ESCO & OPP. ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen

ESCO & OPP ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER Dato 16.08.2013 Udarbejdet af Carsten Pietras, Martin Haaning, Flemming Schmidt, Peter Julius Jensen, Sahra-Josephine Hjorth, Rasmus Wittek-Holmberg, Mikkel Holme; Kontrolleret af Carsten Pietras, Martin Haaning Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER INDHOLD 1. Resumé 1 2. Indledning 7 3. Baggrund, formål, metode og forudsætninger 8 3.1 BAGGRUND 8 3.1.1 ESCO i Danmark 8 3.1.2 Gennemførelse af ESCO - Eenergirenoveringer 10 3.1.3 OPP i Danmark 11 3.2 Formål 12 3.3 Metode og forudsætninger 12 4. Tværgående analyse 15 4.1 Overblik over de analyserede cases 16 4.2 Overvejelser om forskel mellem ESCO og OPP 18 4.3 Beregningsmodeller 19 4.4 Opfølgning på opnåede resultater 23 4.5 Samarbejde 27 4.6 Finansiering 28 4.6.1 ESCO 28 4.6.2 Konklusion ESCO 30 4.6.3 OPP 30 4.6.4 Konklusion OPP 33 4.7 Energimærkeordninger 34 4.7.1 Danske OPP og ESCO cases 34 4.7.2 Internationale cases 34 4.8 Brugeradfærd og -tilfredshed 34 4.9 Gennemførelsestid 36 4.10 Betydning for kvaliteten af de gennemførte renoveringer 36 4.11 Kvantitativ analyse af realiseret effekt 37 5. Fremadrettede anbefalinger 40 6. Danske ESCO cases 45 6.1 CASE: ESCO - HERLEV KOMMUNE 46 6.2 CASE: ESCO - SORØ KOMMUNE 49 6.3 CASE: ESCO - GRIBSKOV KOMMUNE 47 6.4 CASE: ESCO - HOSPITALSENHEDEN SILKEBORG 50 6.5 CASE: ESCO - ALMENE SEKTOR; BO-VEST 52 6.6 CASE: ENERGIPARTNERSKABER 55 7. Danske OPP cases 57 7.1 CASE: OPP - LANGELAND KOMMUNE 58 7.2 CASE: OPP - GRIBSKOV KOMMUNE 64 7.3 CASE: OPP - BYRETTEN I HERNING 68 8. Internationale ESCO og EPC cases 72 8.1 CASE: EASTERN ILLINOIS UNIVERSITY 73 8.2 CASE: FEDERAL RESEARCH CENTER WHITE OAK 77 8.3 CASE: HERRLJUNGA KOMMUN 80 8.4 CASE: ELVERUM KOMMUNE 82 8.5 CASE: MOTALA KOMMUN 85 Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 8.6 CASE: LUNDAFASTIGHETER OG OSKARSHAMNS KOMMUN 88 9. Litteraturliste 91 BILAG Bilag 1 Casebeskrivelser Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 1 1. RESUMÉ Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har bedt Rambøll om at gennemføre en erfaringsindsamling af garantielementer i nationale/internationale ESCO- og OPP-projekter. Resultaterne af undersøgelsen fremlægges i nærværende rapport. Formål og analytisk fokus ESCO / EPC og OPP er fortsat ikke voldsomt udbredt i Danmark. De foreløbige erfaringer viser, at det er et centralt element i begge samarbejdsformer at sikre en hensigtsmæssig fordeling af roller og ansvar, så der etableres en grundlæggende hensigtsmæssig allokering af risici i form af såkaldte garantimodeller, der sikrer en mest mulig (hensigtsmæssig) balance i forhold til placering af risici hos den part, der har mulighed for at håndtere det bedst muligt. Det er med dette afsæt undersøgelsens formål at undersøge og beskrive konkrete garantimodeller, jf. også nedenfor. Analysens resultater og konklusioner skal indgå i det videre arbejde (uden for undersøgelsens rammer) med at udforme yderligere, konkrete garantimodeller. Rambøll har udarbejdet nærværende rapport på baggrund af det indsamlede datamateriale på de udvalgte danske og internationale cases. Rambøll har indsamlet data fra en række internationale og danske cases og har herefter i samarbejde med Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen udvalgt en række cases til rapporten, baseret på omfang og relevans for den stillede opgave. Ud fra de udvalgte projekter er der herefter gennemført interview med nøglepersoner på projekterne, både danske og internationale, og herefter er data fra interview blevet analyseret sammen med det indsamlede materiale med henblik på at afdække garantimodellen på projekterne, og herunder: Etablere et samlet overblik over de danske og internationale modeller Sikre en nødvendig forståelse af forskellene mellem ESCO- og OPP-projekter Analysere ansvar og forpligtelser i forbindelse med ESCO- og OPP-projekter, herunder tilknyttede beregningsmetoder Analysere modeller for opfølgning Analysere og beskrive samarbejdsmodeller Analysere finansieringsmodeller for ESCO- og OPP-projekter Analysere betydning for eller indflydelse på energimærkeordning på projekter Analysere betydning og håndtering af brugeradfærd for garantimodellerne Analysere betydningen for projekternes gennemførelsestid Analysere konsekvenserne for kvaliteten af de gennemførte renoveringer samt Vurdere, den realiserede kvantitative effekt i forhold til den forventede effekt. Metode Analysearbejdet er således gennemført som en kvalitativ analyse baseret på desk research og interview med nøgleaktører. Analysen har tilstræbt at belyse udvalgte projekters rentabilitet, set i forhold til garanteret besparelse, hvilket dog i praksis har været vanskeligt på grund af begrænset tilgængelighed af data. Hovedkonklusioner Rambøll har valgt at præsentere analysens hovedkonklusioner med afsæt i ovenstående spørgsmål. Inden da følger først tre overordnede konklusioner eller iagttagelser. Det kan for det første konstateres, at der i praksis er mange forskellige modeller, samt at der løbende, inden for gældende juridiske rammer, arbejdes med tilpasning af modellerne til ændrede omstændigheder. Tilsvarende kan det konstateres, at der endnu ikke er mange konkrete projekter i Danmark, særligt på området for OPP. Analysen betjener sig derfor både af cases, som er i drift og af cases, som pt. ikke er kommet til driftsfasen. Fælles for begge områder gælder, at der ikke er tale om afsluttede cases, dvs. hvor kontraktperioden er overstået, og man dermed har mulighed for at vurdere de endelige effekter af den givne garantimodel. Erfaringerne med garantimodellerne kan således ikke udelukkes at ville udvikle eller ændre sig. Analysen har som konsekvens af dette desuden inddraget internationale erfaringer. