Bestyrelsen for Paderup Gymnasium.



Relaterede dokumenter
Bestyrelsen for Paderup Gymnasium. Mandag d. 14. december 2009 kl

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i (5. november 2008)

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Notat om finanslovsforslag 2010

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.

Protokol. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium kl kl

Møde i regionsrådets Uddannelsespanel

Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Djøf mener, at handelsgymnasiet, hhx, skal ligestilles økonomisk på sammenlignelige områder med det almene gymnasium, stx.

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Dansk vækstmotor løber tør for brændstof

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej Aabenraa

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Tirsdag den 26. august 2014

Referat ÅBENT til bestyrelsesmøde 43 for VUC Djursland den kl på Nytorv 9, Grenaa. Indholdsfortegnelse

Referat af møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium mandag den 14. december kl

Bestyrelsesmøde Den 25. november kl Dagsorden. Dagsorden. 1 Opfølgning på beslutninger fra sidste bestyrelsesmøde 2 Orientering

Til medlemmerne af bestyrelsen for Herning HF & VUC

Referat fra bestyrelsesmøde

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Opfølgningsplan. [hhx/htx]

Elevtrivselsundersøgelsen 2011

Elevtrivselsundersøgelsen 2012

Bestyrelsen for Paderup Gymnasium. Mandag d. 1. marts 2010 kl

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl

Finanslov Den 10. november 2010/sjj

Børne- og Kulturudvalget

Bussituationen for Grenaa Handelsskole, Grenaa Gymnasium, Grenaa Tekniske Skole og 10. Klasse Center Djursland

Referat af møde nr. 30 i bestyrelsen på VUF. Mandag den kl

Elevtrivselsundersøgelsen 2010

Referat af 28. bestyrelsesmøde på IBG Bøgildvej 2, 7430 Ikast. Sted: Mødelokale (indgang gennem tårn i gården) Tid: 12. december 2013, kl. 13.

Skole- og Børneudvalget. NOTAT: Mulige modeller for organisering af 10. klasse i Roskilde Kommune

Præsentation. Chefområdet Teknisk Gymnasium

Referat fra møde i bestyrelsen ved Social- og Sundhedsskolen Syd Mandag den 6. september 2010 kl

Favrskov Kommune 12. juni Aftale om etablering af nye haller i Hadsten, Søften og Hammel

Nyt fra Christiansborg

Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Struer og Lemvig den 23. august 2011 kl i Holstebro

De begrænsede uddannelsesmæssige valgmuligheder påvirker de unges adfærd og deres uddannelsesmæssige og senere erhvervsmæssige udfoldelse.

Bestyrelsesmøde i UNGiAarhus SYD UNGiAarhus, Vikærsvej 36, 8240 Risskov Onsdag den kl

Notat. Status på befordringsområdet. Baggrund: Beslutning fra budgetforliget: Befordring:

Åbent møde for Beskæftigelsesudvalgets møde den 17. juni 2009 kl. 14:30 i Mødelokale SDP

Køge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Budgetaftale for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017, 2018 og 2019.

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

Referat 13. marts 2013

UDSKRIFT. Sundheds- og forebyggelsesudvalget. Tirsdag den 6. marts 2007 kl Tandklinikken på Marienlystskolen

Referat af møde VUFs bestyrelse den 10. september 2015 kl

Budget SANKT ANNÆ GYMNASIUM Budget 2015 Gymnasieafdelingen org. nr november 2015 Bilag 5.1. Indhold: Bemærkninger side 2-3

Elevtrivselsundersøgelsen 2014 For de gymnasiale uddannelser

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 5. maj 2010

Referat Udvalget for Teknik & Miljø mandag den 15. februar Kl. 16:30 i Mødelokale 1, Lejre

Rapport om uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske temaer samt fagpolitiske temaer i Uddannelsesforbundet

Forslag. Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015

Vi orienterer i dette brev om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2019 (ÆF19) for Undervisningsministeriets område.

Bestyrelsen for Paderup Gymnasium.

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016

1. Godkendelse og underskrivelse af referatet fra mødet den Godkendelse af dagsorden og evt. tilføjelser

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).

