Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Datalogi.

Deltagere: Lars Døvling Andersen, Prodekan (Ordstyrer) Uffe Kjærulff, Studieleder Diana Frank, Skolesekretær Lone Leth Thomsen, Studienævnsformand Kristian G. Olesen, Institutleder Sebastian Bue Rakov, Kvalitetskonsulent Pia Nielsen, Fuldmægtig (referent) Fakultetskontoret for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Uddannelsessekretariatet Sebastian Bue Rakov Telefon: 9940 9681 Email: sbr@adm.aau.dk Dato: 11.12.2015 Sagsnr.: 2015-412-00195 Referat af møde om selvevalueringshandlingsplaner for Studienævn for Datalogi. Indledende Mødet tager udgangspunkt i selvevalueringshandlingsplanerne (som i år 1 af selvevalueringsprocessen er udarbejdet af studielederen i samarbejde med studienævnsformanden og næstformanden for studienævnet på baggrund af selvevalueringsrapporten og selvevalueringsmødet) samt opmærksomhedspunkterne vedr. årets studienævnsrapport identificeret pba. bl.a. fakultetets grænseværdier. Dagorden, møde og referat er opbygget på baggrund af den udarbejdede handlingsplan, hvor skole, studienævnsformand og næstformand for studienævnet har beskrevet, hvilke strategiske tiltag eller konkrete handlinger som skal igangsættes. Hvert punkt i handlingsplanen drøftes på mødet. Til sidst drøftes nøgletalsvurderingen vedr. studienævnsrapporten for studienævnet, hvor opmærksomhedspunkter for både uddannelser, der har gennemgået selvevaluering (i relation til udkastene til handlingsplaner) og uddannelser som ikke har været igennem selvevaluering, drøftes. Mødets konklusioner udmøntes i en eventuel justering af det konkrete studienævns handlingsplan (herunder pba. årets studienævnsrapport) samt eventuelt opfølgning på opmærksomhedspunkter i studienævnsrapporten for uddannelser, der ikke har været igennem selvevaluering. For punkterne hvor der i referatet ikke fremgår yderligere bemærkninger, er handlingsplanen godkendt/taget til efterretning. Dagsorden 1. Handlingsplan for bacheloruddannelserne i datalogi, software, informatik og informationsteknologi 2. Handlingsplan for kandidatuddannelserne i datalogi, software, informatik, it-design og applikationsudvikling, datahåndtering, indlejrede softwaresystemer og maskinintelligens 3. Handlingsplan for masteruddannelsen i it 4. Studienævnsrapport 2015 a. Giver opmærksomhedspunkterne vedr. Studienævnsrapport 2015 anledning til justering af handlingsplanerne? b. Drøftelse af opmærksomhedspunkter vedr. Studienævnsrapport 2015 for uddannelser, der ikke er under selvevaluering 5. Konklusion og videre proces 6. Evaluering af processen

Referat 1. Handlingsplan for bacheloruddannelserne i datalogi, software, informatik og informationsteknologi 1) Handlingspunkt 1 Nøgletal for kvalitet: Mere ligelig kønsfordeling. Mål: Andelen af kvinder optaget i 2018 er mindst 10%. Mere fokus i beskrivelser af uddannelserne på aspekter, som kvinder vægter (anvendelse og karriere) Samarbejder med gymnasier Camps om it for piger i gymnasiet Generelt fokus på at ændre offentlighedens syn på it-uddannelser mv. UK fortæller, at der lidt sporadisk er gjort forskelligt i perioder, men at det aldrig rigtig har haft den ønskede effekt. Den skæve kønsfordeling har været drøftet med aftagerpanelet, som også mener, at der bør gøres noget. Bl.a. fordi der er mangel på arbejdskraft, så der går talentmasse spildt ved kun at rekruttere blandt mænd. Samtidig er det problematisk, at det kun er mænd der udvikler den teknologi, som vi alle bruger. Der er så småt påbegyndt et samarbejde med gymnasier og der er planlagt at lave en camp om it for piger i gymnasiet. Tilsvarende camps har med succes været afholdt i blandt andet Norges teknisk-naturvitenskapelige universitet i