Et projekt udarbejdet af Maiken Julia Lonka & Lise Eeg Guldvang. 5. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet. Vejleder Janne Bang

Et projekt udarbejdet af Maiken Julia Lonka & Lise Eeg Guldvang 5. semester, Kommunikation, Aalborg Universitet Vejleder Janne Bang

Titel: Topledere i stiletter Tema: Kommunikation i organisationer Semester: Kommunikation 5. semester Projektgruppe: 4 Gruppemedlemmer: Synopsis: Dette projekt omfatter en kritisk diskursanalyse af to artikler. Der er to hovedformål med projektet. Først at undersøge hvordan kvindelige ledere italesættes i medierne, og dernæst har formålet været at undersøge hvilke samfundsmæssige forbehold denne italesættelse betinger. Lise Eeg Guldvang Maiken Julia Lonka Vejleder: Janne Bang Oplagstal: 4 Sideantal: 81 (normalsider: 50) Antal anslag: 119.400 Projektperiode: Efteråret/vinteren 2007 Afleveret den: 18. december 2007 Vores empiri er to medietekster; én fra bt.dk; Lever som enlig mor, der handler om Helle Thorning-Schmidt, samt en artikel fra borsen.dk; Kødgryder knuser karrieren, der omhandler problematikken om, at kvindelige ledere ikke lægger ansvaret på hjemmefronten fra sig. Disse to medietekster ligger til grund for vores efterfølgende analyse. Ved først at lave en tekstanalyse og analysere den diskursive praksis i teksterne skulle det vise sig, hvorledes de kvindelige ledere italesættes af medierne. Derefter skulle analysen af den sociale praksis kunne klarlægge hvilke samfundsmæssige forbehold italesættelsen betinger. Konklusionen deraf blev, at mens den ene artikel skaber forandring ét sted i samfundet, reproducerer den anden det ulige magtforhold mellem kvinder og mænd samt mellem privatliv og karriere.

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 INDLEDNING...2 KØNSBESTEMTE ORD...2 LIGESTILLINGEN...3 PROBLEMSTILLING...4 EMPIRIREDEGØRELSE...5 LEVER SOM ENLIG MOR...5 KØDGRYDER KNUSER KARRIEREN...7 KOMMUNIKATIONSFORSTÅELSE...9 METODE...11 EN KRITISK INDSTILLING OVERFOR SELVFØLGELIG VIDEN...13 HISTORISK OG KULTUREL SPECIFICITET...13 SAMMENHÆNG MELLEM VIDEN OG SOCIALE PROCESSER...13 SAMMENHÆNG MELLEM VIDEN OG SOCIAL HANDLING...13 SPROG OG SUBJEKT...14 STARTEN PÅ STRUKTURALISMEN...14 MICHEL FOUCAULTS BETYDNING FOR DISKURSANALYSEN...15 VALG AF METODE...17 KRITISK DISKURSANALYSE...18 DE FÆLLES TRÆK...18 DE SOCIALE OG KULTURELLE PROCESSER - OG STRUKTURERES KARAKTER ER DELVIS LINGVISTISK- DISKURSIV...18 DISKURS ER BÅDE KONSTITUERENDE OG KONSTITUERET...18 EMPIRISK ANALYSE AF SPROGBRUGET I EN SOCIAL SAMMENHÆNG...19 DISKURS FUNGERER IDEOLOGISK...19 KRITISK FORSKNING...20 NORMAN FAIRCLOUGH...20 FAIRCLOUGHS DISKURSBEGREB...20 FAIRCLOUGHS TREDIMENSIONELLE MODEL...23 KOMMUNIKATIVE BEGIVENHEDER OG DISKURSORDNER...24

INTERTEKSTUALITET OG INTERDISKURSIVITET...25 DISKURS, IDEOLOGI OG HEGEMONI...26 OPSAMLING...28 ANALYSE STRATEGI...30 TEKST...30 DISKURSIV PRAKSIS...33 SOCIAL PRAKSIS...34 ANALYSESTRUKTUR...35 ANALYSE...36 ANALYSE AF LEVER SOM ENLIG MOR...36 ANALYSE AF TEKSTEN...36 ANALYSE AF DISKURSIV PRAKSIS...46 OPSAMLING...48 ANALYSE AF KØDGRYDER KNUSER KARRIEREN...49 ANALYSE AF TEKSTEN...49 ANALYSE AF DISKURSIV PRAKSIS...55 OPSAMLING...57 LEVER SOM ENLIG MOR VS. KØDGRYDER KNUSER KARRIEREN...58 SOCIAL PRAKSIS...59 MAGTRELATIONER...60 KØNSROLLERNES UDVIKLING...63 REFLEKSION...65 KONKLUSION...66 MEDIERNES ITALESÆTTELSE AF KVINDELIGE LEDERE...66 SAMFUNDSMÆSSIGE FORBEHOLD...67 TEMARAMMEREDEGØRELSE...69 TEMARAMMEN...69 KURSERNES RELATION TIL TEMARAMMEN OG PROJEKTET...70 ORGANISATIONSTEORI OG ANALYSE...70 UNDERSØGELSES-, ANALYSE- OG INTERVENTIONSMETODIK (UAIM)...70

MUNDTLIG FORMIDLING OG PERSONLIG KOMMUNIKATION...71 ORGANISATIONSKONSULTATION...72 VIRKSOMHEDSØKONOMI (VALGFAG)...72 PROCESBESKRIVELSE...74 ANSVARSLISTE...76 LITTERATURLISTE...77 PRIMÆR LITTERATUR...77 SEKUNDÆR LITTERATUR:...77 HJEMMESIDER:...78

Forord Dette projekt er blevet udarbejdet på 5. semester Kommunikation i løbet af efteråret og vinteren 2007. Temarammen for semestret er Kommunikation i organisationer, og på baggrund heraf har vi arbejdet med diskurser om kvindelige ledere. Vores udgangspunkt er to artikler, som vi har taget fra henholdsvis Erhvervsbladet Børsen (borsen.dk) og BT (bt.dk). Vi vil gerne rette en stor tak vores vejleder Janne Bang for dygtig og faglig vejledning, samt for at tro på os hele vejen igennem forløbet, og altid være klar til diskussion om køn og kvindelige ledere. Derudover vil vi gerne rette en hjertelig tak til vores dejlige og forstående kærester, som har levet med vores op og nedture i forbindelse med arbejdet med projektet, og samtidig også har måttet undvære vores tilstedeværelse i perioder. God fornøjelse med projektet! 1

