Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Infektionsmedicinsk Afdeling Q foretager udredning og behandling af patienter med infektionsmedicinske sygdomme. Afdelingen er en del af Aarhus Universitetshospital og varetager regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner indenfor det infektionsmedicinske speciale. I kraft af dette har afdelingen et bredt samarbejde med andre medicinske afdelinger på regionshospitalerne i Region Midt. Infektionsmedicinsk afdeling Q består af, et ambulatorium, et laboratorium og en forskningsafdeling. har 27 sengepladser heraf 3 observationssenge. Antallet af sengepladser reduceres d. 1/1 2015 til 24. Hovedparten af sengepladserne på er indrettet med særlige isolationsfaciliteter. Yderligere information om afdelingen kan findes på Aarhus Universitetshospitals hjemmeside: http://www.auh.dk/ Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Sygeplejen i og ambulatoriet ledes af afdelingssygeplejersker. Plejepersonalet i afdelingen består af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og sygeplejersker. Internt vil der i det daglige være et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten mellem plejepersonale, læger, bioanalytikere, sekretærer og andre personalegrupper. Mange patienter vil have behov for behandling af fysioterapeut eller ergoterapeut, og nogle patienter vil få behov for samtaler med diætist, præst, psykolog, socialrådgiver eller HIV-rådgiver. I gruppen af plejepersonale har nogle særlige ansvarsområder fx vedrørende ernæring, hygiejne eller dokumentation, og der er inden for delområder af afdelingens speciale udpeget specialeansvarlige sygeplejersker. Både under indlæggelsen og omkring det videre forløb samarbejder afdelingen bredt tværfagligt omkring patientens pleje og behandling. Der kan være behov for at samarbejde med andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger som billeddiagnostisk afdeling og mikrobiologisk afdeling. Særligt kritisk syge patienter kan for en periode have behov for behandling på intensiv afdeling I. Når patienten udskrives kan der være behov for samarbejde med hjemmeplejen, geriatrisk team, palliativt team eller hospice. Enkelte patienter har behov for rehabilitering på eksempelvis Hammel Neurocenter. Af uddannelsessøgende modtager afdelingen lægestuderende, sekretærelever, social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. Der kan i perioder være erhvervspraktikanter og praktikanter inden for andre faggrupper. I forhold til vejledning af uddannelsessøgende inden for plejen, er der på afdelingen ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, 3 kliniske vejledere og 2 praktikvejledere. Praktikvejlederne vejleder social- og sundhedsassistent-eleverne. Sengeafsnittet modtager social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i Modul 1, 4, 11 og 12. Ambulatoriet modtager sygeplejestuderende i Modul 12. Side 1 af 9
Plejeformen i sengeafsnittet er tildelt patientpleje. Kvalitetsudvikling i afdelingens behandlings- og plejetilbud sikres bl.a. via arbejde i forskellige monofaglige udvalg og i tværfaglige diagnoseteams (hiv/immundefekt, hepatitis, CNS-infektioner, svære infektioner, importerede sygdomme og cystisk fibrose). Patientkategorier/borgerkategorier Afdelingen modtager voksne infektionsmedicinske patienter (voksne vil sige over 16 år). Sengeafsnittene i afd. Q modtager primært patienter til indlæggelse med akutte febrile sygdomme. Indlæggelse sker direkte via egen læge, via vagtlæge, via medicinsk visitationsafsnit (MVA) eller anden hospitalsafdeling. Årsager til indlæggelse kan fx være mistanke om pneumoni, cerebrale infektioner, gastroenteritis, urinvejsinfektioner, urosepsis og tuberkulose samt malaria eller andre importerede sygdomme. Derudover modtages patienter til planlagte udrednings- eller behandlingsforløb, fx til udredningen for langvarig feber, eller indlæggelsen kan relateres til en kronisk sygdom som eksempelvis HIV, hepatitis eller cystisk fibrose. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger. I ambulatoriet behandles primært patienter med sygdomme som HIV, hepatitis og immundefekter. Patienternes plejebehov kan være alsidige og meget varierede. De kritisk syge patienter kan have komplicerede fysiske plejebehov, og hos andre patienter kan behovet for information og støtte til at leve med sygdommen være det primære. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienterne kan i forskellig grad være påvirket respiratorisk, cirkulatorisk eller cerebralt. De kan have forskellige fysiologiske problemer i forbindelse med infektionen som eksempelvis forringet iltoptagelse, forstyrret væskebalance og elektrolytforstyrrelser. Patienterne kan være i risiko for udvikling af svær sepsis og septisk chok og kan have nedsat organfunktion med eksempelvis cerebral påvirkning, nedsat nyre eller lungefunktion. Mange patienter har af forskellig årsag problemer omkring udskillelse af affaldsstoffer. Det kan være i form af diarré, obstipation, inkontinens m.m. Langt de fleste patienter vil under indlæggelsen have et øget energibehov eller af anden grund være i risiko for ikke at få deres næringsbehov dækket. Derfor har patienternes ernæring stor opmærksomhed. Immobilisation som følge af infektionen og heraf følgende komplikationer og behov for genoptræning kræver ligeledes stor opmærksomhed. En del patienter har smerter i forbindelse med infektionen. Patienter, der rammes af en infektionssygdom kan udgøre en smittefare. Derfor vil der i afdelingen være fokus på afbrydelse af smitteveje, særlige forholdsregler og isolationsregimer. Disse forholdsregler kan for nogle patienter være meget belastende, og det kan få stor betydning for deres oplevelse af Side 2 af 9
indlæggelsesforløbet. Sygeplejerskerne har en vigtig opgave i forhold til at vejlede patienter, pårørende eller kollegaer i forbindelse med forebyggelse af smitte (eksempelvis i forbindelse med håndhygiejne, isolationsregimer, stik/skæreuheld eller seksuelt overførte sygdomme). Behandlingen af infektionsmedicinske sygdomme kan ofte være langvarig eller livslang og kan indebære et stort indgreb i patienternes dagligdag. Derfor er der også i afdelingen et stort fokus på at støtte patienterne i deres mestring af sygdommen. I dette arbejde spiller patientens kulturelle og sociale baggrund ofte en rolle. Patientens mestring af sygdommen kan ydermere være kompliceret af en misbrugsproblematik. At have en kronisk eller længerevarende smitsom sygdom som eksempelvis HIV eller TB kan udgøre en psykisk og social belastning, som kræver både sygeplejefaglig støtte og en koordinering af den tværfaglige indsats. Patienterne i afdelingen vil have meget forskellig social og kulturel baggrund, og kan derfor også repræsentere forskellige sundheds- og sygdomsopfattelser. Patientens mestring af sygdommen har derfor stor opmærksomhed både i forhold til akut opstået sygdom og i forhold til kronisk sygdom. Patientinformation er en stor tværfaglig opgave i afdelingen. Mange patienter er selv meget aktive i forhold til at søge information, men de kan have behov for at drøfte denne information med afdelingens personale. Nogle infektioner kræver længere indlæggelser, hvilket af de fleste patienter opleves belastende. Det kan kræve en særlig opmærksomhed på samarbejdet mellem patient og personale. Patienter med kroniske sygdomme som eksempelvis HIV og cystisk fibrose kan have et særligt behov for vejledning og undervisning, og der vil ofte være behov for et målrettet arbejde for at fremme patienternes adherence og mestring af sygdommen. Unge patienter, der selv skal overtage ansvaret for at leve med en kronisk sygdom, kan kræve særlig opmærksomhed og støtte fra personalet. Samarbejdet med patienternes pårørende spiller en stor rolle i afdelingen, og da afdelingen behandler både unge og ældre patienter med livstruende eller kroniske sygdomme, kan der være patienter eller pårørende i afdelingen med et særligt behov for støtte i forbindelse med psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Enkelte patienter kan være i et terminalt forløb, hvor der vil være fokus på en palliativ indsats. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Opgaverne i sygeplejen er alsidige og kræver individuel planlægning af plejen under hensyntagen til patientens livssituation, præferencer og ressourcer. For plejepersonalet indebærer det både selvstændig observation, planlægning, udførelse og evaluering af plejeopgaver samt varetagelse af delegerede opgaver som monitorering og medicingivning. Der er vejledning i forbindelse med undersøgelser og behandling samt koordinering af den tværfaglige indsats. Side 3 af 9