Den 14. januar Taxameteranalyse

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER. Samråd d. 8. juni 2005, spørgsmål O-S. Svar på samrådsspørgsmål O-S. Folketingets Uddannelsesudvalg

Til udbydere af almene voksenuddannelser Departementet

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2015 Horsens Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre

SKOLEREFORM Grauballe Skole. Grauballe Skole

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 30. oktober 2015 kl Søren Nymarks Vej 3, 8270 Højbjerg

Referat fra bestyrelsesmøde, mandag d

o En månedlig præmie på kr. i prøvetiden, dvs. op til tre gange kr. såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens

Udbydere af almene voksenuddannelser Departementet

Teknisk gennemgang FFL18

Resultatlønskontrakt mellem

BESTYRELSESMØDE NR. 1 REFERAT

Roskilde Handelsskole HHX årgange

Bestyrelsesmøde i Lejerbo, Gentofte den 4. februar 2011 kl på Lejerbos kontor

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

Teknisk gennemgang af taxametersystemet

Hermed referat af bestyrelsesmødet torsdag d. 17. september 2015 kl. 18:00 på Stenhus Gymnasium & HF, personalerummet.

Dagsorden. til Børn & Familieudvalg

Referat af møde i Alssundgymnasiets bestyrelse torsdag den 26. september 2013

Elevtrivsel Handelsgymnasiet Frederikshavn

0. Punkt uden for dagsorden Formanden bød IGJ velkommen som nyt personalevalgt medlem af bestyrelsen.

NOTAT. Til: Møde i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

Roskilde Handelsskoles overordnede strategi /2015

Referatet Skolebestyrelsen

Referat fra møde i Social- og Ældreudvalget Onsdag den 14. januar 2009 Kl i Kantinen Nyvej Skibby

Årsberetning 2013/2014. Fra Tårnbygårdsskolens skolebestyrelse. April 2014

Notat om finanslovsforslag 2012

Indstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

SOLRØD KOMMUNE ØKONOMIAFDELINGEN NOTAT. Budgetlægningen for Emne: Procedure og tidsplan for budgetlægning Til: Byrådet m.fl.

Implementeringsplan for initiativerne i Ungepakken

Tietgen Handelsgymnasium HHX

Finansieringen af FGU-aftalen Fjernundervisning på GSK Lønstigninger i OK18 Statens indkøbsbesparelse

Elevtrivselsundersøgelsen 2015 For de gymnasiale uddannelser

Ældrerådet i Halsnæs Kommune Beslutningsreferat

Taxameterforskelle på de gymnasiale uddannelser hf, hhx, htx og stx

Elevtrivselsundersøgelse 2014

Sagsfremstilling til møde i Viby Gymnasium s bestyrelse den 19. juni 2012

Transkript:

Paderup d. 12. december 2008. Indkaldelse til 11. møde i Bestyrelsen for Paderup Gymnasium. Torsdag d. 18. december 2008 kl. 16.00 19.00. Mødet foregår på rektors kontor. Bemærk tidspunktet Mødet slutter med Den Store Julemiddag! Dagsorden 1. Godkendelse af referat og dagsorden 2. Budgetopfølgning december 2008 3. Finanslov 2009 4. Budget for 2009 5. Investeringsstrategi 6. Mulig tilbygning 7. Aspergerprojektet 8. Besparelser på busruter 9. Orienteringer 10. Eventuelt Med venlig hilsen Karsten Pedersen Bestyrelsesformand Jan Becher Sørensen Rektor

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 1 Sagsbehandler: JB Godkendelse af dagsorden og referat Vedlagte bilag: Bilag 1.1 Referat fra bestyrelsesmødet d. 20. oktober 2008 Referatet fra mødet d. 20. oktober 2008 blev udsendt på mail til kommentarer. Der var ingen kommentarer og referatet har efterfølgende været rundsendt til underskrift, bilag 1.1. Side 1 af 1

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 2 Sagsbehandler: JB Budgetopfølgning medio december 2008 (Orientering). Vedlagte bilag: Bilag 2.1 Budgetopfølgning medio december 2008 Budgetopfølgningen foretaget pr. 10. december er vedlagt som bilag 2.1. Der udleveres på mødet en budgetopfølgning foretaget pr. 18. december, og der gives en orientering om de opdaterede forventninger til årets resultat. Som noget nyt er de månedlige budgetopfølgninger udvidet, så de fra nu af både rummer resultatopfølgning og balance. Der arbejdes på yderligere at indbygge den løbende likviditetsopfølgning. Balance-tallene vil blive gennemgået på mødet. Rektor indstiller: At bestyrelsen tager budgetopfølgningen til efterretning. Side 1 af 1

