Handleplan for læsning Sødalskolen August 2012

Relaterede dokumenter
Forskning viser, at forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser.

Handleplan for læsning

At alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Handleplan for læsning. Skals Skole

Handleplan for læsning Mønsted & Sparkær Skoler 2018

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Strategi for Sprog og Læsning

Læsehandleplan for Bøgeskovskolen:

Gadstrup Skoles læsehandleplan

Tjørnelyskolen prioriterer læsning og udvikling af elevernes læsekompetence særligt højt.

Skoleåret 2013/ Viborg Kommune

Læse-skrivehandleplan

Læsehandlingsplan. Hovedområde Fokuspunkter Side Indledning 2

Kommunal evaluering af dansk (skriftsprog), matematik og engelsk i Syddjurs kommune

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læse og skrivestrategi. En beskrivelse af læse og skrivestrategien i en revideret udgave, december 2016.

HANDLEPLAN FOR LÆSNING LØGSTRUP SKOLE Indhold:

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Kommunal evaluering i forhold til skriftsprog og matematik i Syddjurs kommune

Læseindsats i Vesthimmerlands Kommune

Handleplan for. læsning. Stoholm skole. Lene Lausen & Laila Christensen

Læsevejlederen som ressourceperson

Forslag til Sprog og læsepolitik Handleplan for børn og unges sprog og læsning i dagtilbud og skole.

Skoleåret 2012/ Viborg Kommune

Børnehaveklasselæreren og. Undervisningen er differentieret, alle elever ud vikler skriftsproglige undervisning tager forside/bagside og brug af

Handleplan for læsning

Horsens Kommune. Bankagerskolens handleplan for læsning og skrivning

Handleplan for læsning Holmebækskolen

Funder-Kragelund Skoles læsepolitik

Kompetencecenter på Sebber Skole

LÆSEHANDLINGSPLAN Frederiksgård Skole

Handleplan for læsning på Skt. Klemensskolen

Læsehandlingsplan Langholt Skole

Afdeling 1. Handleplan for skrivning og læsning på Rækker Mølle Skolen 2010/2011. Hvad er skolens overordnede formål med læseindsatsen?

Ulbjerg SDI Handleplan for læsning

TØNDER DISTRIKTSSKOLE

Læsevejlederens funktioner

Handleplan for læsning Frederiks skole

Skriftsprogsindsats på Vorgod-Barde Skole

Ringsted Lilleskole Læsepolitik

Hornum skole. Dette arbejder vi med i alle årgange:

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning

HANDLEPLAN FOR LÆSNING STOHOLM SKOLE

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

En strategi for sprog - og læseudvikling i Holbæk Kommune. Sprog og læsning, samt initiativer til inklusion af elever i sprog og læsevanskeligheder

MÅL Vi har som mål, at få alle elever til at klare sig så godt som muligt i skolen. HANDLEPLAN FOR LÆSNING. Mangfoldighed, fællesskab og faglighed.

STANDARD FOR ELEVER I SKRIFTSPROGSVANSKELIGHEDER I ALMENE SKOLETILBUD. evaluering, test og tiltag i skolen

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

THOMASSKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Rougsøskolen Mellemtrinnet

Læsehandlingsplan Bavnehøj Skole 2016/2017

Skolens handleplan for sprog og læsning

Hastrupskolens læsehandleplan 2010/2011

Handleplan for læsning på Stilling Skole

Handleplan for læsning

Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Indskoling

Dybkærskolens handleplan for inklusion af elever i læsevanskeligheder i klasse

LÆSEHANDLINGSPLAN TINGBJERG HELDAGSSKOLE

Evalueringskultur

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Retningslinjer og procedure for afdækning af ordblindhed (dysleksi) i Egedal Kommune

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

5. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

TESTHANDLEPLAN

Forord. Mål. Tiltag. Læsehappenings

Støtteundervisning på Den lille Skole

Ramme for ordblindeindsats i Esbjerg Kommune

Læsepolitik og Handleplan for Kerteminde Kommune Læsepolitik i Kerteminde Kommune for elever fra 6 til 18 år

Sprog- og læsepolitik

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Standard for elever i skriftsprogsvanskeligheder i almene skoletilbud evaluering, test og tiltag i skolen

Evalueringsrapport klasselæseprøver. Majbrit Jensen og Lotte Koefoed Jensen

Handleplan for læsning; udskoling. - Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Test og handlinger for alle elever med særligt fokus på elever i læsevanskeligheder Opdateret februar 2017

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK

Handleplan for læsning på Blåbjergskolen

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Handleplan for læsning

Langhøjskolens ordblindehandleplan

Lolland Kommunes skriftsprogsstrategi er en del af kommunens Børneog ungepolitik og læsning er politisk indsatsområde i Lolland Kommune.