Indledning Vi kender vist alle det, at vi kan blive i tvivl, når vi ser et spædbarn; er det en dreng eller er det en pige? Ofte er det forældrene, der gør en indsats for at tydeliggøre barnets køn ved eksempelvis at give en lille pige en lyserød sparkedragt på. Dermed er vores omgivelser med til at præge os. En lille pige, der elsker at lege med dukker, finder hurtigt ud af, at det er sjovest at lege med andre, der har samme interesse. Og selvom der nok skal være nogle drenge, der gerne vil lege med, så er der flest piger, og derfor finder vi hurtigt sammen med andre af samme køn, fordi vi har de samme interesser. Det har hidtil været forbeholdt de kvindelige køn at dyrke sit udseende og bruge længere tid foran spejlet, men vi ser nu en tendens til, at mændene langsomt bevæger sig ind i denne zone. Inden for de seneste år er der kommet make-up til mænd på hylderne i butikkerne, og i Stockholm er der netop åbnet en forretning med smykker kun til mænd. Skønhedsaloner, der også kun er for mænd, blomstrer op i storbyerne, og er med til at skabe grobund for en ny subkultur af mænd, der går meget op i deres udseende; der er opstået en helt ny type mand den metroseksuelle mand. På samme måde er kvinderne begyndt at gå til kampsport og eksempelvis dukke op på fodboldstadions for at støtte deres favoritfodboldhold, ligesom mændene har gjort i mange år. Vi mener altid, at kønnene vil være opdelt i to forskellige sociale grupper, men udviklingen går i retningen af, at skellet mellem de to køn langsomt udtones. Det vil altså sige, at kønsrollerne ikke er skarpt adskilt på samme måde, som de tidligere har været. Men betyder det, at kønnene på nogle måder udviskes eller betyder det, at vi endnu ikke kender til deres nye form og nye mønstre? Kønsbestemte ord Mænd kan være mandlige og kvinder kan være kvindelige. Begge betegnelser er en præcision af kønnet. Det vil sige, at betegnelserne er ligestillede i den forbindelse, at der findes en beskrivelse med samme betydning. 2

Hvis vi derimod tager fat i ordet mandig er historien en anden. Ifølge Politikens Dansk Ordbog er definitionen på mandig følgende: 1. som har de egenskaber, fx styrke og mod, som regnes som ideelle for en mand. Hvor vi har ordene mandlige og kvindelige, der kan sidestilles med hinanden, har vi ikke noget ord der svarer til mandig. Vi har altså ikke et ord, der betegner nogle egenskaber, der regnes at være ideelle for kvinder. Ordet kvindig eksisterer ikke. Men er dette fordi, manden altid har været mennesket og kvinden har været kønnet det som er anderledes fra manden? Vi kan ikke lade være med at undre os over dette. Vi ser det samme fænomen i forbindelse med en karrierekvinde. En karrierekvinde er en kvinde, der prioriterer sin karriere højt, måske endda højere end familielivet. Hvis vi søger på ordet karrierekvinde på Google, får vi 9510 hits. Søger vi derimod på ordet karrieremand, får vi kun 2230 hits. Dette vidner om, at der i højere grad tales om karrierekvinder end karrieremænd. Vi mener, at dette er fordi det i flere århundrede har været manden, der gik på arbejde, mens kvinden blev i hjemmet og gjorde rent, passede børn og lavede mad. Det er nu så indgroet i vores kultur, at mændene går på arbejde, og kun i meget sjældne tilfælde er hjemmegående. Ligestillingen Det var først den 5. juni 1915, at danske kvinder fik stemmeret 1, og dermed fik indflydelse på samfundet. Før kvinderne kom på arbejdsmarkedet, var de ikke en direkte arbejdskraft for samfundet, men mere en ressource, der skulle holde sammen på familien og hjemmet. Kvinderne har endnu ikke opnået fuldstændig ligestilling, men der er sket meget de seneste år. Efterhånden som ligestillingen mellem mænd og kvinder vandt indpas begyndte kvinder at indtage arbejdsmarkedet. 1 http://www.kvinfo.dk/side/266/tema/20/ 3

Line Barfod, formand for Enhedslisten, udtaler under den afsluttende partilederdebat på DR den 11. november 2007: Der er behov for, at kvindefagene får mandeløn ( ) Dette citat omhandler ligestillingen mellem mænd og kvinder, og viser, at der stadig den dag i dag, er et skarpt skel mellem de to køn på arbejdsmarkedet. Line Barfod ønsker altså ligestilling i forhold til løn, men idet hun siger mandeløn er hun selv med til at opretholde den diskurs, der findes i dag omkring kvinder og ligestilling. Denne problematik finder vi meget interessant, og vi vil derfor vende tilbage til den senere i projektet. Den offentlige sektor har nu overtaget mange af de arbejdsopgaver, som kvinderne indtil 1960 erne varetog. Her tænker vi eksempelvis på børnepasning og ældrepleje. Manden har også været med til at lette kvindens huslige arbejde ved at deltage i rengøring af hjemmet, madlavning, indkøb og nu også ved at tage barselsorlov. Dog er det stadig oftest kvinden, der gør brug af barselsordningen. Kvindernes nye frihed betød, at de fik mulighed for ikke bare at arbejde på fuld tid, men at de også kunne opnå magtfulde stillinger. Dermed er kvinderne langsomt blevet en del af lederskaren både i den private og den offentlige sektor. I dagens Danmark ser vi dog stadig, at kvinders løn i mange tilfælde slet ikke kommer i nærheden af den løn, som mændene modtager for det samme job. Vi undrer os over, hvad det er i samfundet, der gør, at kvinder og mænd ikke får samme løn. Ydermere undrer vi os over, hvilke betingelser det kvindelige køn er underlagt, når de bestrider en topstilling? Problemstilling Med baggrund i ovenstående problematik om mænd og kvinder på arbejdsmarkedet, kan vores undren sammenfattes i nedenstående problemformulering: Hvordan italesættes de kvindelige ledere i medierne, og hvilke samfundsmæssige forbehold betinger denne italesættelse? I denne forbindelse vil vi se på anvendelsen af de fremtrædende diskurser i beskrivelsen af kvindelige ledere. Svarene på vores spørgsmål, mener vi, skal findes i en analyse 4