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 2 Det kan for det andet konstateres, at garantimodeller ikke er én ting, men i højere grad er en samlet betegnelse for den fastlæggelse af roller, ansvar og risici, som karakteriserer samarbejdet, jf. også ovenfor, og som ikke alene kan afgrænses til en økonomisk aftale á la vi garanterer en besparelse på 22 pct. af det eksisterende energiforbrug beregnet ud fra 2013-tal. Dette er garantimodellernes genstandsfelt. I praksis skal dette understøttes af en mere konkret stillingtagen til og formalisering af opfølgningsmetoder og procedurer, håndtering af udefra kommende påvirkninger, bods- og belønningsmekanismer (incitamenter) samt ikke mindst af en organisatorisk og samarbejdsmæssig overbygning, hvori garantimodellen finder anvendelse. Hertil kommer stillingtagen til det konkrete formål med modellen samt til de finansieringsmæssige muligheder. Dette er garantimodellernes anvendelsesfelt. Det kan for det tredje konstateres, at der som følge af ovenstående punkt er behov for, at man ved udformning af garantimodeller tager højde for denne kompleksitet og anlægger et helhedssyn. I det følgende opsummeres de mere konkrete konklusioner på de overordnede spørgsmål med afsæt i en tværgående analyse af cases. Overblik over de danske og internationale modeller Det er afdækket under arbejdet, at der i praksis er mange forskellige garantimodeller, og at modeller i forhold til ind- og udland varierer i forhold tradition og behov i det enkelte marked. Den enkelte garantimodel er individuelt vurderet og tilpasset det konkrete projekt i forhold til en afvejning og vurdering af risici i den enkelte kommune eller hos den statslige bygningsejer. Ofte er den valgte garantimodel i processen blevet tilpasset projektet som følge af ønsker eller ændringer mht. omfang og forpligtigelser. Der henvises i øvrigt til overblikstabellen i indledningen til kapitel 4. ESCO-koncepter/ -projekter har været anvendt i Danmark de sidste 10 år - det er primært kommunerne, der har gennemørt ESCO-projekter. Tabellen nedenfor samler op på de to væsentligste faser i udvikling af ESCO i Danmark. Første generation af ESCO-projekter i Danmark ESCO-projekter omfatter kun bygninger, projektstørrelse op til 20-30 mio. DK Baseline Energidatagrundlaget er ofte mangelfuldt Kort tilbagebetalingstid; 8-10 år Projekterne er egenfinansieret Garanteret besparelse fra ESCO-leverandør er typisk på 15-25 pct. Leverandørgarantien løber i hele kontraktperioden Entreprisegaranti iht ABT 93 Incitament i forbindelse med overperformance tilfalder enten leverandør 100 pct. eller en deling 50/50. Projekterne indehold primært teknik og ingen klimaskærm eller meget få aktiviteter. Brugeradfærd er kun i ringe grad medtaget. Det fremgår af udbudsmateriale og interview, at der var store udfordringer med at få udarbejdet et juridisk aftalegrundlag for ESCO-konceptet. Der var få ESCO-leverandører på markedet, og Schneider Electric var markedsledende i Danmark Anden og tredje generation af ESCO-projekter i Danmark ESCO-projekter har udviklet sig de sidste 5 år til at være mere helhedsorienterede ESCO-projekter indeholder i dag bygninger, teknik og klimaskærm, indeklima og miljø, forsyning, vejbelysning, trafiksignaler, samt driftmæssige elementer, hvor der kan opnås en energimæssig eller driftmæssig besparelse. Projekterne tager i tredje generation udgangspunkt i totaløkonomiske betragtninger Projektøkonomien er stigende; 50-150 mio. Projekterne anvender egenfinansiering Baseline - der er oftest et bedre datagrundlag tilgængeligt. Tilbagebetalingstid på 15-20 år Garanteret besparelse på 20-30 pct. Leverandørgaranti er oftest aftalt i kontrakten til at være 3-5 år, med en mulighed for en forlængelse Entreprisegaranti iht., ABT 93 eller ABS2003 Incitament i forbindelse med overperformance enten en deling 50/50 eller 100 procent reinvestering Brugeradfærd er med i overvejelserne, når pro- Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 3 jektet planlægges Totaløkonomi og synliggørelse af resultater er mere i fokus i de senere projekter. Det juridiske aftalegrundlag er forbedret Flere aktører på det danske marked end tidligere. Ser man på interessen for ESCO-projekter og dermed på relevansen af garantimodellerne i forhold til forskellige typer af aktører, viser Rambølls erfaringer at: Det private marked er ved at få interesse for ESCO-konceptet, og der er en forøget efterspørgsel på ESCO baseret på helhedsløsninger, som omhandler både teknik og finansiering. ESCO projekter i den almene sektor og boligforeninger har en lille udbredelse. Det forhold, at lejer oftest selv betaler for forbrug direkte til forsyningsselskaberne, betyder, at der skal indgås en aftale med hver enkelt lejer, eller at projektet skal godkendes på et beboermøde. De danske regioner er ligeledes ved at få erfaringer med ESCO-projekterne, idet RegionMidt har igangsat tre ESCO-projekter på regionshospitalerne i Silkeborg, Randers og Viborg. Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har forestået nærværende erfaringsopsamling og har iværksat et projekt om udvikling og afprøvning af garantimodeller i forbindelse med energibesparelser i større bygninger. Forsvaret har igangsat en konkurrence for at udvikle grønne kaserner og har fået udført de første energianalyser af kasernerne. Der er en stigende interesse fra andre regioner for at energirenovere via ESCO, primært på de hospitaler, som ikke er omfattet af kvalitetsfondsstøttede projekter. Erfaringer fra udlandet er, at projekterne er bundet op på en performance-aftale, hvor ESCOleverandøren skal betale differencen, hvis der ikke leveres den aftalte energibesparelse. Modsat kan der være aftalt en bonus, hvis der opnås en højere energibesparelse. Forbrug af el, vand og varme er ofte en del af den faste husleje internationalt, og derved er der et større incitament for udlejer til at gennemfører et ESCO-projekt til energirenovering, da provenuet tilfalder udlejer. Forskellene mellem ESCO- og OPP-projekter OPP- og ESCO-projekter er på visse områder forskellige typer af projekter. Analysen viser, at der generelt er flere garantielementer involveret i forbindelse med OPP (herunder bygningsvedligehold som det helt oplagte), samt at baseline har en anden betydning end ved ESCO, hvor dette er afgørende for en valid opfølgning