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 3 Sagsbehandler: JB Finanslov for 2009 (orientering) Vedlagte bilag: Bilag 3.1 Orientering fra Rektorforeningens sekretariat om FL09 Bilag 3.2 Finanslovsnotat fra Finansministeriet, uddannelsesafsnittet. Bestyrelsen blev på mødet d. 20. oktober orienteret om det daværende forslag til Finanslov for 2009, og bestyrelsen besluttede på baggrund af forslaget: Indtil videre at fastholde den nuværende budgettilpasningsstrategi At afvente ændringsforslagene til finanslov 2009 før stillingtagen til Paderup Gymnasiums budget for 2009. Regeringen fremsatte den endelige finanslov i uge 46. I forhold til finanslovsforslaget, som blev gennemgået på bestyrelsesmødet d. 20. oktober, er der ikke vedtaget ændringsforslag, som forandrer billedet væsentligt. Der er i bilag 3.1 vedlagt den orientering, som rektorforeningens sekretariat udsendte i uge 46. I orienteringen nævnes et notat fra Finansministeriet, hvor uddannelsesafsnittet er vedlagt som bilag 3.2. De største nyheder for STX i finanslovens endelige udgave er en nyskabelse i form af at alle elever, der tager en ungdomsuddannelse, skal have tilbudt et forløb med frivilligt arbejde på 20 timer, som ligger udenfor skoletiden. Rektor indstiller: At bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Side 1 af 1

Bilag 3.1 Orientering om FL2009 fra rektorforeningens sekretariat, uge 46. Finanslov 2009 Regeringen fremsatte i denne uge den endelige finanslov for 09. Der er endnu ikke kommet nogen udmelding omkring taksterne, men enkelte forhold står klart. Fase 3 af statens indkøbsprogram realiseres i 2009. Fase 3 af indkøbsprogrammet indeholder et besparelsespotentiale inden for indkøb af IT, kontormøbler, netværkskomponenter, flyrejser, hotelophold i Danmark og rejsebureauydelser. Det endelige besparelsespotentiale for de almene gymnasier og hf er endnu ikke fastlagt, men forventes at være i omegnen af 2 mio. Besparelsen vil blive udmøntet som en reduktion af taxametrene på FL09. Finansministeriet har udsendt et notat om resultaterne af finanslovforhandlingerne. Uddannelsesområdet er beskrevet på side 27-29. Notatet kan læses her: http://www.uvm.dk/~/media/files/tema/finanslov/081111_aftaletekst_undervisningsministeriet.ashx. Af notatet fremgår det blandt andet, at der er afsat 143,3 mio. kr. til initiativer, der skal understøtte 95 procent målsætningen. Pengene anvendes til en styrket indsats overfor de svage elever i folkeskolen, pædagogisk udvikling på erhvervsuddannelserne og mere attraktive professionsuddannelser. Hhx uddannelsen er blevet tildelt et yderligere takstløft på 34 mio. kr. i 2009 og frem i forhold til 2008. Derudover vil grundtilskuddet for erhvervsuddannelserne blive søgt justeret fra 2010 således, at erhvervsskoler i udkantsområderne stilles lige med de øvrige ungdomsuddannelser. Justeringen finansieres ved en omlægning af eksisterende tilskud til erhvervsrettet uddannelse. Der er afsat 8,4 mio. kr. i 2009 til, at alle elever, der tager en ungdomsuddannelse, kan få tilbudt et forløb med frivilligt arbejde på 20 timer. Uddannelsesinstitutionerne skal være elever behjælpelige med at formidle kontakt til organisationer, der udfører frivilligt arbejde. Forløbet skal ligge uden for skoletiden. Foreningen er indkaldt til møde om sagen. Sekretariatet vil melde de endelige takster for 2009 ud, når disse offentliggøres. Kontakt: Liv Faden

