SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk, at der i løbet af høringsperioden fremkommer nye informationer, der ligger til grund for planerne (bl.a. tekniske baggrundsnotater). Ligeledes foregår der udredninger i de af Miljøministeriet nedsatte arbejdsgrupper igennem høringsperioden. Solrød Kommune mener, at udredningerne er gode og nødvendige. At materialet først er færdigt langt henne i høringsperioden, gør det svært og i nogle tilfælde umuligt at forholde sig relevant til de berørte dele af planen. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages. Vandplanerne er ikke nemt overskuelige. Mange nødvendige informationer står ikke i planen, men skal findes i baggrundsmateriale. Teksten bør være selvforklarende. Herudover ønsker Solrød Kommune, at det bliver muligt på en enkel måde at lave kommuneopslag, samt at informationen til kortene bliver mere overskuelig. Der bør ske en øget overvågning i de områder, hvor vand- og naturplanerne påpeger, at der er manglende viden. Overvågningen er generelt sparsom. Spildevand: Baseline: Vi har i flere omgange i forbindelse med forhøringen gennemgået, opdateret og rettet de indtastede oplysninger i WinSpv, Winriis BBR og i BBR. De foretagne rettelser er efterfølgende kontrolleret stikprøvevis ved opslag i de pågældende databaser. Umiddelbart ser det ud til, at de foretagne opdateringer er indarbejdet i baggrundsmaterialet for vandplanen, selvom kortmaterialet stadig kan være misvisende (Korporalskroens renseanlæg er eksempelvis noteret som nedlagt i 2008, men findes stadig på kortbilaget). Der foreslås som udgangspunkt etableret bassiner ved alle nye separatudløb samt reduktion af udløbsmængden til 1-2 l/s * ha - evt. kombineret med ekstra rensning for vejvand i henhold til Miljøstyrelsens spildevandsforskning nr. 49/1992. Udløbene af overfladevand til recipienterne i Solrød Kommune er domineret af mindre udløb. Det vil være svært at lave yderligere rensning, bassiner mv. på alle disse udløb, ligesom en evt. hydraulisk belastning af vandløbet vil være meget lokalt baseret. Der er i Sol- C:\Temp\eDagsorden.OfficeToPdfService\7e0f7a1c-1577-4bed-8814-e6cedbac3013.docx
rød Kommune derfor ingen umiddelbare intentioner om at udbygge rensningen på de separate udledninger i kommunen. Indsatser: I kortbilaget omhandlende forbedret rensning i vandløbsoplandene er der for Solrød Kommunes vedkommende angivet forbedret rensning for kvælstof og iltforbrugende stoffer i områder i det åbne land svarende til ca. 65 ejendomme. I perioden 2007 2010 har Solrød Kommune kloakeret ejendommene i de såkaldte 1. prioritetsoplande svarende til ca. 85 ejendomme. Det vil derfor alt andet lige være naturligt at fortsætte kloakeringen de resterende 65 ejendomme med tryksatte pumpesystemer. Overslagsmæssigt vurderes prisen for dette at ligge på 5 6 millioner kr. De foreslåede virkemidler forekommer meget traditionelle: bassiner, rensning og nedsivning af regnvand. Der savnes generelt en gennemgang af mere visionære tiltag. Man kan eksempelvis kombinere klimatilpasning i form af udbyggede bassin- eller forsinkelsestiltag med lejlighedsvis oversvømmelse af lavtliggende vådområder. Dette vil give en tilbageholdelse og omsætning af næringsstoffer og organisk materiale inden udledning til recipient. Sådanne områder kan have en betydelig naturmæssig værdi, da de erfaringsmæssigt er habitat for padder, svømmefugle m.fl. Herudover kan borgerne i kommunen sikres en rekreativ tilgang til områderne ved f.eks. anlæggelse af stier, opstilling af borde og bænke samt ved anlæggelse af shelters, bålpladser mv. Forhold til spildevandsplanlægning: Mange kommuner - heriblandt Solrød Kommune arbejder med klimatilpasning. I henhold til Miljømålsloven skal Vandplanen ligeledes behandle klima-temaer. I Solrød Kommune vil klimatilpasningsarbejdet blive indarbejdet i spildevandsplanen, og der vil blive udarbejdet en plan for at undgå oversvømmelser af byområderne. I forhold til klimaindsatsen kan der ligeledes gennem Vandplanen ske en