medietekster og i den samfundsmæssige kontekst, som medierne opererer indenfor. Udgangspunktet for vores analyse er to artikler bragt i medierne. Vi vil i det næste kapitel redegøre for vores valg af artiklerne. Empiriredegørelse Vi vil i dette afsnit beskrive de to artikler, som vi vil gøre til genstand for vores analyse. Det er en artikel fra bt.dk; Lever som enlig mor 2, samt en artikel fra borsen.dk; Kødgryder knuser karrieren 3. Lever som enlig mor Denne artikel er bragt på bt.dk d. 29. juli 2007 i sektionen Kun for kvinder. Den handler om Helle Thorning-Schmidt, og hvordan hun får hverdagen til at hænge sammen. Mere specifikt handler det om, at hun både er toppolitiker og statsministerkandidat og samtidig også lever uden sin mand i hverdagen og dermed står med det daglige ansvar på hjemmefronten. Til at belyse denne problematik inddrager journalisten Jakob Lundsteen (JL) citater fra forfatteren Hanne-Vibeke Holst, de tidligere socialdemokrater Lotte Bundsgaard og Jytte Andersen, indehaver af analyse- og kommunikationsfirmaet Slotsholm og tidligere chef for den konservative pressetjeneste Hans Jørgen Nielsen, BT s politiske ekspert Helle Ib, Helle Thorning-Schmidt selv samt hendes mand Stephen Kinnock. B.T. er en landsdækkende avis til det moderne familiemenneske, og B.T. ser det som deres fornemmeste opgave at sætte den folkelige dagsorden: Vi skriver om det, der bliver diskuteret på caféer og ved frokost- og middagsbordet. Dét, som vores læsere synes er spændende! Vi begrænser pligtstoffet og beskæftiger os med det nære i læsernes 2 Se bilag 1 Lever som enlig mor 3 Se bilag 2 Kødgryder knuser karrieren 5

hverdag. (http://www.bt.dk/apps/pbcs.dll/article?aid=/99999999/standa RDTEKSTER/701010346&template=standardtekster B.T.s grundlæggende værdier) Denne artikel finder vi meget interessant, fordi den omhandler en problematik omkring Helle Thorning-Schmidt, som hun ikke selv mener, er eksisterende. I en længere periode har der været debat om, hvorvidt Helle Thorning-Schmidt kan bestride statsministerposten samtidig med, at hun står alene med det daglige ansvar på hjemmefronten. Dette betyder, at B.T. tager et emne op, som deres læsere måske synes er interessant, men som ikke er et problem for hovedpersonen. Det er de danske statsborgere, der afgiver deres stemme til et folketingsvalg og dermed dem, der bestemmer, om Helle Thorning-Schmidt skal være Danmarks statsminister. Men spørgsmålet er om en sådan artikel, der stiller spørgsmål ved Helle Thorning-Schmidts evne til både at være statsminister og mor med det ansvar der følger, kan have konsekvenser for hende og hendes drøm om statsministerposten? I denne forbindelse er det interessant at foretage en kritisk diskursanalyse af artiklen og se hvilket synspunkt, der ligger bag den, og derefter sætte den i et bredere perspektiv; den sociale praksis. B.T.s målgruppe bt.dk besøges hver måned af mere end 900.000 forskellige danske internetbrugere og er dermed blandt de absolut største danske nyhedssites. Grundlæggende kan B.T.s læsere deles op i tre arketyper: Vagthunden, Handlingens Kvinde og Sportsfanatikeren. Fælles for disse tre arketyper er, at de typisk er familier med hjemmeboende børn, og derfor er der et særligt fokus på familierelaterede vinkler. Sagt med andre ord, har familien og det nære en meget dominerende plads i deres dagligdag. (Bilag 3) 6

I forhold til den familierelaterede vinkel passer emnet godt til B.T., da artiklen fokuserer på Helle Thorning-Schmidts balance mellem familieliv og karriere. B.T. læsernes travle hverdag præger deres avislæsning. De historier vi bringer, skal være meget brugbare for dem. Det vil sige, at artikler der umiddelbart ikke kan forankres i deres livssfære bliver valgt fra. (Bilag 3) Holdningsmæssigt har vores læsere en borgerlig tilgang til tilværelsen. De synes grundlæggende, det er i orden at tjene sine egne penge, at det enkelte menneske har et personligt ansvar for sig selv og sin familie, og lægger vægt på lov og orden. De går meget op i deres hus, bil og andre materielle goder, og har et særligt fokus på gode køb. (Bilag 3) Når læsernes holdning er borgerlig, betyder det, at de fleste til et folketingsvalg vil stemme på højrefløjen og dermed ikke på Helle Thorning-Schmidt. Derfor kan det forventes, at læserne deler B.T.s holdning og stiller spørgsmål ved hendes evne til at klare begge dele på én gang. Økonomisk er B.T.s målgruppe den store middelklasse, som typisk har en husstandsindkomst på mellem 300.000 og 700.000. 70 % bor i ejer/andelsbolig, de har en bil i mellemklassen og tager på ferie til udlandet op til flere gang om året. (Bilag 3) Både mænd og kvinder (45 %) læser B.T. Vi forestiller os, at denne artikel primært henvender sig til kvinder, der alle kan relatere artiklens emner, privatliv og karriere til deres eget liv. Dette begrunder vi med, at artiklen er bragt i sektionen Kun for kvinder. Kødgryder knuser karrieren Denne artikel er skrevet af journalist Susanne Tholstrup, og bragt på borsen.dk den 2. december 2005. 7

Artiklen tager udgangspunkt i en analyse som Institut for Konjunktur-Analyse har lavet for headhuntervirksomheden Russell Reynolds Associates. Grunden til, at Russell Reynolds Associates har sat analysen i værk, er, at det er svært at finde kvinder til topposterne. Analysen viser, at det er fordi kvinderne ikke har organiseret hjemmefronten og ikke kan lægge ansvaret for denne fra sig. Susanne Tholstrup inddrager citater fra Jens Howitz, som er partner hos Russell Reynolds Associates, og på den måde uddybes resultatet af analysen. Det fremgår af artiklen, at selvom Jens Howitz siger, at kvinderne er yderst kvalificerede, tror de ikke tror på egne evner. Dermed holder den lidt fast i det gamle ordsprog om, at kvinder er kvinder værst. Selvom kvinderne er tiltrukket af den indflydelse og det ansvar, der ligger i de ledende stillinger, søger de alligevel mod de blødere stillinger indenfor human ressource, marketing og økonomifunktionen. Jens Howitz udtaler, at kvinderne lige så godt kan se realiteterne i øjnene og få løst problemet, for løsningerne findes. Artiklen på borsen.dk fremstår i en forkortet version. Nederst i artiklen står det Læs hele artiklen i Børsen Executive, men for at gøre dette, kræver det abonnement på avisen. På borsen.dk kan vi læse, at Børsen stræber efter at være Danmarks førende leverandør af erhvervsinformation uanset form og medie. 4 Børsens målgruppe Om Børsens målgruppe skriver de selv på deres hjemmeside: Børsens målgruppe er den dobbelte beslutningstager der råder over betydelige beløb til forbrug i arbejdstiden og privatlivet. Vi kalder dem High Consumers. 5 På borsen.dk findes en præsentation af Mediehuset Børsen, der blandt andet remser en masse tal op. Ud fra præsentationen ses det, at 70 % af Børsens læsere er mænd, mens 30 % er kvinder. Andelen af kvinder er i forhold til B.T. ikke ret stor. Til gengæld er der mange 4 http://borsen.dk/?treeid=522 - Om Børsen 5 Bilag 4 - Om mediehuset Børsen 8

