Halsnæs Kommune
2 P Å F O R K A N T PÅ FORKANT Januar 2016 For-/bagside: Søren Garner
Indhold #1 Indledning 4 #2 Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune 6 #3 Befolkningens størrelse 8 #4 Befolkningens aldersfordeling 10 #5 Befolkningens øvrige demografiske karakteristika 14 #6 Til- og afgang fra befolkningen 16 #7 Befolkningens ressourcer og beskæftigelse 20
4 P Å F O R K A N T Indledning Dette analysenotat afdækker en række forhold omkring demografien, befolkningens ressourcer, beskæftigelse og sundhedstilstand i Halsnæs Kommune. Analyserne uddyber og supplerer allerede eksisterende viden på området, med et specifikt fokus på Halsnæs Kommune. Målet med analyserne er at støtte op om de processer, der iværksættes i kommunen i forbindelse med deltagelse i kampagnen På forkant. Der udarbejdes tilsvarende analyser for alle øvrige kommuner som har projekter med i kampagnen. For at sikre sammenlignelighed på tværs af kommuner, opbygges alle rapporterne efter den samme skabelon og med samme metode til at analysere interne forskydninger i kommunerne. Analyserne i de kommunespecifikke rapporter følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark. Analyserne er hovedsageligt baseret på specialopgørelser udarbejdet af KL s Analyseenhed via Danmarks Statistiks Forskerservice samt opgørelser foretaget på Danmarks Statistiks offentligt tilgængelige data (Statistikbanken). Rapporten indeholder tre sammenligningsgrupper. Det drejer sig om Danmark som helhed, de 20 kommuner som er med i kampagnen, samt nabokommunerne. De 20 kommuner i kampagnen er: Faxe Frederikshavn Faaborg Midtfyn Gribskov Guldborgsund Halsnæs Jammerbugt Lejre Lemvig Mariagerfjord Morsø Nordfyns Struer Syddjurs Thisted Tønder Varde Vesthimmerlands Vordingborg Ærø
Halsnæs Kommune 5 OM KAMPAGNEN På forkant er en kampag ne, der skal styrke tilpasning, omstil ling og udvikling i områderne uden for de større byer - til gavn for hele landet. tager afsæt i et nøgternt og realistisk syn på fremti dens udfordringer og sætter fokus på hver enkelt kommunes særlige udfor dringer og potentialer. Læs om strategiprojekterne på kampagnens hjemmeside: www.påforkant.dk Kampagnen støtter udvikling af langsigtede strategiplaner i 20 kommuner, og hertil kommer 6 pilotprojekter. Fælles for alle strate giprojekterne er, at de På forkant skal bidrage til at nuancere synet på områder udenfor for de store byer og vise nye veje til en realistisk og positiv omstilling frem mod 2030.
6 P Å F O R K A N T Den lokale udvikling i Halsnæs Kommune Halsnæs Kommune er geografisk placeret i den nordlige del af Sjælland, på østsiden af udmundingen af Isefjorden. Kommunen består af seks sogne. Heraf er fire defineret som bysogne, jf. figur 1. Det drejer sig om de sogne, hvor byerne Frederiksværk og Hundested ligger. Øvrige sogne er defineret som landdistrikter. Sognene bruges som afgrænsning i analyserne til at afdække de interne forskelle og forskydninger, herunder forskelle mellem Halsnæs Kommunes land- og byområder. Definitioner på de forskellige områdetyper findes i bilag 1. CENTRALE EKSISTERENDE ANALYSER PÅ OMRÅDET Der findes en række analyser af udviklingen i de danske kommuner. Eksisterende analyser giver dog ikke detaljerede opgørelser over de interne forskelle mellem forskellige områder af de enkelte kommuner. Derved adskiller det analytiske fokus sig fra nærværende rapport, som giver et mere nuanceret billede af de overordnede temaer behandlet i tidligere analyser. Af eksisterende analyser kan især nævnes: Rapporten Det lokale Danmark, er som nærværende rapport udgivet i regi af kampagnen På forkant. Den tegner de overordnede konturer af den lokale udvikling af en række demografiske parametre og andre typer af opgørelser. Der indgår opgørelser fordelt på land- og byområder på et overordnet kommuneniveau. Til sammenligning gør nærværende rapport brug af nyere versioner af data, hvorfor enkelte resultater kan have udviklet sig lidt i forhold til Det lokale Danmark. Analyserapporten Danmark i forandring udvikling i lokal balance, udgivet af KL, afdækker en lang række demografiske, erhvervsmæssige og økonomiske forhold for kommunerne. Der indgår et stort antal analyser, som i hovedsagen er på kommuneniveau.
