Dimittendundersøgelse 2014



Relaterede dokumenter
Dimittendundersøgelse

Dette er en introduktion til dimittendundersøgelser i UCC samt en analyse af dimittendundersøgelsen på Tegnsprogstolkeuddannelsen.

Dimittendundersøgelse på Psykomotorikuddannelsen UCC 2013

Dimittendundersøgelse på Pædagogisk Assistentuddannelsen Sydhavn UCC 2013

RAPPORT. Dimittendundersøgelse Pædagogisk Assistentuddannelse UCC [UDGAVE NOVEMBER 2015]

K A N D I D ATundersøgelsen

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) , 2013, 2014 og 2015

Motivation og valg af uddannelse. - blandt nyuddannede SOSU'er i Horsens. Fastholdelse og rekruttering af social- og sundhedhjælpere

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Sådan fik de jobbet en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

1.0 Indledning: Resume: Dimittender, som har haft første job Dimittender, som ikke har haft første job Metode...

Faktaark: Vilkår. Indhold. Undersøgelsen viser at:

Dimittendundersøgelse 2011

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Dimittendundersøgelse 2011

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

Aftagerundersøgelse Bioanalytikeruddannelsen

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

2 ud af 10 oplever desuden, at der er flere børn med alle på fire nævnte kendetegn end for 2 år siden.

Dimittendundersøgelse PB i Ernæring og Sundhed

Fysioterapeutuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2011

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Dimittendundersøgelse 2017

Djøfernes holdninger til barselsorlov og afskedigelsesvilka r

Brugertilfredshedshed i hjemmeplejen Analyse, HR og Udvikling

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Global Nutrition and Health. Dimittendundersøgelse 2016

Nyuddannede djøferes kompetencer

Ref. SOL/KNP Selvstændige Djøf undersøgelser

Ligestilling. 29. april 2015

Dimittendundersøgelse 2013 Jordemoderuddannelsen

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Dimittendundersøgelsen 2014

Professionsbachelor i Beredskab, Katastrofeog Risikomanagement. Dimittendundersøgelse 2016

Trivselsundersøgelse 2012

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Dimittendundersøgelse 2008

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

K A N D I D ATundersøgelsen

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

Beskæftigelsesundersøgelse University College Syddanmark Dimittender januar 2014 og juni Studenter Fokus August 2015

Socialrådgiveruddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed. En beskæftigelsesundersøgelse

Professionsbachelor i Kristendom, Kultur og Kommunikation UC Diakonissestiftelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Det mener FOAs medlemmer om arbejde i weekender og på helligdage

Beskæftigelsesundersøgelse

Aftagerundersøgelse Leisure managementuddannelsen

Tilfredshed, engagement og passion

NOTAT Sygeplejerskernes oplevelse af arbejdstilrettelæggelse

Ensomhed i ældreplejen

Hurtigt i job som dimittend

FORBRUGERPANELET JUNI Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

Vilkår og rammer for ledelse af de socialpædagogiske tilbud

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

KOMMUNALT ANSATTE PSYKOLOGERS ARBEJDSVILKÅR. Fastholdelse, udvikling og ændringer Guide til dialogmøder på arbejdspladsen

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

Sygeplejerskeuddannelsen. Dimittendundersøgelse 2016

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Danskernes holdninger til barselsorlov opdelt på uddannelse

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Dimittendrapport Sygeplejerske uddannelsen Hillerød 2016

SYDDANSK MUSIKKONSERVATO- RIUM & SKUESPILLERSKOLE DIMITTENDUNDERSØGELSE (ÅRGANG )

Trivselsmåling. Nordfyns kommune. Totalrapport. Antal besvarelser: 1304

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Det siger FOAs medlemmer om arbejdstiden

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Familieplejeundersøgelse

Aftagerundersøgelse Ergoterapeutuddannelsen

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Dette faktaark omhandler djøfernes oplevelse af stress på arbejdspladsen og deres oplevelse af stress i hverdagen.

Medlemmernes vurdering af arbejdsforholdene på skolerne

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Stress Stress i hverdagen og på arbejdspladsen Den vigtigste kilde til stress Køn og stress Sektor og stress...