identificering og udpegning af områder der kunne bruges til vådområder/ naturlige forsinkelsesbassiner. Dette vil være til gavn for naturen, grundvandsdannelsen og oversvømmelsesrisikoen i byområderne. Industri: Retningslinje 14 i redegørelsen beskriver at temperaturpåvirkninger i områder uden for en opblandingszone, hvor der sker udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger uden for grænser, som sikrer at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. Det er uklart, hvordan kommunen bestemmer eller vurderer temperaturen uden for opblandingszonen. Ligeledes er det uklart, hvor kommunen kan se værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer, der skal overholdes, samt hvordan kommunen kan vurdere, at værdierne er overholdt. Indsatser: I retningslinje 49 er anført indsatser i forhold til vandløb og miljøfarlige stoffer. Laver man et opslag på det tilhørende kort ses vandløb, som enten har behov for stofbestemt indsats eller som er vandløb under observation. Farvekoderne ligger tæt på hinanden, og er derfor svære at skelne (se nedenfor). Der ønskes mere sigende kort. 2
Vandløb: Forudsætninger: Under redegørelsen for kunstige og stærkt modificerede vandløb (side 17) nævnes vandløbene ved Skensved Å. Der er ikke tale om strækninger, hvor det er af samfundsmæssige eller kulturhistoriske hensyn ikke er muligt at genetablere den oprindelige fysiske tilstand. Ej heller rørlagte strækninger under byer/gennem bebyggede områder. Vandløbene ved Skensved Å bør således ikke anvendes som eksempler på strækninger, der pga. byområder ikke kan genåbnes. Det er i redegørelsen for den nuværende økologiske tilstand for vandløbene samt i beskrivelsen af usikkerheder på opgørelsen af indsatsbehovet beskrevet, at DFI er beregnet for 210 vandløbsstationer. Med henblik på at kunne effektovervåge vandplanerne bør der foretages en bedre overvågning af vandløbene i oplandet. Det er ikke tilfredsstillende at DFI er beregnet for 210 af i alt 226 vandløbsstationer. Flere overvågningsstationer vil også sikre en bedre beskrivelse af drikkevandsindvindingens påvirkning af vandløb og grundvandspåvirkede naturtyper. Den overvågningsstation på vandløb som er placeret opstrøms regnvandsbassinet i Havdrup (Operationel Devano-station ved Havdrup C) altså i en åben regnvandsledning bør flyttes til overvågning i et af de vandløb, hvor der mangler viden. Kravet til medianminimums vandføring i Solrød Bæk forekommer at være sat meget lavt (2 l/s). Der mangler en overskuelig forklaring på spærringstyper, virkemidler og stationeringer i vandløbene i GIS-temaerne, så det ikke er nødvendigt at stykke oplysningerne sammen fra diverse baggrundsnotater mv. Baseline: Skelbækken: Det antages, at den spærring der er vist i skelbækken, er der hvor rørlægningen stopper og den åbne del begynder i så fald er den placeret forkert. Kommunen er ikke vidende om en spærring det pågældende sted i skelbækken. I øvrigt ville det være rart med en beskrivelse af spærringen og dennes placering i GIS-temaets info, da det er 3
svært at forholde sig til den info der pt. gives, f.eks. i dette tilfælde spærringstype 7 (GIS-tema: VPF10, spærringer, baseline). Ejrebæk/Solrød Bæk: Spærringen ved Ejrebækkens udløb i Solrød Bæk er placeret vest for Tåstrupvej. Det antages, at det er den spærring, der vises midt på Tåstrupvej (GIS-tema: VPF10, spærringer, baseline). Retningslinje 9, 10 og 11: Under forudsætning af, at vandets kvalitet er i orden, er det vigtigt, at vandet ledes til vandløbene - dels for at bidrage til en minimumsvandføring i disse og dels for ikke at ændre mere end højst nødvendigt på de naturlige oplande. Indsatser: Ejrebæk: Der er indsatser på genåbning af, at rørlagte strækninger og fjernelse af spærringer på de 2 rørlagte strækninger af Ejrebæk vest for motorvejen. Den 3. strækning bør tages med (st. 723 til st. 909 på regulativets vandløbskort), der er en målsat strækning opstrøms så vil hele strækningen vest for motorvejen være åben. I øvrigt er den østligste strækning (strækningen lige før motorvejen) tegnet lidt for lang. Rørlægningen går kun øst/vest fra skellet ved højens østside st. 3717 på regulativets vandløbskort. Der savnes et virkemiddel, hvor bassiner af hensyn til vandløbshydraulikken går hånd i hånd med mindre vådområder, som både vil mindske den hydrauliske belastning og næringsbelastningen af vandløbene og dermed også gavne Køge Bugt i forhold til belastning med næringsstoffer. Selvom der savnes viden om Køge Bugt, er der vel ikke tvivl om, at den er for belastet med næringsstoffer. Søer: Forudsætninger: Karlstrup Kalkgrav er målsat med høj tilstand, da søen opfylder miljømålene vedr. klorofyl. Det forekommer bemærkelsesværdigt, at Karlstrup Kalkgrav ikke betegnes som kunstig eller stærkt modificeret, idet der er tale om en råstofgrav, hvorfra der dagligt bortpumpes vand for at fastholde en kunstig lav vandstand. Fastholdes målsætningen bliver det sandsynligvis nødvendigt, at fortsætte pumpningen for at fastholde den gode miljøtilstand. Solrød Kommune mener, at søens målsætning bør være kunstig, idet det er den kunstige høje gennemstrømning, der betinger den gode tilstand. Pumpningen er herudover ikke i overensstemmelse med retningslinje 32, der siger, at afvanding af søer så vidt muligt skal undgås. I redegørelsen for den økologiske tilstand i søer beskrives (side 144), at den opstrøms liggende sø fra Gl. Havdrup Mose er Svogerslev Sø. Dette er ikke korrekt, idet det er Snoldelev Mose der ligger opstrøms Gl. Havdrup Mose. Retningslinje 32 beskriver, at afvanding af søer skal undgås). Dette stemmer ikke overens med, at Karlstrup Kalkgrav er udpeget til god tilstand, hvilket nødvendiggør afvanding af søen. Ligeledes er der en mulig konflikt med retningslinje 32 ved fornyelse af oppumpningstilladelse. Grundvand: Generelt: Solrød Kommune mener, at Vandplanen i dens nuværende udformning ikke giver kommunen nogen reel handlefrihed til at opnå miljømålene. Flytning af kildepladser er ikke en re- 4
el mulighed i Storkøbenhavns-området, idet der ikke inden for realistiske afstande er tilstrækkelig overskud af grundvandsressourcen. Kompensationsudpumpning er symptombehandlende og vil kun øge det reelle problem, idet indvindingen vil blive forøget. Ligeledes kan udledning af renset spildevand ikke løse problemet, da store dele af kommunen er kloakeret, og spildevandet dermed er afskåret fra vandløbene. For Solrød Kommune har pligten til at forsyne kommunens borgere med vand første prioritet, det er derfor udgangspunktet, at det stadig skal være muligt at forsyne kommunens borgere med vand inden for økonomisk og naturmæssige rimelige rammer. Solrød Kommune forventer derfor, at staten forholder sig til kravværdierne og målsætningen i forhold til mulighederne i Vandrammedirektivet, og at der bliver mulighed for at opretholde den nuværende indvinding. Forudsætninger: Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder: Der er udpeget et nitratfølsomt område tæt på grænsen til Køge Kommune (bl.a. langs den østlige del af Åmarken). Solrød Kommune mener, at området bør revideres. Der er i 2009 udtaget prøver i drikkevandsboringer på Åmarken 2 og 4 med nitratværdier på hhv. 50, 55 og 64 mg/l. En udvidelse af området vil bidrage til beskyttelse af drikkevandet i området. Området er beliggende i oplandet til Skensved Å systemet, der i henhold til Natura 2000 planen for Ølsemagle revle og Staunings Ø er nitratbelastet. En udvidelse af det nitratfølsomme indvindingsområde vil således være i overensstemmelse med det tegnede trusselsbillede. Status for indsatsplanlægningen er opgjort i tabel 2.1.7, hvor det er angivet, at indsatsplanen for Skensved er afsluttet. Dette er ikke korrekt. Indsatsplanarbejdet er igangværende. På oversigtskortet over indsatsbehov på Sjælland, hvor den modellerede reduktion af indvinding på vandløbsoplandsbasis er vist, er den del af det opland, der dækker området omkring Jersie By udpeget som et område, hvor der ikke er krav til reduktion af indvindingen. Solrød Kommune er enig i