Halsnæs Kommune 7 Byområder længere væk fra de største byer Landdistrikter længere væk fra de største byer Figur 1 Sogneinddelingen af Halsnæs Kommune Kilde: Sogneinddelingen fra Landdistriktsredegørelsen PERSPEKTIVERING I FORHOLD TIL DEN OVERORDNEDE RAPPORT En række af de karakteristika, som er afdækket i den overordnede rapport, genfindes også på det helt lokale niveau i Halsnæs Kommune. Blandt de centrale hovedpunkter i den overordnede rapport, som er særligt relevante at kommentere på her, er: Folketallet i Halsnæs Kommune voksede i perioden 2004-2009, mens der i den efterfølgende 5-års periode 2009-2014 har været et fald. Samlet set var der i perioden 2004-2014 tale om en stigning. Det er samme situation som kommunerne i Nordvestsjælland, de mindre fynske kommuner og flere af de jyske kommuner. Dog har der det seneste år, 2014, isoleret set været en befolkningsfremgang. I Halsnæs Kommunen ses ikke så tydeligt den kondensering af befolkningen i lokale bycentre, som ellers er typisk for de fleste mindre kommuner. Befolkningsvæksten har det seneste år været højere for kommunens landområder, sammenlignet med byområderne. Gennemsnitsalderen i Halsnæs Kommune er de senere år steget godt dobbelt så meget som for befolkningen i Danmark generelt. Som for befolkningen generelt, er landbefolkningen i Halsnæs Kommune ældre end bybefolkningen. Det forholder sig modsat for de øvrige kommuner i kampagnen På forkant kampagnen under ét. Indvandrere og efterkommere søger generelt mod byerne, både på nationalt plan og lokalt. For Halsnæs Kommune betyder det, at der bor relativt flere indvandrere og efterkommere i Frederiksværk, sammenlignet med resten af kommunen.
8 P Å F O R K A N T Befolkningens størrelse Halsnæs Kommune er, med godt 30.000 borgere, befolkningsmæssigt mindre end gennemsnittet for danske kommuner, med et gennemsnitligt folketal på 57.752. Folketallet i Halsnæs Kommune har været stigende det seneste år, jf. tabel 1. Dog var folketallet i perioden 2008-2013 lidt højere end i dag. Det var højest i 2010 med 31.077, hvilket er godt 1 pct. mere end i 2015. Frem mod 2014 var der tale om mindre årlige fald i folketallet, som det seneste år er afløst af en fremgang. Til sammenligning har nabokommunen Hillerød oplevet vedvarende fremgang i folketallet i perioden 2008-2015. I samme periode har de øvrige nabokommuner, Gribskov og Frederikssund, hver med en enkelt undtagelse hvert år oplevet stigning i folketallet. Udviklingen har været forskellig for byområderne, som har haft en stigning på kun 0,2 pct., mens landområderne har haft en stigning på 0,4 pct., jf tabel 1. De befolkningsforskydninger, som ses på landsplan, og for de fleste af de øvrige kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, med vækst i folketallet i byområderne og fald i landområderne, genfindes dermed ikke i Halsnæs Kommune, når man ser på den seneste udvikling. Udviklingen i folketallet er i hovedsagen sket til fordel for områderne uden for Hundested og Frederiksværk. Andelen af kommunens borgere, som bor i Frederiksværk, er uændret 43,0 pct., mens andelen i Hundested og det øvrige Torup Sogn var i 2015 knap 1 procentpoint lavere end i 2008, jf. tabel 2. Samtidig udgør befolkningen i såvel Melby som Ølsted Sogne en lidt større andel i 2015, end tilfældet var i 2008.