Trondheim og på Århus Universitet. Studienævnet er i færd med at rekruttere nogle af deres kvindelige studerende til at deltage i arbejdet med campen. Studienævnet regner med at igangsætte yderligere samarbejde med gymnasierne, og overvejer bla. om der kan give støtte eller på anden vis samarbejdes om 3.g elevernes SRP-forløb (studieretningsprojekter). Der er således flere ting i støbeskeen, og der er en bevidsthed om, at der skal et grundigt arbejde til, hvis man skal lykkes med at opnå et mål om et fremtidigt optag på 10% kvindelige studerende. LLT bemærker, at man skal passe på ikke at fokusere så meget på de kvindelige studerende, at det bliver til gene for dem, og sådan at de føler, at deres køn kommer mere i centrum end deres faglighed. KGO nævner, at informatik muligvis kommer mere i fokus i en kommende gymasiereform, hvilket måske kan have effekt og som af flere grunde er værd at undersøge nærmere. KGO fortæller, at man på AU fortæller, at det er vanskeligt at vurdere, om deres camps for piger konkret fører til flere kvindelige studerende. Samtidig påpeger de, at den type tiltag i lige så høj grad handler om at forny sig og bevare interessen hos pressen, potentielle studerende mv. 2) Handlingspunkt 2 Nøgletal for kvalitet: Andelene af studerende, der falder fra pga. lav motivation, for dårlige faglige forudsætninger og dårligt match mellem forventninger og studiets indhold, skal holdes på et minimum. Gives bedre indblik på 1. semester i uddannelse og karrieremuligheder Laves analyse af effekt af eventuelt skærpede adgangskrav + om der skal indføres øgede adg.krav Understrege de høje krav til matematikkundskaber LLT fortæller, at de nye semesterkoordinatorer på første studieår er meget opmærksomme på problematikken vedrørende frafald og årsagerne hertil. LDA nævner, at CDIO-metoden ( Conceive, Design, Implement og Operate ) måske er en god vinkel i relation til at give et tidligt indblik i uddannelse og karrieremuligheder, idet metoden netop fordrer, at man introduceres til ingeniørfaget tidligt i uddannelsesforløbet. UK nævner, at der er dialog om at udvikle PBL, og at CDIO her er et interessant element. KGO mener, at der bør være luft i det nuværende PBL-forløb til at indtænke et kursus om ingeniørfaglighed (CDIO). LDA stiller dog spørgsmål ved, om der er hul til det, da der stilles stadigt større krav til, hvad der skal lægges ind i PBL-forløbet. Det skrives i handlingsplanen, at der fortsat arbejdes på at udvikle PBL-forløbet og at CDIO overvejes i den forbindelse. Side 2 af 8

LDA spørger, om der på dette studienævn, ligesom på andre, også er en opfattelse af, at der er flere individualister blandt de studerende, og at gruppearbejdet ligefrem kan skræmme folk væk. LLT svarer, at der måske er flere der gerne vil arbejde alene. Tidligere ville de øvrige i gruppen kunne løfte en enkelt, der havde det vanskeligt med gruppearbejdsformen, men nu er der ofte måske tre der skal løftes i den samme gruppe. LLT angiver, at man til tider kan have en fornemmelse af, at de der falder fra, faktisk er de studerende der har de bedste forudsætninger, men som netop falder fra, fordi der er for mange, der ikke arbejder seriøst i gruppearbejdet. UK siger, at det samtidig er problematisk, at de studerende ikke altid har så stærke faglige kompetencer fra ungdomsuddannelsen. Næsten 1/3 kommer med en matematikkarakter på højest 4. LLT nævner, at der måske i højere grad skal sikres en mere klar forventningsafstemning ift. kundskaber såvel som forventet/ nødvendig arbejdsindsats. Hun angiver, at der til tider er en utilfredsstillende arbejdsindsats på de første semestre af særligt BA i software og desuden en selvforståelse i retning af, at alle softwareingeniører jo