Læsepolitik for Ullerødskolen

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Dato 1. maj Den enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.

Lolland Kommunes læsestrategi

Læsning på Ellebjerg Skole 2009/10

Læsepolitik for Christianshavns skole

Læsehandleplan for Ellemarkskolen

Handleplan for læsning Virring Skole

PRØVETAGNING og LÆSEKONFERENCER på klassetrin på Gjern skole 2010

På Lynghedeskolen arbejder vi målrettet med læsning. Vi har fokus på såvel læsefærdighed, læseforståelse, læselyst som skrivelyst.

LÆSNING SPANGSBJERGSKOLEN

Transkript:

Sødalskolen August 2012-1 -

Generelt om læsning på Sødalskolen Mål Alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Forældre Forældre er rollemodeller for deres børn, både når de taler, skriver og læser. Forudsætningen for en god læseudvikling og gode læsevaner skabes derfor primært i hjemmet, og skolen skal underbygge denne vigtige betydning for barnets sprog- og læseudvikling. At blive en god læser kræver forældres opbakning og interesse samt daglig læsning med en voksen. Dansk- og faglærer Alle lærere har i samarbejde med eleven et fælles ansvar for elevens læseudvikling. Faglærernes fag har hvert sit sprog. De enkelte fag har en særlig begrebsverden og et særskilt ordforråd samt egne tekstgenrer og sproglige træk, som eleverne skal tilegne sig viden om. Læsestund Der afsættes 20 minutter dagligt til selvstændig læsning, som gøres til et fælles anliggende i teamet på alle årgange. Fokuselever (børn i læsevanskeligheder) skal læse højt for læreren hver dag. Skolebiblioteket Det tilstræbes at alle klasser er på biblioteket én gang hver anden uge. Skolebiblioteket tilrettelægger løbende i udlånstiden biblioteks- og materialeundervisning, således at eleverne med tiden bliver selvhjulpne og udvikler sig til biblioteksbrugere både på- samt udenfor skolen. Derudover er der på 3.- og 5. klassetrin et særskilt forløb i bibliotekskundskab, hvoraf en del af forløbet for 5. klassetrin er IT-baseret. - 2 -

For overbygningseleverne vil der være et IT-baseret kursus i søgning af materialer til brug til projektopgaver, eksamensforberedelse samt til elevernes egen læsning. Indskolingseleverne vil blive præsenteret for samt have mulighed for selv at afprøve digitale undervisningsmidler på skolebibliotekets IPad. Biblioteket lægger endvidere op til læseinviterende tiltag som Bogæderdag (første fredag i september). En dag med ekstra fokus på læsning. Endvidere udstillinger, fælles kommunal quiz, læsebånd, aktuelle begivenheder og lignende. IT-vejleder PLC s IT-vejleder kan rådgive og bistå skolens medarbejdere i forhold til Sødalskolens IT og Medielæseplan. Vejledningen kan både foregå som kollegavejledning og som hjælper i klassen. Læsevejleder Læsevejlederens arbejdsområde er skolens almene læseundervisning. Læsevejlederen har i samarbejde med skolens lærere fokus på at minimere gruppen af elever i risiko for læsevanskeligheder. Læsevejlederen vejleder kolleger og skoleledelsen om indhold, metoder, tilrettelæggelse og evaluering af læse- og skriveundervisning. Specialvejleder Specialvejlederens arbejdsområde er skolens læseundervisning for elever med behov for specialpædagogisk bistand. Specialvejlederen har i samarbejde med skolelederen ansvar for skolens kompetencecenter i forhold til den specialpædagogiske bistand til elever med særlige behov. Specialvejlederen varetager testning af enkeltelever. - 3 -

Børnehaveklassen Det arbejde, der er begyndt i dagtilbuddene omkring børnenes sproglige udvikling, fortsætter i 0. klasse, så alle elever får en god læsestart, som gør dem klar til at begynde en egentlig læseundervisning i 1. klasse. Der arbejdes med følgende aktiviteter - samtale og fortælling, herunder sprog, ordforråd og forforståelse - sproglig opmærksomhed, f.eks. rim og remser - de tre alfabeter. Bogstavernes navne, lyd og form - oplæsning. F.eks. dialogisk oplæsning, storebogslæsning m.m. - elevernes egen læsning, legelæsning - legeskrivning og børnestavning Der er en klar og tydelig progression i den første læseundervisning. Evaluering Klasse Test Læsekonference Børnehaveklassen Sprogvurdering september September Sprogvurdering maj Maj På baggrund af sprogvurdering i september iværksættes en foregribende indsats for eleven i risiko for læsevanskeligheder med fokus på f.eks. bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed, ordforråd eller sprogforståelse. Problemstilling for eleven Indsats for eleven Ansvarlig for indsatsen Børnehaveklasselærer og læsevejleder - 4 -