Halsnæs Kommune 9 10.2-13.8 13.8-15.5 15.5-31.1 Figur 2 Andel af befolkningen bosiddende i sognene i Halsnæs Kommune i pct., 2015. Halsnæs Kommune Danmark Områdetype Befolkningen Udviklingen Befolkningen Udviklingen Byområder 22.699 +0,2 pct. 4.144.323 +0,9 pct. Landområder 7.918 +0,4 pct. 1.515.392-0,2 pct. Ialt 30.617 +0,2 pct. 5.659.715 +0,6 pct. Tabel 1 Folketal 2015 og udviklingen 2014-2015 for Halsnæs Kommune og Danmark samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen. Bem.: Småøerne, jf. bilag 1 for en definition, er medregnet under landdistrikterne. Bopælsadresser, som ikke kan henføres til et sogn (det drejer sig om ca. 20.000 borgere på landsplan, svarende til 0,4 pct. af Danmarks befolkning), er fordelt proportionelt mellem land- og byområderne, så folketallet for Danmark passer med Statistikbanken. Sogn Andel i 2008 Andel i 2015 Frederiksværk 43,0 pct. 43,0 pct. (inkl. Vinderød og Kregme Sogne) Hundested (Torup Sogn) 31,9 pct. 31,1 pct. Melby 15,4 pct. 15,7 pct. Ølsted 9,7 pct. 10,2 pct. I alt 100 pct. 100 pct. Tabel 2 Udvikling i den relative fordeling af Halsnæs Kommunes befolkning
10 P Å F O R K A N T Befolkningens aldersfordeling Gennemsnitsalderen i Halsnæs Kommune er 44,6 år, hvilket er ca. samme niveau som nabokommunen Gribskov. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for de 20 kommuner i kampagnen 44,1 år, jf. tabel 3. Niveauet for Frederikssund Kommune er 43,2 år, mens det for Hillerød Kommune er 40,8 år. For Danmark som helhed er gennemsnitsalderen 41,1 år. Der er betydelig variation i gennemsnitsalderen for forskellige områder af kommunen. Befolkningen i byområderne er gennemsnitligt 1,5 år yngre end befolkningen i landområderne, jf. tabel 3. Befolkningen i Hundested er gennemsnitligt ældre end befolkningen i Frederiksværk, jf. figur 3. I landområderne er befolkningen syd for Frederiksværk, i Ølsted Sogn, gennemsnitligt yngre end befolkningen nord for Frederiksværk, i Melby Sogn. Som det er tilfældet for Danmark som helhed, er befolkningen i Halsnæs Kommune også gennemsnitligt blevet ældre. Fra 2008 til 2015 er gennemsnitsalderen blandt kommunens borgere steget med 2,5 år. Det er mere end dobbelt så meget som for landet som helhed. Til sammenligning er gennemsnitsalderen for nabokommunernen Frederikssund og Gribskov steget med henholdsvis 2,7 år og 3,0 år. For Hillerød Kommune var stigningen i samme periode 1,8 år. Alle dele af Halsnæs Kommune har oplevet stigende gennemsnitsalder. Udviklingen har dog påvirket forskellige områder af kommunen på forskellig vis. Nogle egne har kun oplevet mindre stigninger i gennemsnitsalderen, jf. figur 4. Eksempelvis har Frederikssund haft en stigning, som er mindre end kommunen som helhed, mens Hundested har oplevet en stigning højere end gennemsnittet.
Halsnæs Kommune 11 Områdetype Gennemsnitsalder For de 20 For Danmark i Halsnæs Kommune kommuner Byområder 44,4 år 44,6 år 40,6 år Landområder 45,1 år 43,6 år 42,4 år I alt 44,6 år 44,1 år 41,1 år Tabel 3 Gennemsnitsalderen for befolkningen, 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen 42.1-43.6 43.6-45.1 45.1-46.6 Figur 3 Gennemsnitsalderen i befolkningen, 2015 1.5-2.1 2.1-2.7 2.7-3.3 Figur 4 Udviklingen i gennemsnitsalderen 2008-2015
