vi benævner kropsdele Vi er i fysisk kontakt med barnet, så det mærker sin afgrænsning Vi tolker, hvad vi tror barnet mærker f.eks. sult, varme, smerte, sorg, træthed Vi synger om kroppen Vi læser om kroppen Vi benævner kropsdele, samtidig med fysisk omsorg Barnet udvikler grovmotoriske færdigheder (bredt læringsmål) Barnet er i stand til at udføre alderssvarende grovmotoriske aktiviteter(præciseret læringsmål) Vi giver rum til fysisk udfoldelse Vi giver barnet passende udfordringer Vi guider og tilpasser hjælp Vi giver plads og rum til selvhjulpenhed Vi er fysisk aktive indenfor og udenfor: - På legepladsen, i fællesrummet og på stuerne. - Vi laver gymnastik og rytmik - Vi går i gymnastiksal. - Tur i naturen - Tur i Regnskoven/Danmarksparken 9
- Vi har emneuger - Barnet kravler selv op på stol, puslebord, krybbe mm Barnet udvikler finmotoriske færdigheder (bredt læringsmål) Barnet er i stand til at udføre finmotoriske alderssvarende aktiviteter (Præciseret læringsmål) Vi giver rum til finmotoriske aktiviteter Vi giver barnet passende udfordringer Vi guider og tilpasser hjælp Vi giver plads og rum til selvhjulpenhed Barnet tager selv tøj på Barnet øser selv op i det omfang det er muligt Barnet spiser selv Barnet laver puslespil, leger med magneter, ipad mm Barnet udvikler sansemotoriske færdigheder (bredt læringsmål) Barnet bliver i stand til at bruge sine sanser(præciseret læringsmål) Vi tilbyder forskellige sansemotoriske aktiviteter - Aktiviteter Vi bruger modellervoks, fingermaling, kartoffelmelsgrat, vand mm Vi dufter/smager/mærker frugt, blomster mm på legepladsen Maden dufter i huset, er koldt/varmt, har forskellige farver mm Natur og naturfænomener: Udeliv er en stor del af hverdagen. Især i sommerhalvåret lever vi ude, og det er vigtigt for os, at barnet oplever, at der er god plads, at der er plads til at løbe, cykle, lege, gynge og bare være Det er mange sidegevinster ved at prioriterer udeliv/naturoplevelser: En styrket motorik og kropsfornemmelse, lavere stressniveau Det godt for helbredet/sundheden. En masse naturoplevelser giver kendskab til årets gang, vi ser årstiderne skifter, finder ud af hvor dyrene bor. For at tilgodese alle børn bruger vi den nære natur. Vi bruger legepladsen, dens dyr og planter, vi bruger f.eks. Tirsdalen og Paderup Mose. De voksne der deltager skal være engageret og være fagligt forberedte. Vi skal være rollemodeller for børnene. Dvs. at vi er passende påklædt, vi er miljøbevidste Vi sår et frø og ser det vokse op, vi har bl.a. frugttræer og buske. Vi lærer barnet respekt for naturen, vi smider ikke affald, hvilke blomster må man plukke og vi træder ikke på en dyr. 10
Barnet opnår glæde ved gode naturoplevelser (bredt læringsmål) Barnet udtrykker ønske om, og glæde ved at komme ud(præciseret læringsmål) - Metoder: Vi vægter at komme ud på legepladsen og på tur Vi vil være engagerede og med vores viden lære dem om naturen Vi leger på legepladsen i al slags vejr Vi er på tur i al slags vejr Vi snakker om, og viser barnet natur og dyr Vi vil give barnet kendskab til natur og naturfænomener(præciseret læringsmål) - Metoder: Vi lærer barnet om natur og naturfænomener Vi præsenterer barnet for naturens mangfoldighed. Bl.a. Regnskoven. Vi klæder os på til vejr og vind vi skal have passende overtøj til personalet. Vi har ude-uger Vi lærer børnene at have respekt for natur og dyr Vi har en naturgruppe, med faste voksne