Beskæftigelsesundersøgelse for Finansbacheloruddannelsen. Årgang pr. 1. februar 2015

Tosprogede børn i dagtilbud

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Dimittendundersøgelse UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Professionshøjskolen Metropol. Dimittendundersøgelse 2016

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

Undersøgelse om distancearbejde, april 2011

Pædagoguddannelsen i Jellings relevans

Uddannelsesarbejde på 3F-arbejdspladser

Transkript:

Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014

Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes vurdering af den samlede uddannelse... 7 6. Dimittendernes kompetencer i forhold til behovet på deres arbejdsplads...10 7. Videre- og efteruddannelse...25 8. Studiejob...26

1. Om undersøgelsen Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus (FIA) har i foråret 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt dimittender fra de seneste tre afgangshold. Dimittender, der afsluttede deres fysioterapeutuddannelse for henholdsvis 3, 10 og 15 måneder siden, er blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen. FIA har kontaktet i alt 173 dimittender. 100 har svaret, hvilket giver undersøgelsen en samlet svarprocent på 58 %. I tabellen nedenfor ses svarprocenten for de enkelte årgange samt antal dimittender fra hver årgang. Som det kan forventes, har svarprocenten været højst blandt de, som senest er dimitteret fra uddannelsen. Hold Dimission Antal måneder siden dimission FA10S FA10V FA09S Antal dimittender kontaktet Dimitteret i januar 2014 3 måneder 71 66% Dimitteret i juni 2013 10 måneder 37 62% Dimitteret i januar 2013 15 måneder 65 46% Svarprocent 2. Dataindsamlingen Dataindsamlingen er foregået i perioden 15. april til 9. maj 2014. Respondenterne har på mail fået tilsendt invitation til undersøgelsen med et link til det elektroniske spørgeskema. Mailadresser til de adspurgte dimittender er indsamlet af studieadministrationen inden dimissionen og har været af god kvalitet: Alle mailinvitationer er blevet afleveret, hvilket betyder, at ingen af respondenterne er blevet frafaldet pga. uegnede kontaktoplysninger. Der er i løbet af dataindsamlingsperioden udsendt to remindere om undersøgelsen. Undersøgelsen har ligeledes været annonceret i Facebook-gruppen for FIAs alumnenetværk. Endelig her der været udloddet biografbilletter blandt dem, som besvarede spørgeskemaet, som et middel til at højne svarprocenten. 3. Spørgeskemaet Spørgeskemaet bestod af ca. 85 spørgsmål inden for 6 overordnede emner: I. Baggrundsoplysninger II. Dimittendernes beskæftigelsessituation III. Dimittendernes vurdering af den samlede uddannelse IV. Dimittendernes kompetencer i forhold til deres arbejdsplads V. Dimittendernes efter- og videreuddannelse VI. Studiejob under uddannelsen Desuden var der til sidst i spørgeskemaet et åbent kommentarfelt. 1/26

4. Dimittendernes beskæftigelsessituation Resumé: 67 % af dimittenderne er i arbejde pt. Af dem har 91 % haft et professionsrelateret arbejde. Vikariater er den mest udbredte ansættelsesform blandt dimittenderne. Den private sektor aftager flest dimittender, tæt fulgt af den kommunale sektor. Godt hver femte arbejder i den regionale/statslige sektor. Af dem, som ikke har været i arbejde, siden de afsluttede deres uddannelse, har 12 % påbegyndt en videreuddannelse. Ledighedsgraden er som forventet størst hos de dimittender, der afsluttede deres uddannelse for 3 måneder siden. Lidt over halvdelen har fundet arbejde 0-4 måneder efter dimissionen. Figur 4.1. Er du i arbejde? Fordelt på hold. N=100. Figur 4.1: I alt angiver 67 %, at de er i arbejde. Blandt de dimittender, som afsluttede deres uddannelse for 15 måneder siden, er 73 % i arbejde. Blandt de, som afsluttede deres uddannelse for 10 måneder siden, er 87 % i arbejde og blandt de, som afsluttede for 3 måneder siden, er 53 % i arbejde. Beskæftigelsen er lavest blandt de dimittender, som senest er dimitteret. Figur 4.2. Har du - eller har du haft - et professionsrelateret arbejde? Professionsrelateret arbejde vil sige, at du arbejder inden for fysioterapi-professionen. Fordelt på hold N=67 Figur 4.2: Af dem, som er i arbejde, har 91 % haft et professionsrelateret arbejde. Andelen med professionserfaring er forventeligt lavere hos dem, som dimitterede fra 3 måneder siden, end hos de dimittender, der afsluttede deres uddannelse for 10 og 15 måneder siden. 2/26

Figur 4.3. Hvad er din ugentlige arbejdstid? N=67 Figur 4.3: Godt hver tredje arbejder på fuld tid, mens lidt over en anden tredjedel er ansat med en arbejdstid på 32-36 timer om ugen. Figur 4.4. Af hvilken årsag har du ikke været i arbejde siden du dimitterede fra fysioterapeutuddannelsen? N=26 Figur 4.4: Af de dimittender, som ikke er i arbejde og som heller ikke har haft et midlertidigt arbejde, efter de er dimitteret fra uddannelsen, svarer 73 %, at de er jobsøgende. 12 % er under videreuddannelse og 8 % har været på barsel, mens de sidste 8 % har været ude at rejse. Figur 4.5. Hvornår fik du dit første professionsrelaterede arbejde? Fordelt på hold N=61 3/26

