SUF Den Sociale Udviklingsfond Den Sociale Udviklingsfond» skaber rolige rammer om hverdagens uforudsigeligheder for unge og voksne med Aspergers Syndrom
2 Indhold Værdier... 3 Målgruppe... 4 Formål og mål... 5 Visitation og indskrivning... 6 Den overordnede samarbejdsaftale... 7 Ydelse... 7 Metode... 8 Politikker... 10 Pårørende samarbejde... 10 Medarbejderprofiler... 11 Evaluering og dokumentation... 11 Den Sociale Udviklingsfond blev etableret i 1991 og er en privat nonprofit fond, der har i alt 22 projekter fordelt over hele landet. Udover bo-selv projekter for forskellige målgrupper, har SUF bosteder for psykisk belastede unge, opholdssteder samt tilbud vedrørende akut placering og afgiftning. Fondens idégrundlag er at yde en kvalificeret og fleksibel indsats over for truede unge. SUF s værdier: Idealet: Alle mennesker skal have samme muligheder i livet Alle mennesker har krav på at blive respekteret som individ Alle mennesker må tage selv-stændigt ansvar for deres liv Vi erkender at: Ikke alle er givet samme muligheder i livet Ikke alle har oplevet at blive behandlet med respekt Ikke alle evner eller ønsker at tage selvstændigt ansvar for deres liv
3 er bo-træningstilbud til unge voksne med Aspergers Syndrom og består af de fire selvstændige afdelinger: BOAS Valby, BOAS Nørrebro, BOAS Mentor og BOAS Frederiksberg. De fire afdelinger ligner hinanden på mange områder, fx på de bærende værdier og metoder, og adskiller sig på andre områder, især ift. de ydelser afdelingerne hver især tilbyder. Fælles for de fire afdelinger er at vi har et individuelt tilpasset tilbud som tager udgangspunkt i den unge og den unges behov. er en del af Den Sociale Udviklingsfond (SUF) og vi tilslutter os de værdier og grundholdninger som kendetegner SUF. Værdier er imidlertid en levende størrelse som kun har betydning når der arbejdes med dem lokalt. Vi har derfor, med udgangspunkt i de fælles værdier i SUF, formuleret vores egne værdier for. Værdier Respekt: Den helt overordnede værdi i er respekt for individet. Vi arbejder med mennesker som har behov for støtte i dagligdagen og vil tilbyde støtte på en respektfuld og ligeværdig måde, som understøtter individets indflydelse på eget liv. Selvstændighed og selvstændiggørelse: Det er vores mission at gøre os selv overflødige for den enkelte indskrevne unge, ved at udvikle hverdagsstrategier sammen med den unge og træne den enkelte i at klare netop hans eller hendes udfordringer i hverdagen. Samarbejde: Vi samarbejder så bredt som muligt, først og fremmest selvfølgelig med den indskrevne unge, men også med sagsbehandlere, pårørende og andre omkring den unge, fx uddannelsessted, arbejdsgiver og behandlere og tilbyder, hvis den unge ønsker det, koordinering og rådgivning i den unges sag. Faglighed: For at kunne give et respektfuldt, anerkendende og kreativt tilbud om støtte, skal vi i BOAS Købehavn bygge på en høj grad af faglighed, som hele tiden skal være i udvikling. Kreativitet: Der er ingen standardsvar på de udfordringer mennesker med Aspergers Syndrom har i deres liv og derfor skal vi i enhver situation tænke kreativt og tage udgangspunkt i individet, når støtten skal tilbydes og strategierne udvikles.
