Nyuddannede i SMV erne



Relaterede dokumenter
Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Orientering af status på indsats for højtuddannede ledige

2. Valg af investeringsprioritet og aktivitet

Godkendelse: Handleplan for nedbringelse af antallet af forsikrede ledige

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan

Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Ansøgning Etableringen af International House North Denmark

BRN. Strategi

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Flere akademikere i job 2016

KOMMUNERNES TILGANG OG STRATEGI. RAR Nordjylland 10. december 2018

OPKVALIFICERING AF LEDIGE TIL ROBOTINDUSTRIEN. RAR Fyn møde d. 29. juni 2017 Niels Kristoffersen Adm. direktør mploy a/s

Etablering af Business Region North Denmark.

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

Orientering om Analyse af ledige højtuddannede i Aalborg

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Større vækst i de små og mellemstore virksomheder gennem udvidet akademikerkampagne

FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN

Tovholdergruppemøde. Kvalificeret Arbejdskraft Business Region North Denmark. Den 27. februar 2015 Rådhus Allé Frederikshavn

GVK projektet kort. Bæredygtig energi velfærdsinnovation. Robotteknologi

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

30% Måske, hvis tilskud

Bilag: Bygge- og anlægsstrategi 2015 Jobcenter Svendborg

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Temadrøftelse dimittender Uddannelsesrådet 17. september 2018

Et stærkt samarbejde. mellem Jobcenter Horsens, Ungeenheden og virksomhederne i Horsens Kommune. Strategi for det virksomhedsopsøgende arbejde

Tovholdergruppemøde. Kvalificeret Arbejdskraft. Den 12. maj 2016 Kl Mødelokale 142 Stigsborg Brygge Nørresundby

Strategi og handlingsplan

Sekretariatsledelsen. Onsdag 10. december Regionshuset Niels Bohrs Vej Aalborg Ø

Direktionen. Torsdag 8. januar AKKC Europa Plads Aalborg

Bestyrelsen Business Region North Denmark

Trainee-forløb for AC-dimittender (T-forløb) Samspil mellem AC og jobcentre (herunder Andre Aktører) om virksomhedsbesøg og jobplaner

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Politik for det rummelige arbejdsmarked. - et arbejdsliv til alle mennesker

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

Tovholdergruppemøde. Kvalificeret Arbejdskraft. Den 20. juni 2016 Kl Vestre Boulevard Aars. Business Region North Denmark

Bestyrelsen Business Region North Denmark

Orientering om Byg i Nord.

Innovationspotentialet ligger i en virksomhedsnær indsats med fokus på højtuddannede, iværksætteri og øget samarbejde om udvikling og forskning.

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Udvidet akademikerkampagne med trainee-forløb. Præsentation af AC s model for udvidet akademikerkampagne med T-forløb i

Aalborg som Danmarks bedste uddannelsesby. hvad gør Aalborg?

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015

BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK. Beskæftigelsesregionerne i Danmark. Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder. - Case fra Jobcenter Slagelse

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

Oplæg: Virksomheder hjælper aktivitetsparate ledige i beskæftigelse

Projekt Forskel gør en forskel

Strategi for Beskæftigelse. Lemvig Kommune

- Strategisk InvesteringsPogram, SIP: Vejledning og sparring til nordjyske virksomheder om EUfunding

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Slagelsemodellen - en model for det gode samarbejde mellem uddannelse og erhvervsliv

Strategi for Jobcenter Svendborgs virksomhedskontakt

Informationsmøde om: Bred indsats for kvalificeret arbejdskraft - Vækstrettet kompetenceudvikling herunder branchepartnerskaber.

Ansøgningsskema I (puljen til jobrettet opkvalificering)

Vækst gennem kompetencer

Sammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet

Vækst gennem kompetencer

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Fælles fynsk tillæg til beskæftigelsesplan

Fokusområder for Arbejdsmarkedsudvalget

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Københavns Kommune, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Strategi for forsikrede ledige.

