Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

4.2 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for mejeristuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til mejerist. Baggrund: Det beskrives, hvilke ændringer seneste revision af uddannelsesordningen medfører. Denne revision vil som følge af eud-reformen fx indebære eux, euv og talentspor. 2. Der er pr. 1. august 2015 sket følgende ændringer: Grundforløbets del to er fastsat til 15 uger, hvilket er fem uger længere end før 1. august 2015. Grundforløbets del to vil indeholde følgende grundfag: Kemi (niveau E) 2 uger Teknologi (niveau F) 2 uger Grundforløbets del to vil indeholde følgende uddannelsesspecifikke fag: Mikrobiologi 2 uger Hygiejne 1 uger Mejeriproduktion 4 uger Branchekendskab 1 uger Valgfag 3 uger Der er etableret en uddannelse til voksne over 25 år og med relevant erhvervserfaring, som minimum er 10 pct. kortere, hvilket vil sige 2 år og 8 måneder. Den 10 pct. reduktion (4 uger) er fundet ved, at eleverne ikke undervises i fagene lean og emballering samt to ugers valgfag. Der flyttes en uge fra valgfagene, således at der undervises en uge mere i det obligatoriske fag mejeriteknologi og produktfremstilling. Innovation indføres som et uddannelsesspecifikt fag. Der er etableret et talentsport bestående af følgende fag: Mejeriproduktion Mejeriteknologi

4.2 2. Følgende fag er højniveaufag: Fysik Matematik Fremmedsprog Mejeriproduktion Produktkvalitet Produktionsudstyr Mejeriteknologi 3. Uddannelsens formål og opdeling Erhvervsuddannelsen til mejerist har som overordnet formål, at eleverne gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Produktion af mejeriprodukter fra råvarens modtagelse til produkternes færdigemballering og ekspedition. 2. Teoretisk og praktisk kemi, teknologi og mikrobiologi i relation til mejeriprodukton. 3. Styring af produkternes kvalitet i overensstemmelse med virksomhedens kvalitetsmål. 4. Samarbejdsrelationer med andre faggrupper. 4. Uddannelsens struktur Eksempel på model for en uddannelses struktur: Grundforløb del 2 Skole x 15 uger Hovedforløb Praktik Skole 11 uger Praktik Skole 11 uger Praktik Skole 14 uger Hovedforløb Praktik Skole 4 uger (svendeprøve) 5. Kompetencemål for hovedforløbe Pædagogisk og didaktisk grundlag Skolen skal skabe gode rammer for elevernes læringsprocesser de faglige, sociale og personlige. Underviseren påtager sig ansvaret i klasserummet, og sørger for at de optimale rammer for læring er tilstede. Underviseren er en positiv rollemodel for eleverne,

4.2 3. yder sit bedste, og skaber professionelle relationer til sine elever. Undervisningen differentieres, når det er hensigtsmæssigt, således at eleverne arbejder med de samme læringsmål og samme niveau, men at undervisningen giver mulighed for, at eleverne kan nå læringsmålene på forskellige måder. Formålet med differentiering er, at alle eleverne uanset forudsætninger motiveres for at lære og udvikler deres kompetencer bedst muligt. Endvidere niveaudeles undervisningen i fag, når det er relevant, og i fag der kan tages på højere niveau. Undervisningen skal være helhedsorienteret, således at eleverne lærer at bruge deres teoretiske og praktiske færdigheder i sammenhænge. Ligeledes er det vigtigt at synliggøre, hvordan teorien kan anvendes i praksis. Undervisningen kan f.eks. omhandle, at eleverne skal løse en arbejdsopgave eller et problem inden for erhvervet og i den forbindelse inddrage teoretisk viden fra undervisningen Underviseren skal gennemføre undervisningen ud fra en konkret undervisningsplan med klare læringsmål. Eleverne skal opleve undervisningen som velstruktureret, planmæssig og målrettet. Underviseren skal give eleverne og praktikstedet tydelig feedback. Underviserens skal aktivere elevernes nysgerrighed, så eleverne får lyst til at lære mere. Underviseren følger med i udviklingen inden for produktion af mejeriprodukter o.l., således at undervisningen bygger på velunderbygget og opdateret viden. Praktikvirksomheden udarbejder en skriftlig praktikplan, der sikre, at eleverne når de givne praktikmål inden for praktikperioden. Praktikvirksomheden udpeger en elevansvarlig, som har til opgave at varetage elevens praktikske uddannelse og sikre at praktikmålene nås. Skole og praktikvirksomhed er i løbende dialog omkring elevens faglige niveau, samt om der er områder, hvor praktikvirksomheden skal have særlig fokus. 6. Elevtyper og fagrækker Det fremgår af oversigtsskemaerne bagerst i uddannelsesordningen, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder de uddannelsesspecifikke fag på højeste faglige niveau som betegnes specialefag. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Hvert oversigtsskema repræsenterer en elevtype, som har hver sin fagrække. Et skema slettes, hvis den pågældende elevtype ikke eksisterer i uddannelsen. Begrebet elevtype er

