Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Resultatmål Metode Apotek, plejehjem/hjemmepleje D: Deskriptiv undersøgelse (masteropgave) At bedre polyfarmacipatientens medicinering og vise, hvad farmaceuten og apoteket kan bidrage med i forbindelse med medicingennemgang, samt at se på, hvordan medicin gennemgangen kan udføres i et samarbejde med pleje hjemmet og den praktiserende læge. Økonomi: merudgift ved intervention. Tilfredshed hos patienter. Interventionens påvirkning på patienternes viden, holdning og adfærd. Lægemiddelrelaterede problemer; antal og art. Lægemiddelforbruget; antal og art interventioner, gennemførelse. Dokumentation af ydelsen: tilfredshed. Der var fokus på de ældre knyttet til plejehjemmet Kristianslyst, samt de ældre i eget hjem, knyttet til hjemmeplejen ved Kristianslyst, Ny Thisted Kommune. Udvælgelse af patienter: Den medicinsansvarlige sygeplejerske fra plejehjemmet Kristianslyst udvalgte 30 patienter med særlig behov for en medicingennemgang. De særlige kriterier for valget var ældre polyfarmacipatienter, der brugte fem eller flere lægemidler. Demente blev fravalgt. Der er til plejehjemmet tilknyttet i alt 260 beboere og hjemmeboende. Medicingennemgangen: En farmaceut tilknyttet Thisted Løve Apotek gennemførte medicingennemgangene i perioden oktober 2006 frem til marts 2007. Beboernes/patienternes egen praktiserende læge blev inddraget i det omfang, en intervention krævede lægens vurdering. Medicingennemgangens bestod i: indhentning af medicinoversigt fra plejehjemmet af og/eller udarbejdelse af disse ud fra apotekets Edb-system/PEM gennemgang af medicinoversigterne med henblik på at finde mulige lægemiddelrelaterede problemer farmaceutsamtale med bruger/beboer, herunder klarlægning af brugen af håndkøbsmedicin/natur lægemidler (interviewguide = farmaceutsamtalen ). notater om forslag til eventuelle interventioner (problemanalysen blev foretaget ud fra SOAP-modellen. Modellen er beskrevet i Medicin gennemgang på plejehjem og i hjemmeplejen. Manual, Pharmakon og DA, 2001) dobbelttjek af anden farmaceut verificering af problemer med medicinansvarlige sygeplejerske evt. tilbagemelding til patient inden lægekontakt file:////bookit/doc/id_20punkt5.htm (1 af 5) [30-06-2010 15:09:03]
kontakt til læge angående eventuelle interventions forslag først orientering via fax, dernæst samtale med lægen angående verificerede problemer tilbagemelding til patienten om foreslået interventioner opfølgning på gennemførte interventioner efter ca. 2 måneder og interview med patient for vurdering af tilfredshed med ydelsen spørgeskema vedrørende værdien af medicin gennemgang til læger og medicinansvarlige plejehjemspersonale. Hjemmesygeplejersken indhentede samtykkeerklæringer fra de enkelte patienter. Patientkarakteristika Helbred og trivsel Økonomisk analyse Tilfredshed Viden, holdning og adfærd Af de 30 udvalgte patienter blev 28 medtaget i projektet (1 patient døde, og en patient blev indlagt). 20 kvinder og otte mænd deltog. 20 boede i eget hjem og otte på plejehjemmet. Gennemsnitsalder: 79 år [57 år - 96 år]. Gennemsnitsforbrug af lægemidler: 10,6 [5-20 lægemidler]. Ikke undersøgt Samlet set skete der næsten ingen ændringer for de 28 patienter, idet merudgiften totalt var på 0,64 kr./døgn. Beregningerne er ikke uddybet. Generelt har patienter/beboere været positive over for medicingennemgangen og været meget interesseret og lyttende. Patienternes vurdering af medicingennemgangen: Min viden om medicin (generelt) er: Min evne til at holde styr på min medicin er: Min tryghed ved at bruge medicin er: Medicingennemgangen og de aktuelle ændringer i min medicin har påvirket min livskvalitet så den er: Min oplevelse af farmaceutens faglige viden er: Mine gener/problemer i forbindelse med at tage medicin er: Forbedret Uændret Forværret I alt 11 (39 %) 17 (61 %) 0 28 4 (14 %) 24 (86 %) 0 28 6 (21 %) 22 (79 %) 0 28 5 (18 %) 23 (82 %) 0 28 10 (36 %) 16 (57 %) 0 26 Mindre Uændret Forværrede 3 (11 %) 23 /82 %) 0 26 file:////bookit/doc/id_20punkt5.htm (2 af 5) [30-06-2010 15:09:03]