Handlingsplan Rebild Kommunes Erhvervs- og turismepolitik

Pulje til virksomhedsservice på områder der mangler arbejdskraft

Syddansk Fødevareklynge Spirende Fødevareoplevelser

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Forslag til. Organisering af BioMed Community Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

Udkast til strategi for virksomhedsindsatsen i Jobcenter Syddjurs

1. Formål. Erhvervs- og beskæftigelsesstrategi for Mariagerfjord Kommune

Indsats for forsikrede ledige. BSU d. 28. oktober 2014

Strategi- og handleplan 2018

Samspil mellem erhvervsfremme, uddannelse og beskæftigelse

Opkvalificering i Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland BLIV KLAR TIL SOSU. - Arbejdsgange og rollefordeling

BI1a Vision 2020: Akademikerindsats

Business Region North Denmark. Fælles om vækst og udvikling

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

POLITISKE FOKUSOMRÅDER PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET. Møde med KKR Nordjylland den 16. november 2018

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til udmøntning af initiativet Fastholdelse af udenlandske studerende

KVALIFICERET ARBEJDSKRAFT. Tovholdergruppemøde. Kvalificeret Arbejdskraft Business Region North Denmark. Den 28. april Asylgade 22 Thisted

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

DE FYNSKE KOMMUNERS FÆLLES FOKUSOMRÅDER

Ansættelse med løntilskud eller anden ordning - Til din virksomhed

AU Herning School of Business and Social Sciences AARHUS UNIVERSITY. Kontaktmæglerkursus. MEA april 2013

Opkvalificering på transportområdet

Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm

Ansøgning om frikommunenetværk

Task Force - Kvinder og virksomheder i samarbejde (Navn for projektet udadtil, defineres sammen med virksomhedslederne ved første møde)

Notat. Aarhus Kommune. Pkt. 3 Indsatsen for ledige LVU ere i Jobcenter Aarhus Beskæftigelsesudvalget. Beskæftigelsesforvaltningen

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Transkript:

Nyuddannede i SMV erne Baggrund En af nøglerne til at sikre fremtidens vækst og beskæftigelse i Nordjylland ligger i evnen til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne både nationalt og internationalt. Der, hvor danske og i særdeleshed nordjyske virksomheder især sakker bagud, er i forhold til produktiviteten. En af måderne, hvorpå virksomhederne kan forbedre konkurrenceevnen gennem forbedret produktivitet, øget innovation og nye markedsmuligheder, er gennem tilførsel af højtuddannet arbejdskraft. Udbyttet af at tilknytte kompetencer til SMV erne er belyst i flere undersøgelser. Effektens størrelse er varierende, men fælles for undersøgelsernes er, at de peger på en beskæftigelseseffekt og en produktivitetseffekt i de virksomheder, der ansætter højtuddannede. 1 Akademikernes Centralorganisation har blandt andet påvist, at den første akademiske medarbejder i en SMV i gennemsnit skaber job til 5,5 ansatte. De nordjyske SMV er vurderede selv i en rapport fra 2012, at de ville få et styrket forretningsgrundlag, hvis de fik tilført kompetencer inden for salg, forretningsudvikling, markedsføring og kommunikation. Det er paradoksalt, at SMV erne efterspørger netop disse kompetencer samtidig med, at 30 % af de samfundsvidenskabelige og humanistiske kandidater går ledige i mere end et år. Beskæftigelseseffekten dækker både over akademisk arbejdskraft og andre uddannelsesniveauer. Samtidig peger andre undersøgelser på en produktivitetseffekt, både i forhold til den akademiske arbejdskraft og i forhold til det generelle niveau. Udgangspunktet i Nordjylland er en lav andel af medarbejdere med en videregående uddannelse i den private sektor. Samlet set ligger Nordjylland under landsgennemsnittet og kommunerne i Nordjylland, med undtagelse af Aalborg, ligger markant under landsgennemsnittet. Op mod 4.000 dimittender om året forventes at afslutte deres uddannelse på hhv Aalborg Universitet og University College i disse år. En del af disse finder hurtigt beskæftigelse i den offentlige eller den private sektor, men mange går ledige gennem længere tid og nogle forlader regionen for at søge udfordringer andre steder. Aalborg Universitet er således det danske universitet, der har den laveste fastholdelse af dimittender og op mod 60 % fraflytter regionen efter endt uddannelse. Fraflytningen skyldes ifølge AAUs Dimittendundersøgelser dels manglende tro på jobmuligheder i Nordjylland og dels manglende motivation for job i de nordjyske SMV er. Vi har et stort potentiale i Nordjylland, hvis vi formår at udnytte kompetencerne hos de nyuddannede, der gennemfører deres uddannelse i disse år, ved at fastholde flere i beskæftigelse i Nordjylland. Uddannelsesinstitutionerne er koncentreret omkring Aalborg. De studerende bosætter sig primært i nærheden af uddannelsesstederne og det medfører, at andelen af dimittender, der bor i Aalborg Kommune er forholdsvis stor. Tal fra Akademikerne 2 viser, at 86 % af deres nordjyske medlemmer, der har færdiggjort uddannelse inden for det seneste år, er bosat i Aalborg Kommune. Højtuddannede som en kilde til vækst i beskæftigelse og produktivitet er ikke ukendt på nationalt plan. Senest har Regeringen i forbindelse med Bedre vilkår for investeringer og iværksættere sat fokus på at få flere højtuddannede ud i SMV erne og af Regeringens innovationspolitik fremgår det, at andelen med en videregående uddannelse i den private sektor skal være i top 5 blandt OECD-landene i 2020. Også DI har sat fokus på problemstillingen i de senere år bl.a. i forbindelse med Danmark op i gear. 1 Se bl.a. DEA 2010: Produktivitet og videregående uddannelse og Rambøll 2012: Højtuddannedes værdi for danske virksomheder 2 Paraplyorganisation for 25 fagforbund, der organiserer akademisk arbejdskraft. 1