12 P Å F O R K A N T Forklaringen bag befolkningens gennemsnitsalder er aldersfordelingen i befolkningen. Herunder spiller det en betydelig rolle, hvor mange ældre og hvor mange børn, der er i befolkningen. Ældre over 65 år udgør 23,5 pct. af befolkningen i Halsnæs Kommune, mens det for Danmark som helhed er 18,6 pct. Til sammenligning er andelen for Gribskov Kommune 24,3 pct., mens andel ældre i Frederikssund og Hillerød Kommuner er noget lavere, med 21,7 pct. henholdsvis 18,1 pct. Der er store forskelle i, hvor mange ældre, der er i forskellige egne af kommunen, jf. figur 5. Sogne med en lav gennemsnitsalder, jf. figur 3, er også kendetegnet ved, at borgere over 65 år udgør en relativt mindre andel af befolkningen sammenlignet med de øvrige dele af kommunen. Tilsvarende gælder, at sogne med en relativt høj gennemsnitsalder har relativt mange borgere over 65 år. Børn i alderen 0-14 år udgør 15,9 pct. af befolkningen i Halsnæs Kommune, hvilket er ca. samme andel som Gribskov Kommune. Øvrige nabokommuner Frederikssund og Hillerød har en højere andel børn i befolkningen, med henholdsvis 17,5 pct. og 18,8 pct. Til sammenligning er der 17,0 pct. børn i den danske befolkning som helhed, mens der blandt befolkningerne i de 20 kommuner i kampagnen er gennemsnitligt 16,2 pct. børn. Der er betydelig variation i andelen af børn i befolkningen for forskellige egne af Halsnæs Kommune, jf. figur 6. Typisk gælder, at jo lavere andel ældre, der er i sognet, jf. figur 5, jo større andel udgøres af børn. Det gælder især egnene nordøst for Frederiksværk. Omvendt gælder, at jo relativt flere ældre, der er i sognet, jo færre børn er der. Det gælder især for Hundested. Andelen af børn, jf. figur 6, kombineret med fordelingen af befolkningen, jf. figur 2, giver sig også udslag i, hvor mange børn, der bor i de forskellige egne af kommunen, jf. figur 7. Selvom andelen af børn i og omkring Hundested er relativt lav, så er antallet af børn alligevel højt, da der bor en relativt stor del af kommunens befolkning i det område.
Halsnæs Kommune 13 19.47-21.63 21.63-23.78 23.78-25.93 Figur 5 Andel af befolkningen, som udgøres af ældre over 65 år i pct., 2015 samt sogneklassifikationen fra Landdistriktsredegørelsen 14.2-15.8 15.8-17.3 17.3-18.8 Figur 6 Andel børn 0-14 år i pct., 2015 534-706 706-785 785-1358 Figur 7 Antal børn 0-14 år, 2015
14 P Å F O R K A N T Befolkningens øvrige demografiske karakteristika Kommunens befolkning består i 2015 af 9,3 pct. indvandrere og efterkommere og 90,7 pct. med dansk oprindelse. Andelen er lidt højere i nabokommunen Hillerød med 10,6 pct., mens Gribskov og Frederikssund Kommuner har henholdsvis 6,6 pct. og 6,7 pct. For Danmark som helhed gælder, at 11,1 pct. af befolkningen er indvandre eller efterkommere, mens andelen for de 20 kommuner i kampagnen under ét er 6,4 pct. Indvandrere og efterkommere søger typisk mod byområderne. For Halsnæs Kommune afspejler det sig i, at andelen af indvandrere og efterkommere er høj i Frederiksværk, jf. figur 8, der som den største by har en større tiltrækningskraft end de øvrige områder af kommunen. Familiestrukturen i befolkningen kan udtrykkes på mange måder. I det følgende laves en opgørelse over andelen af den voksne befolkning, som er enlig, jf. figur 9. For Halsnæs Kommune som helhed er 33,7 pct. af de voksne enlige, hvilket er ca. samme niveau som Guldborgsund og Odsherred Kommuner. For Tønder Kommune er andelen 30,2 pct. Til sammenligning er der 35,3 pct. enlige voksne i landet som helhed, mens det kun er 30,8 pct. samlet set for de 20 kommuner som deltager i kampagnen På forkant kampagnen. Der er relativt mange enlige voksne i byerne i Halsnæs Kommune.
Halsnæs Kommune 15 3.0-9.1 9.1-15.3 15.3-21.5 Figur 8 Andel indvandrere og efterkommere i pct., 2015 29.1-30.3 30.3-31.7 31.7-46.2 Figur 9 Andel enlige voksne 18+ i pct., 2015 Bem.: Antal enlige voksne er beregnet blandt alle 18+.