på faktisk realiserede konsekvenser af gennemførte investeringer. Endelig har OPP-kontrakterne (ikke mindst tidligere) en længere kontraktperiode. Udformning af garantimodellerne bør tage højde for sådanne forskelle. Beregningsmodeller Erfaringerne viser, at de beregningsmodeller, der ligger til grund for de enkelte garantimodeller, varierer på en række parametre. Konkret giver dette anledning til at skelne mellem tre forskellige modeller: Genoptjeningsmodellen: Leverandøren garanterer genoptjening (af given investering) over fast tidsinterval. Risikoen for overskridelser påhviler leverandøren selv, hvorfor ingen yderligere bodsmekanisme er nødvendige. Totalbalanceprincippet: Leverandøren garanterer besparelse på bestemt niveau og skal selv finansiere differencen, såfremt niveauet ikke opnås. Dette ledsages typisk af overskudsdelingsmekanismer i tilfælde af overperformance Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 4 Funktionsgaranti: Leverandøren garanterer funktion på bestemt niveau. Der er i kontrakten specificeret præcise bodsmekanismer for manglende overholdelse af denne garanti i forhold til en prioritering af funktioner og typer af mangler Modellerne og deres ophav beskrives nærmere i afsnit 4.3. Afsnittet indeholder desuden en oversigt over cases, set i forhold til model, samt brug af bods- og bonus-mekanismer. Det fremgår af kapitlet, at de internationale cases primært er af typen med fokus på Totalbalanceprincippet. Modellen med funktionsgaranti kendes primært fra OPP-cases. I de internationale cases er der i øvrigt flere positive erfaringer med at samle flere entrepriser i én kontrakt og i de amerikanske cases lægges stor vægt på at undgå at have flere leverandører i gang på samme matrikel på samme tid. Der er endvidere forskel på hvor mange forsyningskilder, der indgår i beregningen. Der er desuden i forbindelse med særligt OPP også tale andre typer af garantier, relateret til driften af bygningen, det være sig både bygningsvedligeholdelse, rengøring mm. En interessant pointe fra de amerikanske cases, som matcher nuværende danske initiativer med funktionsbaserede krav er, at man fra leverandørsiden ønsker at undgå detaljerede krav til opgavens løsning, så man får mest mulig frihed til at skabe innovative løsninger. Fra udbyders sider, fx i casen fra Federal Research Center White OAK (FRCWO), fremhæver man, at man ikke havde det nødvendige kendskab til, hvordan en konkret løsning kunne se ud. Modeller for opfølgning Opfølgningen på performance antager i praksis forskellige former. Der er for det første forskel i formaliseringsgrad i relation til samarbejdet, jf. også det følgende punkt. Dernæst er der forskel på, om der følges op på forbrug (i de rene energiprojekter), eller om der (i de mere komplekse projekter) også følges op på andre forhold, herunder på tilfredshed, manglende opfyldelse af funktionskrav osv. Endelig følger det heraf, at der ofte foregår en kombination af automatisk opfølgning (fjernmåleraflæsning), manuel opfølgning (dialog og observation) kombineret med bearbejdning af indsamlede data. I praksis anvendes de indsamlede og bearbejdede data både i forbindelse med møder, hvor parterne kvartalvis eller årligt drøfter status på forbrug/performance i forhold til forventede resultater, og i forbindelse med skriftlig afrapportering (evt. i form af afvigerapportering). Erfaringerne, også internationalt, viser, at det er vigtigt at have sin base-line på plads, samt at have taget tydeligt stilling til metoden for opfølgning. Alle erfaringer viser, at en god baseline, energidata, driftstider mm. er meget afgørende for at undgå konflikter i projekterne. Når alle er bekendt med udgangspunktet, går opfølgningen nemmere. Samarbejdsmodeller Erfaringsopsamlingen viser, at der stor forskel på det konkrete samarbejde. Generelt er der et mere frekvent samarbejde i en opstarts- og anlægsfase end senere. I flere cases har parterne valgt at splitte opfølgningsarbejdet op i en styregruppe og en projektgruppe, hvor projektgruppen mødes hyppigere og tager sig af mere driftsnære spørgsmål, hvorimod styregruppen fokuserer på de overordnede linjer og beslutninger. Det er erfaringen, at det er vigtigt at have taget stilling til samarbejdets form og indhold på forhånd, så der er klare linjer og forventninger til dette. Det gælder naturligvis konkret i forhold til at håndtere ændringer, fx i forhold til brugeradfærd, men det gælder også mere generelt, at det i forhold til brugertilfredsheden er hensigtsmæssigt at sikre en organisatorisk og samarbejdsmæssig formel ramme. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 5 Finansieringsmodeller for ESCO- og OPP-projekter Finansieringsspørgsmålet er belyst dels ved at se på de konkrete finansieringsordninger, jf. også afsnittet om overblik, dels ved interview med en række finansielle aktører. ESCO-projekterne er generelt gennemført med egenfinansiering. Dvs. ekstern finansiering har ikke fundet anvendelse. De finansielle aktører har forskellige forbehold, omfattende størrelsen af projekterne (for små), antallet (for få til at udvikle et produkt), samt ikke mindst med forbehold med fokus på håndtering af risici, sikkerhed og håndtering af afvigelser fra garanteret besparelse. Der er dog en vis interesse og konkrete forslag fra markedets side, som potentielt vil kunne øge mulighederne for at yde lån til fremme af energibesparende foranstaltninger i ESCO-regi. Analysen viser konkret, at hvis der i fremtiden skal skaffes kapital fra det private lånemarked til finansiering af ESCO-projekter, skal der arbejdes med den gældende lovgivning, som bankerne er underlagt, eller skabes en statslig opbakning til finansieringerne. Kapitalen er tilsyneladende tilgængelig og en sådan model vil sandsynligvis øge gennemførelsen af ESCO-projekter via det private lånemarked. I de internationale cases er der primært tale om ekstern finansiering i de amerikanske cases som følge af manglende likviditet eller et bevist fravalg af at bruge egne midler, hvorimod de nordiske cases minder om danske forhold, hvor kommunerne selv har forestået