Figur 4.5: Af de 61 med professionsrelevant erhvervserfaring, der er i arbejde (jf. figur 4.2) har lidt over halvdelen fundet arbejde inden for 4 måneder efter dimissionen. Hver fjerde fik sit første professionsrelaterede arbejde inden dimissionen. Da det kun er tre måneder siden, at dimittender fra hold FA10S blev færdiguddannet, er der selvsagt ingen svar inden for de to sidste kategorier fra denne gruppe. Dette trækker andelen på tværs af holdene op for dem, der fandt arbejde inden for 0-4 måneder. Figur 4.6.1 Hvilken slags ansættelse har du (haft)? Hvis du har haft flere jobs, så tænk på din seneste ansættelse. N=74 Figur 4.6.1: Knap hver tredje er ansat i en fast stilling enten på fuldtid eller deltid. 58 % har senest været ansat i et vikariat. Dimittender, der har svaret Andet, har primært været ansat med jobtilskud. 4.6.2 Hvilken slags ansættelse har du (haft)? Hvis du har haft flere jobs, så tænk på din seneste ansættelse. Fordelt på hold N=74 Figur 4.6.2: Når dimittendernes ansættelsesforhold opgøres fordelt på afgangshold kan man se, at det er de helt nyuddannede, der er i job med løntilskud (andet-kategorien, grå bjælke). Vikariater (lys blå bjælke) er den mest udbredte ansættelsesform - også for dimittender, der afsluttede deres uddannelse for henholdsvis 10 og 15 måneder siden. 4/26

Figur 4.7. Hvilken sektor er du ansat i? (Har du flere jobs på tværs af sektorerne, vælg da i forhold til dit primære job.) N=67 Figur 4.7: 22 % er ansat i den statslige/regionale sektor, mens 37 % er ansat i kommunerne. 40 % er ansat i den private sektor, heraf er hver fjerde selvstændig. Arbejdsområde Dimittender med professionsrelevant erhvervserfaring oplyser, at de arbejder inden for følgende områder: Arbejdsområde Antal Almen fysioterapi/klinik 19 Rehabilitering 15 Ældreområdet; geriatri, demens 7 Børnefysioterapi 6 Genoptræning 5 Sundhedsfremme 4 Ortopædkirurgi 4 Neurologi 3 Andet 3 Medicinsk 2 Onkologi 2 I alt 70 NB. Nogle har angivet mere end ét arbejdsområde, derfor er totalen højere end 67. 5/26

Figur 4.8 Er der faglig sammenhæng mellem dit bachelorprojekt og dit valg af arbejdsfelt? N=67 Figur 4.8: Knap hver femte af de dimittender, der har haft et professionsrelateret arbejde, vurderer, at der er en faglig sammenhæng mellem deres bachelorprojekt og deres arbejdsfelt. En tredjedel svarer I mindre grad og en anden tredjedel mener slet ikke, der er en sammenhæng. 6/26

5. Dimittendernes vurdering af den samlede uddannelse Dimittenderne blev bedt om at angive deres tilfredshed med 7 forhold på uddannelsen på en skala fra 1-5, hvor 5 er højeste tilfredshed og 1 er lavest tilfredshed. De syv forhold var: I. Undervisningens tilrettelæggelse i teoretisk undervisning II. Undervisningens tilrettelæggelse i klinisk undervisning III. Sammenhængen mellem teori og praksis IV. Læringsmiljøet V. Undervisernes kompetencer VI. Samarbejdet med underviserne VII. Studievejledningen på uddannelsen I hvilken grad har du været tilfreds med følgende forhold i din uddannelse?: N=91 Figur 5.1 Undervisningstilrettelæggelse i teoretisk undervisning Figur 5.2 Undervisningstilrettelæggelse i klinisk undervisning 7/26

Figur 5.3 Sammenhængen mellem teori og praksis Figur 5.4 Læringsmiljøet Figur 5.5 Undervisernes kompetencer 8/26