Uddannelse og forskning Med globaliseringsaftalen fra 2006 er der afsat i alt 42 mia. kr. i årene 2007-2012 til at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Midlerne er afsat til en øget forskningsindsats, til at nå målene om at henholdsvis 95 og 50 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse og en videregående uddannelse, til en styrket voksen- og efteruddannelsesindsats samt til øget innovation og iværksætteri. Fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om fordeling af globaliseringsmidlerne til forskning og udvikling som opfølgningen på globaliseringsaftalen fra 2006. Der udmøntes med opfølgningsaftalen i alt 4,2 mia. kr. i 2009-2012 til blandt andet basismidler til universiteterne, fri forskning, strategisk forskning, innovation og internationalisering. Det kommer oven i de 5,8 mia. kr. i 2009-2012, som partierne i 2006 aftalte at udmønte til forskning og udvikling. Dermed er der udmøntet i alt ca. 10 mia. kr. i 2009-2012 til forskning og udvikling. Med opfølgningsaftalen om forskning og udvikling bekræfter partierne, at forskning og udvikling er en af nøglerne til fornyelse, videnopbygning og erhvervsudvikling og dermed et grundlag for fortsat vækst og velstand. Flere midler til styrket overgang til ungdomsuddannelserne, ungdomsuddannelsesområdet og professionshøjskolerne Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre har indgået en aftale om udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. Partierne er enige om at anvende 143,3 mio. kr. til nye initiativer, som understøtter partiernes fælles målsætninger om, at mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, og at mindst 50 pct. skal have en videregående uddannelse i 2015. Midlerne anvendes til: 48,0 mio. kr. til styrket overgang til ungdomsuddannelser blandt andet i form af turbodansk, lektiehjælp/undervisningsassistenter og erhvervsklasser i 2009-2011. 44,8 mio. kr. til pædagogisk udvikling på erhvervsuddannelserne og yderligere styrkelse af uddannelsesmiljøerne i 2009-2011. 50,5 mio. kr. til mere attraktive professionshøjskoler og styrket indsats imod frafald og til udvikling af sommerskoler i 2009-2011. Aftaler om Finansloven for 2009 November 2008 27

Partierne er desuden enige om drøfte overgangs- og gennemførelsesvejledningen blandt andet med henblik på at øge målretningen mod unge, som vurderes at have vanskeligt ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse. Takstløft til handelsskoler Med finansloven for 2008 blev hhx-uddannelsen tildelt et takstløft på 97 mio. kr. i 2008 og 131 mio. kr. fra 2009 og frem. Med finansloven for 2009 tilføres hhx dermed et takstløft på 34 mio. kr. årligt i forhold til 2008. Hermed udlignes hele den uforklarede forskel i undervisningstilskuddet mellem hhx-uddannelsen og de almengymnasiale uddannelser fra og med 2009. Handelsskolerne kan selv frit disponere over de ekstra midler med henblik på for eksempel at øge fagudbuddet, oprette lektiecaféer og reducere holdstørrelserne mv. Erhvervsskoler i udkantsområder Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at søge den nuværende grundtilskudsmodel for erhvervsskolerne justeret med virkning fra 1. januar 2010. Justeringen skal sikre, at der sker et bredt, varieret og attraktivt tilbud af erhvervsrettet uddannelse i udkantsområder samt fremme ligestilling på tværs af institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser. Justeringen finansieres ved en omlægning af eksisterende tilskud til erhvervsrettet uddannelse. Etablering af et nationalt center for natur, teknik og sundhed Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at etablere et center for natur, teknik og sundhed til støtte for lærernes arbejde i grundskolen og i ungdomsuddannelserne. Der afsættes 15 mio. kr. i 2009, 10 mio. kr. i 2010 og 20 mio. kr. årligt fra 2011 til etablering og drift af centeret. Udgifterne finansieres inden for Undervisningsministeriets ramme. Undersøgelse af voksnes kompetencer Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at afsætte 25,2 mio. kr. i perioden 2009-2011, heraf 8,5 mio. kr. i 2009, til dansk deltagelse i OECD s internationale undersøgelse af voksnes kompetencer. Deltagelsen finansieres af de deltagende ministerier. Tilbud om frivilligt arbejde Som led i kvalitetsreformen skal alle, der tager en ungdomsuddannelse, have tilbud om et forløb med frivilligt arbejde. Forløbet skal minimum være på 20 timer i løbet af uddannelsen og skal ligge uden for skoletid. De enkelte uddannelsessteder skal være de unge behjælpelige med at formidle kontakten til organisationer mv., der udfører frivilligt arbejde, således at den unge får indblik i den frivillige verden. 28 Aftaler om Finansloven for 2009 November 2008

Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at afsætte 8,4 mio. kr. i 2009, 8,7 mio. kr. i 2010 og 8,7 mio. kr. i 2011 til at give elever på ungdomsuddannelser et tilbud om et forløb med frivilligt socialt arbejde. Reduktion af deltagerbetaling på uddannelserne til meritlærer og -pædagog Regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er enige om behovet for at styrke rammerne for uddannelserne til meritlærer og -pædagog med henblik på at fastholde tilstrækkeligt med uddannet arbejdskraft inden for det pædagogiske område og grundskoleområdet. Der afsættes 8,5 mio. kr. i 2009 og 10 mio. kr. årligt i perioden 2010 til 2012 til forhøjelse af taxametertilskuddene med henblik på at reducere deltagerbetalingen. Midlerne finansieres indenfor Undervisningsministeriets ramme. Aftaler om Finansloven for 2009 November 2008 29

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 4 Sagsbehandler: JB Budget 2009 (Beslutning). Vedlagte bilag: Bilag 4.1 Forslag til budget 2009 I bilag 4.1 er vedlagt et forslag til Budget for 2009, som det ser ud taget direkte fra økonomiprogrammet Navision Stat. Det er den samme opsætning, som de løbende budgetopfølgninger findes i. Budgettet er opdelt i de samme hovedkonti som de tidligere år, og der er også vedlagt en underopdeling i aktivitetsdimensioner. Bestyrelsen skal vedtage budgettet på hovedkontoniveau. I budgettet er indarbejdet Finanslov 2009. Taksterne er foreløbig sat til at være de samme som fra ændringsforslaget til Finansloven. Budgetforudsætningerne er i øvrigt: Et optag på 6 nye 1.g klasser i august 2009, med en gennemsnitlig klassekvotient på 27,5 ved første tælling i september 2009. Et gennemsnitligt frafald på 15 % over 3 år. Et nogenlunde uændret ressourceforbrug i forhold til 2008 Med hensyn til investeringer er der i budgetforslaget indarbejdet samlede afskrivninger i 2009 for ca. 400.000 kr. Heraf er ca. de 50.000 et afsat skøn over en ramme til nye større investeringer. Alt afhængig af beslutninger om større investeringer kan dette beløb justeres. Der udleveres på mødet en likviditetsoversigt for 2009, som kan bruges i forbindelse med vurdering af investeringer. Rektor indstiller: At bestyrelsen vedtager Budget 2009. At bestyrelsen på første møde i 2009 eventuelt ændrer på det afsatte beløb til afskrivninger som følge af beslutninger om større investeringer. Side 1 af 1

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 5 Sagsbehandler: JB Investeringsstrategi (drøftelse). Vedlagte bilag: Bilag 5.1 Oversigt over foretaget investering i skolemøbler Bestyrelsen drøftede på mødet d. 20. oktober, hvilke behov der kunne være for større investeringer, herunder i IT-udstyr. Bestyrelsen besluttede at iværksætte punkt b og c i den forelagte investeringsplan i skolemøbler. Skolemøblerne er nu bestilt og vil blive leveret i starten af februar 2009. En samlet oversigt over indkøbet er vedlagt i bilag 5.1. Gymnasiet er, ud over den resterende skolemøbelinvestering, i gang med at beskrive et behov for udskiftning af gardiner og enkelte punkterede termoruder. En sådan investering kan i overslag sættes til ca. 150.000 kr. Bestyrelsen vedtog endvidere, at rektor til næste møde skulle fremlægge forslag til en investeringsstrategi i IT-udstyr, herunder beregninger for indkøb og lokaleindretning mht. Smartboards. Paderup Gymnasium havde på et møde i pædagogisk råd i november en konsulent fra firmaet Dansk Data Display til at demonstrere et Smartboard og et Dokumentkamera. Efterfølgende var der spørgsmål og debat, og efter et gruppearbejde var der generel debat om behov og interesse for investeringer i IT. Mange lærere var meget positive overfor mulighederne i at kunne inddrage en sådan teknologi i undervisningen. Samtidig var de fleste enige om, at skolens eksisterende teknologi med projektorer og opkobling fra bærbare computere, samt trådløst netværk, skulle bringes til at virke optimalt, inden der skulle investeres i noget nyt. Side 1 af 2