finansieringen. Der er flere erfaringer og en stor interesse i forhold til OPP. De deltagende respondenter fra den finansielle sektor har analyseret på stort set alle danske OPP-projekter. Man ser ikke grundlæggende finansiering af OPP-projekter anderledes end traditionel finansiering, dvs. at der er tale om en traditionel kreditvurdering på lige fod med andre lån eller investeringer (set fra et pensionskassesynspunkt). Der er ikke her et specifikt fokus på energirenovering, men på den samlede investering og det samlede projekt. I forhold til OPP-projekterne er de væsentlige udfordringer relateret til det relativt begrænsede erfaringsgrundlag, som har konsekvenser i forhold til både gennemsigtigheden af investeringerne og for professionalismen hos aktørerne. Dertil kommer, at de relativt lange kontrakter naturligt nok er en udfordring i en investeringsoptik, hvor usikkerheden vokser over tid. Hvor sidstnævnte udfordring er et grundlæggende karakteristikum ved OPP-projekter, har de førstnævnte udfordringer formentlig en mindre permanent karakter og må forventes reduceret i takt med, at der høstet flere erfaringer med de konkrete risikoprofiler på projekterne. Energimærkeordninger Der er ikke systematisk lavet energimærker i forbindelse med de analyserede projekter. I OPPsammenhæng er der tale om nybyg. I ESCO er der i nogle danske cases en positiv udvikling på enkelte bygninger fra et energiniveau E eller F til et niveau C eller D. Der er ikke internationale erfaringer, som belyser dette område. Betydning og håndtering af brugeradfærd og tilfredshed for garantimodellerne Brugeradfærd og brugertilfredshed er et væsentligt aspekt i forbindelse med den praktiske anvendelse af garantimodellerne. Brugeradfærd kan påvirke energiforbruget (og forbrug på bygningsvedligeholdelseskontoen) på uforudset vis og udgør dermed en risikofaktor, som garantimodellen skal kunne håndtere. Det kan være via adfærdsregulerende teknik, via særlige incitamentsaftaler (energikontrakter), via uddannelse af personale og andre brugere eller via konkrete løsninger om ansvarsfordeling, fx i forhold til el-forbrug opdelt i drift- og stikudtag. Både danske og internationale erfaringer viser, at uddannelse af brugerne kan have en positiv effekt. Hærværk kan også være en faktor, dvs. at adfærd ikke er afgrænset til den praktiske anvendelse af bygningerne. Erfaringsopsamlingen viser, at det er vigtigt at tage stilling til sådanne faktorer men også at det uanset vil være et emne, som kræver efterfølgende dialog. Brugertilfredsheden er også væsentlig. Der er en overordnet tilfredshed med opnåede resultater, jf. også nedenfor. I forhold til brugerne i bygningerne er det erfaringen, at det er vigtigt med en Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 6 præcis og løbende kommunikationsindsats omkring de ændringer, som foretages, formålet med dem og timingen. Fra de internationale erfaringer kan fremhæves, hvordan brugerinddragelsen kan være med til at målrette ændringer til de særlige ønsker, som brugerne har, hvilket højner tilfredsheden. Gennemførelsestid Projekterne gennemføres overordnet til aftalt tid. I forhold til OPP er det specifikt vurderingen, at garantielementet har positiv betydning for færdiggørelsen. I forbindelse med ESCO fremhæves som centralt, at der efter selve energirenoveringen er en leverandør med ansvar for fortsat opfølgning. Konsekvenserne for kvaliteten af de gennemførte renoveringer Datagrundlaget på dette område er relativt begrænset, da der ikke foreligger systematiske målinger og kun er tale om en begrænset tidsperiode, men de foreløbige erfaringer og tilkendegivelser er positive. Der lægges vægt på, at leverandørerne har et stort materialekendskab og faglighed og - i forbindelse med OPP at der er opstillet funktionsbaserede krav. Den realiserede kvantitative effekt i forhold til den forventede effekt. Analysen af de faktisk opnåede resultater viser, at energirenoveringsprojekterne baseret på OPPog ESCO-modeller ser ud til at levere de resultater i energibesparelser, der var forventet ved projekternes opstart. Dette er et positivt resultat, set i sammenhæng med den nylige rapport fra Niras, der konkluderer, at energirenoveringsprojekter generelt ikke leverer den reduktion i energiforbruget, der var forventet ved projekternes opstart. Ligeledes kan det konkluderes, at parterne i ESCO- og OPP-projekterne alle er tilfredse med den økonomiske rentabilitet i de indgåede aftaler, hvor flere fremhæver, at disse finansieringsmodeller har muliggjort energirenoveringer og kvalitet, der ellers ikke ville have været mulig at gennemføre. I disse konklusioner skal der dog tages højde for, at OPP- og ECSO-projekterne i analysen fortsat er på et tidligt stadie, hvorfor der endnu ikke kan drages endelige konklusioner. Det fremadrettede arbejde I forbindelse med Energistyrelsens og Bygningsstyrelsens fremadrettede arbejde med garantimodeller inden for OPP og ESCO vil Rambøll fremhæve følgende fokusområder: Garantimodeller skal indarbejdes i helheder Enkelthed og fleksibilitet er centralt Risikoafdækning og ansvar er et løbende udviklingsfelt Der skal fokus på innovation Barrierer for OPP og ESCO bør håndteres Hvad sikrer flere investeringer? Vi har i afsnit 5 nedenfor uddybet disse områder yderligere. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 7 2. INDLEDNING Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har bedt Rambøll om at gennemføre en erfaringsindsamling af garantielementer i nationale/internationale ESCO- og OPP-projekter. Resultaterne af undersøgelsen fremlægges i nærværende rapport. Undersøgelsen skal ses i forhold til regeringens målsætning om, et Danmark baseret på vedvarende energi i 2050, Realisering af målsætningen fordrer bl.a. udvikling af energirenovering i Danmark, herunder fx, men naturligvis ikke udelukkende, en større udbredelse af ESCO- og ES- CO-lignende modeller til sikring af energirenovering. Et centralt element i forbindelse med ESCO er kontrakternes garantimodeller. Det vil i helt overordnede termer sige, hvordan parterne (bygningsejer og ESCO-virksomheder) forpligter sig overfor hinanden i forhold til den planlagte reduktion i energiforbrug? Hvad er omfanget af reduktionerne, hvordan måles de, hvilke forudsætninger eller vilkår lægges til grund for beregningen, hvad er konsekvenserne, såfremt der opnås en større eller mindre reduktion, end der er udstedt garanti på osv.? Og hvilken rolle- og ansvarsfordeling med hvilke incitamenter hos parterne indebærer den konkrete garantimodel? OPP-projekter har på tilsvarende vis en fordeling af roller og ansvar, samt en stillingtagen til ønsket incitamentsstruktur, set i forhold til at fremme en hensigtsmæssig totaløkonomisk løsning. Ved OPP-projekter er det udover forbrug af forsyningskilder (el, vand og varme) også nødvendigt at tage stilling til ansvar og incitamenter i forhold til drift og vedligeholdelse. Fælles for begge typer af projekter er at der desuden er et behov for, at garantimodellerne forholder sig til brugeradfærd, da brugernes adfærd har stor betydning for, hvilket faktisk energiforbrug, der er i en given bygning. Det følger af disse forhold, at garantimodellerne er centrale for udbredelse af ESCO- og ESCOlignende projekter. Energistyrelsen og Bygningsstyrelsens undersøgelse har med dette afsæt til formål at skabe et systematisk vidensgrundlag om eksisterende danske og internationale erfaringer med sådanne modeller, således at der i et efterfølgende projekt kan udformes forslag til konkrete garantimodeller, som tager højde for disse erfaringer. Rapporten er struktureret således: Afsnit 1 indeholder en sammenfatning af rapportens konklusioner og anbefalinger. Afsnit 2 er nærværende indledning. Herefter indgår som afsnit 3 en beskrivelse af formål og baggrund samt den anlagte metode. Afsnit 4 indeholder den tværgående analyse af de forskellige cases, som undersøgelsen er baseret på. Afsnit 4 er struktureret med afsæt i en række nøglespørgsmål, som Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har ønsket at få svar på, jf. udbudsmaterialet. Endelig indeholder afsnit 5 en række anbefalinger til det videre arbejde med garantimodeller, baseret på undersøgelsens resultater. I bilag 1 er indsat casebeskrivelser. Disse er struktureret således, at der først præsenteres danske cases for ESCOs, dernæst danske OPP-cases og til slut de internationale cases. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 8 3. BAGGRUND, FORMÅL, METODE OG FORUDSÆTNINGER Rambøll beskriver i dette afsnit kort baggrund og formål med undersøgelsen af garantielementer, hvorefter vi gør rede for den anlagte metode og tilknyttede forudsætninger. Vi har i baggrundsafsnittet valgt at beskrive det eksisterende erfaringsgrundlag og de overordnede modeller for ESCO og OPP med henblik på at skabe et solidt fundament for forståelse af den efterfølgende analyse. Afsnittet skal derfor ses som netop et baggrundsafsnit, som giver en komprimeret introduktion til emnerne. 3.1 BAGGRUND Undersøgelsen skal ses i forhold til regeringens målsætning om, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050, fossilfrit Danmark 2050. Realisering af målsætningen fordrer bl.a. udvikling af energirenovering i Danmark, herunder fx, men naturligvis ikke udelukkende, en større udbredelse af ESCO- og ESCO-lignende modeller til sikring af energirenovering. 3.1.1 ESCO i Danmark Der er i Danmark de sidste 10 år gennemført eller igangsat omkring 30 ESCO-projekter. ESCOprojekterne har i den tid udviklet sig flere gange, og derfor taler man i dag om 2. og 3. generation af ESCO-projekter. ESCO-projekterne er langsomt blevet større og større. Ved de første projekter var anlægsinvesteringerne omkring 30-40 mio. Kr. men flere og flere projekter er nu oppe på 100 mio. Kr., fx ESCO-projekter i Helsingør og Herlev Kommuner. ESCO-modeller er kun i begrænset omfang gennemført i den almene sektor og i privat regi. Årsagen til dette er dels manglende kendskab til ESCO, dels at der for den almene sektor er en række barrierer, f.eks lejer udlejer problematikken, og at hver enkel boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed, hvorved det bliver problematisk at skabe en volumen i det enkelte projekt, som er stor nok. En undersøgelse udarbejdet af landsbyggefonden påpeger ligeledes, at beboerdemokratiet er med til at gøre selve beslutningsprocessen langvarig. Et andet problem er overholdelse af udbudspligten, samt at omkostningerne til udbud er forholdsvis høje for den enkelte boligafdeling, hvorfor der skal skabes en vis volumen, så udbudsomkostningerne ikke æder hele besparelsen. Der er nedsat en arbejdsgruppe i AlmenNet og i samarbejde med landsbyggefonden, ser de på udbudsproblematikken. I den private sektor er udfordringerne det manglende kendskab til ESCO-løsninger; ejer-lejer problematikken, samt det forhold, at der mangler leverandører, der kan leverer totalløsninger. Ejerlejer problematik: Investeringer i energirenovering, som foretages af udlejer, tilfalder via energibesparelsen lejer, idet der i Danmark oftest er måler på forbrug af el, vand og varme. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 9 Tekstboksen nedenfor beskriver de grundlæggende mekanismer i forbindelse med ESCOs. Hvad er ESCO? ESCO er i dansk sammenhæng et nyt begreb; det indebærer, at en privat ESCO-operatør påtager sig at gennemføre (og evt. finansiere) en energioptimering af en bygning eller anden facilitet og at påtage sig risikoen for, at kunden får en lavere energiregning. Det bryder med den traditionelle måde at gennemføre energirenoveringer på: Risikoen for at investeringen sparer sig hjem overføres til den private part, der til gengæld får lov til at bestemme, hvad der skal udføres for at kunne leve op til garantien. Det centrale i den danske ESCO model er således, at bygherren ikke køber en bestemt løsning, men en bestemt energiydelse, en besparelse eller energitjeneste, fx at man kan opretholde et vist indeklimaniveau (temperatur og luftskifte) til en bestemt pris, der gerne skulle være lavere end den man hidtil har betalt, forudsat at kvaliteten ikke ændres afgørende. ESCO-operatøren vil derfor typisk selv stå for driften