Den studerende på vil få mulighed for at yde sygepleje inden for sygeplejens fire virksomhedsområder at udføre, at formidle, at lede og at udvikle med primært fokus på de to første områder. At udføre Observation og pleje vil rette sig mod alle behovsområder afhængig af patientens tilstand og infektionens art. Fysiologisk vil der ofte være behov for pleje knyttet til temperaturregulering, cirkulation, respiration, bevidsthedsniveau, aktivitetsniveau, ernæringstilstand, smerter og udskillelser (diarré, obstipation, inkontinens). Opgaverne vil relatere sig til: Observation, planlægning, prioritering og vurdering af sygeplejeinterventioner inden for den medicinske sygepleje Fysiologiske behov som fx: o Personlig pleje og trykskadeforebyggelse, herunder screening af risiko for trykskade. o Observation og pleje af den cirkulatorisk påvirkede patient, herunder observation af den monitorerede patient. o Observation og pleje af den respirationsbesværede patient, herunder forskellige former for iltbehandling og respirationsstøtte (iltterapi, Lomholdt-system, CPAP, PEEP-fløjte og pleuradræn). o Ernæring til den ernæringstruede patient, herunder beregning af ernæringsbehov, ernæringsscreening, kostregistrering, sondeernæring og parenteral ernæring. o Observation og pleje med henblik på opretholdelse af væske- og elektrolytbalancen, herunder udregning af væskebalance og håndtering af væsketilskud i.v. o Observation og pleje i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer, herunder anlæggelse af kateter og kateterpleje. o Observation og pleje af den cerebralt påvirkede patient, herunder vurdering og pleje i forbindelse med risiko for organisk delir. o Observation og pleje i forbindelse med mobilisering og genoptræning. Udførelse af praktiske sygeplejehandlinger med fokus på procedure og håndelag, anvendelse af hygiejniske principper, omsorg, integration af patientens behov, patientens sikkerhed og egen ergonomi. Mundtlig og skriftlig videregivelse af observationer og dokumentation af sygeplejen i EPJ, herunder udarbejdelse af supplerende anamnese, ankomststatus og opdateret status, plejeplaner samt sygeplejeepikriser. At formidle Der vil være opgaver med vejledning og information til patienter og pårørende indenfor områder som ernæring, isolationsregimer, forebyggelse af smitte, forberedelse til forskellige undersøgelse, oplæring i injektionsteknik, hjemmebehandling m.m. Vejledning af medstuderende og social- og sundhedsassistentelever samt fælles refleksion vil være en opgave både i den daglige pleje og i forbindelse med afvikling af seminar og refleksionsøvelser. Side 4 af 9
At lede Der vil være mulighed for at deltage i ledelsesopgaver i forbindelse med koordinering af det monofaglige og tværfaglige samarbejde omkring patientens pleje og behandling. Derudover vil der være mulighed tage initiativ til og sikre faglig drøftelse af sygeplejefaglige problemstillinger eller etiske dilemmaer i plejen. At udvikle Udvikling af sygeplejen vil kunne ske gennem medvirken til implementering af udvalgte instrukser og kliniske retningslinjer. Typiske patientforløb/borgerforløb Infektionsmedicinske patienters indlæggelsesforløb starter ofte i et akut forløb og varierer ellers meget i form og længde. Langt de fleste patienter indlægges akut fra hjemmet, via MVA eller via en anden hospitalsafdeling. De fleste patienter udskrives efterfølgende til hjemmet, men en del patienter overflyttes til et regionshospital eller til anden afdeling. Der vil ofte være behov for ambulant kontrol. Patienterne kan have meget varierede behov for overvågning og sygeplejefaglig intervention. Kritisk syge patienter