erhvervsledere, der læser Børsen: 31 % af Børsens læsere har en personlig indkomst over 500.000, og 48 % har en husstandsindkomst på over 700.000. Derudover læser 48 % af topchefer (direktører og økonomichefer med en indkomst på over 700.000) Børsen dagligt, mens 75 % gøre det ugentligt. 6 Vi kan forvente, at der idet, der er så mange topchefer, der læser Børsen, og det samtidig er 30 % af målgruppen, der er kvinder, må være en del af topcheferne, der er kvinder. Altså omhandler artiklen de selv samme kvinder, som er Børsens målgruppe. Det er blandt dette, der har vakt vores nysgerrighed omkring artiklen. Derudover er det interessant, at den er bygget op omkring så mange fakta. Sidst men ikke mindst vakte overskriften vores interesse, idet den er meget fængende. En præcis forklaring af overskriften kommer vi tilbage til i analysen af artiklen. Kommunikationsforståelse Udover vores videnskabelige metode i projektet, har vi valgt at inddrage en kommunikationsmodel 7 med henblik på at opnå forståelse af sammenhængen mellem en tekst, afsender, modtager og samfundet (konteksten), i de artikler vi har valgt skal være genstand for vores analyse. Modellen beskriver, hvordan de tre elementer interagerer med hinanden. Det vil sige når en afsender skaber en tekst, så er der udefra påvirkning fra samfundet, men samtidig er der et element af modtagerens måde at interpretere meddelelsen på, der afgør, hvordan teksten overordnet fortolkes. Når modtageren så fortolker tekstens budskab, er det hans fortolkning af budskabet, der kanaliseres tilbage til samfundet. Både afsender og modtager har altså indflydelse på, hvordan en tekst bliver brugt i samfundet/konteksten: 6 Bilag 4 Dækning af topchefer 7 Forelæsning ved Handelshøjskolen Århus i tekstanalyse v. Anne Ellerup Nielsen & Inger Askehave, efteråret 2003 9

Samfund Tekst Afsender Modtager Figur 1 - kommunikationsmodel Vi ønsker ikke at gå dybt ned i teksterne ved hjælp af denne model. Det er blot en forståelsesramme for vores projekt og videre arbejde med diskursanalyse. Den skal hjælpe os med at forstå kommunikationssituationerne i de artikler, vi har valgt at analysere. 10

Metode I diskursanalyse er teori og metode tæt forbundet, og man må acceptere de grundliggende filosofiske præmisser, som er indenfor diskursanalyse for at bruge denne som metode i empiriske undersøgelser. 8 Disse præmisser vil vi beskrive i det følgende afsnit. Diskursanalysen hviler på et socialkonstruktionistisk 9 grundlag. Dets syn på sproget stammer fra strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogteori og har en individopfattelse, som bygger på en videreudvikling af strukturmarxisten. 10 Et af strukturalismens kendetegn er, at der er fokus på undersøgelsen af det uforanderlige bag det foranderlige. Man mener, at der bag alle fænomener findes en struktur. Strukturalismen søger at afdække denne struktur. Et andet kendetegn er, at man altid søger at opnå en objektiv erkendelse. 11 Den poststrukturalistiske pointe er, at diskurs konstruerer den sociale verden i betydning samt, at betydning aldrig kan fastlåses, da sproget er grundlæggende ustabilt. Essentielt for dette syn er ligeledes, at en diskurs omformes i kontakten med andre diskurser, hvilket betyder, at diskurser aldrig er lukkede enheder. De kæmper hver især om sprogets betydning, ved at forsøge at opnå hegemoni. Man kan derfor sige, at nøgleordet i poststrukturalismen er diskursiv kamp, en kamp om at fastlåse sprogets betydning på netop deres måde. Af denne opfattelse er blandt andre Ernesto Laclau og Chantal Mouffe. 12 Magt er et centralt begreb indenfor socialkonstruktionismen, og specielt teoretikeren Michel Foucault tager dette emne op i hans arbejde med diskursteori. Vi vil senere i dette afsnit vende tilbage til Foucault og magtbegrebet inden for til diskursanalysen. 8 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 12 9 Marianne W. Jørgensen og Louise Phillips vælger i deres bog, Diskurs analyse som teori og metode, at benytte betegnelsen socialkonstruktionisme i stedet for socialkonstruktivisme selvom disse betegnelser kan dække over samme betydning. Dette for at undgå en forveksling med Piagets konstruktivistiske teori (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 13) 10 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 11 11 Wikipedia; http://da.wikipedia.org/wiki/strukturalisme#systemets_kendetegn 12 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 15 11

Vi har i vores projekt valgt at arbejde med kritisk diskursanalyse med Norman Faircloughs teori som primært analyseredskab. Den kritiske diskursanalyse er ikke udpræget poststrukturalistisk, da der her skelnes mellem diskursive praksisser og andre sociale praksisser. Fairclough mener, at diskurs kun er ét blandt flere aspekter af hver social praksis. Dette gør Faircloughs teori mindre poststrukturalisk, og man kan mene, at der er elementer stammende fra den traditionelle marxisme. Hvor det i en mere ren poststrukturalistisk diskursteori er den diskursive kamp, der fokuseres på, er det i Faircloughs kritiske diskursteori forandringen, som er hovedinteressen. Han mener, at den konkrete sprogbrug viser tilbage til tidligere diskursive struktureringer. Der trækkes på den måde altid videre på allerede etablerede betydninger. Det er denne sammenføjning af elementer fra forskellige diskurser, der gør, at den konkrete sprogbrug kan forandre de enkelte diskurser, og som følge heraf forandre den sociale og kulturelle omverden. Det er den intertekstualitet Fairclough arbejder med, som gør, at man kan se både reproduktion af diskurser, hvor der ikke tilføres nye elementer samt forandringer af diskurser, hvor man sammensætter elementer på en ny måde. 13 Vi vil i vores teoriafsnit beskrive Faircloughs kritiske diskursteori i detaljer. Ifølge Vivien Burr kan man opregne fire præmisser, som binder det brede felt af socialstruktionistiske tilgange sammen. Ved at skitsere disse, vil vi give et kort oprids af de generelle filosofiske antagelser, som tilhører den mest tilsluttede opfattelse af socialkonstruktionismen. 14 De fire præmisser lyder som følger. 13 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 15-16 14 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 13 12

En kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden Vores viden og verdensbilleder er ikke spejlbilleder af virkeligheden. Den er kun tilgængelig for os gennem vores kategorier. Den er altså et produkt af vores måde at kategorisere verden på og kan ikke umiddelbart regnes for objektiv sandhed. 15 Historisk og kulturel specificitet Der er her tale om et anti-essentialistisk syn på verden; mennesket har ikke interne essenser, det vil sige, at de ingen ægte og stabile eller autentiske karakteristika besidder. Og den sociale verdens karakter er ikke determineret af ydre forhold eller givet på forhånd. Menneskers syn på og viden om verden er derimod altid kulturelt og historisk indlejret, og dermed er vores måder at forstå og repræsentere verden på historisk og kulturelt specifikke og kontingente. - Vores verdensbilleder og identiteter er foranderlige. Diskursiv handlen er en social handlen, der er medvirkende til at konstruere den sociale verden, som dermed bevirker en opretholdelse af nogle sociale mønstre i samfundet. 16 Sammenhæng mellem viden og sociale processer Vores opfattelser af verden skabes og opretholdes i sociale processer. Viden skabes ligeledes i social interaktion. Der opbygges fælles sandheder og kæmpes om, hvad der er sandt og falsk. 17 Sammenhæng mellem viden og social handling En form for handling bliver i ét bestemt verdensbillede betragtet som naturlig eller utænkelig, hvor den i et andet verdensbillede kan betragtes meget anderledes. De forskellige 15 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 13 16 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 14 17 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 14 13

sociale verdensbilleder fører dermed til forskellige sociale handlinger, hvorpå den sociale konstruktion af viden og sandhed får konkrete sociale konsekvenser. 18 Som ovenstående beretter er viden og identiteter altid i princippet kontingente. Dette gælder dog ikke i konkrete situationer, hvor de er relativt fastlåste. Grunden hertil er, at de konkrete situationer opstiller stramme rammer for, hvilke identiteter et individ kan påtage sig og for hvilke udsagn, der kan godtages som meningsfulde. 19 Sprog og subjekt Der findes nogle fællestræk mellem de forskellige diskursanalytiske tilganges opfattelser af sprog og subjekt. Disse vil vi i det følgende beskrive, for at skabe en bedre forståelse for helheden af de socialkonstruktionistiske træk. Som nævnt tidligere stammer socialkonstruktionismens syn på sproget fra strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogteori. Der er her tale om en sprogfilosofi, der hævder, at vores adgang til virkeligheden altid går gennem sproget. Gennem sproget skabes repræsentationer af virkeligheden. Der foregår ikke bare spejlinger af en allerede eksisterende virkelighed, men repræsentationerne er derimod med til at skabe den. Det er gennem diskurs, at virkeligheden får betydning! 20 Starten på strukturalismen Ferdinand Saussure er værd at nævne i forbindelse med strukturalismens oprindelse. Han kom i begyndelsen af 1900-tallet med banebrydende idéer om forholdet mellem sprog og virkelighed. Hans pointe var, at tegnene får deres værdi ved at være forskellig fra andre tegn. Det var altså strukturen, der havde hans interesse. Man skal se ordene spændt ud i et netværk af ord, der er forskellige fra hinanden. 21 Nogle af Saussures og de senere strukturalistiske tanker er videreført i 18 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 14 19 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 14 20 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 17 21 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 18-19 samt Brügger & Vigsø, 2002, s. 16 14

poststrukturalismen. Forestillingen om, at tegnene ikke får deres betydning af virkeligheden, men af hinanden i et strukturelt netværk, har man bevaret, men opfattelsen af sproget som en uforanderlig struktur har man forladt. Man ser strukturen som foreløbig og ikke nødvendigvis modsigelsesfri. 22 Et eksempel på en foranderlig størrelse er ordet, arbejde, som i nogle tilfælde kan fremstå som det modsatte af fritid, men i andre sammenhænge kan det nærmere være passivitet, som arbejde sættes i modsætning med. Der er således skabt rum til forandring, som var et af strukturalisternes problematikker. Desuden udvisker man den skarpe grænse mellem langue og parole 23. Poststrukturalisterne mener nemlig, at det netop er i anvendelsen af sproget, at strukturen skabes, reproduceres og forandres. I forbindelse med skrift og talehandlinger bruger man strukturen, da talen ellers ingen mening vil have. Samtidig sættes strukturen også på spil, da den måde strukturen benyttes på, er medbestemmende for, hvordan betydningen af tegnene skal fikseres. 24 Michel Foucaults betydning for diskursanalysen Vi vil nedenfor fremhæve Michel Foucault, da hans diskursteori har haft stor indflydelse på diskursanalysen, og som også den kritiske diskursteori har rødder i. Foucault er interesseret i at afdække reglerne for, hvilke udsagn der bliver accepteret som meningsfulde og sande i bestemte historiske epoker. Han følger den socialkonstruktionistiske præmis om, at viden ikke kun er en afspejling af virkeligheden, og at sandheden er en diskursiv konstruktion. Dermed udpeger forskellige vidensregimer, hvad der er sandt og falsk. Formålet med dette er at kortlægge strukturen i de forskellige vidensregimer. Reglerne for hvad der kan udsiges, og hvad der er utænkeligt at udsige samt reglerne for, hvad der betragtes som sandt og falsk må afdækkes. De fleste af nutidens diskursteoretiske tilgange, herunder den kritiske diskursanalytiske tilgang, som vi anvender i projektet, deler Foucaults syn på diskurser som temmelig regelbundet, som dermed afgrænser, hvad der giver mening. Også hans idéer om, at sandhed skabes diskursivt, videreføres i dagens diskursteoretiske tilgange. Foucaults 22 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 20 23 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 19 samt Brügger & Vigsø, 2002, s. 22 24 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 21-22 15