4 Målgruppe er et tilbud til normaltbegavede unge voksne med diagnosen Aspergers Syndrom og eventuelle følgetilstande, der har behov for støtte og vejledning til at etablere sig i eget liv. Aspergers Syndrom er en diagnose på autismespektret og som gives når man har: Forstyrrelser i evnen til social interaktion Forstyrrelser i evnen til gensidig kommunikation Det giver mennesker med Aspergers Syndrom særlige udfordringer i forhold til at indgå i både formelle og uformelle sociale sammenhænge, etablere og vedligeholde et socialt netværk, og forestille sig løsninger på de både praktiske og mentale udfordringer de møder i livet. Mange mennesker med Aspergers Syndrom har ikke kun ovenstående problematikker men har også andre diagnoser og følgetilstande som fx ADHD, OCD, angst, depression, psykotiske prægede tilstande og ikke mindst en øget sårbarhed overfor stressbelastning. Begrænset forestillingsevne og interesse. Derudover har mange mennesker med Aspergers Syndrom særlige udfordringer med perceptionsforstyrrelser. Det kan medføre en anderledes kvalitet i sansningen og en overfølsomhed overfor udefrakommende indtryk, hvilket bl.a. kan give problemer med søvn og kost. Samtidig er mennesker med Aspergers Syndrom ofte detaljeorienterede, ligesom de har nogle særinteresser, der typisk optager meget af deres tid.
5 Formål og mål Vores overordnede mål er, at den unge skal opnå så høj grad af selvstændighed og selvværd som muligt - ud fra en individuel tilrettelagt støtte og træning. Det vil sige, at er en midlertidig foranstaltning. Vi arbejder på, at den unge på sigt vil øge sin selvstændighed, således at behovet for støtte reduceres væsentligt og den unge, hvis det er relevant, skal videre i egen lejlighed, når den unge er parat. Konkret kan vores målsætning deles op i to fokusområder: Praktiske kompetencer: Vores målsætning er, at den enkelte unge skal lære at klare sig selv inden for egne rammer. Vi arbejder derfor målrettet på, at den unge lærer de praktiske ting, der er forbundet med at bo alene og klare en selvstændig voksentilværelse, herunder madlavning, oprydning/rengøring, personlig hygiejne, indkøb, kontakt til offentlige instanser, håndtering af regninger osv. Vi vægter desuden højt, at den enkelte unge er i arbejde eller under uddannelse, samt stiler mod at den unge opnår tilfredshed og succes i forhold til sin arbejdssituation. En metode i denne sammenhæng kan være at bruge den unges egne særinteresser som udgangspunkt for at tilrettelægge en handleplan for beskæftigelse. Sociale kompetencer: For at styrke den unges evne til indgå i sociale relationer arbejder vi målrettet på at træne den enkelte unges kommunikationsevner. Herunder arbejder vi bevidst med at modarbejde isolation fra omgivelserne. Dette arbejde foregår dels i relationen til kontaktpersonen og andre unge i projektet, dels i forhold til den unges kontaktflader i det omgivende samfund. Som led i den sociale træning arbejdes der på, at den enkelte unge har en aktiv fritid både i og udenfor projektet.
6 Visitation og indskrivning Visitationen foregår efter henvendelse fra kommunerne til den enkelte BOAS-afdeling. Efter henvendelse til fremsendes sagsakter på den unge, som gør det muligt at vurdere om BOAS er et egnet tilbud til den unge. Vi vil som minimum gerne have: Psykiater/psykolograpport, hvori diagnosen er fastslået. Social beskrivelse af den unge. Herefter afholdes en visitationssamtale mellem den unge, dennes sagsbehandler samt afdelingslederen og en socialkonsulent. samarbejder desuden med relevante fagfolk på området, herunder psykiatere, psykologer, pædagogiske konsulenter mv. Ved behov for ændring i indsatsen ift. den unge, fx behov