Den første læseundervisning 1.-3. klasse Eleverne skal videreudvikle deres sproglige færdigheder og styrke deres læseudvikling samt få gode oplevelser og ny viden. Målet er at være en funktionel læser ved udgangen af 2. klasse. Begyndende fokus på faglig læsning. Der arbejdes med følgende aktiviteter - et funktionelt bogstavkendskab - fortsat udvikling af samtale og fortælling, herunder sprog og ordforråd samt arbejde med forforståelse - oplæsning, herunder lytteforståelse, samt egen oplæsning af enkle tekster - udvikling af gode læserutiner med god tid til læsning, herunder læseforståelse - skrivning af enkle tekster, hvor brugen af børnestavning har størst vægt i 1. og 2. klasse - begynde at arbejde med de 120 mest brugte ord Evaluering Klasse Test Læsekonference 1. klasse Evaluering december Ordlæseprøve 1, marts/april 2. klasse NT forår Nonordsdiktat (DVO) april 3. klasse 1. individuelle test august NT den frivillige VAKS for udvalgte elever 2. individuelle test marts/april Aftale læseskub Forår Forår Efterår På baggrund af tests og læsekonferencer iværksættes en foregribende indsats for eleven i risiko for læsevanskeligheder. Specialundervisning iværksættes eventuelt. Problemstilling for eleven Indsats for eleven Ansvarlig for at indsatsen bliver iværksat Dansklærer og læsevejleder - 5 -

Læsning på mellemtrinnet 4. -6. klasse Eleverne skal videreudvikle deres læsekompetence, så de opnår en aktiv læseindstilling og bevarer læselysten en konsolidering og automatisering af læsefærdigheder, læselyst og på udvikling af strategier til læseforståelse. Fokus skifter fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære. Der arbejdes med følgende aktiviteter - udvidelse af ord- og begrebsforråd samt arbejde med forforståelse i alle fag - anvendelse af forskellige læseteknikker, f.eks. skimning, punktlæsning, nærlæsning og skærmlæsning - en mangfoldighed af genrer og tekstformer - læsning i alle fag - arbejde med at strukturere og skrive tekster med et varieret skriftsprog Evaluering Klasse Test Læsekonference 4. klasse NT forår Forår 5. klasse NT den frivillige efterår Efterår 6. klasse NT forår Forår På baggrund af tests og læsekonferencer iværksættes en foregribende indsats for eleven i risiko for læsevanskeligheder. Specialundervisning iværksættes eventuelt. Læsecenter Viborg - Houlkærskolen Elever i vedvarende læse/skrivevanskeligheder, der har forudsætninger for at kunne profitere af intensiv og målrettet læseundervisning kan tilbydes ophold på Læsecenter Viborg i 8-10 uger. Problemstilling for eleven Indsats for eleven Ansvarlig for at indsatsen bliver iværksat Dansklærer og læsevejleder (specialvejleder) - 6 -

Læsning i udskolingen 7.-9. klasse Der arbejdes med at bevare og udvikle gode læsevaner og opnåelse af høj grad af sikkerhed og passende hastighed i læsningen. Den faglige læsning er fortsat i fokus og udvikles i takt med, at teksterne i undervisningen og fritiden bliver stadig mere komplekse og omfangsrige. Der arbejdes med følgende aktiviteter - Udvikling af nuanceret og sikkert ord- og begrebsforråd samt arbejde med forforståelse i alle fag - Afpasning af læsemåde til genre, teksttype og formål - Læseundervisning i alle fagene - Opmærksomhed på læselyst, læsemængde og læsehastighed - Tid til at fastholde gode læserutiner Evaluering Klasse Test Læsekonference 7. klasse NT den frivillige efterår Efterår 8. klasse NT forår Forår Terminsprøve maj-juni 9. klasse Terminsprøver december Folkeskolens afgangsprøve På baggrund af tests og læsekonferencer iværksættes en foregribende indsats for eleven i risiko for læsevanskeligheder. Specialundervisning iværksættes eventuelt. Læsecenter Viborg - Houlkærskolen Elever i vedvarende læse/skrivevanskeligheder, der har forudsætninger for at kunne profitere af intensiv og målrettet læseundervisning kan tilbydes ophold på Læsecenter Viborg i 8-10 uger. Problemstilling for eleven Indsats for eleven Ansvarlig for at indsatsen bliver iværksat Dansklærer og læsevejleder (specialvejleder) - 7 -