af de energibesparende løsninger i kontraktperioden, så han kan leve op til sin garanti om lavere energiudgifter overfor bygherren. De første danske projekter omhandlede typisk energibesparelser på teknikanlæg med en kort tilbagebetalingstid på 5 til 8 år. Siden er der sket en udvikling hen mod en større andel af projekter med klimaskærmrenovering, og dermed er tilbagebetalingstiden samt projekt- og garantiperioden forøget til op 20 år. 3. generation ESCO-projekter som gennemføres inden for de sidste 5 år i de danske kommuner omfatter energibesparelser, ligeledes trafiksignalanlæg, gadebelysning og varme- og vandledninger i jord, derudover indgår drift og vedligehold i en totaløkonomisk sammenhæng. Ser man på finansieringen, har de danske kommuner ikke benyttet sig af tredjeparts-finansiering, hvorfor det principielt ville være mere retvisende at tale om Energy Performance Contracting (EPC),1 som man bl.a. gør i Sverige, jf. også nedenfor. Tredjeparts-finansiering har ikke været interessant for kommunerne, idet de har egne lånemuligheder, via egne midler eller Kommunekredit, hvor de normalvis kan låne til lavere renter end det kan tilbydes fra ESCO-leverandøren og eventuelle banker, grundet disses fundingomkostninger. ESCO-kontrakter i de danske kommuner er således baseret på at kommunerne selv finansierer forbedringerne, og ESCO-leverandøren gennemfører løsningen og garanterer en vis reduktion af energi-udgifterne, samt forbrugs udgifterne (el, varme og vand) Hvis besparelserne ikke nås, indebærer aftalen, at ESCO-udbyderen betaler kommunen differencen. Hvis der opnås mere end den garanterede besparelse, deler kommunen og ESCO-udbyderen besparelsen efter en i kontrakten fastsat model. 1 Rambøll har fastholdt betegnelsen ESCO, som er den måde, modellen omtales i Danmark, uanset at EPC ville være mere korrekt at bruge. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 10 3.1.2 Gennemførelse af ESCO - Energirenoveringer ESCO-projekterne er typisk opdelt i 4 faser: 1. Screening og udbudsfase, 2. Energianalyse, 3. Udførelse eller implementering af forbedringerne, 4. Drift af bygningerne. Projektforløbet i de fire faser er illustreret i figuren herunder. Figur 1: Faseforløb for ESCO-projekter Oftest er der i kontrakten indføjet mulighed for, at kommunen kan opsige samarbejdet efter hver fase. Det giver erfaringsmæssigt kommunen en større tryghed ved indgåelse af kontrakten, eftersom et samarbejde, der varer 10-20 år, kan være svært at forudsige og derfor risikabelt, især da man ikke kender ESCO-udbyderne i forvejen. Erfaringer viser, at flere kommuner og regioner, som har gennemført et ESCO projekt efter nogle år ønsker at gennemføre et nyt projekt og derfor har brug for at komme ud af kontrakten. En nylig rapport fra Udbudsrådet (nu Rådet for Offentlig-Privat samarbejde, ROPS) afdækker, at de Danske kommuner stort set alle har planer om at lave energirenoveringer, Kommunerne benytter sig af flere modeller. 2 Grundlæggende kan der skelnes mellem energirenoveringsmodeller baseret på interne optimeringsmodeller, enten i form af optimeret drift eller integreret vedligehold, og renoveringsmodeller baseret på at skabe konkurrence om opgaveløsningen, fx ESCO- og ESCO-lignende modeller. Det er samtidig ifølge undersøgelsen mindre end en tredjedel af kommunerne, som vælger at skabe konkurrence om energirenoveringerne, som det sker i forbindelse med et ESCO projekt. Undersøgelsen viser også, at der i ESCO-projekterne er gennemført mere omfattende energirenoveringer, der er gennemført hurtigere og har givet større besparelser, end det har været tilfældet, når kommunerne har gennemført energirenoveringer i andre løsninger. Figuren 2. viser, hvordan besparelserne fremkommer øjeblikkeligt i forbindelse med ESCOprojekter eller hvor energibesparelser konkurrence udsættelse fremfor trinvist modeller, hvor der sker en intern optimering. 2 http://www.rops.dk/fileadmin/user_upload/rapporter/2012/energirenoveringer_kommunale_bygninger/analyse_af_energirenoveringe r_af_kommunale_bygninger.pdf Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 11 Figur 2: Timing i forhold til realisering af besparelser 3.1.3 OPP i Danmark Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har ønsket, at projektet også omfatter erfaringer med OPPprojekter og tilknyttede garantimodeller mm. Rambøll beskriver derfor kort erfaringsgrundlaget med OPP i Danmark nedenfor. Tekstboksen beskriver kort antallet af cases i Danmark. Der er på nuværende tidspunkt etableret eller igangsat ca. 20 OPP-projekter i Danmark. En analyse udarbejdet for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i 2012 3 beskriver i alt 13 cases. Efterfølgende har KORA i en oversigt over OPP-projekter i Danmark fra december 2012 angivet 18 analyser, som omfatter 12 af de 13 fra føromtalte analyse (har ikke medtaget Parkeringshus ved Randers). Heraf står Bygningsstyrelsen for de otte (da retsbygningerne i Herning, Holbæk, Holstebro og Kolding indgår som én case). Rambøll er desuden bekendt med, at Kolding og Holbæk Kommuner pt. er i færd med at etablere et OPPplejecenter hver, hvilket giver i alt 21 potentielle cases. Hertil kommer, at en række kommuner og regioner er i konkrete overvejelser om OPP Det kan på den baggrund konstateres, at antallet af OPP-projekter næppe kan siges at svare til, hvad der blev forventet, da OPP blev introduceret som samarbejdsform for ca. 10 år siden. 4 Potentialet blev eksempelvis tilbage i 2005 estimeret til 22,4 og 27,1 mia. kr. for perioden 2005-2010. 5 Det kan konstateres, at de foreløbige erfaringer med OPP overvejende er positive. 3 http://www.kfst.dk/service-menu/presserum/presse-2012/offentlige-myndigheder-ser-opp-som-en-succes/ 4 Den første kontrakt, om Vildbjerg Skole, blev indgået i oktober 2005, dvs. for 7½ år siden. Forud for dette gik dels en udbudsproces, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale, hvor Rambøll deltog. Dette arbejde startede i 2004. Forestillingen om øget brug af partnerskaber i det offentligt-private samarbejde kan føres tilbage til slutningen af 1990 erne, dog uden at dette nødvendigvis var i OPPformat. 