Lægemiddelrelaterede problemer De 28 patienter brugte i alt 297 lægemidler fast (multi vitamin ikke medtaget). Der blev fundet 56 lægemiddelrelaterede problemer hos de 28 patienter: medicinering uden begrundet indikation = 13 overdosering = 10 subterapeutisk dosering = 7 uhensigtsmæssig anvendelse hos patient = 7 interaktion = 7 bivirkning = 5 uhensigtsmæssigt præparatvalg = 4 ubehandlet indikation = 3 andet = 0 Selvvurderet compliance: 20 deltagere siger, de tager lægemidlet som foreskrevet (71 %) og 8 (29 %), at de ikke gør det. Årsagerne var både bevidste og ubevidste. Risikolægemidler Effekt på lægemiddelforbrug Dokumentation af ydelser og interventioner Ikke undersøgt Opgørelse over foreslåede interventioner, hvilke lægerne accepterede eller afviste, og hvilke der blev gennemført ved opfølgning: Foreslået Antal Accepteret Afvist Gennemført intervention Nyordination med 8 6 2 6 erstatning Nyordination uden 2 1 1 1 erstatning Seponering 17 10 7 8 Dosisændring 19 14 5 14 Ændring i 9 5 0 8 anvendelse (ink. dosisforskydning) I alt 55 36 15 37 Fire interventioner blev gennemført uden lægens godkendelse, idet det drejede sig om interaktioner forårsaget af håndkøbsmedicin eller uhensigtsmæssig brug hos patienten. Patienter Deltagerne blev besøgt mindst to gange under forløbet. De 56 lægemiddelrelaterede problemer gav anledning til 55 forslag til interventioner. 36 interventioner blev accepteret af lægen og 15 afvist. Hos 5 patienter gav medicingennemgangen ikke anledning til interventioner. Disse patienter var blandt dem i under søgelsen, som anvendte færrest lægemidler (5-6 læge midler) I alt 6 beboere/patienter blev henvist til praktiserende læge, da der var problemer, der krævede en konsultation. Sygeplejerske Sygeplejersken syntes, at samarbejdet med farmaceuten havde været godt, og havde ingen forslag til ændringer. Sygeplejersken vurderede at tidsforbruget for journal gennemgang har været passende og antager, at der er brugt ca. 1 time pr. deltager. Tidsforbruget inkluderer både møde før og efter file:////bookit/doc/id_20punkt5.htm (3 af 5) [30-06-2010 15:09:03]
lægekontakt og den tid, der blev brugt på rettelser i medicinoversigten. Praktiserende læge Farmaceuten havde kontakt til 11 læger i forbindelse med medicingennemgang af de 28 patienter, og alle lægerne returnerede spørgeskemaet. Syv læger vurderede de foreslåede interventioner som relevante. To læger vurderede de forslåede interventioner som ikke-relevante. Der var tre kommentarer til interventionerne. Otte læger syntes, at der var behov for farmaceutisk gennemgang af medicin og tre, at der ikke var et behov. De tre negative begrundelser var: ved fejl eller interaktioner ønskes opkald svært at se, hvordan dette yderligere stykke tidskrævende arbejde skulle forbedre medicineringen. De positive begrundelser var: hos visse grupper bør medicinen diskuteres med læger eller farmaceuter fint med faggruppe med lige netop de fokus det kan være svært at nå omkring specielt på plejehjemmene eller de patienter, som ikke kommer i konsultationen fremtidig ordning bør passes ind med lægernes egen medicingennemgang. Fem læger fandt fax-kontakten god. En fandt den dårlig, og foretrak e-mail. To læger svarede ikke. Et svar var blank. To læger havde kommentarer. Forfatterens konklusion Der findes et stort antal lægemiddelrelaterede problemer hos ældre polyfarmacipatienter i Ny Thisted Kommune. Ved medicingennemgang gennemføres en række interventioner i et samarbejde mellem plejehjem og