og børn, der kommer det samme sted i en periode, hvor de kan se årstiderne skifte. Vi følger årstiderne på legepladsen Vi er miljøbevidste Vi bruger naturens materialer Vi tager i Regnskoven, i skoven, mosen mm, Vi viser træer og planter: kan de spises? Stikker de mm Vi sår og planter Vi spiser frugt og grønsager fra legepladsen Vi dufter og spiser krydderurter fra vores sansehave Vi leger med vand, graver i jord/mudder, laver bål, vi blæser sæbebobler. Vi leger med kastaniedyr, lerfigurer, mælkebøttestrimler mm Vi samler papiraffald op efter os Vi passer på dyr, træer og planter. Vi fodrer fugle, ser på haletudser, snegle mm Vi finder dyr i komposten, hækken mm Vi tager billeder af dyr i Regnskoven mm Vi har havedag, hvor vi river og fejer mm Vi har legepladsuge Vi benævner og synger om vejr og årstider Vi kælker på bakkerne på legepladsen 11
Kulturelle udtryksformer og værdier: Nutidens barndommens gade foregår i daginstitutioner. Derfor er det vigtigt at vi i vuggestuen giver tid, plads, rum og ro til leg. Tid som barnet disponerer over. Børns kultur bliver overleveret fra barn til barn. Derved skaber de deres egen kultur. Vi videregiver normer og værdier ved selv at efterleve dem. For at kunne indgå i et socialt fællesskab er det vigtigt at kende spillereglerne hvad er acceptabelt og uacceptabelt. Vi lever i et samfund præget af mange forskellige kulturer. Vi skal holde fast i vores danske kultur og de normer og værdier der er knyttet til den. Samtidig er det vigtigt at være åben og lydhør for andre kulturer og kunne tage hensyn til disse. I vuggestuen har vi vores egne traditioner, som er en del af vores kultur. Det er vigtigt at barnet stifter bekendtskab med alsidig kultur, hvilket er en opgave, som vi til en vis grad tager del i. For at støtte barnets udtryksformer er det nødvendigt, at vi giver mulighed for at arbejde med papir, tusser, udklædningstøj, musik mm Barnet opnår kendskab til dansk kulturs værdier og traditioner (bredt læringsmål) Barnet opnår kendskab til vuggestuens traditioner: jul, fødselsdag mm(præciseret læringsmål) Vi fejrer fødselsdag, påske, jul mm Vi holder bedsteforældredag. Vi fejrer barnets fødselsdag, med flag, sang og gave mm Vi fejrer vuggestuens fødselsdag med flag, sang og forældrekaffe m/fælles kagebord. Vi fejrer højtider med f.eks. påskefrokost, julefrokost, gå i kirke, nisser på hemsen, juletræsfest, slå katten af tønden, besøg på plejehjem mm Én gang om året holder vi bedsteforældredag. Barnet opnår kendskab til vuggestuens værdier: (Præciseret læringsmål) Vi arbejder anerkendende inspireret af ICDP metoden Vi voksne er empatiske Vi giver børnene mulighed for at være selvhjulpne Vi voksne tager ansvar Vi voksne er nærværende I de aktiviteter vi sætter i gang er vi bevidste om ovennævnte metoder, og at vi er rollemodeller. 12
Barnet opnår kendskab til kulturelle værdier: (Præciseret læringsmål) Vi planlægger aktiviteter, der tilgodeser kulturelle værdier Vi tager på biblioteker og museer, ser film, teater, tager ud i naturen, regnskoven mm. Vi synger, laver rytmik, ser billeder fra ture mm Barnet opnår kendskab til ligeværdighed: (Præciseret læringsmål) Vi behandler alle mennesker ordentligt og har respekt for forskellighed Vi er alle ligeværdige, men har ikke samme ansvar Barnet opnår kendskab til forskellige udtryksformer: (Præciseret læringsmål) Vi skaber rum og rammer ved at planlægge forskellige aktiviteter. Vi