16 P Å F O R K A N T Til- og afgang fra befolkningen Befolkningen får tilgang af borgere i form af fødsler og tilflytning, og afgang i form af dødsfald og fraflytning. Størrelserne af til- og afgange de senere år for Halsnæs Kommune er præget af et fødselsunderskud, med færre fødsler end dødsfald, jf. tabel 4. I samme periode har der været en nettotilflytning, som dog ikke helt kompenserer for fødselsunderskuddet. Samlet set er folketallet derfor faldet lidt fra 2008 til 2015. For nabokommunerne Frederikssund og Gribskov har der ligeledes været fødselsunderskud og nettotilflytning. Her har nettotilflytningen dog mere end kompenseret for fødselsunderskuddet, så det samlede folketal er steget. For nabokommunen Hillerød har der været såvel fødselsoverskud som nettotilflytning. Der har for Halsnæs Kommune i starten af perioden 2008-2015 været balance mellem antal fødsler og antal dødsfald i befolkningen. I løbet af perioden er det årlige fødselsunderskud vokset til i 2014 at være på ca. 150 personer. Det har resulteret i, at der i perioden 2008-2015 samlet set har været et fødselsunderskud på knap 600 personer, jf. tabel 4. Der var i 2008 en nettotilflytning på knap 200 borgere. I efterfølgende år reduceredes nettotilflytningen år for år, og der var i 2012 og 2013 nettofraflytning. Det er dog vendt, så der i 2014 var en nettotilflytning på godt 200 borgere. Samlet set har der for perioden været en nettotilflytning på knap 500 borgere, jf. tabel 4. Halsnæs Frederikssund Gribskov Hillerød Danmark Befolkning primo 2008 30.824 44.102 40.512 46.568 5.475.791 Antal fødsler 1.863 2.668 2.132 3.312 420.924 Antal dødsfald 2.445 3.021 2.817 2.784 372.483 Nettotilflytning 494 664 1.028 2.012 135.483 Befolkning primo 2015 30.736 44.413 40.855 49.108 5.659.715 Tabel 4 Befolkningsregnskab 2008-2015 Kilde: Statistikbanken, fodie, fod, dod
Halsnæs Kommune 17 6.5-7.6 7.6-8.7 8.7-9.6 Figur 10 Antal fødsler pr. 1.000 borgere, gennemsnit for 2010-2014 Bem.: Fødselshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. FØDSLER Der blev i 2014 født 221 børn i Halsnæs Kommune. Det svarer til, at der fødtes 7,2 børn pr. 1.000 indbyggere. Nabokommunen Gribskov har lidt færre, 7,0 børn pr. 1.000 borgere, mens de øvrige nabokommuner har højere fødselsrater. Således fødtes der i 2014 7,6 børn pr. 1.000 borgere i Frederikssund kommune, mens tallet for Hillerød Kommune var 8,9. Til sammenligning blev der i Danmark som helhed i 2014 født 10,1 børn pr. 1.000 indbyggere. For de 20 kommuner i kampagnen under ét fødes der 7,7 børn pr. 1.000 indbyggere. I forhold til at vurdere, hvorvidt et fødselstal er højt eller lavt, relateres antal fødsler til middellevetiden. Der gives derved en indikation af befolkningens mulighed for at reproducere sig selv. Med en fødselsrate på kun 7,2 børn pr. 1.000 borgere, skal hver nyfødt i gennemsnit leve 138,7 år for at befolkningen kan reproducere sig selv. Middellevetiden er dog kun 78,9 år, målt over perioden 2010-2014. Derfor er fødselstallet ikke højt nok til at befolkningen i Halsnæs Kommune kan reproducere sig selv. Halsnæs Kommune har ikke haft en holdbar reproduktionsrate det seneste årti, som afdækket i hovedrapporten Det lokale Danmark. Det er en situation, som kommunen har tilfælles med samtlige øvrige deltagende kommuner i kampagnen På forkant. Hvornår der sidst blev født tilstrækkeligt mange børn i Halsnæs Kommune til at fastholde folketallet, er ikke afdækket, idet analysen ikke går længere tilbage end 2002. Fødselstallet varierer betydeligt mellem de forskellige områder i kommunen, jf. figur 10. De børnerige områder, selve Frederiksværk og området syd for Frederiksværk, har relativt høje fødselsrater. For de nordlige sogne af kommunen er der derimod relativt lave fødselsrater. Det skal ses som en afspejling af, at der i pågældende områder bor relativt mange i de lavfertile, ældre aldersgrupper. I området syd for Frederiksværk er der ligeledes relativt mange ældre, og dermed relativt færre i de højfertile aldersgrupper, men alligevel har man her fødselsrater blandt de højeste i kommunen. Fødselsraterne giver en indikation af hvad, der kan forventes i forhold til det fremtidige børnetal. Således vil lave fødselsrater, alt andet lige, betyde faldende folketal de kommende år. Omvendt for områder med høje fødselsrater.
