ØkonomiNyt nr. 8 2008 Finanskrisen Det liberaliserede mar ked Likviditets og kapitalkrise Den kommende rentetilpasning Fast forrentede lån Valuta Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle situation Finanskrisen Vi har udarbejdet nedenstående figur, som viser den økonomiske udvikling i grove træk. Den første søjle viser den årlige procentuelle prisudvikling på boliger på det danske marked, den midterste søjle viser den procentuelle udvikling i det danske bruttonationalprodukt, og den sidste søjle viser den procentuelle stigning i landbrugets aktiver. Der findes ingen opgjorte tal i landbruget aktiver for 2008. Udvikling i boligværdier, landbrugsaktiver og BNP 40 År lige % stigninger 30 20 10 0 10 2003 2004 2005 2006 2007 2008 Stigning i boligværdi Stigning i BNP Stigning i landbr. aktiver År Tager vi udviklingen i bruttonationalproduktet, og sætter dette måltal op som den generelle realøkonomiske udvikling, så viser udviklingen i boligværdi og landbrugets aktiver en stigning der ligger langt over, den årlige realøkonomiske udvikling. Rent matematiske vil udligningen af søjlerne til den realøkonomiske balance kunne beregnes, og dermed vil forventningerne til faldet også kunne beregnes. Hvor stort faldet bliver og over hvor mange år, er dog usikkert, dels betyder den bagvedliggende gældssætning og forrentningen heraf meget for en afbødning af faldet, mens faldet i væksten og den menneskelige negative holdning kan forstærke faldet.
Trækker krisen ud, og bliver den negativ, kan der nemt gå 8 år, før balancen vil indfinde sig. Dansk Økonomi er robust, og der bør være rigeligt af ressource til at kunne afbøde det økonomiske falds varighed til 3 5 år. Vil landbruget få samme rutsjetur som boliger? Det spørgsmål er noget kompliceret, dels dækker den ekspansive udvikling jo rent faktisk en produktion med et forventet afkast. De mest sårbare landbrugsøkonomier er naturligvis på de landbrug, der har haft den højest vækstrate. og som har etableret sig indenfor de sidste 3 4 år. Betydelige dele af landbruget er velkonsolideret og vil derfor også være robuste til en nedskrivning af værdierne. Det vil alene være evnen til at forrente og skabe positiv likviditet, der vil give overlevelse, selvom nogle bliver tekniske insolvente. Det liberaliserede mar ked Vi har i de seneste år hørt meget om WTO forhandlinger og om hvor vigtigt, det er med et liberaliseret marked for penge, råstoffer, arbejdskraft og fødevarer. Det har været argumentet, at en fuldstændig liberalisering vil give billigere fødevarer og hjælpe de fattige lande til at afsætte deres produkter. De sidste år har om noget vist konsekvensen af det frie marked med betydelige tab til følge. De store pengefonde har haft frit spil til at gå i markedet og skabe betydelige ændringer i prisstruktur ved ændret udbud og efterspørgsel. Der er rigtig mange, der har ladet sig friste af at gå ind i parallelle spekulationer men med så lille kapital, at dette ikke påvirker de helt store penge fondes spekulationer. Da markedet ved en fuldt liberalisering bliver uforudsigelig, og da vi borgere er de små, er det næsten kun held, der kan give gevinster, medens der er betydelig tabsrisiko. Landmænd skal derfor tænke sig meget grundigt om, før der etableres spekulationsforretninger. Likviditets og kapitalkrise Det seneste halve år har jf. ovenstående givet voldsomme dønninger i den generelle økonomi. Vi har gennem nogen tid kunnet forudse, at der ville komme en økonomisk nedtur. Spørgsmålet var, hvornår nedturen mere konkret ville sætte ind, og hvor kraftig den ville blive. Vi må nu erkende, at nedturen har meldt sin ankomst, og at den måske bliver mindst lige så kraftig, som vi kunne frygte Optræk til den generelle økonomiske krise har umiddelbart medført en likviditetskrise (mangel på likviditet og høj pris for at stille likviditet til rådighed) som følge af dels stor økonomisk usikkerhed og dels direkte mangel på penge som følge af, at mange lån ikke har kunnet tilbagebetales, fordi låntagningen ikke har stået mål med et realistisk afkast. Vi kan have en tro på, at likviditetskrisen vil blive afgrænset til en forholdsvis kort periode, medens den generelle økonomiske nedtur godt kan forløbe over en noget længere periode.
