LOKALFLAN NR SKOL EGADE OG ENGLANDSGADE KARR~ NR. 1161

LOKALFLAN NR 31..2 FOR KARREEN KONGENSGADE, TORVET, SKOL EGADE OG ENGLANDSGADE KARR~ NR. 1161 ESBJERG KOMMUNE 1987

HVAD ER EN LOKALPLAN Efter kommuneplanlovens ikrafttræden den 1. februar 1977 er lokaiplaner den eneste plantype, byrådet kan anvende til at fastsætte bindende bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte arealer i kommunen. Byrådet skal ifølge loven udarbejde en lokalplan: hvis der Ønskes iværksat større bygge og anlægsarbejder, hvis man ønsker at fastholde eller skabe et bestemt miljø indenfor et område, hvis et areal Ønskes overført fra landzone til byzone, - hvis byrådet vil hindre bebyggelse eller nedrivning, der ligger indenfor de almindelige bygnings regulerende bestemmelser i byggelovgivningen. En lokalplan tinglyses på de ejendomme den omfatter, og kan indskrænke de muligheder for anvendelse og bebyggelse som kommuneplanens rammer angiver. Meningen med lokalplaner er at sikre en større sammenhæng i byplanlægningen, samtidig med at borgerne får mulighed for at deltage i planlægningsarbejdet. Det sker ved, at byrådet lægger alle lokalplanforslag frem til offentlig høring i mindst 8 uger. Borgerne kan således komme med kommentarer og/eller ændringsforslag til lokalplanforslaget, inden det bliver endeligt behandlet af byrådet. Dette lokaiplanforslag har været fremlagt til høring i perioden fra 14. juli til og med den 8. september 1987.

INDHOLDSFORTEGNELS~ INDHOLDSFORTEGNELSE Side INDLEDNING Forord Baggrund for lokalplanen Eksisterende forhold Lokalplanens indhold (resum~) i i 2 3 LOKALPLAN NR. 231 LOKALPLANENS FOR- HOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING 1. Lokalplanens formål 2. Områdets afgrænsning 3. Områdets anvendelse 4. Veje, stier og parkering 5. Bebyggelsens omfang og placering 6. Bebyggelsens ydre fremtræden 7. Ubebyggede arealer 8. Forudsætninger for ibrugtagelse af ny bebyggelse 9. Vedtagelsespåtegning Lokalplanens forhold til den kommunale planlægning 5 5 5 6 7 8 10 10 10 11 RETSVI RKN INGER Lokalplanens retsvirkninger 12 VEDHÆFTET KORT Lokalplankort, tegning nr. 231 1 87 af 7. april 1987.

Tegning nr. 1. EKSISTERENDE FORHOLD. ¼ ½> ¼ ¼ ¼ ¾ <¾

INDLEDNING FORORD Dette hæfte indeholder lokalpian nr. 231 for karr6en Kongensgade, Torvet, Skolegade og Englaridsgade. Karréen er vist på tegninger nr.e. I og 2 BAGGRUND FOR LOKALPLANEN Der har gennem den senere tid været Ønske om at opføre nyt byggeri i karråen. Denne plan fortæller, hvordan nyt byggeri skal opføres. Det er hensigten med lokalpianen at give øgede bygge muligheder for hjørneejeridommene mod Torvet. Tegning nr. 2. EKSISTERENDE FORHOLD. ii ~I I I I 33 31 2g 27 25 23 21 19 Al F~~1 LJ Lokalpiangrænse ILi Cli LI -i Ii I i I 30 40

2 INDLEDNING EKSISTERENDE FORHOLD Dårlige friarealer Tæt bebyggelse I karr~en findes mange butikker og kontorer. I Englandsgade og Skolegade er der tillige en del boliger. Husene i området er typisk i 3 til 4 etager med tagetage. Mange af husene er bevaringsværdige. Det gælder især mod Englandsgade og Skolegade. (se tegning nr. 3) Karråens friarealer er meget dårlige. De høje huse samt mange baghuse og skure giver ringe solforhold på de beskedne opholdsarealer. Specielt til boligerne mangler egnede opholdarealer. (se tegning nr.e. 1 og 4) Parkeringsforholdene i karr6en er ligeledes meget utilstrækkelige. Tegning nr. 3 UDSNIT AF HISTORISKE HUSE I ESBJERG 1979. Særlig karakteristiske Karakteristiske eller tidstypiske bygninger. eller harmoniske helheder. ~ øvrige bygninger af bevaringsinteresse. LII Lokalplangrænse. -