monolisme er dog ikke eksisterende i den nutidige socialkonstruktionisme. Han mener, at der i hver historisk epoke findes ét eneste vidensregime, men denne opfattelse er nu erstattet af et mere konfliktfyldt billede, hvor forskellige diskurser findes på samme tid eller kæmper om retten til at bestemme sandheden. 25 Magt bliver centralt i Foucaults senere arbejde. Han ser magt som spredt over forskellige sociale praksisser og ikke som noget nogle agenter udøver henover passive subjekter. Magten skal ikke forstås udelukkende som undertrykkende, snarere som produktiv idet magten konstituerer diskurser, viden, kroppe og subjekter. 26 Foucault udtrykker magten som værende (...)et produktivt netværk, der løber gennem den sociale krop (...). 27 Han mener, at det er i magt vores sociale omverden produceres, at objekter udskilles fra hinanden og får karakteristika og relationer til hinanden. Dog er magt ligeledes det, som gør, at muligheder kan udelukkes. Det vil sige, at magt både er produktiv og begrænsende. Den kritiske diskursanalyse, ser på dette på en mere tvetydig måde, hvor man i diskursteorien og diskurspsykologien viderefører Foucaults syn på magt. Foucaults sammenkobling af viden og magt medfører, at magt bliver tæt forbundet med diskurs. Han fastslår, at diskurser er medvirkende til at producere subjekter samt de objekter, vi kan have en viden om, herunder os selv som subjekter. Heraf udspringer et vigtigt fokus i det socialkonstruktionistiske felt, nemlig spørgsmålet om, hvordan den sociale verden med dens subjekter og objekter konstitueres i diskurser. 28 Foucaults syn på sandhed udsættes også for konsekvenser af hans magt/viden-begreb, idet han hævder, at det ikke er muligt at finde frem til en sandhed grundet den umulighed, det er at tale fra en position uden for diskurserne. Man fokuserer i stedet på, hvordan sandhedseffekten skabes inden for diskurser. Det er de diskursive processer, der skal gøres 25 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 22 26 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 22-23 27 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 23 28 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 23 16

til genstand for analyse, således diskurser konstrueres på en måde, der gør, at de fremtræder som sande eller falske billeder af virkeligheden. 29 Valg af metode Vores valg af metode bygger på, at der som nævnt i starten af dette afsnit er et tæt bånd mellem teori og metode indenfor diskursanalyse. Idet diskursanalysen hviler på et socialkonstruktionistisk grundlag, har det ligget lige for at benytte denne filosofiske retning som metode i arbejdet med projektet. Det har givet os en indsigt i- og en forståelse af de bagvedliggende tanker og præmisser indenfor det diskursanalytiske felt. I det følgende afsnit vil vi beskrive nogle fællestræk indenfor den kritisk- diskursanalytiske tilgang og videre koncentrere os om Faircloughs kritiske diskursanalyse, set ud fra ovenstående metodiske forståelsesramme. 29 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 23-24 17

Kritisk diskursanalyse Inden for kritisk diskursanalyse findes nogle fælles træk, som vi her vil skitsere, for at skabe et billede af et bredere kritisk-diskursanalytisk felt. Videre i afsnittet vil vi koncentrere os om Faircloughs tilgang inden for den kritisk-diskursanalytiske retning, da det er den mest udviklede teori og metode til forskning i kommunikation, kultur og samfund. De fælles træk De sociale og kulturelle processer - og struktureres karakter er delvis lingvistisk-diskursiv. Kritisk diskursanalyse har til formål at belyse den lingvistisk-diskursive dimension af sociale og kulturelle fænomener samt forandringsprocesser i senmoderniteten. En vigtig pointe inden for kritisk diskursanalyse er, at de diskursive praksisser, igennem hvilke man producerer tekster samt konsumerer (modtager og fortolker) dem, betragtes som en vigtig form for social praksis, som er medvirkende til at konstituere den sociale verden, herunder sociale identiteter og sociale relationer. Social og kulturel reproduktion sker delvist gennem diskursive praksisser i hverdagen. Det antages således også, at der findes samfundsmæssige fænomener, som ikke har en lingvistisk-diskursiv karakter. 30 Diskurs er både konstituerende og konstitueret Diskurs er en vigtig form for social praksis, der både konstituerer den sociale verden og konstitueres af andre sociale praksisser. Den afspejler sociale strukturer og processer samt bidrager til at forme og omforme disse. Sproget som diskurs er i den kritiske diskursanalyse både en form for handling (Austin 1962), hvorfor mennesker kan påvirke verden samt en 30 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 73 18

form for handling, der er socialt og historisk placeret og står i dialektisk forhold til andre aspekter af det sociale. 31 Empirisk analyse af sprogbruget i en social sammenhæng Til forskel fra andre diskursanalytiske tilgange, som Lauclau og Mouffes diskursteori og fra diskursiv psykologi, laver kritisk diskursanalyse konkret lingvistisk tekstanalyse af sprogbrug i social interaktion. 32 Diskurs fungerer ideologisk Det menes i kritisk diskursanalyse, at diskursive praksisser bidrager til skabelse og reproduktion af ulige magtforhold mellem sociale grupper, det vil sige mellem ideologiske effekter. Dette viser, at der i den kritiske diskursanalyse ikke helt er gjort op med den marxistiske tradition på dette område. Der er dog nogle tilgange indenfor kritisk diskursanalyse, som ligger sig op ad Foucaults syn på magt; noget der skaber subjekter og agenter, noget produktivt, frem for en tvangskraft som udøves. Men disse tilgange afviger dog fra Foucault, da de iværksætter ideologibegrebet, idet én social gruppe underlægges andre grupper. Fokus for forskning med kritisk diskursanalyse som tilgang er derfor både, at de diskursive praksisser, der konstruerer verdensbilleder, sociale subjekter, sociale relationer herunder magtrelationer, samt rollen, de diskursive konstruktioner har i forbindelse med at fremme bestemte sociale gruppers interesser. Kritisk diskursanalyse har påtaget sig opgaven, at afsløre den diskursive praksis rolle i bevarelsen af den sociale verden, herunder sociale relationer, som medfører ulighed i magtforholdene. Dette har til formål at skabe mere balancerede magtforhold i kommunikationsprocesserne og i samfundet. 33 31 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 74 32 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 75 33 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 75 19