kan observeres i afdelingens observationssenge, hvor der er mulighed for særlig overvågning. Enkelte patienter kan i en periode have behov for at blive overflyttet til intensiv afdeling I. Patienter med hepatitis, HIV eller medfødte immunsygdomme har typisk et længere eller livslangt forløb i ambulatoriet, men kan få en forværring i sygdommen, der kræver indlæggelse. Hepatitispatienter indlægges, hvis de skal have foretaget en leverbiopsi. Behandling af voksne patienter med cystisk fibrose foregår i et samarbejde med børneafdelingen, således at ambulant kontrol foregår i børneafdelingen, og evt. indlæggelse foregår i. Sygeplejemetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder dokumentation og udarbejdelse af plejeplaner i EPJ. ABCDE-princippet anvendt til "tidlig opsporing af kritisk sygdom (TOKS). Vurderinger og screeningsmetoder vedrørende ernæringsrisiko, trykskaderisiko, bevidsthedsniveau, organisk delir og abstinenser. Anvendelse af godkendte kliniske retningslinjer eksempelvis knyttet til temperaturmåling, håndhygiejne og forebyggelse af trykskade. Anvendelse af lokale, regionale og nationale instrukser i E-dok. Anvendelse af "Stages of change" og "den motiverende samtale" med henblik på fremme af patienternes adherence (anvendes blandt andet ved start og skift i HIV-behandling). Anvendelse af "ISBAR" til sikker kommunikation. Side 5 af 9
Hygiejniske principper for afbrydelse af smitteveje, herunder isolationsregimer jævnfør nationale infektionshygiejniske retningslinjer. Dokumentation eksempelvis sygeplejejournal inklusiv plejeplaner, tjeklister og EPJ. Udviklings- og forskningsmetoder: Kvalitetsudvikling (fx afrapportering af audits og opfølgning). Projektarbejdsformen. Rapportering af utilsigtede hændelser (UTH). Udvikling og implementering af instrukser og kliniske retningslinjer. Lærings- og refleksionsmetoder: Sygeplejekonferencer og fælles refleksion. Tværfaglige konferencer og "tavlemøder". Følgeskab. "Model for praktisk færdighedsudøvelse". Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Udviklingstiltag: Implementering af EPJ med fokus på fremadrettede plejeplaner og overgange. Patientinformation. Sygeplejekonsultation. Udvikling af sygeplejen til den kritisk syge patient (i sengeafsnittene). Støtte til unge HIV-smittede (i ambulant regi). HIV-skole. Fremme af adherence hos HIV-smittede (udarbejdelse af klinisk retningslinje). Trykskadeforebyggelse med screening for trykskaderisiko (implementering af klinisk retningslinje). Patientsikkerhed (UTH). Plejeform og tildeling af kontaktperson/kontaktteam. HIV og depression. Side 6 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Undervisningens organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen. Den kliniske vejleder har ansvaret for den enkelte studerendes uddannelse og vejledning samt ansvar for uddelegering af vejlederfunktionen til ad hoc vejledere. Sygeplejelæreren samarbejder med den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske om tilrettelæggelsen af den afsluttende prøve. Sygeplejelæreren godkender den individuelle kliniske studieplan og deltager ved seminarer og ved den interne kliniske prøve. Undervisningens tilrettelæggelse. Perioden opdeles i tre perioder på henholdsvis ca. 2, 4 og 4 uger: 1. Introduktion til specialet og de sygeplejefaglige opgaver i afsnittet. 2. Fokus på udvikling af den studerendes kliniske kompetencer ud fra eksemplariske patientsituationer med anvendelse af før, under- og eftervejledning og samt med den studerendes deltagelse i faglige drøftelser. 