INDLEDNING 3 LOKALPLANENS Fortsat bolig og INDHOLD erhverv Blandingen af boliger og erhverv Ønskes bibeholdt. Langs Kongensgade og Torvet ønskes stueetagen anvendt til butikker 1 1. sal til kontorer og boliger, mens de øvrige etager Ønskes anvendt til boliger. Ved ny bebyggelse kan byrådet dog tillade erhverv på alle etager langs disse gader. Langs Englandsgade og Skolegade Ønskes butikker i stueetagen og boliger på de andre etager. Tegning nr. 4. EKSISTERENDE BYGNINGSHøJDER. Husene langs Kongensgade og Torvet er udlagt til R zone. Det betyder, at der her kan være anvendelser med betydning for hele amtet eller landsdelen. Sikring af bevaringsværdige huse Planen indeholder en bestemmelse, der sikrer, at de bevaringsværdige huse ikke kan nedrives (se tegning nr. 3). Karr6formen fastholdes Nye huse Ønskes opført ud mod gaderne i lighed med de eksisterende huse. Derfor viser planen felter, hvor nye huse skal ligge. i 1~/4 3 ~ 2 2 /4 etage etage EZE 3 4-4 /4 etage 3 3 3 /4 etage

4 INDLEDNING Husene kan opføres i 2 eller 3 etager. Stueetagen langs Kongensgade, Torvet og Skolegade kan udvides ind mod gården i i etage. Det er dog muligt at flytte bygge ret fra denne udvidelseszone til hjørnehusene mod Torvet efter særlige regler, og med de respektive ejeres samtykke. Der er også bestemmelser om materialer, tag hældning m.v., der skal sikre en sammenhæng med de nuværende huse. Ved opførelse af et nyt hus på ejendommen Skolegade 30 32 skal der kunne laves en arkade efter byrådets nærmere godkendelse. Arkaden skal benyttes til vente plads for passagerer til busserrie. Forbedring af friarealerne Planen giver mulighed for at forbedre friarealerne i karréen. Udformning af friarealerrie skal godkendes af byrådet, hvorved der kan sikres en samlet planlægning af forholdene. se tegning nr. 5.). Lokalpian nr. 143 gælder stadig De matrikler, der støder ud til Kongensgade og Torvet, er omfattet af lokalpian nr. 143. Lakaiplanen er fortsat gældende. Planen skal bl.a. hindre etablering af kontorer og pengeinstitutter i stueetagen. Tegning nr. 5. ILLUSTRATIONSPLAN. Sådan kan karréen se ud om en række ar. Ny bebyggelse

LOKALPLANEN 5 LOKALPLAN NR. 231 Lokalplan nr. 231 for karre6n Kongensgade, Torvet, Skolegade og Englandsgade. I henhold til kommuneplanloven (Lov nr. 287 af 26. juni 1975 med senere ændringer) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i afsnit 2 nævnte område: 1.0. LOKALPLANENS FORMÅL 1.1. at sikre karréen anvendt til boliger og til centerformål, 1.2. at sikre, at ny bebyggelse opføres efter retningslinier, så den eksisterende karråform bevares, og at ny bebyggelse harmonerer bedst mulig med den eksisterende bebyggelse, 1.3. at sikre, at bevaringsværdige huse bevares, 1.4. at sikre, at karråens fria realer indrettes efter fælles retningslinier. 2.0. OMRÅDETS AFGRÆNSNING Lokalplanen omfatter, som vist på vedhæftede lokalplan kort (tegning nr. LP 231 l 86), følgende matr.nr.e.: 684, 687, 688, 689a, 690a, 690b, 690c, 721a, 723a, 724, 725, 726, 727a, 727b og 910 alle Esbjerg bygrunde. 3.0. OMRÅDETS ANVENDELSE 3.1. Området må kun anvendes til bolig og erhvervsformål. 3.2. Ejendommene langs Kongensgade og Torvet fastlægges som R zone.