5 Se den daværende Erhvervs- og Byggestyrelses publikation: http://www.erhvervsstyrelsen.dk/file/3299/oppmarkedet_i_danmark_2005_2010.pdf. Beløbet omfatter anlægsudgifterne på identificerede nyanlæg over en vis størrelse (100 mio.kr.) samt driftsudgifter i 30 år efterfølgende. Rapporten angiver ikke beløbet som en egentlig forventning og understreger, at beregningen er behæftet med store usikkerheder. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 12 En undersøgelse viser bl.a., at der vil kunne opnås totaløkonomiske fordele ved at anvende OPP i mere udstrakt grad end i dag. Den seneste analyse peger på følgende fordele, når der ses på tværs af projekterne 6 : De ordregivende myndigheder vurderer, at OPP-projekterne generelt har været en succes. Der er blevet udviklet totaløkonomiske optimeringsforslag. Der er opnået innovative optimeringsforslag. Der er opnået kvalitet i byggeriet, vel at mærke vurderet højere end i traditionelle entrepriseaftaler. Det er lykkedes at færdiggøre anlægget til aftalt tid. Prisen er overholdt eller meget tæt på det aftalte. Samarbejdet har fungeret godt både i anlægs- og driftsfasen. Det er lykkedes at overføre risici til den private part, hvor disse risici er forhold under dennes umiddelbare kontrol. Rambølls analyse omfatter i alt tre danske cases, heraf to kommunale, samt én case fra Bygningsstyrelsen. 3.2 FORMÅL Baggrundsafsnittet ovenfor viser, at ESCO og OPP fortsat ikke er voldsomt udbredt i Danmark. Afsnittet viser også, at det er et centralt element i begge samarbejdsformer at sikre en hensigtsmæssig fordeling af roller og ansvar, således at der etableres en grundlæggende hensigtsmæssig allokering af risici hvilket i analysen behandles under betegnelsen garantimodeller. Det er på denne baggrund, at Energistyrelsen og Bygningsstyrelsen har ønsket at undersøge konkrete garantimodeller. Mere konkret har undersøgelsen til formål at: Identificere og opsamle erfaringer fra nationale og internationale ESCO-, EPC- og OPPprojekter Beskrive ESCO- og OPP-modellernes garantielement Beskrive ansvar og forpligtelser i forbindelse med ESCO- og OPP-projekter Beskrive beregningsmetode for garantimodeller Beskrive hvordan der måles og følges op på garantimodeller Redegøre for forskelligheder i garantielement ved forskellige ejerforhold (kommuner, private, almene, andelsforeninger osv.) Analysere, hvilke finansieringsmodeller der er anvendt Analysere, hvilken betydning brugeradfærd har for garantimodellerne, hvis det indgår? Belyse konsekvenser i forhold til energimærkeordning Belyse om der er overensstemmelse mellem de beregnede og lovede energibesparelser og de faktuelt opnåede besparelser i konkrete projekter. Analysens resultater og konklusioner skal indgå i det videre arbejde (uden for undersøgelsens rammer) med at udforme yderligere, konkrete garantimodeller. 3.3 METODE OG FORUDSÆTNINGER I dette afsnit gøres rede for den anvendte metode i undersøgelsen. Med metodeafsnittet skabes størst mulig åbenhed og gennemsigtighed om forudsætningerne for undersøgelsen, således at resultaterne formidles på en måde, hvor det samtidig klart fremgår, hvordan de er fremkommet. Ikke mindst med henblik på, at undersøgelsens resultater skal anvendes i det videre arbejde med konkretisering af garantimodellerne. Undersøgelsen er overordnet gennemført som en casebaseret undersøgelse af hhv. ESCO- og ESCO-lignende cases samt OPP-cases i Danmark samt internationale cases. Der er tale om en kvalitativ analyse baseret på desk research og interview med nøgleaktører, jf. nedenfor. Analysen har desuden tilstræbt at belyst udvalgte projekters rentabilitet, set i 6 Se note 3, analyse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 13 forhold til garanteret besparelse, hvilket dog i praksis har været vanskeligt på grund af begrænset tilgængelighed af data. 7 Undersøgelsens centrale omdrejningspunkt er garantimodeller. I praksis er der mange forskellige garantimodeller. Det analytiske design skal metodisk tage højde for dette og ikke på forhånd via en alt for snæver definition af garantimodeller risikere at udelukke konkrete modeller. Rambøll har derfor anlagt en relativt bred og åben tilgang med fokus på at dække samtlige emner, som er beskrevet i afsnittet om formål ovenfor. Hvert enkelt emne har været operationaliseret i et antal konkrete spørgsmål i form af semistrukturerede interviewguides. Undersøgelsen er gennemført som en kombination af personlige interview, telefoniske interview og gennemgang af relevant materiale fra de enkelte projekter. Der indgår materialelister i forbindelse med de konkrete case-beskrivelser. Undersøgelsen omfatter konkret følgende cases. Tabel 1: Caseoversigt DANSKE ESCO-CASES DANSKE OPP-CASES INTERNATIONALE CASES Kommunale bygninger, Herlev kommune Kommunale bygninger - Sorø kommune Kommunale bygninger - Gribskov kommune Bygninger energibesparelser Silkeborg Regionshospital - RegionMidt Bygninger energibesparelser SDU ESCO Bygningsstyrelsen Byretten i Herning - Bygningsstyrelsen og Domstolsstyrelsen Ørstedsskolen - Langeland Kommune Helsinge Skole og Svømmehal Gribskov Kommune White Oak - Honeywell Eastern Illinois University Honeywell Kommunale bygninger, Herrljunga Kommun Kommunale bygninger - Motala Kommun Kommunale bygninger - Elverum Kommune Varmeanlæg i afdeling 58 Kommunale skoler - Lundafstadigheter, Lunds Kommun Bækgården/Fosgården Albertslund nord Bo Vest (almene boliger) Energipartnerskaber Kommunale bygninger - Oskarshamns Kommun Valget af cases er begrundet i en række forskellige hensyn: Cases skal omfatte både ESCO- og OPP-projekter, med størst vægt på ESCO Det skal indgå nationale og kommunale projekter blandt de danske projekter Der skal så vidt muligt indgå forskellige former for ejerformer i de danske ESCO-cases. Cases skal omfatte flere forskellige lande i det internationale studium. Der skal så vidt muligt indgå forskellige former for garantimodeller. Rambøll har i forhold til valg af interviewpersoner tilstræbt at tale med respondenter, som repræsenterer både