dette. Området omkring Jersie By har generelt høj vandstand, og prøvepumpninger fra boringer i området har vist meget små sænkninger, og derfor meget små vandløbspåvirkninger. Det forventes, at dele af den sårbare bynære og nikkelbelastede indvinding i Solrød Strand byområdet på sigt flyttes mod Jersie. Den udnyttelige grundvandsressource er opgjort til 35 % af grundvandsdannelsen. I denne planperiode er det angivet, at der ikke udføres indsatser i forhold til dette. Størrelsen af grundvandsdannelsen ønskes specificeret, når der skal foretages indsatser i forhold til denne. Grundvandsmodelleringen er baseret på en videreudvikling af DK-modellen kaldet sommermodellen. Cellestørrelsen i DK-modellen er stor, og den er ikke udviklet til specifikt at kunne simulere vandføringer i vandløbene specielt ikke de små vandløb. DK-modellen overestimerede generelt sommervandføringer i vandløb, hvorfor der i sommermodellen bl.a. er kalibreret på vandløbslækagen (lækagekoefficienterne er generelt reducerede). Ved at reducere lækagekoefficienterne reduceres også vandudvekslingen mellem magasin og vandløb. Dette bevirker, at sommervandføringerne i modellen bliver mindre, og at de dermed rammer de observerede vandføringer bedre. Det kan dog være problematisk hvis tallene er urealistisk små, idet dynamikken i kredsløbet ikke simuleres troværdigt. Ud over at reducere den beregnede sommervandføring i vandløbene, har lave vandløbskoefficienter den bivirkning, at effekten på vandløbsafstrømningen af at neddrosle vandindvindinger i nærheden ligeledes underestimeres. Kravværdierne til vandløbsafstrømningen er beregnet af modellen. Hvis påvirkningen af grundvandsindvindinger på vandløbsafstrømningen underestimeres vil kravværdien ligeledes underestimeres. Det er af Alectia vurderet, at ovenstående problematikker medfører en underestimering af den nødvendige reduktion af indvindingen på ca. 30% som gen- 5
nemsnit. På vandløbssystemer, hvor der er vandløbsmålinger fra før de store regionale indvindinger, kan usikkerheden kvantificeres. I Solrød Kommune findes ikke vandløb med gamle målinger, hvorfor usikkerheden ikke er direkte kvantificerbar her. Ved så store indgreb som Vandplanen beskriver, er det Solrød kommunes overbevisning, at data- og beregningsgrundlaget skal være i orden. Alternativt bør der være flere virkemidler, der ikke bare er symptombehandlende, som f.eks. kan lede til øget grundvandsdannelse eller udligning af intensiteten af tilstrømningen til vandløb. Retningslinje 40 beskriver, at byudvikling så vidt muligt skal foregå uden for indvindingsoplande og OSD-områder. Bortset fra en stribe langs kysten er hele Solrød Kommune OSD-område, hvorfor det bliver svært, at følge ovenstående retningslinje. Det er Solrød Kommunes holdning, at der generelt er for få virkemidler for vandindvindingen. Særligt grundvandsdannende tiltag som kapning af markdræn, etablering af vådområder, skovrejsning m.fl. ville kunne bidrage positivt til udviklingen af vandmiljøet. I forbindelse med virkemidlet flytning af kildepladser er det Solrød Kommunes overbevisning, at Staten som ressourcemyndighed burde kunne udpege områder egnet til nye kildepladser. Det vanskeliggør processen omkring flytning af kildepladser, at den enkelte Kommune ikke har det fulde overblik over ressourcen i andre kommuner samt at de kort, der på nuværende tidspunkt er til rådighed over grundvandsressourcen på Sjælland, ikke viser den kvalitative tilstand af magasinerne. Kystvande: Solrød Kommune har i 2010 gennemført en undersøgelse af mængder og sammensætning af opskyllet tang i Køge Bugt. Undersøgelsen har haft som formål, at undersøge grundlaget for produktion af biogas med brug af dette materiale sammen med andre materialer. Undersøgelsen viser, at der ved indsamling af al opskyllet tang fra strandene i Køge Bugt vil fjernes ca. 40.000 tons materiale årligt, indeholdende ca. 120 ton kvælstof (N) og 17 ton fosfor (P). I Vandplan - Hovedvandopland Køge Bugt opgøres den samlede tilstrømning af næringsstoffer