kommer i job, uanset karaktergennemsnit mv. LLT fortæller desuden, at der for flere år siden er lavet en aftale om, at de decentrale studievejledere skal sørge for at vise sig jævnligt på Strandvejen, så de lærer de studerende at kende og så de blandt andet kan vejlede dem i, hvilken arbejdsindsats der er nødvendig at lægge i uddannelsen allerede fra starten. Denne aftale med studievejlederne skal der løbende følges op på, så de fortsat handler på den. Punktet ønskes ikke indskrevet i handlingsplanen. De foreslåede handlinger under dette punkt godkendes således, og der arbejdes videre på at udvikle PBLforløbet, som del af at øge kendskabet til uddannelsen allerede på første studieår. 3) Handlingspunkt 3 Nøgletal for kvalitet: Andelene af studerende som gennemfører bacheloruddannelsen på normeret tid og normeret tid plus et år bør hæves. Andelene bør mindst være på niveau med TEKNAT-gns. Lave analyse af mulige årsager og handle derefter. KGO nævner, at der måske burde laves en indsats i retning af at lære de studerende noget studieteknik ift hvordan man læser og hvordan man tilegner sig viden indenfor det teknisk-naturvidenskabelige område. UK og SBR diskuterer, at der er en problematik i, at de frafaldne i QV opgørelsen indgår i beregningen af gennemførsel. Det skaber forvirring og gør det unødvendigt kompliceret at analysere på gennemførslen. UK foreslår, at nøgletallene for effektivitet og færdiggørelse korrigeres for frafald således, at man undgår at skulle forholde sig til lav effektivitet og lav grad af færdiggørelse til normeret tid, hvis disse skyldes stort frafald. SBR siger, at der godt specifikt for dette studienævn kan laves et mål på, hvor lang tid de studerende der faktisk har gennemført har været om det. Altså en opgørelse, som er renset for frafaldne studerende. Det skrives i handlingsplanen, med fakultetet som ansvarlig. UK og KGO anfører, at de mener, at det i arbejdet med nøgletal er vigtigere at kigge på effektivitet end på færdiggørelse til tiden. 4) Handlingspunkt 4 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet: De studerende på 1. studieår bør i højere grad "møde studiet" fremfor først på 3. semester. Relevante forsknings-/undervisningsmiljøer involveres i højere grad på de første semestre. Initiativer under handlingspunkt 2 forventes desuden at bidrage til målet Det bliver nævnt, at problemet i høj grad er politisk, da studienævnet ønsker at rekvirere undervisning hos de relevante miljøer på første studieår, men får at vide, at de ikke må. UK fortæller, at der blandt andet er en forskningsgruppe på datalogi, som man gerne vil bruge til at lade de studerende møde faget. Men, man møder modstand i PV-gruppen, hvor man mener, at der kun skal være undervisere på forløbet, som indgår i gruppens forskning. Det bliver nævnt, at det p.t. desuden er sådan, at PVgruppen skal godkende, hvis andre skal ind og afholde forløb på første studieår. Det forhindrer en aktiv indsats i retning af, at få relevante forskningsmiljøer ind og introducere de studerende for deres kommende uddannelse. Side 3 af 8

Det bliver desuden nævnt, at de studerende melder tilbage, at de ikke får det ud af PV-kurset, som man kunne ønske. Kritikken er mest udtalt på IT og informatik, hvor kontekstualitet i forvejen er indlejret i uddannelsen, og derfor kan virke som en gentagelse. Det skrives ind i handlingsplanen, at der skal følges op på problematikken i dialog med PV-gruppen. PVgruppen inviteres til møde med studienævn og koordinatorer. UK skrives på som ansvarlig for punktet. 