4.2 4. beskrevet yderligere til sidst i ordningen. Skema 1: Elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i hovedforløbet for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Skema 2: Voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække, der indgår i det standardiserede hovedforløb for voksne. Den samlede varighed af skoleundervisningen skal som udgangspunkt være mindst 10 pct. kortere end varigheden af skoleundervisningen i skema 1. Skema 3a Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække talentsporet i en uddannelse indeholder. Fagrækken i skema 1 og 3a er ens, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Skema 3b Talentsport for voksne med standardiseret hovedforløb I skemaet for denne elevtype er beskrevet den fagrække talentsporet i en uddannelse indeholder. Fagrækken i skema 1 og 3b er ens, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Skema 4: Eux, den gymnasiale del I skemaet for denne elevtype er fagrækken for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, eux. Dette skema indeholder kun den gymnasiale del af eux. Skema 4 skal således kombineres med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. I forlængelse af hvert oversigtsskema 1-4 fremgår en oversigt over fag beskrevet med højere præstationsniveau end det obligatoriske. Eleven kan afslutte et fag på et andet niveau end det obligatorisk fastlagte, jf. 34 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser nr. 1010 af 22/9-14. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau og fagets bidrag til kompetencemålene undervejs i hovedforløbet. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. Det skal bemærkes, at skemaerne 1-4 kun indeholder fagrækken for skoledelen. Praktikmålene fremgår af et særligt skema, skema 5, som er fælles for alle elever hvor praktik indgår i uddannelsen. Forklaring: Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen kan kun indeholde regler om delmål, hvor det konkret i hvert enkelt tilfælde er begrundet i nødvendige hensyn til systematisk skoleskift eller sammenhæng med mål for praktikuddannelsen.

4.2 5. Konkret gøres det ved at inddele trin/specialekolonnerne i kolonner svarende til hver skoleperiode/praktikperiode og markere de skoleperioder med kryds, hvor det pågældende fag bør gennemføres. Hvis en sådan markering skønnes nødvendig, bør der sættes så mange krydser som muligt af hensyn til fleksibilitet for skoler og virksomheder. Da antallet af skoleperioder/praktikperioder ikke ligger fast, kan der i en kolonne også angive fx 1. del og 2. del af hovedforløbet. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. For så vidt angår de grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grund- og erhvervsfag nr. 1009 af 22/9-2014. Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Undervisningen skal være helhedsorienteret og elevernes teoretiske- som praktiske læring skal understøtte hinanden. Ligeledes er det vigtigt at synliggøre, hvordan teorien kan anvendes i praksis. Efter hver skoleperiode udfærdiger skolen en kort beskrivelse af elevens skoleophold, herunder evt. områder, hvor der er behov for særlig fokus fra praktikvirksomhedens side. Praktikstedet skal kunne dokumentere, hvilke praktikplaner som er fastlagt for eleven med henblik på at sikre, at de fastsatte praktikmål nås. Bedømmelse og beviser mv. Uddannelsens enkle trin afsluttes med en prøve. Prøven efter trin 1, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af elever, der afslutter med det pågældende trin. Som del af den sidste skoleperiode i trin 1 og 2 afholder skolen en afsluttende prøve. Regler i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Prøvens formål er at vise elevens tilegnelse af de erhvervsfaglige almene og personlige kompetencemål for henholdsvis uddannelsens trin 1 og trin 2. Prøven består af en skriftlig opgave i trin 1 og af en skriftlig projektopgave og en mundtlig prøve i trin 2. I trin 1 må eleverne medbringe bøger og notater til den skriftlige opgave. I trin 2 udarbejder eleven individuelt eller i samarbejde mellem højst 3 elever et praktisk orienteret projekt i den sidste skoleperiode. Projektet indgå som en del af bedømmelsesgrundlaget for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave i trin 1 varer 3 timer. Den mundtlige prøve i trin 2 varer 30 minutter, in-