samt atmosfærisk N-deposition at være ca. 1.800 ton N og 67 ton P. En fjernelse af opskyllet tang vil derfor fjerne næringsstoffer fra Køge Bugt svarende til op mod 10 % af tilstrømningen. Den årlige udgift til indsamling, forbehandling og borttransportering af tang skønnes at være 6 mio. kr. Forbehandling er i denne sammenhæng sigtning af indsamlet materiale, hvilket er nødvendigt ved anvendelse i et biogasanlæg. Enhedsomkostningen er altså ca. 50 kr./kg N, hvor der dog ikke er medregnet udgifter forbundet med bortskaffelse af indsamlet tang eller evt. indtægter forbundet med energiproduktion. Medtages indtægter ved biogasproduktion, skønnes enhedsprisen at være ca. 29 kr./kg N. Undersøgelsen peger altså mod indsamling af opskyllet tang, som et omkostningseffektivt virkemiddel til at fjerne væsentlige mængder næringsstoffer fra havmiljøet. Vandplanens sammenhæng med Naturplanerne: N2000-område 150 Gammel Havdrup Mose: Indsatsen overfor næringsstofbelastningen af søerne i Snoldelev Mose og Gl. Havdrup Mose skal sikres gennem tiltag i vandplanen. I første vandplanperiode er indsatsen begræn- 6
set til tiltag fastlagt af kommunernes spildevandsplaner mv. (baseline), og de generelle virkemidler overfor landbrugsdrift ved nye krav om udlæg af bræmmer. På grund af den store interne belastning i søerne og på grund af manglende viden er yderligere indsats udskudt til næste planperiode. Herudover kan grundvandsindvindingen have indflydelse på vandstanden i området, og indsatsen overfor eventuel påvirkning herfra skal også varetages af vandplanen. På grund af manglende viden er indsatsen også her udskudt til næste planperiode. Solrød Kommune påpeger at ovenstående forbehold i vandplanen skal indarbejdes grundigere i Natura 2000-planen, idet både den overordnede målsætning for området og de konkrete målsætninger for arterne i høj grad afhænger af en forbedret vandkvalitet i søerne og en sikring af områdets naturlige hydrologi. Indsatsprogrammet for Natura2000- området bør således afspejle disse forhold. I basisanalysen og forslag til Natura 2000-plan for området omtales, at Snoldelev Mose årligt tilføres ca. 23.000 m3 overfladevand fra den nærliggende landevej mellem Roskilde og Køge, og dette forhold er ikke omtalt i Forslag til Vandplanen eller i det tekniske baggrundsnotat. Med henblik på at fremme målopfyldelse for Natura 2000-området bør vandplanens krav til indsats overfor næringsstofbelastningen af søerne skærpes eller accelereres. N2000-område 147 Ølsemagle Strand og Staunings Ø: Det fremgår af udkast til i Natura 2000-planen at bevaringsstatus for naturtyperne 1150* Kystlaguner og strandsøer (særligt prioriteret naturtype) og 1160 Større lavvandede bugter og vige er hhv. vurderet ugunstig og ugunstig. Det fremgår af Natura 2000-planen s bilag 2, at den væsentligste trussel er næringsstofbelastning, og at indsatsen er en reduktion af næringstilførslen, som skal ske gennem tiltag i vandplanen. Det fremgår af udkast til i Natura 2000-planen, at Skensved Å (med tilløb) er den største bidrager til næringsstofbelastningen, og der herfra udledes i gennemsnit ca. 55 tons kvælstof og 1 ton fosfor pr. år. I første vandplanperiode er indsatsen begrænset til baseline, de generelle virkemidler mht. bræmmer, samt krav til renseklasse SO for enkeltejendomme i den øvre del af vandløbssystemet. På grund af manglende viden om en stor del af vandløbsstrækningerne i systemet, er yderligere indsats for disse områder udskudt til næste planperiode. Solrød Kommune påpeger at ovenstående forbehold i vandplanen skal indarbejdes grundigere i Natura 2000-planen, idet både den overordnede målsætning for området og de konkrete målsætninger for de våde naturtyper i høj grad afhænger af lagunens næringsstofbelastning. Indsatsprogrammet for Natura2000-området bør således afspejle disse forhold. Med henblik på at fremme målopfyldelse for Natura 2000-området bør vandplanens krav til indsats overfor næringsstofbelastningen af Skensved Å (med tilløb) skærpes eller accelereres. 7