Gymnasiet arbejder på en plan for det eksisterende udstyr, der bl.a. indeholder tydelige vejledninger i brugen af det, samt udbygning af kapaciteten i det trådløse netværk. Det vurderes pt., at planen kan opfyldes indenfor en udgiftsramme, som ikke økonomisk set forhindrer investeringer i nyt udstyr. I starten af december havde vi besøg af en konsulent fra firmaet Nord Light, som demonstrerede et såkaldt Clever board, der fungerer ligesom Smartboardet og også kan tilsluttes et dokumentkamera. Smartboardet og Cleverboardet kan pædagogisk set det samme, men der er dog nogle forskelle i deres tekniske virkemåde, som vi pt. er ved at overveje. Kort ridset op: Smartboardet har flere tilhørende programmer, Cleverboardet har en større og mere robust skærm. Prismæssigt ligger både Smartboard og Cleverboard på samme niveau, således at et klasseværelse ville kunne udstyres med board og tilhørende dokumentkamera for mellem 20.000 og 30.000 kr., alt afhængig af om der skal en ny projektor med eller om den eksisterende kan bruges. For begge boards vedkommende kan priserne forhandles, alt afhængig af ordrens størrelse. I forbindelse med anskaffelsen skal den nuværende tavle eventuelt flyttes over på en sidevæg, ligesom der vil være behov for noget malerarbejde. I forbindelse med anskaffelsen af IT-udstyret er meget vigtigt at planlægge med kurser for lærerne i brugen af det. Samlet set kan det i runde tal vurderes, at et klasseværelse ville kunne indrettes for ca. 40.000 kr., og at en hjemstavn dermed ville kunne indrettes for ca. 250.000 kr. Rektor indstiller: At bestyrelsen drøfter investeringsrammer for IT-udstyr, med henblik på endelig beslutning på næste bestyrelsesmøde. Side 2 af 2

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 6 Sagsbehandler: JB Mulig tilbygning (orientering) Vedlagte bilag: Bilag 6.1 Skitse af tilbygningsforslag Arbejdstilsynet besøgte Paderup Gymnasium lige før sommerferien som et led i deres screening af samtlige gymnasier i Danmark. Besøget resulterede som tidligere orienteret om i tre bygningspåbud: Lydisolering af musiklokalerne Udluftning og flugtvej i pedelværkstedet Nye bordplader i kemi Derudover lukkede arbejdstilsynet idræts undervisnings- og motionsrum, pga. manglende lys og udluftning. Statens bygningsstyrelse (UBST) har fået udsat fristen for at efterkomme påbudene til slutningen af foråret 2009, og har efterfølgende sat et arkitektfirma (Årstiderne) til at udarbejde et løsningsforslag, som bl.a. indeholder en tilbygning til gymnasiet, se et skitseforslag hertil i bilag 6.1. (På skitsen mangler et nyt undervisningsrum til idræt). En sådan tilbygning vil samtidig kunne løse en række andre plads- og renoveringsbehov. Kort opsummeret håber vi at få bevilget et samlet forslag inkl. tilbygning, som vil løse følgende problemer: Resultere i et ekstra kombineret laboratorium / undervisningslokale i naturfag (indrettes i det tidligere store musiklokale). Renovering af de eksisterende lokaler i naturvidenskab Nye og lydisolerede musiklokaler i en tilbygning. Side 1 af 2

Nyt undervisningslokale til idræt i en tilbygning. Udvidelse af mediefag (i det tidligere lille musiklokale). Nyt stort auditorium, som ud over samlet undervisning og forelæsninger for flere klasser ad gangen som anbefalet i reformen, også kan bruges til dramatik, teater, filmforevisning, musik osv. Det er endvidere planen at indrette auditoriet med faciliteter, så det kan bruges til undervisning i naturvidenskabelige fag. Et andet vigtigt argument for et auditorium er det øgede kapacitetsbehov som følge af aspergerprojektet. Status på sagen er den, at arkitektfirmaets skitser og økonomiske overslag ligger til vurdering og eventuel bevilling i UBST. Rektor indstiller: At bestyrelsen tager orienteringen til efterretning. Side 2 af 2