Samlet set har vi altså en produktivitetsudfordring i Nordjylland, som kan adresseres gennem evnen til at fastholde flere nyuddannede i Nordjylland og i særdeleshed gennem en større geografisk spredning af produktivitetspotentialerne og dermed den højtuddannede arbejdskraft. For at sikre at flere nyuddannede finder beskæftigelse i det mangfoldige nordjyske erhvervsliv, er der en række barrierer, der skal håndteres og nedbrydes. Samlet set er der følgende udfordringer. 1. Virksomhederne mangler kendskab til mulighederne Virksomhederne kender ikke potentialerne ved at tilknytte højtuddannede. Størstedelen af virksomhederne befinder sig i en branche hvor der ikke er tradition for ansættelse af højtuddannede og mange virksomhedsledere er selv faglærte og har derfor ikke det nødvendige kendskab eller det nødvendige mod til at ansætte en, der på forskellig vis ved mere end ham selv. 2. Virksomhederne har svært ved at konkretisere vækstpotentiale til en efterspørgsel efter arbejdskraft Mange virksomheder har uudnyttede vækstpotentialer i form af nye markeder, produktudvikling eller teknologiudvikling. Udfordringen for mange af disse virksomheder er, at det kan være vanskeligt at omsætte disse potentialer til en viden om, hvilken profil, der kan forløse potentialet. 3. De højtuddannede mangler SMV-rettede kompetencer Djøf-rapporten Jobsøgning i små og mellemstore virksomheder fra 2014 understreger, at SMV er i region Nordjylland har behov for kompetencetilførsel inden for områder som styrkelse af salg, markedsføring og kommunikation. Samtidig angiver de studerende, at de er i tvivl om anvendeligheden af deres kompetencer i SMV erne, hvilket blandt andet skyldes, at fokus på studierne ofte tager udgangspunkt i store, globale virksomheder og ikke i de SMV er, der kendetegner det nordjyske erhvervsliv. 4. De højtuddannede mangler kendskab til og viden om de nordjyske SMV er De højtuddannede mangler generelt set fokus på at gøre karriere i en SMV, og dette skyldes primært manglende kendskab til og viden om dette arbejdsmarked. Ingrid Stage fra Dansk Magisterforening udtaler om det manglende fokus på at gøre karriere hos en SMV: Det handler ikke om kræsenhed hos de studerende, når de søger jobs, men manglende viden om, hvor de mulige job ligger. 5. De højtuddannede mangler netværk blandt SMV erne Det manglende kendskab til SMV erne betyder også, at netværket til dette jobmarked for mange af de højtuddannedes vedkommende er begrænset. Undervejs i studietiden har størstedelen af de studerende været i praktik eller haft studiejob i større virksomheder, og muligheden for at etablere netværk til SMV erne har derfor ikke været udnyttet. 6. De højtuddannede søger primært job i nærheden af Aalborg SMV erne i yderkommuner har særligt udfordringer med at tiltrække de højtuddannede, som oftest er bosiddende i Aalborg. Det er således en udfordring at sikre en geografisk spredning af de højtuddannede i hele Nordjylland. Væsentlige aktører på området søger løbende at matche og opkvalificere de studerende og ledige, for at sikre dette match, men med en udflytning på op mod 60 % og en høj dimittendledighed er der behov for at tænke nyt og sammentænke indsatserne på en måde, som ikke hidtil har været forsøgt. Dette 3-årige projekt vil derfor adressere udfordringen med at få højtuddannede til at blive og finde arbejde i regionen med udgangspunkt i de ovenfor nævnte udfordringer og derved sikre, at SMV erne gennem tilførsel af højtuddannede får mulighed for at vækste. Projektet vil fokusere på at opkvalificere de højtuddannede i forhold til det nordjyske SMV-arbejdsmarked gennem en ny, koordineret og sammentænkt indsats mellem Jobcenter Aalborg, AAU og UCN. Parallelt hermed vil der i hele regionen blive arbejdet med at identificere de virksomheder, der har en vækstambition, som kan aktiveres og forløses gennem tilføjelsen af højtuddannet arbejdskraft samt at understøtte faciliteringen af 2