for psykologbistand, indgås en individuel aftale med bevillingsinstansen om dette. Når tiden for udskrivning nærmer sig, udarbejdes der i samarbejde med implicerede parter en plan for udslusning. I udslusningsforløbet nedtrappes kontakten med den unge. Ved udslusning bør den unge være i gang med relevant beskæftigelse samt bo i egen lejlighed. Nedenfor er skitseret et ideelt forløb for en ung med Aspergers Syndrom, som ønsker at opnå selvstændig livsførelse. Afhængighedsfase (nu) Overgangsfasen (3-4 år) Selvstændighedsfasen Den unge bor hjemme hos sine forældre, eller i et midlertidigt botilbud. Den unge lejer en lejlighed hos BOAS. Den unges vejleder hjælper og støtter. Den unge klarer nu hverdagen selv, og er parat til at blive udsluset fra BOAS Den unge er endnu ikke parat til at flytte i egen lejlighed uden støtte fra andre Den unge lærer selv at udføre de praktiske ting og gøremål i sin dagligdag, i samarbejde med sin vejleder. Den unge står selv for planlægning og tilrettelæggelse af hverdagen. Den unge ønsker at lære at klare sig selvstændigt Den unge får etableret et socialt netværk og bliver afklaret i forhold til uddannelse og beskæftigelse
7 Den overordnede samarbejdsaftale I forbindelse med indskrivning i indgår afdelingen en aftale med den unge. Denne aftale varierer lidt fra afdeling til afdeling, men er i sin essens den samme og består af 2 centrale spørgsmål: Derudover er der en række mere konkrete betingelser og rammer som den unge skal være indstillet på at samarbejde om og nogle simple husregler som skal forebygge konflikter med de øvrige indskrevne og de omkringboende naboer. Har du brug for hjælp? Hvis ja, er du indstillet på at modtage hjælp? Ydelse Den ydelse som leverer når en ung indskrives i en af BOAS-afdelingerne er individuelt tilpasset den enkelte indskrevne og tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, forudsætninger og personlige mål. Vi yder socialpædagogisk behandling, hvori indgår både social træning, ADL-træning og individuel støtte til personlig udvikling, med henblik på at den indskrevne opnår så høj en grad af selvstændighed som muligt i alle facetter af det der bedst kan beskrives som livsfærdigheder. Målet for den enkelte er overordnet at lykkes som menneske, men hvad det indebærer, er helt individuelt. Den konkrete ramme for den social-pædagogiske behandling varierer fra afdeling til afdeling, men i alle fire afdelinger er der tale om: En personlig kontaktperson, der arbejder fokuseret med den indskrevne ud fra mål som defineres i fællesskab Mulighed for og støtte til at etablere et socialt fællesskab med andre indskrevne i forbindelse med åbnedage/klubtilbud Mulighed for på alle tider af døgnet at kontakte en medarbejder hvis der er behov for det Ud over det socialpædagogiske arbejde med den enkelte er koordinerende i sagen og leverer en fokuseret statusrapport ca. hver 6. md. med rapportering af den aktuelle situation, evaluering af eksisterende mål og de nye målsætninger, samt evt. beskrivelse af anvendte metoder og anbefalinger.
8 Indsatskategorier Vores intentioner er en målrettet indsat med fokus på selvstændighed i forhold til eget liv som det primære mål. Vores erfaring viser os, at vores primære mål til tider må tilsidesættes da indsatsen aktuelt kan have en anden karakter. Når indsatsen ændrer sig til fx Akut støtte/behandling, kan årsagen være at den unge/ voksne aktuelt er påvirket af angst, depression, suicidale tanker eller på anden måde i personlig krise eller at der er en anden prioritering af indsatsen, fx den unges uddannelse. I disse situationer giver det ikke mening at arbejde med udvikling af selvstændighed, men det giver god mening