Mangel på likviditet og generel usikkerhed har givet et voldsomt pres på renteudviklingen, og renterne har i en periode været stigende og skabt endnu mere nervøsitet. Det ser nu ud til, at det største pres er overstået efter gennemførelse af diverse hjælpepakker, og at renten nu igen er vigende. Men der vil stadig være betydelig usikkerhed vedr. renteudviklingen på kort sigt, medens der på længere sigt generelt må forventes en nedgang i renten som følge af voldsom afmatning i den økonomiske vækst. Et lavt renteniveau vil være nødvendigt for igen at sætte gang i den økonomiske vækst. Den kommende rentetilpasning For mange vil den foranstående refinansiering af F1 lån være af stor betydning. Som det ser ud nu, tyder meget på, at renteniveauet er faldende, og fortsætter udviklingen kan vi forvente en F1 rente for 2009, der er lavere end den, vi har haft i 2008. Der skal dog ikke meget forøget uro til, før renteniveauet igen kan presses op ad. Realkreditinstitutionerne har skrevet til låntagere med meddelelse om, at såfremt man ønsker omlægning til anden lånetype, skal man meddele dette inden 28. nov. 2008. Hvis ikke man foretager sig noget vil refinansieringen foregå automatisk til et tilsvarende lån. Da trenden i renteudviklingen er nedad, skal vores anbefaling for F1 lån i kr på nuværende tidspunkt være, at man ikke foretager sig noget og dermed på normal vis får refinansieret til samme lånetype (F1) som tidligere. Hvis man er usikker på renteudviklingen frem til dec. måned og i øvrigt er tilfreds med den aktuelle rente, kan man evt. vælge at låse renten fast til den nu aktuelle rente, hvilket formentlig vil koste et mindre tillæg til aktuel rente. I forbindelse med refinansieringen af F1 lån har man mulighed for at vælge, om kursen skal fastlægges på en enkelt børsdag eller som gennemsnit over f.eks. 10 børsdage. Har man et særligt ønske her, skal dette meddeles til realkreditinstituttet senest 28. nov. 2008. Situationen for F1 lån i EUR kan være noget mere usikker. Markedet for korte obligationer i EUR har i den seneste tid været meget usikker, og dermed vil der også være en betydelig usikkerhed vedr. refinansiering af F1 lån i EUR. D.d vil renten på F1 lån i EUR være ca. 5,0 % (stor usikkerhed!), hvilket er ca. 0,5 % enh højere end tilsvarende lån i DKK til trods for, at renteniveauet i EUR generelt er lavere end i DKK. Har man f.eks. F1 lån i EUR kan man overveje følgende: 1. Omlægge sine F1 lån til DKK, nyt pantebrev skal tinglyses. Ved indfrielse af lån i EUR kan tidligere ikke fratrukne låneomkostninger formodentlig give et skattemæssigt fradrag 2. Kontakte realkreditinstituttet for at få oplyst en rente på lånet her og nu og så fastlåse denne rente, hvis man synes denne er OK! 3. Afvente normal refinansiering i dec. måned
Pengemarkedsrente lån Cibor 3 og 6 og Euribor 3 og 6 er baseret på lange obligationer med variabel rente, og disse lån skal således ikke refinansieres, men skal blot rentetilpasses i henhold til udviklingen i Cibor renten og Euribor renten. Her skal man ikke foretage sig noget med mindre, man af andre grunde ønsker lånet omlagt. En omlægning til anden lånetype vil kræve nyt pantebrev m.v. Fast forrentede lån En høj rente er generelt lig med lave kurser på obligationer, og kursen på fastforrentede obligationer har i den seneste tid være meget lave. Renten på fastforrentede lån har i den seneste tid også været faldende og dermed har kursen på fastforrentede