Evaluering af den daglige undervisning På skolen arbejdes der med såvel intern som ekstern evaluering af elevernes læse- og skrivefærdighed. Begge evalueringsformer supplerer hinanden og indgår som en del af skolens evalueringskultur, hvor mål for læseindsats og evalueringsresultat danner grundlag for refleksion over den fremtidige pædagogiske praksis. Intern evaluering Den interne evaluering omfatter løbende evaluering, der dels bygger på lærerens fortløbende observation og registrering af den enkelte elevs læse- og skriveudvikling, dels på screeninger og pædagogiske prøver, der er øjebliksbilleder på elevens aktuelle læse- og skrivefærdighed. Alle screeninger og pædagogiske prøver tages og rettes af klassens lærer, som herved opnår indsigt i elevernes læse- og skriveudvikling. Ekstern evaluering Den eksterne evaluering omfatter nationale tests i dansk, læsning samt kommunalt bestemte screeninger og prøver. Viborg Kommunes aktuelle kommunale prøver aftales mellem læsevejledere og læsekonsulent og meddeles skolerne løbende. Læsekonference Med udgangspunkt i prøveresultater afholdes læsekonferencer på alle årgange med deltagelse af læsevejleder og dansklærere og evt. andre lærere fra teamet. Læsesamtale Læsekonsulenten møder skoleleder og læsevejleder til en årlig læsesamtale, hvor skolens læseindsats drøftes. Fokus for læsesamtalen varierer og meddeles skolen i god tid. - 8 -

Overgange Overgang fra dagtilbud til skole Maj-juni Sødal Børnehus og Sødalskolen samarbejder og de kommende elever besøger skolen i skoletiden. Der afholdes en Go dag skoledag, hvor de kommende elever og forældre inviteres til en skoledag. Dagtilbud og skole skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer angående skriftsprog indgår i en pædagogisk drøftelse ved overgangen til skole. Ansvarlig Børnehaveklasselærer afholder møde med børnehaven. Overgang fra børnehaveklasse til indskoling Børnehaveklasselæreren skal sikre at viden om det enkelte barns kompetencer gives videre til kommende dansklærer i 1. klasse Ved læsekonferencen aftales indsats for elever, som har brug for ekstra opmærksomhed omkring den faglige udvikling. Ansvarlig Der afholdes læsekonference i maj-juni med kommende dansklærer, børnehaveklasselærer og læsevejleder. Læsevejlederen indkalder. Matematiklæreren kan eventuelt også deltage. - 9 -

Overgang fra indskoling til mellemtrin Dansklæreren skal sikre at viden om det enkelte barns kompetencer gives videre til kommende dansklærer. Skolen skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer på læse- og skriftsprogsområdet indgår i en pædagogisk drøftelse ved overlevering til ny dansklærer. Ved læsekonferencen aftales indsats omkring elever i læsevanskeligheder. Ansvarlig Den afgivne dansklærer indkalder til møde med kommende dansklærer. Matematiklæreren kan eventuelt også deltage. Der indkaldes straks til mødet, når fagfordelingen er på plads i maj/juni. Overgang fra mellemtrin til udskoling Dansklæreren skal sikre at viden om det enkelte barns kompetencer gives videre til kommende dansklærer. Skolen skal i samarbejde med forældre sikre, at viden om det enkelte barns kompetencer på læse- og skriftsprogsområdet indgår i en pædagogisk drøftelse ved overlevering til ny dansklærer. Ved læsekonferencen aftales indsats omkring elever i læsevanskeligheder. Ansvarlig Den afgivne dansklærer indkalder til møde med kommende dansklærer. Matematiklæreren kan eventuelt også deltage. Der indkaldes straks til mødet, når fagfordelingen er på plads i maj/juni. - 10 -

Overgang fra udskoling til ungdomsuddannelse for unge i læsevanskeligheder Ved elever i læsevanskeligheder orienterer klasselæreren skolens UU-vejleder om elevens faglige udfordringer. Der henvises i øvrigt til skolens hjemmeside under menupunktet UU-vejledning hvor flg. bilag findes: Overgang fra skole til ungdomsuddannelse Målgruppe ordblinde elever, elever i vedvarende læse/stavevanskeligheder. Ansvarlig Klasselærer/UU-vejleder - 11 -