5) Handlingspunkt 5 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet: Udviklingen i tildeling af grupperum bør overvåges og kvaliteten sikres. Løbende overvågning og drøftelse af muligheder (under hensyntagen til økonomi) SBR påpeger, at handlingsplanen bør gøres mere konkret på dette punkt ift. hvornår og hvordan drøftelser mv. skal foregå og hvilke handlingsmuligheder der konkret er. KGO fortæller, at instituttet prøver at inddrage de studerende i problematikken vedrørende grupperum og at man desuden prøver at indtænke de pædagogiske forsøg der har været ift. forsøg med grupperum KGO fortæller, at der har været nedsat et udvalg, der har lavet et katalog med ideer. Der bør laves en gruppe, der skal indgå i et fælles udvalgsarbejde på tværs af studienævn for at afdække problematikken. I gruppen er det vigtigt at institut og studienævn tænker det som et fælles ansvar fremfor at forvente, at ansvaret ligger hos den anden part. Det skrives i handlingsplanen, at der skal forsøges nedsat en gruppe på tværs af studienævn til at arbejde med grupperumsproblematikken. KGO skrives på som ansvarlig på punktet. LLT påpeger, at studienævnet er imod en løsning, hvor mangel på grupperum betyder, at man blot fjerner grupperum på enkelte semestre. Det er bedre med forsøg på pædagogiske tiltag og mere helhedsorienterede løsninger. LDA fortæller, at man på Planlægning og Geografi har fortalt, at man efter nogen startvanskeligheder nu har et bookingsystem der fungerer. Det diskuteres, at det er en god ide at tage kontakt til dem, men at man skal være opmærksom på, at der måske er forskellige arbejdsformer og kulturer i de to studienævn, således at et tilfredsstillende bookingsystem i eet studienævn, måske ikke fungerer hensigtsmæssigt i et andet. 6) Handlingspunkt 6 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet: BAIT og INF: De studerendes relativt lave scorer på forventningsindfrielse, fagligt niveau (kun INF), fagligt indhold (kun INF) og sammenhængen i uddannelsen bør analyseres. Mål om Score på ca.samme niveau som for DAT og SW. Identifikation af årsager til lave scores Eliminering/ reduktion af årsager o Flerfaglighed kan være en årsag LLT påpeger, at de studerendes scores ikke som sådan er dårlige, men blot ikke helt så høje som de øvrige scores. 7) Handlingspunkt 7 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet: BAIT og INF - Uklar rollefordeling mellem hoved- og bivejledere på 1. semester (oplevet af vejlederne) Afklaring af rollefordeling Jf. handlingspunkt 4 om PV. 8) Handlingspunkt 8 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet: Lave svarprocenter på undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer. Lave aftale om procedure for indhentning af svar for semester- og undervisningsevalueringer Lave aftale om procedure for indhentning af svar for uddannelsesevalueringer o Vigtigt at få semesterkoordinatorerne involveret Side 4 af 8

UK fortæller, at man påtænker at gennemføre, at semesterkoordinatorer skal bede de studerende udfylde evalueringen på det første møde ved semesterstart. LLT fortæller, at de studerende siger, at de bare svarer middel i de fleste spørgsmål, hvis det bliver tvunget / presset til at besvare. SBR fremfører, at metoden med at give tid imens de studerende alligevel skal være til stede, i andre tilfælde har vist sig at virke. LDA foreslår, at man inden besvarelsen forsøger, at engagere de studerende i en debat, så de er motiverede til at besvare spørgsmålene. SBR angiver, at det desuden er vigtigt at tydeliggøre overfor de studerende, at evalueringerne faktisk bliver brugt til noget. KGO fortæller, at studienævnet er gode til at formidle til de studerende, hvordan evalueringerne bliver brugt. LLT fortæller, at de studerende melder tilbage til hende, at de ikke får svaret på spørgsmål fra instanser eller personer, som de ikke kender. Det skal derfor overvejes, om afsenderen skal være eksempelvis en studiesekretær. De foreslåede handlinger under dette punkt godkendes således, og der arbejdes videre på at motivere de studerende til højere svarprocent. 