3. Fokus på den studerendes selvstændighed i forhold til den udførte sygepleje og kvalitetsudvikling af sygeplejen under anvendelse af før- og eftervejledning. Klinisk undervisning: Vejledning i klinisk praksis vil tilrettelægges i et samarbejde mellem den kliniske vejleder og den studerende. Daglig vejledning tilbydes i form af før-, under- og eftervejledning af enten den kliniske vejleder eller den daglige vejleder/ad hoc-vejleder. Vejledningen vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan og det beskrevne læringsudbytte for modulet. Klinisk undervisning vil både foregå i planlagte læringssituationer og læringssituationer, der fremkommer spontant. Vejledningen vil kunne tilrettelægges som peer-learning med flere uddannelsessøgende og en vejleder omkring den samme patient. Vejledning vil fortrinsvis finde sted i dagvagter men også i aften- og nattevagter, hvis der er mulighed for vejledning. Som udgangspunkt vil de 30 timers tilstedeværelse blive planlagt med en ugentlig studiedag. Dette aftales i et samarbejde mellem klinisk vejleder og den studerende under hensyntagen til muligheder for vejledning. Der arbejdes ud fra patientforløb, således at den studerende i samarbejde med den kliniske vejleder tilknyttes 1-2 patienter, hvor der er passende læringsmuligheder. Særlige læringstiltag: Deltagelse i afdelingens tværfaglige introduktionsdag Side 7 af 9
Deltagelse i tværfaglig hygiejneundervisning Deltagelse i dokumentationsundervisning Deltagelse i refleksionsøvelser Skriftlige afleveringer: Fastlagt studieaktivitet: Et patientforløb Planlagt studieaktivitet: Oplæg til seminar med fælles diskussion ud fra individuelle skriftlige oplæg I planlægningen vil indgå følgende samtaler mellem den studerende og klinisk vejleder: Planlægningssamtale Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale Afsluttende evalueringssamtale Derudover vil der tilbydes fælles refleksionsøvelser med andre studerende og klinisk vejleder/uddannelsesansvarlig sygeplejerske. Der vil være adgang til: PC med internetadgang Litteratur vedrørende specialet Uforstyrret rum til refleksion (i begrænset omfang) Forventninger til den studerende Udvikling af et positivt studiemiljø er et fælles ansvar, og vi forventer, at den studerende bidrager ved at være opsøgende i forhold til viden samt forbereder sig til og deltager aktivt de særlige læringstiltag. Det tilstræbes, at vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes aktuelle behov, og aktuelle faglige refleksioner/diskussioner i sygeplejegruppen. Vejledningen kan initieres af såvel den studerende som den kliniske vejleder eller daglige vejleder. Den studerende kan tage initiativ til at flere studerende kan mødes på eller uden for patientstuen med henblik på fælles refleksioner. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleders sygeplejefaglig kvalifikationer: Har minimum kompetenceniveau 3 svarende til Skejbys kompetencekoncept Har indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje Flere kliniske vejledere har den infektionsmedicinske videreuddannelse (1 modul på diplomniveau) Den kliniske vejleders pædagogiske kvalifikationer: Indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen Alle kliniske vejledere har som minimum vejlederuddannelse svarende til 1 modul på diplomniveau. Side 8 af 9
Krav vedrørende klinisk pensum Der er i følge modulbeskrivelsen krav om et pensum på 450-750 sider, hvoraf 20 procent, (90-150 sider) skal være selvvalgt. Litteraturliste udsendes sammen med velkomstbrev til den studerende før senest 14 dage før studiestart. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve, forventes følgende studieaktivitet. At den studerende i stigende omfang er aktiv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af sygeplejen hos udvalgte patienter. At den studerende udarbejder og løbende ajourfører den individuelle kliniske studieplan i eportfolio i forhold til aftaler og planer for den kliniske undervisningsperiode. At den studerende skriftlig forbereder sig til planlægningssamtale, ugentlig evaluerings- og planlægningssamtaler samt til den afsluttende evalueringssamtale. At den studerende udarbejder et patientforløb. At den studerende udarbejder et oplæg til og deltager i seminar med de andre studerende. At den studerende udarbejder en liste over selvvalgt pensum i eportfolio. At den studerende dokumenterer anvendelsen af det opgivne og selvvalgte pensum i de skriftlige afleveringer. At den studerende har gennemført ovenstående senest 1 uge før eksamen. Udarbejdet af, d. 25-07-2014 Ledelsesansvarlig: Oversygeplejerske Annette Falkenberg Godkendt af den 6. august 2014. Side 9 af 9