dette. Dette vil foregå i samarbejde mellem erhvervskontorerne og jobcentrene i Nordjylland samt Væksthus Nordjylland og andre aktører, der har kontakt med virksomhederne. Resultatet af dels opkvalificeringen af højtuddannede og identificering af vækstpotentiale gennem tilførsel af højtuddannede opnås endeligt gennem et godt og håndholdt match mellem den højtuddannede og smv en. Formål Det overordnede formål med dette projekt er at sikre vækst og beskæftigelse i de små og mellemstore virksomheder i hele Nordjylland, gennem matchning af højtuddannet arbejdskraft, der kan medvirke til at aktivere og forløse et vækstpotentiale i virksomhederne. Målgruppe Projektets målgruppe er 1. små og mellemstore virksomheder med uforløste vækstpotentialer, der kan aktiveres gennem tilførslen af en højtuddannet arbejdskraft. Herunder findes både virksomheder med konkrete udviklingsperspektiver og virksomheder, som har behov for, at udviklingsperspektiverne konkretiseres. 2. 2500 sidsteårs-studerende fra AAU og UCN og nyledige, der opkvalificeres og motiveres til at påtage sig arbejde blandt de nordjyske SMV er med vækstpotentiale. Aktiviteter Aktiviteterne koncentrerer sig om at sikre, at flere nyuddannede finder beskæftigelse i SMV erne i hele Nordjylland. Derfor er der fokus på at identificere de virksomheder, der har en vækstambition, som kan aktiveres og forløses gennem tilføjelsen af højtuddannet arbejdskraft, at understøtte faciliteringen af dette samt at opkvalificere og motivere de højtuddannede til søge jobs i de nordjyske smv er. Identificering af vækstpotentialer Projektet tager udgangspunkt i den eksisterende virksomhedskontakt, der finder sted på erhvervskontorerne og i jobcentrene. Gennem den eksisterende virksomhedskontakt rekrutteres virksomheder, hvor der afdækkes en vækstambition, der kan konkretiseres og som kan forløses gennem tilførslen af højtuddannet arbejdskraft. Projektets aktiviteter starter der, hvor virksomhederne er identificeret, men det er også nødvendigt at have et fælles udgangspunkt for identificeringen. I samarbejde med de lokale erhvervskontorer og jobcentre samt organisationer som DI og Erhverv NordDanmark udarbejdes en halvårlig strategi for virksomhedsbesøgene. Besøgsstrategien indeholder overvejelser af, hvilke målgrupper, der er i fokus i den kommende periode med udgangspunkt i de behov, der er hos virksomhederne og den bestand af kandidater, der findes i beskæftigelsessystemet. Der er ikke nødvendigvis tale om en fælles besøgsstrategi, der udelukker en lokal vinkel på rekrutteringen men det er vigtigt for målopfyldelsen, at der er et strategisk fokus. Hver kommune har sine karakteristika og særlige potentialer. Det er derfor vigtigt, at den besøgsstrategi, der anvendes i den enkelte kommune er tilpasset hertil. Derudover er det vigtigt, at der foregår en erfaringsudveksling på tværs af kommunegrænser, ligesom det kan være relevant med indsatser inden for forskellige brancher i fællesskab. Der etableres derfor et netværk mellem erhvervskontorer og jobcentre med henblik på at inspirere hinanden i indsatsen. Rekrutteringen af virksomhederne understøttes af Akademikerkampagnen, men er ikke en del af projektfinansieringen. De virksomheder, der rekrutteres, gennemgår en afdækning af vækstpotentialerne med henblik på at konkretisere vækstpotentialerne i virksomhederne. Afdækningen af vækstpotentialerne gennemføres af de lokale erhvervskontorer med udgangspunkt i en fælles værktøjskasse og en viden om, hvilke muligheder, der findes i målgruppen. 3