9) Fravalg Fravalg I forhold til de i selvevalueringsrapporten nævnte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter er det fravalgt at kigge nærmere på 6.-semesterstuderendes relativt lavere scorer i forbindelse med uddannelsesevalueringer vedrørende: - vurdering af egen problemanalysekompetence (DAT og SW) - oplevelse af studiebelastningen (DAT, SW og BAIT) - sammenhængen i uddannelsen (DAT) da det vurderes, at scorerne ikke er så lave (pænt over middel), at det retfærdiggør, at der bruges ressourcer på at adressere evt. underliggende årsager. Desuden er det fravalgt at medtage det i rapporten nævnte forbedringspotentiale, der vedrører et lettere øget optag (af dygtige studerende) på DAT og INF, da dette potentiale forventes indfriet i forbindelse med initiativer under punkt 1. 2. Handlingsplan for kandidatuddannelserne i datalogi, software, informatik, it-design og applikationsudvikling, datahåndtering, indlejrede softwaresystemer og maskinintelligens 1) Handlingspunkt 1 Nøgletal for kvalitet: Optaget er meget lavt på DE, ESS og MI, og det bør diskuteres om uddannelserne skal opretholdes. Uddannelserne er desuden specialiseringer af kandidatuddannelsen i datalogi. Drøftelse i institut og studienævn om uddannelsernes fortsatte selvstændige eksistens: 1. nedlæggelse 2. nedlæggelse og indlejring i kandidatuddannelsen i datalogi 3. fortsættelse som selvstændige uddannelser, men med markantøgede optag Hvis 2: Kandidatuddannelsen i datalogi (og kandidatuddannelsen i software?)udbydes fremover på engelsk LDA påpeger, at punkt 3 vedrørende fortsættelse som selvstændige uddannelser, er urealistisk, da det lige nu peger i retning af, at studienævnene skal reducere uddannelsesporteføljen. Der er en forventning om, at det ikke vil møde megen modstand at nedlægge DE, ESS og MI. Ingen af uddannelserne har optag på over 5. Der er enighed om, at man foreløbigt afventer en melding fra niveau 1 vedrørende planerne for at tilpasse uddannelsesporteføljen. Det skrives i handlingsplanen. 2) Handlingspunkt 2 Nøgletal for kvalitet: Potentiale for øget optag af kvinder på IDA. Mål: Mindst 50% af optagne er kvinder I præsentationen af uddannelsen lægges i højere grad vægt på aspekter, som kvinder lægger vægt på (fx anvendelse, karrieremuligheder) Side 5 af 8

Der er ikke helt enighed om der er potentiale for det angivne mål på IDA (tidl. softwarekonstruktion). Handlingspunktet slettes fra handlingsplanen. 3) Handlingspunkt 3 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet: De INF-studerendes relativt lave scorer på sammenhængen i uddannelsen bør analyseres Analyse af årsag til relativ lav score Evt. tiltag for at øge sammenhængen i uddannelsen Se tilsvarende punkt for bachelor. Studienævnet arbejder på det. Uddannelsesgruppen involveres. 4) Fravalg I forhold til de i selvevalueringsrapporten nævnte forbedringspotentialer/opmærksomhedspunkter er det fravalgt at kigge nærmere på 10.-semesterstuderendes relativt lavere scorer i forbindelse med uddannelsesevalueringer vedrørende: forventningsindfrielse (INF) uddannelsens faglige indhold og faglige niveau (INF) sammenhængen i uddannelsen (DAT, INF og SW) da det vurderes, at scorerne ikke er så lave (pænt over middel), at det retfærdiggør, at der bruges ressourcer på at adressere evt. underliggende årsager. Desuden er det fravalgt at medtage det i rapporten nævnte forbedringspotentiale, der vedrører et lettere øget optag på INF, da dette potentiale (på længere sigt) forventes indfriet i forbindelse med initiativer for at få flere kvinder til at vælge de datalogiske uddannelser; jf. punkt 1 under handlingsplaner for bacheloruddannelserne. 