Kritisk forskning Kritisk diskursanalyse er en kritisk tilgang, som er politisk engageret ved at stille sig på de undertrykte sociale gruppers side. Der sigtes mod at afsløre den rolle, som en diskursiv praksis har i opretholdelsen af ulige magtforhold samt at bruge resultaterne af kritisk diskursanalyse i kampen for radikal social forandring. Vi vil i det følgende beskrive Faircloughs kritisk diskursanalyse. Norman Fairclough Dette projekt tager afsæt i Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Norman Fairclough blev født i England i 1941, og er uddannet lingvist ved University of London. Siden 1980 erne har han udviklet sin egen diskursanalytiske tilgang, som han kalder kritisk diskursanalyse. 34 Her er det dog vigtigt at huske, at dette begreb også dækker over flere fælles tilgange til diskursanalyse, som vi også har nævnt tidligere. I dag er han professor i Language in Social Life ved Lancaster University, og han skriver stadig meget litteratur om blandt andet kritisk diskursanalyse. Faircloughs diskursanalytiske tilgang er fyldt med en masse forskellige begreber, som alle forbindes i en kompleks tredimensionel model. Vi vil i dette kapitel gennemgå de mest essentielle begreber i Faircloughs diskursanalytiske tilgang, for bedre at kunne holde styr på begreberne, adskille dem og knytte dem sammen. Dermed kan de fungere som en forståelsesramme samt som analytiske redskaber i vores analyse. Faircloughs diskursbegreb Og som vi nævnte tidligere, er endnu en forskel mellem de to retninger, at kritisk diskursanalyse, ikke kun er konstituerende, men også konstitueret. Det betyder ifølge Fairclough, at diskurs er udtryk for en social praksis, der både reproducerer og forandrer 34 http://da.wikipedia.org/wiki/norman_fairclough - Wikipedia er en videnbase. 20

viden, identiteter og sociale relationer. Her mener Fairclough også magtrelationer. Og især magtrelationer interesserer Fairclough meget. Magtrelationerne er essentielle i vores analyse af de to artikler, hvor vi vil finde ud af, hvilke diskurser der findes omkring kvindelige ledere, fordi de fortæller os om det kvindelige køns rolle i samfundet. Vi vender tilbage til magtbegrebet senere i dette kapitel. Fairclough forstår begrebet social struktur som sociale relationer i samfundet som helhed samt indenfor specifikke institutioner. Den sociale struktur har både diskursive og ikkediskursive elementer. 35 Et eksempel på en praksis, der er ikke-diskursiv, er den fysiske praksis, der sker, når man bygger en bro mens den praksis, der finder sted i kommunikationsplanlægningen er diskursiv. 36 Til forskel fra den poststrukturalistiske diskursanalyse beskæftiger Fairclough sig med teoriog metodebygning med henblik på empirisk forskning i sprogbrug samt hverdagens sociale interaktioner 37, og det er netop endnu en grund til, at hans kritiske analyse er anvendelig til en analyse af vores to valgte artikler. Hans fremgangsmåde er at lave systematiske analyser af tale og skriftsprog i eksempelvis massemedierne. Hans tilgang til den tekst-orienterede diskursanalyse er en sammenkobling af deltaljeret tekstlingvistik, en makrosociologisk analyse af social praksis samt den fortolkende mikrosociologiske tradition inden for sociologien. Dette betyder, at Fairclough anvender den tekst-orienterede tilgang til at få et indblik i, hvorledes diskursive processer kan aflæses lingvistisk i helt konkrete tekster. 38 I sin kritiske diskursanalyse tager Fairclough udgangspunkt i Michael Hallidays funktionelle grammatik. 39 Han kritiserer dog tilgange inden for lingvistikken, for udelukkende at koncentrere sig om tekstanalyse og ikke at inddrage forholdet mellem tekst og samfund i en særlig høj grad. Ifølge Fairclough er tekstanalysen dog ikke tilstrækkelig som diskursanalyse, da den kun i meget ringe grad afklarer forholdet mellem teksten og de samfundsmæssige og kulturelle processer. Det er nødvendigt at arbejde ud fra et bredere perspektiv, hvor 35 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 77 / Fairclough, 1992, s. 64 36 Fairclough, 1992, s. 66 37 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 77 38 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 78 39 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 78 21

tekstanalyse og social analyse sættes i relation til hinanden. Når dette sker, vil det skabe en forståelse for, hvordan mennesker aktivt skaber en regelbunden verden i hverdagspraksisser. Fairclough anvender begrebet diskurs på to forskellige måder. 40 Den abstrakte brug af navneordet diskurs definerer han som sprogbrug som social praksis. Et eksempel på dette, er som vi nævnte før, at diskurs både er konstitueret og konstituerende. Den anden måde, hvorpå Fairclough anvender begrebet er med artikel, det vil sige, der bliver tale om en diskurs, der kan defineres således: En måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv. Der er altså tale om én bestemt diskurs, som kan adskilles fra andre diskurser. 41 Der kan eksempelvis være tale om en reklamediskurs, sportsdiskurs, feministisk diskurs, en forbrugerdiskurs eller en miljødiskurs. Ifølge Fairclough har diskurs tre forskellige funktioner. For det første er diskurs med til at konstruere sociale identiteter identitets-funktionen. For det andet skaber diskurs sociale relationer, som han kalder relationel-funktionen, og for det tredje bidrager diskurs til at konstruere videns- og betydningssystemer, ideationel-funktionen. I en diskursanalyse skal man fokusere på to forskellige dimensioner. Den første er den kommunikative begivenhed, der er et tilfælde af sprogbrug som eksempelvis en avisartikel, en film, et interview eller en politisk tale, hvor man analyserer teksten og sætter den i relation til den diskursive praksis. Dernæst diskuteres den i en socialteoretisk forståelsesramme. Den anden dimension er diskursordnen, der er summen af de diskurstyper, der anvendes inden for en social institution eller et socialt domæne. Diskurstyper består af diskurser og genrer. 42 En genre defineres ved at være en sprogbrug, der er forbundet med og konstituerer en del af en bestemt praksis. 40 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 79 41 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 79 42 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 80 22

Faircloughs tredimensionelle model 43 Fairclough har udviklet en model til diskursanalyse af tekster. Modellen viser, at enhver sprogbrug er en kommunikativ begivenhed og har tre dimensioner: 44 Den er en tekst (det vil sige, tale, skrift, billede eller en blanding af det sproglige og det visuelle). Det er på dette niveau, vi koncentrerer os om de formelle sider af teksten. Den er en diskursiv praksis, der indebærer produktion og konsumption af tekster. Dette niveau fokuserer på forholdet mellem tekst og interaktion ved at se teksten som et produkt af produktionsprocessen, og som en ressource i interpretationsprocessen. 45 Den er en social praksis. Dette niveau beskæftiger sig med forholdet mellem interaktion og social kontekst. Med social bestemmelse af produktionsprocessen og interpretation, samt deres sociale effekter. 46 Tekstproduktion Tekst Social Praksis Diskursiv praksis Tekstkonsumption Figur 2, Faircloughs tredimensionelle model 43 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 81 44 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 80 45 Fairclough anvender begrebet interpretation for både interaktionsprocessen og som analyseniveau. Dette gør han for at fremhæve ligheden mellem det som analytikere og det som deltagere gør. (Fairclough, 2001, s. 21+118) 46 Fairclough, 2001, s. 22 23