obligationer været stigende. Tror men fortsat på et faldende renteniveau, kan det stadig overvejes at indfri fastforrentede lån og omlægge til variabelt forrentede lån og dermed score en kursgevinst. Det kan ikke anbefales f.eks. at omlægge fra 4 % obligationer til 6 (eller 7) % obligationer. Valuta Lån i fremmed valuta kan i princippet opnås enten som egentlig lån eller gennem en swap. Ved at tage lån i fremmed valuta påtager man sig en yderligere risiko ud over renterisikoen. Man påtager sig også en valutarisiko. Ligesom der har været stor uro på rentemarkedet, har der også været stor uro på valutamarkedet, hvor DKK generelt har været under pres med den konsekvens, at mange valutaer er steget i forhold til DKK. Det gælder f.eks. CHF, JYP og USD. Denne situation kan være værd at overveje! Er det nu, vi evt. skal tage lån i f.eks. CHF, hvor renteforskellen til DKK er ca. 3,5 % enheder? Det skal understreges, at selv om vi synes, at CHF kursen er høj i forhold til tidligere niveau, kan der være mulighed for, at den stiger yderligere. Inden man evt. går ind i f.eks. et CHF lån, vil det være hensigtsmæssigt at få bekræftet en ikke stigende trend for CHF. Dette kan f.eks. ske ved, at CHF kursen komme under 50 dages glidende gennemsnit, som lige nu er beliggende ved en kurs på 485. Går vi i dag ind i valutalån, bør der udarbejdes en aktiv strategi for, hvordan man skal forholde sig under forskellige forhold. En strategi kunne være ikke at acceptere kurstab, hvilet så må medføre, at engagementet indfries, såfremt kursen stigen over indgangskursen, eller at der laves modgående terminsforretninger, hvis kursen stiger ud over indgangskursen.
Den økonomiske krises betydning for landbr ugets finansielle situation Den generelle økonomiske stramning og usikkerheden på det finansielle marked vil uundgåelig få betydning for landbrugsbedrifterne. Vi må forvente at komme ind i en periode, hvor muligheden for at skaffe likviditet (optage lån m.v.) vil blive væsentlig forringet, dels som følge af en generel likviditetsmangel og dels som følge af, at der sættes større og større spørgsmålstegn ved de egentlige værdier på landbrugsbedriften. Hvor der tidligere var tale om ekspeditionssager, vil der fremover blive stillet krav om dokumentation for værdierne samt mulighed for en tilstrækkelig grad af selvfinansiering. I nærmeste fremtid vil det også være meget afgørende, at der kan dokumenteres en tilfredsstillende likviditetsmæssig udvikling på bedriften. Umiddelbart vil der ikke blive fokuseret voldsomt på konsolideringen, men kan man ikke opfylde sine økonomiske forpligtigelser, må det formodes, at der vil blive fokuseret meget på effektiviteten på bedriften. Er der andre, der kan gøre det bedre? Er man i risikogruppe, må konsekvensen af ovenstående være: Fokus på effektiviteten Fokus på likviditet, alle ikke strengt nødvendige investeringer undlades Afdæk dit eventuelle likviditetsbehov og tag i god tid kontakt med banken Vurder dit finansielle beredskab (hvilke finansieringsmuligheder måtte der være?) Med henvisning til ovenstående og med faldende priser på landbrugsvarer kan der forventes et betydeligt pres på likviditeten på landbrugsbedrifterne i den kommende tid. For i god tid at få et overblik over et evt. likviditetsbehov kan det være en god idet spec. i år at få udarbejdet et budget, der viser den forventede likviditetsmæssige udvikling, således nødvendig likviditet kan sikres i god tid. Økonomiafdelingen