En udfordring for MED-hovedudvalg 2016 Bent Gravesen
Hvad er omprioriteringsbidrag? At flytte penge fra borgernær service og direkte over i statskassen F.eks. færre hænder til vores børn i daginstitutioner og skoler, plejen af vores ældre, mennesker med handicap og socialt udsatte; En måde at samle penge til regeringens Løkkepose F. eks. besparelser i kommunerne til regeringens prioriteringer af f.eks. skattelettelser og sundhed
Omprioriteringsbidrag: Reduceret og ændret lokalt selvstyre Lokalt selvstyre : Kommunalpolitikerne sparer ét sted for at bruge et andet sted; Omprioriteringsbidrag: Staten påbyder kommunalpolitikerne at spare og Folketinget bruger pengene et helt andet sted; Alvor i 2017: Kommunerne er ikke sikret tilbageføring af én krone fra 2017 og frem og regeringen har rigeligt brug for pengene til skattelettelser, sygehuse, mv. Ændret selvstyre: Spare sammen til Løkkeposen, men stadig politisk ansvar for kvaliteten
Mere usikker budgetlægning I økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2016 er der aftalt et særligt omprioriteringsbidrag på henholdsvis 1 % i 2016 stigende til 4 % i 2019. Aftalt tilbageføring på knap 80 % for 2016, men intet derefter Kommunernes budgetlægning for 2017 med eventuel tilbageføring som blind makker Har din kommune lagt budget med forventet tilbageføring eller?
Hvad kan omprioriteringsbidrag blive til? Rene besparelser: Mindre udgifter > mindre velfærd F.eks. mindre pædagogisk personale - flere lukkedage i daginstitutionerne, Rene effektiviseringer: Mindre udgifter > uændret eller bedre velfærd F.eks. flere selvhjulpne borgere og mindre behov for praktisk hjælp som følge af hverdagsrehabilitering Påståede effektiviseringer: Mindre udgifter > påstand om uændret velfærd F.eks. nedsættelse af tiden til rengøring Beslutningerne tages lokalt en udfordring til MED
Hvem bestemmer, hvad det bliver til? Det gør kommunalpolitikerne siger regeringen Det skal institutionerne siger mange kommunalpolitikere (Hvad siger din borgmester?) Første udfordring for medarbejderne: 1) Kræv klar besked om besparelserne: Hvad bestemmer politikerne, og hvornår gør de det?
Hvornår beslutter politikerne at spare i 2017? De første beslutninger er truffet! Budgetlægningen for 2016-2019 er præget af, at omprioriteringsbidraget medfører et behov for at reducere udgifterne med 52 mio. kr. i 2016 stigende til 481 mio. kr. i 2019. Sparekravet udmøntes allerede nu som en reduktion af de decentraliserede rammer i de første 3 år af budgetperioden. (Aarhus kommune: budgetforlig 2016-2019) De næste beslutninger afventer måske finanslovsforhandlinger for 2016 De konkrete beslutninger om sparekrav 2017 tages typisk i starten af 2016
Hvad tager politikerne ansvar for? Mere eller mindre luftige kvalitetsløfter: Besparelserne skal gennemføres, så der bliver mindst mulige konsekvenser for effekten af kerneopgaver og borgernær service. Så stor en del af besparelserne som muligt findes ved effektivisering ( ) Forligspartierne lægger vægt på, at det er Byrådets og ikke Folketingets - opgave at prioritere midlerne til service i Aarhus Kommune. Forligspartierne er derfor enige om, at prioriteringen af de midler, der måtte blive tilført kommunerne i fremtidige finanslovs- og økonomiaftaler, så vidt muligt sker med udgangspunkt i kommunens egne prioriteringer. (Aarhus kommune: budgetforlig 2016-2019)
Hvad beslutter politikerne? Forligspartierne lægger vægt på, at det er Byrådets og ikke Folketingets - opgave at prioritere midlerne til service i Aarhus Kommune. Forligspartierne er derfor enige om, at prioriteringen af de midler, der måtte blive tilført kommunerne i fremtidige finanslovs- og økonomiaftaler, så vidt muligt sker med udgangspunkt i kommunens egne prioriteringer. Anden udfordring for medarbejderne: 2) Kræv klar besked om det politiske ansvar: Hvad tager politikerne ansvar for, og hvornår gør de det?
Hvordan tackler I de nye udfordringer? Kræv præcis information om de allerede trufne beslutninger for 2017-budgetlægningen: Hvem skal spare hvor meget? Er beslutningerne betinget af senere endelig politisk beslutning? Hvornår og hvor? Hvem kvalificerer sådanne beslutninger og hvordan gøres det (budgetanalyser, mv.)?
Hvordan tackler I de nye udfordringer? Kræv præcis information om det politiske ansvar for besparelserne: Hvilke kvalitetskrav har politikerne stillet hvornår? Er de endelige beslutninger betinget af senere politisk behandling? Hvor og hvornår? Kræv medbestemmelse ved fastlæggelse af retningslinjer for tilrettelæggelse af arbejds-, personale-, samarbejds- og arbejdsmiljøforhold om disse beslutninger Vedtag tilpassede retningslinjer for drøftelse af budgettets konsekvenser for arbejds- og personaleforhold
Brug spejlet - selv om det ikke ser for kønt ud! Overvej, hvordan I bedst kan holde spejlet op foran politikerne (og borgerne): Sådan kom velfærden til at se ud, sidst I sparede. Sådan kan den komme til at se ud hvis I sparer igen
Sammen med politikerne og borgerne kan I slå hul på sparegrisen
Tak for ordet!