Skitseforslag 1 Placering Auditorium og musiklokaler placeres centralt ved indgang, kantine og idrætshal, derved kan lokalerne nemt anvendes ved større arrangementer, hvor der før har været brugt tid på flytning af instrumenter og stole. Funktioner Auditorium til et klassetrin muliggører underivsning ved forelæsning. Derudover kan lokalet bruges som normalundervisningslokale og yderligere til forevisning af naturfaglige eksperimenter hvis, det indrettes med demonstrations kateder. Et auditorium kan derfor være med til at løse gymnasiets problematik med manglende normal undervisningslokaler. Der indrettes 2 musik undervisningslokaler af 80 m2 med fælles depot og grupperum. Derudover indrettes der gruppe spils lokale på 40 m2 Flugtvej fra idrætshal opretholdes imellem de to funktioner, derved mindskes omkostningerne til lydisolering. Arkitektur Ved at følge den oprindelige form er de nye bygnigner med til at forstærke gymnasiets hovedgreb om at skabe en grøn kile mod syd som rækker ind til gymnasiets hjerte og terasseområdet. Placeringen eksponere ligeledes det nye auditorium der henvender sig mod kantineområde og gymnasiets centrum. Auditoriet tænkes udført med store glaspartier mod terasse området mod nord og landskabet mod syd. Auditoriet udnytter terrænfaldet mod søen. Skitseforslag 1 8

9

Eksisterende forhold Paderup gymnasium er opført sidst i 70'erne og er som mange andre gymnasier fra denne tid tegnet af arkitekterne Friis og Moltke. Gymnasiet er organiseret omkring fælles funktionerne som gang, kantine og studieområde der fungere som rygrad i gymnasiet. På denne er koblet 3 hjemstavns blokke, hver blok indeholder en årgang på 1 sal og har så en fælles funktion på stueetagen: Administration, Naturfag og Bibliotek/Medie/Musik. Hallen er placeret ved indgangen da det var tanken at denne skulle kunne bruges når gymnasiet var aflåst. HJEMSTAVN Den interne trafik foregår langs fællesrummets grænse der er sænket i forhold til undervisningsrummene. Fællesrummet ligger med direkte adgang til sydvendt terasse og er rettet mod udsigten over Paderup Mose. Det virker til at gymnasiets fællesfunktioner blev nedprioteret for at kunne realisere en vision om at have studieområder i hjemstavnene. Dette har givet gymnasiet gode decentrale studieområder. Men har desværre haft nogle uheldige konsekvenser for de overordnede fællesfunktioner. HAL FÆLLES HJEMSTAVN HJEMSTAVN Som mange af Friis af Moltkes gymnasier fra den tid er gymnasiet udført i tunge materialer og med et mørkt farve valg. Området SØ for idrætshallen var i sin tid tiltænkt udbygning i form af en svømmehal. Hvilket man ser forberedt i udførelsen af landskabet syd for terasserne. Situationsplan 2

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 7 Sagsbehandler: JB Aspergerprojektet (Godkendelse). Vedlagte bilag: Bilag 7.1 Orienteringsbrochure for 2009 Aspergerprojektet med den nuværende klasse 1h forløber planmæssigt, og erfaringerne er indtil videre gode. Der gik 2 elever ud inden efterårsferien, men de resterende 7 elever ser ud til at befinde sig godt på gymnasiet. Projektet bliver evalueret for undervisningsministeriet af EVA, og mentordelen af projektet bliver evalueret af os selv for Region Midtjylland. Pt. foregår drøftelser med undervisningsministeriet om mulig oprettelse af nye aspergerklasser til næste år. Paderup Gymnasium er ligesom Høje Tåstrup Gymnasium interesserede i at fortsætte projektet med oprettelse af en ny klasse til næste år. For vores vedkommende den 2. klasse og for Høje Tåstrups vedkommende den 3. klasse. Resultatet af drøftelserne er endnu ikke klart, men vi har pga. det fremskredne tidspunkt valgt at udsende vedlagte orienteringsbrochure til folkeskoler, UU-vejledere mv. Brochuren ligger også i en elektronisk version på hjemmesiden. Der tages naturligvis forbehold for endelig godkendelse og bevilling fra undervisningsministeriet. Rektor indstiller: At bestyrelsen godkender fortsættelsen af aspergerprojektet. Side 1 af 1