Figur 5.6 Samarbejdet med underviserne Figur 5.7 Studievejledningen på uddannelsen Figur 5.1-5.6: Dimittendernes samlede tilfredshed med undervisningen, læringsmiljøet og underviserne er overvejende fordelt på I høj grad og I nogen grad. Figur 5.7: Vurderingen af Studievejledningen er varieret, dog med et flertal der i høj grad eller i meget høj grad har været tilfredse. Figur 5.8: I hvilken grad har din uddannelse samlet set kvalificeret dig til dit arbejde? (Tænk både på dine praktikforløb og dine teoretiske uddannelsesforløb.) N=67 Figur 5.8: Spørgsmålet er kun stillet til dimittender med professionsrelevant erhvervserfaring. 47 % vurderer, at deres uddannelse i meget høj grad eller i høj grad har kvalificeret dem til deres arbejde. 48 % vurderer, at uddannelsen i nogen grad har kvalificeret dem til deres arbejde. 9/26

6. Dimittendernes kompetencer i forhold til behovet på deres arbejdsplads Dimittender med professionsrelevant erhvervserfaring blev bedt om at vurdere deres eget kompetenceniveau i forhold til de kompetencer, der undervises i på uddannelsen samt at vurdere vigtigheden af den pågældende kompetence i forhold til deres job. Der blev i alt spurgt til 23 kompetenceområder, som der også blev spurgt ind til i FIAs aftagerundersøgelse 2013. Figurnr. Kompetenceområde 6.1 Undersøgelse på krops- og anatominiveau 6.2 Bevægelsesanalyse 6.3 Undersøgelse på funktionsniveau 6.4 Undersøgelse på aktivitetsniveau 6.5 Klinisk ræsonnering i fysioterapi 6.6 Sygdomslære 6.7 Individuel tilpasning af træning/behandling 6.8 Patientkontakt 6.9 Motivation af patienten 6.10 Etiske overvejelser i forbindelse med patientkontakt 6.11 Vurdering af behov for hjælpemidler 6.12 Justering af hjælpemidler 6.13 Tilrettelæggelse af undervisning, vejledning og rådgivning i forhold til bevægelses- og funktionsproblemer 6.14 Tværfagligt samarbejde 6.15 Skriftlig dokumentation 6.16 Sundhedsfremmende tiltag 6.17 Udvikling af ny viden i praksis 6.18 Tilpasning gennem innovativ tilgang 6.19 Kvalitetssikring 6.20 Kritisk læsning af videnskabelig litteratur 6.21 Koordinere, administrere og lede fysioterapeutiske professionstilbud 6.22 Projektledelse 6.23 Prioriteringer 10/26

Figur 6.1.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at udføre en undersøgelse på krops- og anatominiveau? Figur 6.1.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan udføre en undersøgelse på krops- og anatominiveau? Figur 6.2.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at udføre en bevægelsesanalyse? 11/26

Figur 6.2.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan udføre en bevægelsesanalyse? Figur 6.3.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at udføre en undersøgelse på funktionsniveau? Figur 6.3.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan udføre en undersøgelse på funktionsniveau? 12/26

Figur 6.4.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at udføre en undersøgelse på aktivitetsniveau? Figur 6.4.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan udføre en undersøgelse på aktivitetsniveau? Figur 6.5.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til selvstændigt at kunne anvende klinisk ræsonnering i fysioterapi? 13/26

Figur 6.5.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du selvstændigt kan anvende klinisk ræsonnering i fysioterapi? Figur 6.6.1 Hvordan vurderer du dit eget vidensniveau omkring sygdomslære? Figur 6.6.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du er i besiddelse af viden om sygdomslære? Figur 6.7.1 Hvordan vurderer du din egen evne til at tilpasse træning/behandling til den enkelte patients funktionsniveau og ressourcer? 14/26

Figur 6.7.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan tilpasse træning/behandling til den enkelte patients funktionsniveau og ressourcer? Figur 6.8.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at etablere god patientkontakt? Figur 6.8.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du formår at etablere god patientkontakt? Figur 6.9.1 Hvordan vurderer du din egen evne til at kunne motivere patienten? 15/26

Figur 6.9.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan motivere patienten? Figur 6.10.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at foretage etiske overvejelser i forbindelse med patientkontakt? Figur 6.10.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan foretage etiske overvejelser i forbindelse med patientkontakt? 16/26

Figur 6.11.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at vurdere patientens/borgerens behov for hjælpemidler, herunder velfærdsteknologiske løsninger? Figur 6.11.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan vurdere patientens/borgerens behov for hjælpemidler, herunder velfærdsteknologiske løsninger? Figur 6.12.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at justere hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger i forhold til patientens/borgerens omgivelser? 17/26