18 P Å F O R K A N T DØDSFALD I 2014 var der i Halsnæs Kommune 12,0 dødsfald pr. 1.000 borgere. Til sammenligning var der for landet som helhed og de 20 kommuner i kampagnen 9,1 henholdsvis 11,0 dødsfald pr. 1.000 borgere. Nabokommunerne Gribskov, Frederikssund og Hillerød har alle færre dødsfald pr. 1.000 borgere end Halsnæs. For Frederikssund og Gribskov Kommuner ligger niveauet dog fortsat over landsgennemsnittet. FLYTTEMØNSTRE Der var i 2014 godt 200 flere tilflyttere end fraflyttere til Halsnæs kommune, jf. tabel 5 og tabel 6. Nettotilflytningen gælder for såvel land- som byområderne. Tilflytterne til Halsnæs Kommune er gennemsnitligt godt 4 år ældre end fraflytterne. Denne forskel er mest udtalt for landområderne, hvor forskellen er over 9 år. Aldersforskellene kan i et vist omfang tilskrives de generelle aldersbetingede flyttemønstre. Unge uddannelsessøgende flytter typisk mod de større byer for at påbegynde uddannelse, hvorfor gennemsnitsalderen for fraflytterne fra Halsnæs Kommune trækkes ned. Samtidig er gennemsnitsalderen for tilflyttere relativt høj, da der flytter forholdsvis mange i de ældre aldersgrupper til kommunen. Det gælder især for tilflytningen til kommunens landdistrikter, som blandt andet er præget af store sommerhusområder.
Halsnæs Kommune 19 10.6-11.0 11.0-11.5 11.5-12.0 Figur 11 Antal dødsfald pr. 1.000 borger, gennemsnit for 2010-2014 Bem.: Dødshyppigheden er opgjort som gennemsnit for 5 år, for at reducere år-til-år variationen. Område Antal tilflyttere Gennemsnitsalder for tilflyttere Landområder 367 38,9 Byområder 1.085 32,9 I alt 1.452 34,4 Tabel 5 Karakteristik af tilflytterne til Halsnæs Kommune, 2014 Område Antal fraflyttere Gennemsnitsalder for fraflyttere Landområder 309 29,5 Byområder 916 30,5 I alt 1.225 30,0 Tabel 6 Karakteristik af fraflytterne fra Halsnæs Kommune, 2014
20 P Å F O R K A N T Befolkningens ressourcer og beskæftigelse Et mål for befolkningens ressourcer er det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt befolkningen i den erhvervsaktive alder, 30-59 år. I Halsnæs Kommune har 72,9 pct. af borgerne i aldersgruppen 30-59 år en uddannelse udover grundskolen. Til sammenligning er andelen højere i nabokommunerne, og heraf højest for Hillerød Kommune med 82,2 pct. For Danmark som helhed er andelen 76,7 pct., og andelen er 77,7 pct. for de 20 kommuner i kampagnen set under ét. Der er en vis variation i uddannelsesniveauet mellem de forskellige geografiske egne af kommunen. Relativt færrest med en uddannelse udover grundskolen findes i Frederiksværk og nordøst for Frederiksværk, jf. figur 12. Områder med relativt mange med uddannelse udover grundskolen er områderne syd for og nordvest for Frederiksværk. Blandt dem med en uddannelse udover grundskolen i Halsnæs Kommune, har 60,6 pct. en erhvervsfaglig uddannelse som den højest fuldførte uddannelse. Det er en andel, som er højere end nabokommunernes. Blandt borgere med en uddannelse udover grundskolen i Hillerød Kommune har 42,5 pct. en erhvervsfaglig uddannelse, mens niveauet for både Frederikssund og Gribskov Kommuner er ca. 55 pct. Der er typisk relativt flere med en erhvervsuddannelse nord for Frederiksværk, sammenlignet med resten af kommunen, jf. figur 13. Forskellene sognene imellem er dog ikke store, idet andelen varierer mellem 56,7 pct. og 63,3 pct. Til sammenligning er der for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen, 62,7 pct. af dem med en uddannelse udover grundskolen, som har en erhvervsfaglig uddannelse. Andelen for landet som helhed er 49,6 pct.