6 LOKALPLANEN 3.3. Langs Kongensgade og Torvet ma stueetagen kun anvendes til butikkeråi I kælder og stueetagen kan der indrettes restaurationer efter byrådets særlige godkendelse. Butikker i kældere tagen kan ikke forventes godkendt. 1. sal kan anvendes til beboelse, kontorer, klinikker og lignende. De øvrige etager må kun anvendes til boligfor mål. Ved ny bebyggelse mod Torvet kan byrådet dog tillade, at 2. sal og derover anvendes til erhvervsformål. 3.4. Langs Skolegade og Englands gade må stueetagen kun anvendes til butikker, kontorer, klinikker og lignende. I kælder og stueetagen kan der indrettes restaurationer efter byrådets særlige godkendelse. Butikker i kældere tagen kan ikke forventes godkendt. De Øvrige etager må kun anvendes til boligformål. 3.5. I lokalplanområdet skal der sikres det fornødne antal beskyttelsesrumspladser. 4.0. VEJE, STIER OG PARKERING 4.1. Der sikres offentlig gang passage fra Kongensgade gennem karre6n til Skolegade. Det sker via ejendommene Kongensgade 21 og Skolegade 24.5 4.2. Ved ny bebyggelse eller ændret anvendelse skal der sikres parkeringspladser v svarende til: I stueetagen langs Kongensgade og Torvet må der ikke indrettes pengeinstitutter, forsikrings kontorer, øvrige kontorer, klinikker, engrosvirksomhed eller lignende (jævnfør lokalplan nr. 143) ~Jfr. deklaration af 21. marts 1979.

LOKALP LANEN 7 en parkeringsbås for hver 33 1/3 m2 etageareal til butikker og restaurationer en p~rkeringsbås for hver 50 m etageareal til kontorer, klinikker og lignende liberale erhverv en pa~keringsbås for hver 100 m etageareal til boliger. 4.3. Byrådet kan forlange, at der etabl res under jordisk parkering. 4.4. Parkeringsbåse i forbindelse med boliger tillades kun anlagt på den enkelte ejendom efter en vurdering af opholdsarealerne jfr. afsnit 7.1. 4.5. Der skal ved opførelse af nyt randhus på ejendommen Skolegade 22 etableres port for hele karr~en efter byrådets nærmere godkendelse. 4.6. I forbindelse med nybyggeri skal der sikres brand veje og brandredningsare aler til fremføring af brandvæsenets køretøjer og materiel til ejendommens ubebyggede arealer. 5.0. BEBYGGELSENS OMFANG OG PLACERING 5.1. Bebyggelsesprocenten for karr~en som helhed må ikke overstige 210. 5.2. Nye randhuse skal opføres som sluttet bebyggelse inden for de tæt-skraverede byggefelter med husfacade i vejskel (se lokalplankortet). Randhusene skal opføres i 2 eller 3 etager. Der er mulighed for udnyttet tagetage og kælder. De parkeringsbåse, der i øvrigt ikke kan etableres i karréen, skal erhverves i den kommunale parke rings ordning.

8 LOKALP LANEN 5.3. Bredden på nye randhuse må maksimalt være 12 m. Mindre bygnings fremspring, såsom kanapper, kan tillades efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 5.4. Der skal kunne etableres arkade på ejendommen Skolegade nr. 30 32 ved opførelse af ny bebyggelse efter byrådets nærmere godkendelse. 5.5. Langs Kongensgade, Torvet og Skolegade kan stueetagen udvides inden for de åben -og kryds skraverede byggefelter, maximelt 20 m fra vejskel efter byrådets nærmere godkendelse (se lokalplankor tet). Udvidelsen inden for disse byggefelter må kun opføres i 1 etage. 5.6. Der kan dog flyttes byggeret (etageareal) fra de åben skraverede byggefelter til de kryds-skraverede byggefelter i hjørnerne mod Torvet med byrådets og ejernes godkendelse i hvert enkelt tilfælde. Udvidelsen af randhuset kan i så fald opføres i maximalt 3 etager inden for de kryds skraverede byggefelter. Overflyttes byggeret skal dette sikres gennem tinglysning på de pågældende ejendomme efter ejernes tiltrædelse. 5.7. Ved ejendomme med boliger i randhuset langs Skolegade kan stueetagen kun udvides, når kravene til opholdsarea ler i afsnit 7.1. er opfyldt. 6.0. BEBYGGELSENS YDRE FREMTRÆDEN 6.1. Tagene på nye randhuse skal udformes som syminetriske sadeltage med en taghældning mellem 400 og 5Q0 og dækkes med teglsten eller skifer eller lignende materialer. Øvrige tagmaterialer må kun anvendes med byrådets særlige godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