Figur 6.12.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan justere hjælpemidler og velfærdsteknologiske løsninger i forhold til patientens/borgerens omgivelser? Figur 6.13.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at tilrettelægge og progrediere undervisning, vejledning og rådgivning i forhold til bevægelses- og funktionsproblemer? Figur 6.13.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan tilrettelægge og progrediere undervisning, vejledning og rådgivning i forhold til bevægelses- og funktionsproblemer? 18/26

Figur 6.14.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at indgå i tværfagligt samarbejde? Figur 6.14.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan indgå i tværfagligt samarbejde? Figur 6.15.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til skriftlig dokumentation? Figur 6.15.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan udarbejde skriftlig dokumentation? 19/26

Figur 6.16.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at arbejde med sundhedsfremmende tiltag? Figur 6.16.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan arbejde med sundhedsfremmende tiltag? Figur 6.17.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at udvikle ny viden i praksis? Figur 6.17.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan udvikle ny viden i praksis? 20/26

Figur 6.18.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at tilpasse dig nye situationer med en innovativ tilgang? Figur 6.18.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan tilpasse dig nye situationer med en innovativ tilgang? Figur 6.19.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at kvalitetssikre fysioterapeutisk praksis? 21/26

Figur 6.19.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan kvalitetssikre fysioterapeutisk praksis? Figur 6.20.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at foretage kritisk læsning af videnskabelig litteratur? Figur 6.20.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan foretage kritisk læsning af videnskabelig litteratur? 22/26

Figur 6.21.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at koordinere, administrere og lede specifikke fysioterapeutiske professionstilbud? Figur 6.21.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan koordinere, administrere og lede specifikke fysioterapeutiske professionstilbud? Figur 6.22.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til projektledelse? 23/26

Figur 6.22.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan lave projektledelse? Figur 6.23.1 Hvordan vurderer du dit eget kompetenceniveau i forhold til at foretage prioriteringer i det daglige arbejde? Figur 6.23.2 Hvor vigtigt er det i dit job, at du kan foretage prioriteringer i det daglige arbejde? 24/26

7. Videre- og efteruddannelse Videreuddannelse: I alt 6 dimittender oplyser, at de er påbegyndt en videreuddannelse. Fire er startet på en kandidatuddannelse, mens to er i gang med henholdsvis en master- og en diplomuddannelse. På spørgsmålet, om de overvejer at påbegynde en videreuddannelse svarer 51 % ja og 49 % nej. Figur 7.1 Hvornår forventer du at begynde på en master-, kandidat- eller diplomuddannelse? N=45 Figur 7.1: For de fleste, som overvejer videreuddannelse, ligger det 1-4 år ude i fremtiden. Figur 7.2 I hvilken grad vurderer du, at din professionsbacheloruddannelse har kvalificeret dig til at gennemføre en videreuddannelse? N=94 Figur 7.2: Godt halvdelen mener, at de med deres professionsbacheloruddannelse i høj grad eller meget høj grad er rustet til at tage en videreuddannelse. 41 % svarer i nogen grad, mens kun 4 % mener, at de i mindre grad er kvalificeret til videreuddannelse efter professionsbacheloruddannelsen. Efteruddannelse: 40 % oplyser, at de er i gang med eller har gennemført efteruddannelse. Der er overvejende tale om efteruddannelse via de faglige organisationer og kurser på eget ansættelsessted. 25/26

8. Studiejob 82 % af respondenterne havde studiejob under deres uddannelse. Af disse svarer 78 %, at der var tale om et studierelevant job fx som handicaphjælpere i kommunen, i motionscentre og idrætsforeninger eller på private fysioterapiklinikker. Figur 8.1 Vurderer du, at dit studiejob har haft afgørende betydning i forhold til at finde et fagligt relevant arbejde efter endt uddannelse? N=60 Figur 8.1: Et flertal af dem, der har haft et fagligt relevant studiejob under uddannelsen (57 %), mener, det har hjulpet dem til også at finde et fagligt relevant arbejde, efter de blev færdiguddannet. Figur 8.2 Hvor mange timer om ugen har du i gennemsnit arbejdet i den/de periode(r) under din uddannelse, hvor du havde studiejob? N=77 Figur 8.2: 75 % har arbejdet mellem 1-10 timer om ugen i den periode, hvor de har haft studiejob under uddannelsen, mens den sidst fjerdedel i gennemsnit har arbejdet 11-15 timer om ugen ved siden af studiet. Figur 8.3 Vurderer du, at dit studiejob har forlænget dit studium? N=77 Figur 8.3: 87 % vurderer ikke, at deres studium er blevet forlænget pga. studiejob undervejs i uddannelsen. Dimittenderne vurderer altså selv, at fagligt relevant studiejob af mindre omfang kan have en positiv betydning for dimittendernes jobsøgning efter endt uddannelse. 26/26