Halsnæs Kommune 21 57.0-72.7 72.7-74.4 74.4-77.5 Figur 12 Andel i den erhvervsaktive alder 30-59 år med uddannelse udover grundskolen i pct., 2015 58.7-60.7 60.7-63.0 63.0-63.3 Figur 13 Andel af dem med uddannelse udover grundskolen 30-59 år, som har en erhvervsfaglig uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, i pct., 2015
22 P Å F O R K A N T BESKÆFTIGELSESMÆSSIGE FORHOLD Blandt de 18-64 årige i Halsnæs Kommune er 73,8 pct. i beskæftigelse. Til sammenligning har de 3 nabokommuner alle en højere beskæftigelsesgrad. Hillerød har den højeste med 79,4 pct., mens Frederikssund og Gribskov har henholdsvis 78,1 pct. og 77,2 pct. For Danmark som helhed er andelen 73,0 pct., mens gennemsnittet for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen På forkant, er 73,6 pct. Beskæftigelsesgraden er overordnet set højere i nabosogne nordvest for Frederiksværk og syd for Frederiksværk end i resten af kommunen, jf. figur 14. Det er pågældende områder, hvor der også er en relativt stor andel med en uddannelse udover grundskolen, jf. figur 12. De beskæftigede i Halsnæs Kommune pendler længere end gennemsnittet for alle beskæftigede i Danmark under ét. Den gennemsnitlige pendlingsafstand for de beskæftigede med bopæl i kommunen er 24,2 km, hvilket er ca. samme niveau som for de 20 kommuner, som deltager i kampagnen. Tallet er kun 19,9 km for alle beskæftigede i Danmark under ét. Blandt de beskæftigede i nabokommunen Gribskov er den gennemsnitlige pendlingsafstand 25,6 km. For Frederikssund og Hillerød er den gennemnsitlige pendlingsafstand kortere end for Halsnæs, hvor Hillerød står for den korteste pendlingsafstand på 19,7 km. Der er i byer som Frederiksværk flere beskæftigelsesmuligheder end i de øvrige dele af kommunen. Derfor er der relativt større pendlingsaktivitet til arbejde i Frederiksværk fra de øvrige dele af kommunen end omvendt, hvilket giver sig udslag i de gennemsnitlige pendlingsafstande, jf. figur 15. De erhvervsaktive er beskæftiget indenfor en række forskellige brancher, jf. figur 16. I områderne Frederiksværk og Hundested er man i højere grad beskæftiget i de typiske byerhverv, Offentlig administration, undervisning og sundhed og Erhvervsservice, end de beskæftigede i resten af kommunen. I øvrige dele af kommunen er de beskæftigede i højere grad karakteriseret ved at være beskæftiget indenfor brancherne Bygge og Anlæg.
Halsnæs Kommune 23 65.3-75.2 75.2-76.5 76.5-77.9 Figur 14 Beskæftigelsesfrekvens blandt de 18-64 årige i pct., 2014 Bem.: Beskæftigede udgøres af personer, som er registreret som enten selvstændige eller lønmodtagere. 20.7-22.5 22.5-24.3 24.3-26.2 Figur 15 Gennemsnitlig pendlingsafstand for beskæftigede 18-64 år i km, 2014 Bygge og anlæg Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Figur 16 Dominerende brancher for de beskæftigede, 2014 Bem.: Den dominerende branche er den, der afviger mest fra branchefordelingen for kommunen, opgjort på den beskæftigedes bopælssogn. For de befolkningsmæssigt mindre sogne er der tale om en vis usikkerhed, idet oplysningen bygger på et begrænset antal beskæftigede. Det betyder, at den dominerende branche kan skifte fra år til år. Der er især tale om sognene i den laveste kategori, jf. figur 2.