bygherrer, leverandører (ESCO-leverandør og OPP-entreprenør eller OPPdriftsherre) og evt. rådgivere med ansvar for design af garantimodellerne. Bygherrerne har typisk været repræsenteret ved den tekniske direktør, bygningschefen eller kommunaldirektøren samt ved en repræsentant for ledelsen af de aktiviteter, som bygningen er ramme om. 7 Der er flere årsager til vanskelighederne på dette område. For det første er der begrænset med baseline-data tilgængelige, hvilket i sig selv besværliggør en vurdering af performance. For det andet er der fra leverandørsiden reservationer mod at fremlægge og offentliggøre performancedata, som betragtes som en konkurrenceparameter i forhold til fremtidige udbud. For det tredje peges ofte på, at det på trods af garantimodellerne er vanskeligt at vurdere entydigt, om en given udvikling i energiforbruget kan relateres til den gennemførte ændring eller skyldes andre, ændrede forhold. Se i øvrigt analysen i afsnit 4. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 14 I praksis er der i dialog med typisk bygherre foretaget et valg af relevante interviewpersoner ud fra et hensyn til erfaring med projektet og tilstedeværelse i organisationen i dag. De internationale cases er udvalgt ud fra størrelse, en blanding af små og store ESCO og EPC projekter. Projekterne er udvalgt sammen med ESCO leverandørerne EnergiMidt, Siemens og Schneider Electric og Honeywell, som er repræsenteret i det danske marked og ligeledes er repræsenteret internationalt. De internationale projekter er gennemført i delvis statsvirksomheder, kommuner og private. Der er desuden gennemført en række interviews med fokus på finansieringselementet af ESCOog OPP-projekter, som ikke har været casespecifikke. Der er lavet interviewet med følgende: Danske Capital, interview OPP Nykredit, interview OPP + ESCO SEB, interview OPP Nordea, interview ESCO Forud for dataindsamling om de enkelte cases er gennemført et omfattende studium af relevant skriftligt materiale, herunder: Udbudsrådets analyse fra 2012 om Energirenovering af Kommunale Bygninger Bygningsstyrelsen og Energistyrelsens rapport fra 2013 om erfaringer med energirenovering SBI og DTU analyse ESCO i danske kommuner fra 2013 FRI State of Nation 2013 udarbejdet af Rambøll i 2012 Hvidbog om renovering fra 2011, udgivet af Bygherreforeningen og GI. Organization and financing of public infrastructure projects - A path to economic growth and development of the Danish welfare model rapport om OPP fra fem danske pensionskasser, 2013. Hjemmesider blandt andet. ESCOmmuner, AlmenNet Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 15 4. TVÆRGÅENDE ANALYSE Rambøll præsenterer i nedenstående afsnit resultaterne af den tværgående analyse af de danske og internationale cases. Analysen indledes med at præsentere et overblik over de analyserede cases (4.1). Overblikket er baseret på de konkrete case beskrivelser i bilag, som kan læses for yderligere information. Herefter følger et kontekstualiserende afsnit, som kort gør rede for nogle centrale forskelle mellem ESCO- og OPP-projekter, som har betydning for den måde, garantimodellerne udformes på (4.2). Et centralt element i garantimodellerne er de konkrete elementer eller beregningsfaktorer som indgår i modellerne. Dette analyseres i afsnit 4.3. Afsnittet følges op med resultaterne af analysen af opfølgningsmodeller (4.4) og samarbejde (4.5). Den konkrete finansiering af projekterne samt en række udfordringer i forhold til finansiering analyseres efterfølgende (4.6) sammen med brugen af energimærker (4.7). I afsnit 4.8 analyseres betydning og håndtering af brugeradfærd og tilfredshed, inden afsnittene 4.9-4.10 kort kommer omkring hhv. gennemførelsestid og garantimodellernes betydning for kvaliteten af de gennemførte renoveringer. Endelig afsluttes den tværgående analyse med overvejelser om realiseret effekt. Garantimodeller

ERFARINGSINDSAMLING AF GARANTIELEMENTER I NATIONALE OG INTERNATIONALE ESCO OG OPP PROJEKTER 16 4.1 OVERBLIK OVER DE ANALYSEREDE CASES Tabellen nedenfor er en indledningsvis oversigt over alle de danske og internationale cases, med fokus på den enkelte cases projekttype, projektstadie, garantielement, finansieringsmodel, samarbejdsmodel, opnåede besparelse og om hvorvidt garantielementet er blevet realiseret. Tabel 2 Analyserede cases DANSKE CASES Projekttype Projektstadie Garantielement Finansieringsmodel Opnåede besparelse Realisering af garantimodel? Byretten i Herning OPP Færdigbygget og i drift Samlet driftsomkostning, herunder energibesparelse Langeland kommune OPP Færdigbygget og i drift Samlet driftsomkostning, herunder energibesparelse Gribskov kommune OPP Færdigbygget og i drift Samlet driftsomkostning, herunder energibesparelse Privat finansiering Privat finansiering Egenfinansiering Ja vurderet til mere end det aftalte beløb (har ikke været muligt at få kvantitativ dokumentation) Ja forventet resultat opnået (har ikke været muligt at få kvantitativ dokumentation) Vides ikke, da der ikke pt. foreligger driftsoplysninger Gribskov kommune ESCO Drift Energibesparelser Egenfinansiering Ja forventet resultat opnået Ja Ja Ja Ja Herlev ESCO Leverandør valgt og i analysefase Silkeborg ESCO Drift lige overgået til drift Sorø ESCO Drift 1 år. Energibesparelser på 20 pct. tilbudsfase kontrakt 18,9 pct. Co2 besparelser Bo - Vest ESCO Drift kontraktperiode Energibesparelser udløber i 2014 Energibesparelser bygninger og trafiksignalanlæg Egenfinansiering Vides ikke ikke i drift endnu Ja Energibesparelser Egenfinansiering Der kontrolmåles ved igangsættelse, Kun delvis er realire og der følges ikke op seneseret Egenfinansiering Egenfinansiering, samt via støtte fra landsbyggefonden og center for energibesparelser BYGST/SDU ESCO Analyse udførelsesfase Energibesparelser Egenfinansiering ia bevilling til energibesparelser Der er opnået en overperformance i forhold til besparelser i det første år Det første år var der en underperformance på kr. 9.000, og år 2 var der en overperformance på kr. 13.000. Der kræves ikke garanti af leverandør Ja Kun delvis (aftalt at der ikke afregnes) Nej