Om de indbyrdes forhold i modellen siger Fairclough: So in seeing language as discourse and as social practice, one is committing oneself not just to analysing texts, nor just to analysing processes of production and interpretation, but to analysing the relationship between texts, processes, and their social conditions, both the immediate conditions of the situational context and the more remote conditions of institutional and social structures. (Fairclough, 2001, s. 21) Det betyder, at når man beskæftiger sig med tekstens egenskaber (tekst), beskæftiger man sig også med produktions- og konsumtionsprocesser (diskursiv praksis) og omvendt. Som vi nævnte før udgør Tekst og Diskursiv praksis to forskellige dimensioner i modellen, og derfor skal de også adskilles analytisk. Helt konkret koncentrerer analysen af Diskursiv praksis sig om, hvordan tekstforfattere trækker på allerede eksisterende diskurser og genrer for at skabe en tekst, og om hvordan tekstmodtagere ligeledes anvender forhåndenværende diskurser og genrer i konsumption og fortolkning af teksten. 47 Kommunikative begivenheder og diskursordner Som vi har nævnt tidligere i kapitlet, er diskursorden summen af alle de genrer og diskurser, som er blevet anvendt inden for en social institution eller et socialt domæne. Eksempler herpå kan være mediernes diskursorden eller sundhedssystemets diskursorden. Inden for en diskursorden er der forskellige diskursive praksisser, hvor der produceres og fortolkes tale og skrift. 48 Her er et eksempel en læge-patient samtale (diskursiv praksis) inden for sygehusdiskursordnen. Faircloughs syn på forholdet mellem kommunikative begivenheder og diskursordner er 47 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 81 48 Forelæsning ved Handelshøjskolen Århus i tekstanalyse v. Anne Ellerup Nielsen & Inger Askehave, efteråret 2003. 24

dialektisk. 49 Hvis eksempelvis en kommunikationsmedarbejder i en virksomhed anvender en forbrugerdiskurs, trækker hun på et system det vil sige, en diskursorden, men ved at gøre det, bidrager hun samtidig med til at konstituere systemet. Eller når en journalist trækker på en diskurs som regelmæssigt bruges inden for medierne, er hun på samme måde med til at reproducere mediesystemet. 50 Hvilke diskurser og genrer, der anvendes som ressourcer i kommunikationen, bliver styret af diskursordnen, fordi denne udgør de diskurser og genrer, der er til rådighed. Det betyder, at der er begrænsninger på, hvad man kan sige. Men hvis en sprogbrug trækker på diskurser og genrer på nye måder eller fra andre diskursordner, kan de ændre en diskursorden. Intertekstualitet og interdiskursivitet Når man ser nærmere på reproduktion eller forandring af diskursordner, er det vigtigt at være opmærksom på Faircloughs begreber intertekstualitet og interdiskursivitet. Interdiskursivitet er artikuleringen af forskellige diskurser inden for og på tværs af grænserne mellem forskellige diskursordner. Når man anvender forskellige diskurser på nye måder, skifter grænserne både inden for diskursordnen og mellem forskellige diskursordner. Der kan være tale om enten kreative diskursive praksisser, hvor diskurstyper blandes på ny, eller om konventionelle diskursive praksisser, hvor en dominerende diskursorden opretholdes. Reproduktion og forandring af diskurser kan derved undersøges gennem en analyse af relationerne mellem de forskellige diskurser i en diskursorden samt relationerne mellem forskellige diskursordner. 51 Interdiskursivitet er en form intertekstualitet. Intertekstualitet betyder, at alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder. Dermed begynder man aldrig forfra. 49 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 83 50 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 83 51 Fairclough, 1995b, s. 56 25

Intertekstualitet refererer til historiens indvirkning på en tekst og til tekstens indvirkning på historien, idet teksten trækker på tidligere tekster og dermed bidrager til historisk udvikling og forandring. (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 85) Foruden disse metodologiske retningslinier har Fairclough formuleret nogle specifikke metoder for bedre at kunne behandle hver dimension i modellen. 52 For at anvende metoderne på bedste vis, kræver det, at vi forstår det teoretiske grundlag for den tredimensionelle model. Faircloughs forståelse af diskursiv praksis og magtrelationer baseres på en bestemt opfattelse af ideologi og hegemoni. Derfor præciserer vi disse begreber i næste afsnit. Diskurs, ideologi og hegemoni Om ideologi skriver Fairclough: I understand ideology as meaning in the service of power ( ) ideologies are propositions that generally figure as implicit assumptions in texts, which contribute to producing or reproducing unequal relations of power, relations of domination. (Fairclough, 1995b, s. 14) Fairclough forstår altså ideologi som betydning I magtens tjeneste. Mere præcist kan vi sige, at han forstår ideologier som sætninger, der bidrager til at producere eller reproducere ulige magtforhold samt dominansrelationer. Fairclough anser ideologi som værende indlejret i diskursiv praksis, idet han mener, at ideologier skabes i de samfund, hvor dominansrelationer findes på baggrund af eksempelvis køn eller klasse. Det betyder, at diskurser kan være mere eller mindre ideologiske, og dermed også, at de ideologiske diskurser er med til at opretholde eller ændre 52 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 86 26

magtrelationerne i samfundet. 53 Her mener Jørgensen & Phillips, at der er et operationaliseringsproblem, og at spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen diskursive udtryk, der ikke kan siges at have konsekvenser for magt- eller dominansrelationer i samfundet. De påpeger, at det er svært at skelne mellem, hvad der er ideologi, og hvad der ikke er. Idet Fairclough betragter ideologi som indlejret i diskursiv praksis, trækker han på John Thompsons opfattelse af ideologi, som en praksis, der opererer i betydningsproduktionsprocesser i hverdagen, hvor igennem betydning mobiliseres for at opretholde magtrelationer. 54 I forhold til hegemoni trækker Fairclough på Gramsci s definition af begrebet: ( ) a theory of power and domination which emphasizes power through achieving consent rather than through coercion (Fairclough, 1995b, s. 67) Jørgensen & Phillips forklarer yderligere: Hegemoni er ikke bare dominans, men en forhandlingsproces, hvori man skaber en betydnings-konsensus. De konkurrerende elementers eksistens bærer kimen til modstand, da elementer, som udfordrer de dominerende betydninger, forsyner folk med ressourcer til at gøre modstand. Hegemoni er dermed aldrig stabilt, men skiftende og ufærdigt, og konsensus er altid kun et gradsspørgsmål en modsætningsfuld og ustabil ligevægt. (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 87-88 og Fairclough, 1992, s. 93) Hegemoni-begrebet hjælper os til at kunne analysere, hvordan diskursiv praksis indgår i en større social praksis, hvor magtrelationer indgår. Hermed kan diskursiv praksis anskues som 53 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 86 54 Jørgensen & Phillips, 1999, s. 86 27