24 P Å F O R K A N T Uddannelsesniveau og arbejdsmarkedstilknytning afspejler sig i den indkomst, man oppebærer. Indkomsten opgøres som den ækvivalerede medianindkomst, som tager højde for forskelle i familiesammensætningen, og derfor er sammenlignelig på tværs af kommuner. Den ækvivalerede husstandsindkomst i Halsnæs Kommune er godt 315.000 kr. Til sammenligning ligger niveauet for nabokommunerne højere. For Hillerød er den ækvivalerede husstandsindkomst knap 350.000 kr. For Gribskov og Frederikssund Kommuner er den ækvivalerede husstandsindkomst ca. 335.000 kr. Medianindkomsten blandt alle husstande i Danmark er 301.000 kr., mens det for de 20 deltagende kommuner under ét er 307.000 kr. Husstandsindkomsten er højest i sognene nord for Frederiksværk, jf. figur 17. Næst efter kommer områderne syd for Frederiksværk. Det hænger til dels sammen med, at pågældende områder har en høj beskæftigelsesfrekvens, jf. figur 18. SUNDHEDSTILSTAND Middellevetiden for befolkningen i Halsnæs Kommune er 78,9 år, jf. tabel 7. Det er knap et år kortere end landsgennemsnittet, og samtidig kortere end middellevetiden for nabokommunerne. De 65-årige i Halsnæs Kommune har en gennemsnitlig forventet restlevetid på 18,1 år, hvilket er kortere end landsgennemsnittet og kortere end nabokommunerne, jf. tabel 7.
Halsnæs Kommune 25 265-321 321-329 329-334 Figur 17 Husstandsindkomst, median af ækvivaleret husstandsindkomst i 1.000 kr., 2013 Bem.: Metoden til beregning af den ækvivalerede indkomst er forklaret i hovedrapporten Det lokale Danmark Kommune Middellevetid Forventet restlevetid Forventet restlevetid for 65-årige for 75-årige Halsnæs 78,9 år 18,1 år 11,2 år Frederikssund 79,4 år 18,4 år 11,2 år Gribskov 80,2 år 19,2 år 11,8 år Hillerød 80,6 år 19,4 år 12,0 år Hele landet 79,8 år 18,8 år 11,6 år Tabel 7 Middellevetid og forventede restlevetider, 2010-2014 Kilde: Egne beregninger på baggrund af statistikbanken HIBS9, FOLK1, HISBK og registerdata Bem.: Middellevetid og forventet restlevetid er beregnet som et gennemsnit hen over en 5-års periode for at reducere år-til-år variationen. Der vil dog fortsat knytte sig en vis usikkerhed til tallene for den forventede restlevetid, især for de 75-årige
26 P Å F O R K A N T BILAG 1: GRUPPERINGEN AF SOGNE Analyserne opdeles på landdistrikter og byområder. Den opdeling af de danske sogne, der anvendes i Regional- og Landdistriktspolitiske Redegørelse, bruges også i denne analyse. Grupperne anvendes på følgende måde: Byområder 1) Byområder i eller tæt på de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af borgerne bor a) i byer med over 3.000 indbyggere og b) inden for en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 2) Byområder længere væk fra de største byer: områder, hvor mindst halvdelen af indbyggerne bor a) i byer med over 3.000 indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. Landdistrikter 3) Landdistrikter tæt på de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) uden for byer med over 3.000 indbyggere og b) inden for en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 4) Landdistrikter længere væk fra de største byer: områder, hvor mere end halvdelen af indbyggerne bor a) udenfor byer med over 3.000 indbyggere og b) mere end en halv times kørsel fra et af de største byområder i landet. 5) De danske småøer, som omfatter: Aarø, Agersø, Anholt, Askø (inkl. Lilleø), Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det anvendte datamateriale er på sogneniveau. Enkelte øer udgår fra analyserne, idet der ikke er sammenfald med et sogn. Dette gælder Barsø, Egholm, Nekselø og Aarø.
Halsnæs Kommune 27
Denne rapport er udgivet som en del af kampagnen På forkant. Formålet med rapporten er, at understøtte Halsnæs Kommunes arbejde med udvikling af et langsigtet strategiprojekt i regi af kampagnen På forkant. Målet er at styrke tilpasning, omstilling og udvikling frem mod 2030. Rapporten indeholder analyser af demografiske forhold mv. i Halsnæs Kommune, såsom indbyggertal, beskæftigelse, ressourcer og sundhedstilstand. Rapporten er udarbejdet af KL s analyseenhed, som også udarbejder tilsvarende rapporter for de øvrige projektkommuner, som udvikler strategiprojekter som en del af kampagnen. Alle disse analyser følger hovedtemaerne i den overordnede rapport Det lokale Danmark, men på lokalt niveau. www.påforkant.dk