at støtte op om, at den unge / voksne kommer i rette behandling, får klaret nødvendige daglige gøremål og igen bevæger sig ud af krisen. Vi kategoriserer derfor vores indsats på følgende måde: Akut støtte / behandling Kompenserende indsats Vedligeholdelse af færdigheder Udvikling af færdigheder og strategier I vores statusrapporter redegør vi for indsatsen, herunder hvilken kategori, tilgang og metode, vi arbejder omkring. Eksempel på indsats: Akut støtte/behandling 50% 15% Kompenserende indsats Vedligeholdelse af færdigheder Udvikling af færdigheder og strategier 10% 25%
9 Metoder De metoder vi i anvender, er anerkendte autismefaglige metoder, suppleret med en stor vægt på det relationsdannende arbejde. Det er vores fornemste opgave at etablere en anerkendende og meningsfuld relation til den unge og derigennem påvirke den enkelte hen imod en større selvstændighed. Derfor har alle indskrevne en personlig kontaktperson som samarbejder med den indskrevne om at nå hans/hendes personlige mål, samt med at motivere for at sætte nye mål. Vi arbejder fokuseret med at skabe en så forudsigelig, struktureret og tryg hverdag som den enkelte har behov for, uanset om behovet er en stærkt struktureret og forudsigelig hverdag, med meget få og velforberedte afvigelser eller en mindre struktureret og forudsigelig hverdag, med mere plads til spontanitet og overraskelser. Vi arbejder desuden med den enkeltes selvforståelse og anvender bl.a. kognitiv affektiv træning, hvor den indskrevne arbejder med at få en nuanceret og differentieret forståelse af sine egne indtryk, udtryk og tilstand i forskellige kontekster, samt får mulighed for at eksperimentere med sine udtryksformer og får støtte til fortolkning af sociale oplevelser. I alt socialpædagogisk arbejde i arbejdes med, ud fra den enkeltes forudsætninger og oplevelse af egen formåen, at etablere en balance mellem de udfordringer den indskrevne bliver stillet og stiller sig selv overfor, og de forudsætninger og den belastning den indskrevne kan klare på et givet tidspunkt, samt ikke mindst at støtte den indskrevne i hans/hendes opmærksomhed og bevidsthed om denne balance. I mener vi, at det er afgørende for en læringsproces hos den unge, at opgaven giver mening for den unge. Vi arbejder med begrebet personlig mening. I perioder oplever vi unge som har svært ved at magte noget som helst. I sådanne perioder giver krav ikke mening for den unge og vi får intet ud af at stille dem. Eksempel på metodevalg: En ung har problemer med sin vægt og har i årevis ikke forholdt sig til dette. Derfor skal der arbejdes med både selvforståelse, motivation og struktur. 1) For at øge motivationen og fastholde målet laver vi en social historie om kost, det problematiske i at være overvægtig og gevinsterne ved at opnå en passende vægt. Denne læses ugentlig af den unge sammen med støttepersonen. Herudover laves et belønningssystem. 2) En væsentlig årsag til at den unge ikke ville acceptere sit problem var at det var blevet kædet stærkt sammen med den unges øvrige opfattelse af at verden var i mod ham. Vi valgte en tilgang, hvor vi afdramatiserede emnet og lagde det op til den unge, at følge sin diæt og det resulterede i, at han til sidst kunne tale om det uden at blive vred og føle sig truet. 3) Diæten fandt vi på hjerteforeningens hjemmeside og den unge fik hjælp til at købe ind og tilberede fedtfattig mad. Umiddelbart kan det forekomme enkelt: Vi vælger en opgave, ser hvilke forhindringer der er og vælger så de rette redskaber. Det er dog sjældent så enkelt da problemer med selvværd og -selvforståelse ofte er gennemgribende og der kan være lang vej til den unge begynder at se opgaven som meningsfuld.