Afdækningen og konkretiseringen af den enkelte virksomheds vækstpotentialer gennemføres som udgangspunkt af det lokale erhvervskontor. Alternativt gennemføres afdækningen af et af de andre erhvervskontorer eller Væksthus Nordjylland. For at sikre, at erhvervskonsulenterne er i stand til at gennemføre afdækningen og konkretiseringen af virksomhedernes vækstpotentialer gennemføres forberedende kurser for konsulenterne, ligesom det forventes, at erhvervskontorerne indgår i netværksaktiviteterne omkring Akademikerkampagnen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at et eller flere erhvervskontorer allerede i efteråret 2015 deltager i Akademikerkampagnen. Derudover er det vigtigt, at de erfaringer som jobcentrene har gjort i den første bølge inddrages. Opkvalificering og motivation af højtuddannede 2500 sidsteårs-studerende og fra AAU og UCN nyledige tilbydes opkvalificering, så de besidder de nødvendige kompetencer og motivation til at forløse vækstpotentialerne i de nordjyske SMV er. I et samarbejde mellem Jobcenter Aalborg, AAU Karrierecenter og UCN vil de højtuddannede blive klædt på til at kunne løse og forstå de konkrete opgaver og udfordringerne SMV erne har inden for områderne salg, markedsføring og forretningsudvikling, ligesom de højtuddannede klædes på til at oversætte, hvordan egne faglige og akademiske kompetencer kan blive praksisnære i en mindre virksomhed. Derudover vil de højtuddannede blive præsenteret for SMV er og business cases for herigennem konkret at opnå erfaring med at løse de udfordringer, der kan være i en SMV og ligeledes øge kendskabet til SMV er i Nordjylland. Alt sammen for dels at tilføre den højtuddannede viden og kompetencer og dels for at øge motivationen for at søge arbejde i nordjyske SMV er. Forløbene gennemføres i et tæt og koordineret samarbejde mellem Jobcenter Aalborg, AAU og UCN, der sammen vil udbyde og afholde forløbene dog naturligvis tilpasset den højtuddannedes aktuelle behov og situation. Således vil opkvalificeringen både blive tilbudt sidsteårs-studerende på AAU og UCN, samt nyledige dimittender hos Jobcenter Aalborg. Tanken er, at meget af opkvalificeringen og videnstilførslen vil være ens, uanset om den højtuddannede fortsat er studerende eller nyledig, dog vil der kunne være variationer, således at sidsteårs-studerende har fokus på studiejob og projektsamarbejde med nordjyske SMV er, mens nyledige har fokus på jobsøgning og eventuel løntilskud/virksomhedspraktik hos SMV erne. Fælles for aktiviteterne for de højtuddannede er følgende: 1. De opnår viden og kompetencer indenfor forretningsudvikling, regnskab, virksomhedsformer, business cases, markedsføring, mv 2. De klædes på til at oversætte faglige/akademiske kompetencer, så de bliver praksisnære for SMV erne 3. De understøttes i og klædes på til, at opsøge SMV erne mhp samarbejde via studiejob, projektsamarbejde, ordinær ansættelse eller tilskudsansættelse 4. De præsenteres for og samarbejder konkret med nordjyske SMV er om konkrete udfordringer 5. De opfordres til at lægge deres CV i Akademikerdatabasen mhp matching enten ved egen hjælp eller via rækken af væsentlige aktører på området, der har kontakt til SMV erne i Nordjylland (jobcentre, erhvervskontoret, universitetet, Væksthuset, UCN, mv) Rekruttering af højtuddannede Matchning mellem virksomheder og nyuddannede For at sikre forløsningen af vækstpotentialerne skal virksomhederne matches med nyuddannede. Matchningen varetages som udgangspunkt af de virksomhedskonsulenter, der har den primære kontakt til virksomhederne og har været ude at drøfte vækstpotentialet med dem. Matchningen mellem virksomheder og højtuddannede sker, såfremt der er behov for det, ud fra de støttemuligheder, der findes i beskæftigelses-, innovations- og erhvervsfremmesystemet, og med udgangspunkt i de højtuddannedes cv er Akademikerdatabasen. Lykkedes denne første matchning ikke varetages matchningen af Jobcenter Aalborg, der har langt hovedparten af de ledige højtuddannede bosat i kommunen. Matcningen vil ske med udgangspunkt i udgangspunkt i kendskabet til målgruppen. Foruden at forestå matchningen, der hvor lokale virksomhedskonsulenter ikke lykkedes med det, så vil Jobcenter Aalborg ligeledes understøtte den lokale indsats med specifikke viden om målgruppen. 4