4.2 6. klusiv tid til votering. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået bestå karakter som gennemsnit af afgivne afsluttende karakterer i hovedforløbet. Hvis faget afsluttes med en eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren; ellers er det en standpunktskarakter. Herudover skal eleven mindst have opnået beståkarakter ved den afsluttende prøve, jf. nedenfor. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 1, mejerioperatør, skal den afsluttende prøve være bestået. For elever, der afslutter uddannelsen med trin 2 mejerist, skal den afsluttende prøve være bestået. Elevens besvarelse af projektopgaven indgår som delvis bedømmelsesgrundlag ved den mundtlige prøve. Ved gruppearbejde skal den enkeltes bidrag til projektrapporten kunne identificeres, og eleverne skal eksamineres og bedømmes individuelt. Ved uddannelsens afslutning, herunder afslutning med trin 1, udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Projektopgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. De hjælpemidler, som er anvendt i undervisningen, må benyttes under udarbejdelsen af opgavebesvarelsen, men ikke under den mundtlige prøve. Forklaring: Uddybende beskrivelse af reglerne i bekendtgørelsen med hensyn til den praktiske gennemførelse af den løbende og afsluttende bedømmelse, udstedelse af beviser, kommunikation mellem fagligt udvalg og skole mv. Den uddybende beskrivelse skal følge strukturen for bestemmelserne i uddannelsesbekendtgørelsen. SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever under 25 år og for voksne elever, der skal have et hovedforløb, som i omfang og varighed svarer til hovedforløbet for elever under 25 år. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag.

4.2 7.

4.2 8.

4.2 9. Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 1 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. Kemi C Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau.

4.2 10. SKEMA 2 Voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever på 25 år og derover, der skal have et standardiseret hovedforløb for voksne. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag.

4.2 11.

4.2 12. Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 2 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. Kemi Niveau C Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere

4.2 13. præstationsniveau. SKEMA 3a Talentspor for elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb Fagrække for elever, der skal følge talentsporet/unge. Fagrækken er magen til fagrækken i skema 1, men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Om euv [Såfremt FU ønsker at indsætte tekst om euv-forløb, indsættes tekst her]

4.2 14.

4.2 15.

4.2 16. Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 3 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. Kemi C Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau.

4.2 17. SKEMA 3b Talentsport for voksne med standardiseret hovedforløb Fagrække for elever, der skal følge talentsporet/voksen. Fagrækken er magen til fagrækken i skema 2 men for talentsporet er mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet på et højere niveau end det obligatoriske. Antallet af kolonner med trin eller specialer tilpasses antallet i uddannelsen. Ligeledes indsættes en række pr. speciale under obligatoriske uddannelsesspecifikke fag og valgfri uddannelsesspecifikke fag. Om euv [Såfremt FU ønsker at indsætte tekst om euv-forløb, indsættes tekst her]

4.2 18.

4.2 19. Følgende fag eller niveauer beskrevet i fagrækken i skema 3 har alene videreuddannelsesperspektiv, og er ikke centrale for opfyldelse af uddannelsens mål. Ét af disse kan derfor udskiftes af den enkelte elev med et andet fra uddannelsens fagrække, jf. 4, stk. 4 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Der indsættes kun fag, hvis det er relevant for den enkelte uddannelse. Kemi C Fag med valgfrit højere præstationsniveau Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre obligatoriske uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 34, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske

4.2 20. niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. SKEMA 4 - Eux I skemaet for denne elevtype indgår den gymnasiale fagrække for elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen, eux. I dette skema fremgår kun den gymnasiale del på eux. Dette skema skal derfor ses i sammenhæng med et af de øvrige skemaer for at få elevens samlede fagrække. Dog skal det bemærkes, at valgfag og grundfag, som indgår på lavere eller samme niveau i fagrækken på gymnasialt niveau, som fremgår på de øvrige skemaer, ikke skal indgå hos en eux elev. Placeringen af fagene på skoleperiode er alene vejledende for skolerne. Om eux Såfremt FU ønsker at beskrive eux-forløbet, indsættes tekst her]

4.2 21.