3. Handlingsplan for masteruddannelsen i it 1) Handlingspunkt 1 Nøgletal for kvalitet: Direkte markedsføring af udvalgte fagpakker eller enkeltfag overfor vores kandidater, som overbygning på deres kandidatuddannelse. Mål: Større volumen i EVUaktiviteter samt aktiv efteruddannelse af vores kandidater Direkte kontakt til dimittender Der er usikkerhed om, hvorfor der under Opmærksomhedspunkter er angivet evt. adgangsbegrænsning. Opmærksomhedspunktet fjernes fra handlingsplanen. Det blev diskuteret, at det vil være hensigtsmæssigt i højere grad at markedsføre muligheden for at tage enkelte fag på en master fremfor hele forløbet, da der ofte er et ønske om dette. 2) Handlingspunkt 2 Undervisningens og studiemiljøets kvalitet: Evaluering af den samlede masteruddannelse (à la uddannelsesevaluering for heltidsuddannelserne). Mål: Inddragelse af udsagn fra masterstuderende evalueringen hele uddannelsesforløb. Inkludering af spørgsmål om den studerendes samlede oplevelse af masteruddannelsen i forbindelse med evalueringen af masterspecialet. o Relativt få studerende gennemfører en fuld masteruddannelse Punktet i handlingsplanen blev godkendt uden yderligere kommentarer. 3) Fravalg Ingen ift selvevalueringsrapportens opmærksomhedspunkter UK nævnte som en generel bemærkning, at selvevalueringsskabelonen passer dårligt til masteruddannelser. SBR fortalte, at man løbende overvejer, men at der ikke har været ressourcer til at lave en særskilt procedure/ skabelon for masteruddannelserne. 4. Studienævnsrapport 2015 a. Giver opmærksomhedspunkterne vedr. Studienævnsrapport 2015 anledning til justering af handlingsplanerne? Side 6 af 8

Deltagerne diskuterede om frafald og generelt pres på uddannelsens ressourcer, giver anledning til overvejelser om at optage færre. Det diskuteres, om der skal tages færre ind, da mange falder fra og der er pres på grupperum og mangel på vejledere/vip. Det bliver fremført, at der er jobs til dem der bliver færdige, så på den baggrund bør man optage dem man kan ift. egen kapacitet. Deltagerne diskuterede muligheden for karakterkrav på uddannelsen. UK spørger ind til, om man kan forvente positiv respons, hvis man beslutter at søge om at indføre adgangskrav. LDA siger, at processen kører ift School of Engineering and Science, og at dekanen ikke er afvisende for adgangskrav. UK fremlægger, at man kunne overveje at kræve et gennemsnit på 4 og på enkelte uddannelser en matematikkarakter på 4. Det skrives i handlingsplanen, at UK fortsætter overvejelser og dialog om eventuelle optagelseskrav. Der rejses et spørgsmål om, hvorvidt man må karakteroptimere sin studentereksamen i enkelte fag. Fakultetet har efterfølgende undersøgt dette. Retningslinjerne kan findes i Bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen). Yderligere oplysninger findes desuden på www.gsdanmark.dk og på www.ug.dk. Gymnasial supplering kan i følge ovenstående kilder bruges til supplering i ét eller flere fag på bestemte niveauer, som man mangler for at komme ind på en konkret videregående uddannelse. Der er også mulighed for at karakterforbedre, hvis man har dumpet faget på sin ungdomsuddannelse eller hvis man har brug for at forbedre karakteren i et fag for at opfylde et fagspecifikt minimumskarakterkrav. Den opnåede karakter vil ikke påvirke det eksamensgennemsnit, som man bliver vurderet på i kvote 1. LLT fremfører at hun oplever, at det er en anden type studerende der kommer ind på software end på f.eks. datalogi. De kommer blandt andet ind med et lavere matematikniveau og en manglende viden om, hvor megen matematik uddannelsen i virkeligheden kræver. En