Når Jobcenter Aalborg varetager matchningen, vil Jobcenter Aalborg udtrække en række potentielle kandidater med udgangspunkt i det beskrevne potentiale og i dialog med virksomheden og den erhvervskonsulent, der har gennemført afdækningen og konkretiseringen. Virksomheden understøttes gennem hele rekrutteringsprocessen og jobcentret og Væksthus Nordjylland er herefter behjælpelige med papirarbejdet i de situationer, hvor der er tale om støttet beskæftigelse og de faglige organisationer i de tilfælde, hvor der er tale om en ordinær ansættelse. For at forbedre mulighederne for, at der kan skabes et match mellem virksomheder med et vækstpotentiale og den højtuddannede arbejdskraft, er det vigtigt, at indsatsen ikke begrænses til personlige netværk. Der er behov for, at der er adgang til relevante kandidater, både på farten, når virksomhederne har akutte eller meget veldefinerede behov eller hjemme på kontoret, når virksomhederne har behov for en mere systematisk rekruttering. Udviklingen af en ny database er omkostningsfuld og tidskrævende. Der har derfor været en løbende dialog med Akademikerne, som hoster Akademikerdatabasen. Udfordringen er, at projektets målgruppe er både dimittender fra AAU og UCN. Som udgangspunkt er UCN-målgruppen organiseret i FTF, men Akademikerne har givet tilsagn om, at begge målgrupper kan anvende databasen fremadrettet. Understøttende aktiviteter Netværk mellem de deltagende virksomheder En af de vigtigste udfordringer i forhold til ansættelsen af højtuddannede i den private sektor er integrationen mellem den højtuddannedes kompetencer og virksomhedernes virkelighed. Den nyuddannede skal vænne sig til virksomhedens hverdag og de udfordringer, der findes og i særdeleshed, hvordan man omsætter de akademiske kompetencer til konkrete aktiviteter i virksomheden. Virksomheden skal på samme vis lære at omsætte udfordringer og potentialer til konkrete udviklingsprojekter, der kan tilføres værdi af den højtuddannedes kompetencer. Konkret gennemføres netværksaktiviteter for de virksomheder, der deltager i projektet. Indholdet i netværksaktiviteterne omfatter emner som innovation, organisationsudvikling, employer branding, talentudvikling, fastholdelse og andet. Der vil løbende blive nedsat virksomhedsnetværk, der faciliteres og drives af projektledelsen. Virksomhederne sammensættes med udgangspunkt i ønsket om, at de skal kunne lære af og inspirere hinanden. Kommunikation For at sikre, at virksomhederne og de højtuddannede er opmærksomme på mulighederne ved ansættelse i smv erne, er det nødvendigt med en kommunikationsindsats, der understøtter den opsøgende virksomhedskontakt. Det kan ske både gennem tilførslen af konkrete redskaber i form af cases og erfaringer i mødet med virksomheden og den højtuddannede, samt gennem den efterspørgsel, der kan genereres gennem den markedsføring, der gennemføres og dermed kan medvirke til at aktivere et latent markedspotentiale. Der har været en indledende dialog med potentielle samarbejdspartnere i form af DJØF, DI og a-kasserne med henblik på at afholde informationsmøder for virksomhederne og højtuddannede. Resultater og effekter Projektet indeholder følgende resultatmål. 2500 højtuddannede - sidsteårsstuderende og ledige dimittender opkvalificeres til smv-arbejdsmarkedet 1.500 virksomheder får afdækket og konkretiseret vækstpotentiale 500 virksomheder matches med en højtuddannet 12 netværksmøder (opstartsmøder) Projektet indeholder følgende forventede effekter. Det kan være vanskeligt at isolere effekterne. Derfor må en fastsættelse af konkrete effektmål ske i dialog med bevillingsgiver i forhold til, hvornår effekterne måles og hvordan. Øget beskæftigelse i de deltagende virksomheder Øget produktivitet/værdiskabelse i de deltagende virksomheder 2.000 nye CV er i Akademikerdatabasen Større fokus på og viden om vækstpotentialet ved ansættelse af højtuddannede blandt de nordjyske SMV er 5