4.2 22. Skema 5 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene

4.2 23.

4.2 24.

4.2 25. Begrebet elevtyper: Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige elevtypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddan-

4.2 26. nelsen. I oversigt 2 er vist de forskellige kombinationer af elevtyper samt grupperingen af disse. I den sidste kolonne i oversigt 2 er angivet hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen hører under. Af skemaerne 1-4 i uddannelsesordningen fremgår det hvilke fag den enkelte elevtype skal have. Oversigt 1 herunder angiver, hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. I uddannelsesordningen har vi taget udgangspunkt i 4 fagrækker, og de er som følgende: Skema 1: Skema 2: Skema 3a: Skema 3b: Skema 4: EU9, EU9+ og EUV3 elever EUV1 og EUV2. Ved EUV1 skal praktikmål dog udelades. Talentspor, unge + EUV3 Talentspor, voksen EUX-elever Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype EU9 EU9+ Uddybning Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 Elevtype EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse med en maksimal varighed på 2. år Uddybning

UDDANNELSESBOG 4.2 27. EUV3 Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX MEST EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. PREUD Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9 EUD lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+ EUD ikke lige efter 9. (10) klasse 1 EU9+M EU9 + og mesterlære 1 EU9+P EU9 + og produktionsskolebaseret EUD 1 EU9M EU9 og mesterlære 1 EU9P EU9 og produktionsskolebaseret EUD 1 EUV3 Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del 1 EUV3M EUV3 og mesterlære 1 EUV2 Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del 2 EUV2M EUV2 og mesterlære 2 EUV1 Voksenelever uden grundforløb og praktik 3b EU9+X EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse 4 EU9X EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse 4

4.2 28. EUV3X EUV3 og EUX 4 EUV2X EUV2 /EUV1 og EUX 2+4 EU9+X+T EU9+ og EUX ikke lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 ELEVTYPE BETEGNELSE Skema EU9X+T EUD9 og EUX lige efter 9. (10) klasse og talent 3a+4 EUV3X+T EUV3 og EUX og talent 3a+4 EUV2X+T EUV2 og EUX og talent 3b+4 EUV1X+T EUV1 og EUX og talent 3b+4 EU9T EUD9 og talentspor 3a EU9+T EUD9+ og talentspor 3a EUV3T EUV3 og talentspor 3a EUV2T EUV2 og talentspor 3b EUV1T EUV1 og talentspor 3b EU9+G EUV2G EUV1G EU9+ og GYM EUV2 og GYM EUV1 og GYM Herudover kommer praktikmålene som fremgår af skema 5. I uddannelsesadministration er der indarbejdet let tilgængelige funktioner, som vil understøtte de faglige udvalgs arbejde i at tilknytte fag til de enkelte elevtyper. Elevtyperne er grupperet efter ovennævnte skema 2. Såfremt det faglige udvalg ikke tilknytter fag på disse elevtyper i grupperingen vil fagrækken ikke være synlig i systemet for skolerne. Fagene skal tilknyttes på elevtype i eud.adm.dk. Det vil foregå sådan, at man laver en bruttoliste af fag for uddannelsen og efterfølgende sætter man flueben i et skema ud for hvilke elevtyper/grupperingen, der skal have det pågældende fag. Der er ikke i eud-adm.dk sat regel for, hvor mange af disse elevtyper man skal lave for at få godkendt en uddannelsesordning, men der skal dog mindst være to. Herudover skal de faglige udvalg være opmærksomme på, at såfremt der ikke er udarbejdet et standardiseret afkortet voksenforløb er det frit for den enkelte skole at bestemme, hvor de 10% reducering skal ligge jf. 16, stk. 5 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.