klar forventningsafstemning i ansøgningsfasen er således fortsat vigtigt at fokusere på. LDA nævner, at det ikke kan godtages som forklaring, når studienævnet i nøgletalsvurderingen blot skriver, at effektiviteten kun ligger en smule under grænseværdien. Hvis effektiviteten ligger under, skal der handles på det. I studienævnsrapporten er effektiviteten for maskinintelligens angivet til 0,58. Iflg. studienævnet er tallet beregnet på baggrund af 7 studerende, hvor de mener, at det korrekte tal er 4 studerende, der alle har bestået alt. Tallene i SN-rapporten om effektivitet tjekkes derfor for Maskinintelligens. Bortset fra det nævnte punkt vedrørende optagelseskrav, blev det konkluderet, at Studienævnsrapport 2015 ikke gav anledning til ændring af selvevalueringshandlingsplanen. b. Drøftelse af opmærksomhedspunkter vedr. Studienævnsrapport 2015 for uddannelser, der ikke er under selvevaluering 5. Konklusion og videre proces Fakultetet sender referat til skole og øvrige deltagere. Skolen justerer handlingsplanen på pba. mødets konklusioner og fremsender den godkendte version til Fakultetet senest den dato, som Fakultetet udmelder ved fremsendelse af referatet. Herefter påbegynder Fakultet arbejdet med Dekanens uddannelsesberetning til Direktionen. På mødet har der især været fokus på øget optag af kvinder på uddannelserne, frafald og gennemførsel på især bacheloruddannelserne, problematikker ift. at lade de studerende møde uddannelsen allerede på 1. studieår, samt mulighed for nedlæggelse eller sammenlægning af uddannelser Side 7 af 8

Evaluering af processen UK siger, at det er en fordel, at man overordnet får øje på nogle ting ved processen, som man måske ikke havde set ellers. Modsat er der også ting, som er vanskelige at få behandlet godt nok i studienævnet. Derfor er det vigtigt, at processen skæres yderligere til, så det er helt tydeligt hvilke data og hvilke emner man analyserer. UK nævner, at man eksempelvis fremadrettet kan vælge at fokusere på frafald og effektivitet i stedet for gennemførsel, da det vil være med til at skabe bedre overblik. SBR fortæller ift nøgletal, at kvalitetssikringsgruppen vil indstille overfor kvalitetssikringsstyregruppen, at der fremover ikke skal analyseres på de samme tal år efter år. Tanken er, at man fremadrettet gerne vil kunne nøjes med at analysere på det seneste startår, der har haft mulighed for at gennemføre på normeret tid. Således vil det blive muligt at flytte fokus til de seneste årgange fremfor dem som er på vej ud af uddannelsessystemet. LLT nævner, at det har været godt for behandlingen i studienævnet, at der denne gang er færre selvevalueringsrapporter. KGO mener ikke, at det hjælper nogen at generere mange rapporter, og efterspørger en forklaring på hvorfor de ikke må samles yderligere. UK supplerer med, at han mener, at man risikerer at miste overblikket ved at få for mange rapporter. SBR anfører, at det er vigtigt at finde det rette niveau. Rapporterne kan slås sammen hvor det giver mening og hvor uddannelserne har et vist sammenfald. Samtidig skal man passe på ikke at lave selvevalueringer på et for aggregeret niveau, da den enkelte uddannelse skal selvevalueres ifølge universitetets procedurer. KGO nævner, at der bør laves en selvevalueringsskabelon specifikt for masteruddannelser, da der er alt for meget i skabelonen, der ikke er relevant for masteruddannelserne. UK påpeger, at der lægges mange kræfter i selvevalueringsrapporterne, og spørger derfor ind til, om eksempelvis data om forskningsdækning anvendes efterfølgende. LDA forklarer, at selvom det ikke er behandlet yderligere til selvevalueringsmøderne, så er det oplysninger, der er særdeles vigtige i andre dele af systemet. Side 8 af 8