praktiserende læge, som betyder en bedring af den ældres medicinering samt øget viden og tilfredshed med medicineringen for den ældre. Lægemiddelrelaterede problemer er årsag til sygdom, indlæggelser på hospital og død. Medicingennemgang er en metode til at mindske lægemiddelrelaterede problemer og vil på sigt give besparelser andre steder i sundhedssystemet, da indlæggelser på sygehus er omkostningstunge. Projektet giver et billede af, hvordan medicingennemgang kan gennemføres, og hvilke ressourcer det kræver. På baggrund af dette projekt vurderes det, at medicin gennemgang kan udføres fremover i et samarbejde mellem farmaceut, plejehjem og praktiserende læger på den afprøvede metode. Den medicinansvarlige sygeplejerske udvælger patienterne, og medicingennemgangen udføres af en farmaceut ved hjemmebesøg og patientinterviews, interventioner med medicinansvarlige sygeplejerske, hvorefter forslag til intervention forelægges lægen. Uhensigtsmæssig og forkert brug kan ikke opdages alene ud fra medicinprofilen, og derfor er patientinterviews og patientopfølgning file:////bookit/doc/id_20punkt5.htm (4 af 5) [30-06-2010 15:09:03]
nødvendig. Farmaceuter kan i fremtiden bidrage med viden omkring lægemidler, plejehjemmet kan bidrage med kendskab til den enkelte, og lægerne er eksperter på det kliniske område, så der er gode grunde til at lave et samarbejde til fordel for patienten. Sammenfatning af evidens herunder vurdering af styrker og svagheder i undersøgelsen Dette projekt tager udgangspunkt i 28 polyfarmacipatienter, som alle er tilknyttet hjemmeplejen eller bor på plejehjemmet Kristianslyst. Selektionen af polyfarmacipatienterne blev foretaget af den medicinansvarlige sygeplejerske, og medicin gennemgangen af en farmaceut. Dataindsamlingen skete ved medicinoversigter fra plejehjemmet. Indikationer, compliance-oversigter og interaktioner blev fundet via PEM en. Derudover blev der gennemført farmaceutsamtaler. Ved eventuelle interventionsforslag blev lægen kontaktet. Der blev desuden foretaget tilfredshedsundersøgelse for alle involverede aktører. Der blev fundet 56 lægemiddelrelaterede problemer, og der blev foreslået 55 interventioner, hvoraf 15 blev forevist den praktiserende læge. Hyppigste interventioner var dosis ændringer, seponering og ændringer af anvendelse. Lægerne accepterede 71 % af de foreslåede interventioner. 7 ud af 11 læger vurderede, at de foreslåede interventioner var relevante, og at en farmaceutisk medicingennemgang var relevant. Denne undersøgelse synes at være grundig. Den er stærkt teoretisk funderet og tager udgang i allerede anvendte metoder vedr. medicingennemgang. Selektionen af polyfarmacipatienter er alene baseret på den medicinansvarlige sygeplejerske på plejehjemmet og bliver brugt gennem medicingennemgangsprocessen. Dette er en styrke, men kan blive en svaghed. Den medicinansvarlige sygeplejerske er en person med kendskab til den enkeltes medicin, men for at denne metode skal fungere kræves det, at denne person er kvalificeret til at kunne identificere ældre med særlig behov for en medicingennemgang. Denne undersøgelse er baseret på 28 patienter og viser en tydelig bedring i den ældres medicinering samt øget viden og tilfredshed med medicineringen for den ældre. Den økonomiske analyse er lille. En større undersøgelse med en mere gennem gribende økonomisk analyse kunne være interessant. Projektet har et tværfagligt samarbejde mellem apotek, plejehjem og praktiserende læge, og der er generelt en positiv holdning blandt alle aktørerne. Hvis et sådant tiltag skulle fungere i praksis og fungere optimalt, er det, som forfatteren også peger på, vigtigt med klare retningsliner og forventnings afstemning blandt de involverede. file:////bookit/doc/id_20punkt5.htm (5 af 5) [30-06-2010 15:09:03]