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 8 Sagsbehandler: JB Besparelser på busruter (drøftelse). Vedlagte bilag: Bilag 8.1 Spørgeskema til alle skoler i skolesamarbejdet Region Midtjyllands trafikselskab Midttrafik varslede i 2008 besparelser på rutenettet med virkning fra 2009. Bestyrelsen drøftede besparelserne og betydningen for Paderup Gymnasium på mødet d. 1. september 2008. De planlagte besparelser på rutenettet blev efterfølgende udskudt fra 2009 til 2010, idet der dog allerede i 2009, i dialog med kommunerne og Region Midtjylland, kan ske en reduktion af afgange på udvalgte ruter. En sådan mindre reduktion i aften- og weekendafgange er netop blevet varslet i Randers, og elevrådene på Paderup og Randers Statsskole har i fællesskab engageret sig i modstanden mod forslagene. Deres argumenter er, at selv om reduktionerne ikke direkte rammer afgangene til og fra ungdomsuddannelserne i skoletiden, så rammes eleverne med hensyn til de aktiviteter, der ligger udenfor skoletiden. Elevrådsformændene vil redegøre nærmere på mødet. Den nye høringsproces for de store reduktioner indeholder møder med de berørte kommuner, og går i gang i december 2008. Tidsplanen ser indtil videre således ud i korte træk: Fase 1: Møder mellem region, kommuner og Midttrafik begynder i december 2008. Side 1 af 2

Fase 2: Møder i den etablerede styregruppe. Styregruppen opsamler resultaterne af møderne i kontaktforum. Fase 2 vil sandsynligvis også indeholde et møde i kommunekontaktrådet. Fase 2 begynder ultimo januar. Fase 3: Ruteplanlægning og køreplansudarbejdelse. Der er endnu ret få informationer om hvornår dette arbejde vil blive gennemført. De to mest sandsynlige tidspunkter er april juni 2009 og september oktober 2009. Paderup Gymnasium og Randers Statsskole har taget initiativ til, at skolerne i skolesamarbejdet foretager den samme spørgeskemaundersøgelse blandt deres elever, således at svarene kan samles i en samlet rapport, der kan dokumentere konsekvenserne for ungdomsuddannelserne i Randers. Forslaget til spørgeskema er vedlagt som bilag 8.1. Rapporten kan forhåbentlig være færdig ultimo januar 2009. Rektor indstiller: At bestyrelsen drøfter sagen Side 2 af 2

Bilag 8.1 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE OM BUSRUTER 1. Hvilken uddannelse er du i gang med? HG HHX HF STX EUD HTX 10. Klasse 2. Kører du med bus eller tog til/fra skole? Ja Nej (Hvis nej, tak for hjælpen.) 3. Hvor stiger du på? (Hvilken by) 4. Skal du skifte bus eller mellem bus og tog for at komme til/fra skole? Ja Nej 5. Hvis ja, hvor skifter du bus/tog (hvilken by)? 6. H vilken buslinje tager du med til skole? (Hvis du tager med mere end én bus, skriv så alle buslinjer) 7. Har du mulighed for at tage en anden buslinje eller med tog til skole? Ja Nej Hvis ja, hvilke(n)? 8. Hvis den bus du kører med til skole bliver lukket, vil du så? Tage toget Flytte til Randers Tage min uddannelse i en anden by Vente med at tage en uddannelse Ikke tage en uddannelse Andet. Angiv hvilket:

d. 12. december 2008 Paderup Gymnasium Bestyrelsesmøde nr. 11 Torsdag d. 18. december 2008 Sagsfremstilling Punkt 9 Sagsbehandler: JB Orienteringer Vedlagte bilag: Bilag 9.1 Rapport om det psykiske arbejdsmiljø. Elevernes valg af studieretning Eleverne i 1g har netop afleveret blanketter med deres studieretningsvalg. Studieretningsforløbet begynder i januar, når grundforløbet slutter. Flere elever end sædvanligt har valgt en anden studieretning end den, de oprindeligt tilkendegav. Der forestår nu nogle overvejelser og en planlægningsproces for at få flest mulige af valgene opfyldt bedst muligt, samtidig med at klasserne ikke bliver for store. Bestyrelsen orienteres på mødet om status i arbejdet. Rapport om psykisk arbejdsmiljø Bestyrelsen blev på mødet d. 1. september orienteret om, at gymnasiet efter påbud fra arbejdstilsynet har haft en ekstern arbejdsmiljørådgiver til at udarbejde en rapport om det psykiske arbejdsmiljø. Rapporten, en såkaldt arbejdspladsvurdering (APV), er nu færdig, og er vedlagt særskilt som bilag 9.1. Opfølgningen på rapporten indledes med et fælles 2-dages seminar for alle ansatte d. 9-10. januar 2009. Konsulenten planlægger og styrer seminaret, i samarbejde med MIO-udvalget. Sidst i januar skal arbejdstilsynet have en tilbagemelding i form af en handlingsplan for at løse problemerne. Rektor indstiller: At bestyrelsen tager orienteringerne til efterretning. Side 1 af 1