10 Politikker I tror vi på, at sundhed er vigtig for at opnå velvære. Derfor har vi defineret følgende sundhedsmæssige indsatsområder: Rygepolitik Vi informerer de unge i om skadelige virkninger af rygning. Derudover informerer vi om redskaber til at stoppe og støtter den unge i et eventuelt rygestop. Der er rygeforbud på alle fællesarealer Mad og sundhed De unge opfordres til at spise sundt og får hjælp til at planlægge indkøb, ligesom de lærer at lave middagsretter ud fra en ernæringsrigtig og sund kostsammensætning. Vi bestræber os desuden på at anvende økologiske madvarer. Motion Fysisk udfoldelse er sundt for sjæl og krop og vi opfordrer derfor de unge til at dyrke motion, ligesom vi yder økonomisk støtte til én fritidsaktivitet, hvis vi vurderer at dette er relevant. Hvis en ung i forvejen dyrker en bestemt slags motion/ sport, bakker vi op om det. Pårørende samarbejde Forældre og andre pårørende har en værdifuld viden om den unges livshistorie og handlemønstre og kan derfor udgøre et vigtigt led i arbejdet med den unge. Derfor samarbejder vi gerne med forældre/pårørende. Et eventuelt samarbejde vil dog altid foregå på baggrund af den unges ønske og personlige valg. I vores relationsarbejde med den unge indgår støttende samtaler omkring forholdet til pårørende. Med udgangspunkt i den enkeltes situation arbejder vi på dels at frigøre og selvstændiggøre den unge i forhold til forældre/pårørende dels at understøtte relationen. Efter behov kan der udarbejdes kontrakter for hvilke pårørende, der må kontaktes og hvilke oplysninger, der må videregives. Vi arbejder ud fra Københavns Kommunes pårørendepolitik og ser helst at der etableres mulighed for videndeling mellem den unge, familien og socialkonsulenten, men vi respekterer altid den unges ønsker og indhenter samtykke fra den unge til kontakt med pårørende.
11 Medarbejderprofiler I er medarbejderne socialkonsulenter. Det vil sige at deres funktion er meget bred og omfatter både at være vejleder, coach, koordinator, socialpædagogisk behandler, planlægger mv. Alle medarbejdere skal derfor kunne varetage selvstændigt arbejde og beslutningstagen og have overblik over arbejdet med de unge som han/hun er kontaktperson for. I holder vi en høj faglig standard. Derfor ansætter vi udelukkende medarbejdere, der har en relevant faglig uddannelse ex. pædagog, socialrådgiver, psykolog mv. Desuden skal ansatte have konkret viden og arbejdserfaring med målgruppen, især autismefaglig viden, men også viden om følgetilstande og dobbeltdiagnoseproblematikker. Som det fremgår af målgruppebeskrivelsen har mennesker med Aspergers Syndrom ofte forskellige følgetilstande og det er en del af socialkonsulentens rolle at indhente relevant viden i forhold til specielle problemstillinger som vi ikke i forvejen har kompetence inden for. Vi fokuserer desuden på kontinuerlig uddannelse og kompetenceudvikling. Projektets medarbejdere vil bl.a. modtage regelmæssig faglig supervision, samt få tilbud om temadage og kurser. Vi satser desuden på at medarbejderne får tilbudt videreuddannelse indenfor Kognitiv Terapi el.lign. Evaluering og dokumentation vægter dokumentation højt, derfor er dette en naturlig del af arbejdet med den unge. skriver hver 6. måned statusrapport til den kommune der er handlekommune for den unge. Statusrapporten indeholder beskrivelse af den aktuelle situation, samt evaluering af arbejdet med den unge og den fremadrettede målsætning for dette. Derudover samarbejder vi gerne med myndigheder om udarbejdelse af handleplaner, ressourceprofiler, jobplaner mm. Herudover deltager i SUF s overordnede evaluerings og kvalitetssikringsprojekt og afrapporterer strukturerede data vedr. de unge ved indskrivning og herefter hver 6. md. Spørgeskemaet retter sig mod den unges nuværende situation indenfor det sociale, det psykiske, det fysiske, ADL, ressourcer etc. Dette bruges fortrinsvis til statistiske formål og giver mulighed for at opgøre udvikling og progression på udvalgte områder.
Nørrebro Husumgade 38, st 2200 København N Tlf.: 35 81 64 67 Fax: 35 81 65 67 Mail: boas@suf.dk www.suf.dk Valby Vigerslevvej 250 2500 Valby Tlf: 30 17 70 31 Mail: boas-valby@suf.dk www.suf.dk Frederiksberg Kochsvej 5A 1812 Frederiksberg Tlf: 30 84 46 19 Mail: boas-frb@suf.dk www.suf.dk Mentor Falkonér Allé 58b 2000 Frederiksberg Tlf.: 30 84 49 41 Mail:boas-mentor@suf.dk www.suf.dk SUF Den Sociale Udviklingsfond