LOKALPLANEN 9 6.2. Ydervæggene på nye randhuse skal fremtræde som murværk af teglsten. Mindre facadepartier kan dog tillades udført af andre materialer for så vidt den arkitektoniske helhed ikke forringes herved. 6.3. Nye facader skal fagopdeles, således at formater og proportioner, ligesom bygnings kroppene svarer til de eksisterende bygninger i området. Nye facader skal i Øvrigt udformes, så de harmonerer bedst muligt med den eksisterende bebyggelse og skal godkendes af byrådet. 6.4. Eksisterende bygninger af bevaringsinteresse og tidsty-. piske bygninger, som vist med indramning på lokalpiankortet, må ikke nedrives. Ændringer i facaderne skal godkendes af byrådet i hvert enkelt tilfælde. 6.5. Skiltning og rekla2mering må kun finde sted med byrådets tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 6.6. Der må ikke opsættes synlige antenner for modtagelse af radio og TV. 6.7. Ved opførelse eller indretning af boliger samt ved vinduesudskiftning mod Skolegade skal der tilvejebringes en luftlydisolation mod trafikstøjen jfr. Bygningsreglementets 9.3.5.

10 LOKALPLANEN 7.0. UBEBYGGEDE AREALER 7.1. I forbindelse med ny bebyggelse eller ændret anvendelse skal der etableres et op holdsareal på den enkelte ejendom svarende til mindst 25% af etagearealet til boliger og 15% af etagearealet til erhverv. Opholds arealer kan etableres som fælles arealer i karr6en eller som tagterrasser efter byrådets nærmere godkendelse. 7.2. Friarealerne skal anlægges efter en plan godkendt af byrådet. 8.0. FORUDSÆTNINGER FOR IBRUG-ET1 w46 507 m261 507 lsbt TAGELSE AF NY BEBYGGELSE 8.1. Før ny bebyggelse tages i brug, skal de i afsnit 4.2. nævnte parkeringsbåse være sikret og de i afsnit 7.1. nævnte opholdsarealer være etableret. 9.0. VEDTAGELSESPÅTEGNING Således vedtaget af Esbjerg byråd, den 22. juni 1987. A. K. Nielsen I Poul Pedersen juridisk chef I henhold til 27 i lov om kommuneplanlægning vedtages foran stående lokalplan endeligt. Esbjerg byråd, den 12. oktober 1987. A.K. Nielsen I Poul Pedersen juridisk chef

LOKALPLANENS FORHOLD TIL ANDEN PLANLÆGNING LOKALPLANENS FORHOLD TIL DEN KOMMUNALE PLANLÆGNING En lokalplan skal tilvejebringes, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og den må ikke indeholde bestemmelser i strid med kommuneplanens ramme bestemmelser. I en lokalplan kan de bebyggelsesregulerende bestemmelser skærpes i forhold til rammerne, men ikke lempes. Lokalplanområdet er omfattet af kommuneplanændring nr. 6 vedtaget af byrådet den 14. september 1987, og lokalplanen er i overensstemmelse hermed. 11

12 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER (Retsvirkningerne gælder lokal planbestemmelserne, der er beskrevet på de gule sider samt lokalplankortet bagest i lokalplanen). Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen, jfr. kommuneplanlovens 31 kun bebygges eller i Øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg m.v., der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at det ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt eller fastholdt ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokal plan. Lokalplanen indeholder i afsnit 6, stk. 4, bestemmelse om, at de bevaringsværdige huse inden for lokalplanområdet ikke må nedrives. Ejeren kan efter kommuneplanlovens 33 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkelig gørelsen af planen, jfr. ovenfor.