giver barnet mulighed for kendskab til forskellige materialer og teknikker. Vi inddrager ipad i kreative aktiviteter Vi danser, laver rytmik, synger, laver teater mm Vi tegner, maler, klipper og klistre mm Vi laver sansemotoriske aktiviteter f.eks. kartoffelmelsgrat, modellervoks Vi laver vendespil mm Børn med særlige behov: Vi arbejder anerkendende inspireret af ICDP-programmet. Vi tager udgangspunkt i barnets ressourcer, og har fokus på de gode relationer både til de voksne og børnene. For at barnet oplever sig som en vigtig del af fællesskabet, skal vi have fokus på at styrke det enkelte barns ressourcer. Alle børn er børn med særlige behov. Alle børn kan have perioder, hvor de har det svært. F.eks. hvor de bider, er særligt kede af det eller andet. Når vi oplever et barn i vanskeligheder går vi aktivt ind og forsøger at bryde uhensigtsmæssige mønstre. Vi guider og støtter barnet i udvikling af kompetencer og støtter op om hensigtsmæssige relationer så barnet oplever sig som en inkluderet del af fællesskabet. Vi har et godt tværfagligt samarbejde med vores kontaktpsykolog, talepædagog og fremskudt socialrådgiver, som vi afholder tværfaglige møder med hver 4. uge. Derudover har vi samarbejde med fysioterapeut og sundhedsplejerske. Vi har lavet en forældrepjece, der kort beskriver formålet med disse møder, da vi oplever, at nogle 13
forældre bliver bekymrede, når vi vil tage deres barn op på et møde. Forældrene er altid orienteret når vi videregiver oplysninger/søger rådgivning vedr. et barn. Når barnet nærmer sig 2 år informerer vi forældrene om, at vi påbegynder TRAS sprogtest. Har vi en sproglig bekymring i forhold til barnet, kontaktes talepædagogen. Ved behov opretter vi forskellige grupper: f.eks. sproggruppe, motorikgruppe mm. Vi har ligeledes et godt samarbejde med børnehaverne i vores nærmiljø, hvor vi f.eks. har mulighed for at personale fra vuggestuen følger barnet den første tid i børnehaven. Det kan også være, at vi besøger børnehaven fast i en periode inden opstart. Når vi skønner at det er hensigtsmæssigt, holder vi et netværks- eller overleveringsmøde med den aktuelle børnehave. For at i mødekomme at barnet skal have en mulighed for at starte på en frisk og uden nogle forventninger, lader vi ofte barnet starte i børnehave, før vi udveksler erfaringer. Vi laver individuelle handleplaner stuevis, når der er behov bl.a. for at beskytte de sårbare børn. Vi er i åben og ligeværdig dialog med forældrene og inddrager dem aktivt ved behov. Dokumentation og evaluering: Vi tager mange billeder. Dem laver vi opslag med, laver diasshow på vores medieskærm. Vi laver barnets bog med div. materiale vedr. det enkelte barn, som det kan tage med i børnehave. Derudover skriver vi praksisfortællinger som vi øver os på, skal i barnets bog i en let læselig version, som kan læses for barnet - gerne sammen med barnets forældre og til vores brug til at evaluere vores praksis. Vi bruger tegn-på-læring som didaktisk redskab i til planlægning, dokumentation og evaluering af aktiviteter i årsplanen. De bruges også i forbindelse med vores fokuspunkter vedr. bmv: når barnet spiser, tager tøj på, og får skiftet ble. Dette kan vi løbende evaluere på: kan barnet selv øse op? Tager det selv tøj på? Vi øver os i at bruge ipads som dokumentationsværkstøj. Vores læreplaner evalueres i både personalegruppen og bestyrelsen. Bestyrelsen skal godkende revidering af dem. 14