Økonomi I det følgende fremgår projektets udgiftsbudget for perioden 1. januar 2016 31. december 2018. Udgiftsbudget Post Udgift Afdækning og aktivering af potentiale 3.000.000 Opkvalificering af højtuddannede 2.400.000 Match med en højtuddannet 1.000.000 Projektledelse 1.980.000 Projektmedarbejder 1.260.000 Rekruttering af nyuddannede 150.000 Markedsføring 240.000 Netværksaktiviteter for virksomhederne 240.000 Administration 270.000 Indirekte omkostninger 1.848.600 I ALT 12.388.600 Finansiering Projektet finansieres af Business Region North Denmark, Aalborg Kommune, Vækstforum og privat finansiering. Organisering Projektansvarlig er Aalborg Kommune. Der er i budgettet afsat midler til en fuldtids projektleder samt et projektmedarbejderårsværk og en studentermedhjælper. Projektlederen ansættes fuld tid og har ansvaret for det samlede projekt. Projektmedarbejderårsværket kan fordeles på flere medarbejdere. Projektet omfatter som udgangspunkt alle 11 nordjyske kommuner samt AAU, UCN og Væksthus Nordjylland. I hver kommune er jobcenter og erhvervskontor de centrale partnere, men også erhvervsforeninger og andre virksomhedsnetværk og organisationer er relevante interessenter. Figur 1 - Interessenter Klyngerne BRN Organisationerne Fagforeninger Interessenter Jobcentre A-kasser AAU Erhvervskontorer Væksthus Nordjylland UCN 6

Styregruppe Der nedsættes en styregruppe, der skal fastsætte de overordnede rammer for projektet samt løbende træffe overordnede beslutninger i forbindelse med projektets fremdrift. Styregruppen mødes 3-4 gange årligt. Styregruppen bemandes med repræsentanter fra følgende organisationer: Jobcenter Aalborg BRN Direktion BRN sekretariatsledelse ErhvervsForum Tovholdergruppen for kvalificeret arbejdskraft AAU UCN NES Væksthus Nordjylland Koordinationsgruppe For at sikre lokal forankring af projektets aktiviteter i de 11 nordjyske kommuner, nedsættes der en koordinationsgruppe, som løbende orienteres om projektet aktiviteter og delmål og indbydes til møder 3-4 gange årligt. Koordinationsgruppen bemandes med repræsentanter fra de 11 nordjyske kommuner samt repræsentanter: Projektledelsen Tovholdergruppen for kvalificeret arbejdskraft Erhvervskontorerne Jobcentrene AAU UCN Fagforeninger A-kasserne DI VHN 7