Familiedirektoratet Nuuk
STAM INFORMATIONER MAN UAL Institutionens navn: Qasapermiut Adresse: Umiarsualivimmut 13 Postboks 360 3911 Sisimiut Tlf.: (00299) 865175 Mobilnumre: Fax: Institutionens mail: www.qasapi@greennet.gl Hjemmeside: www.qasapi.com Forstander/Leder: Anton Berthelsen Stedfortræder/ledelsesteam: Ole Benjaminsen (00299) 865176 2
MANU AL ORGANISATIONEN Aldersgruppe Målgruppe Beboerne er typisk mellem 15 og 18 år med mulighed for forlængelse i en kortere periode. I specielle tilfælde og efter en konkret vurdering tages der beboere ind, som er yngre end 15 år. Omsorgssvigtede unge med forskellige problemstillinger. Institutionen opfatter i høj grad, at det først er efter indskrivningsperioden, at det er muligt at klarlægge den enkelte beboers egentlige tilstand. Det bevirker, at man har beboere med meget forskelligartede problemer og behov. Døgntilbud / Behandling Botilbud / hybel Aflastningstilbud Dagtilbud Tilbud til fysisk handicappede Tilbud om støttet eller overvåget samvær Tilknyttet familiepleje Tilknyttet akut familiepleje Ja Udgangspunkt er den enkeltes behov og formåen. Fokus på daglige gøremål og derigennem ansvar for daglige opgaver. Naturen er udgangspunkt for de mange behandlingstilbud på institutionen. Der arbejdes meget med fangst, og fiskeri. 1
Akutanbringelse Ja MAN UAL Ambulant behandling Familiebehandling Støtteopgaver Krisecenter/hjem Mor/barn anbringelser Efterværn Udredning Anbringelsesperioden Er i gang med tiltag på dette område. År: 3 Måneder: Dage: (gennemsnit) Visitation Antal pladser På institutionen og i samarbejde med relevante myndigheder. Fra er der 14 pladser, med mulighed for udvidelse til i alt 18 pladser. Derudover er der planer om at placere en enkelt beboer i egen lejlighed. Antal afdelinger Fra bliver der 3 afdelinger FORANSTALTNINGEN Primære årsager Fysisk og somatisk betingede belastninger Fysisk og psykisk omsorgssvigt Ja hovedsageligt psykisk omsorgssvigt. 2
MANU AL Belastende sociokulturelle forhold Ja Anonym bortadoption Kriminalitet/kriminalitetsforebyggelse Ja Misbrug af alkohol eller andre rusmidler Ja Seksuelt misbrug Ja OVERORDNEDE MÅL FOR FORANSTALTNINGEN, HERUNDER METODER Barnets bedste Hvordan implementeres FN Konventionen om Børns Rettigheder Indflytning Hvorledes planlægges en indflytning på institutionen, og Hvad lægges der vægt på. Hvorledes inddrages barnet/den unge, forældre og eller pårørende? Det er ikke noget der konkret bliver diskuteret, men de regler og metodikker som benyttes, tager udgangspunkt i samme tankegang som FN konventionen. Indskrivningen gennemføres via de sociale myndigheder og den centrale venteliste. Den unges inddrages i starten forløbet af hjemkommunen. Ved indflytningen er der stor fokus på den nye beboers situation og behov. Der bliver løbende diskuteret tiltag overfor 1
den enkelte. MAN UAL Observation Beskriv hvilke observationsmetoder der anvendes på institutionen Behandling Beskriv behandlingsmetodikken Institutionen observerer den nye beboer de første 3 måneder af opholdet ved at følge beboeren tæt i dagligdagen. Observationsmetoden afhænger meget af den person, som skal observeres. Der er i øjeblikket særlig fokus på observationsmetoder. Medarbejderne er på fastlagte kurser i bl.a. observationsmetodik. Kurserne har allerede medført en mærkbar opkvalificering af medarbejderne. Behandlingen tager udgangspunkt i dagligdagen og den omkringliggende natur. Institutionen prøver at lave en dagligdag, som er så nær en normal dagligdag, som mulig. Beboerne inddrages i de daglige gøremål med rengøring af institutionen, værelser, køkkentjans, vask af tøj, hygiejne osv. På den måde er der fokus på, at den enkelte lærer at tage ansvar for sig selv og sine omgivelser. Derudover spiller naturen en stor rolle i de behandlingsmetoder der benyttes. Der benyttes kutter, joller, fangst og fiskeri, hundeslædeture, til at give de unge selvtillid og lære dem ansvar. Formålet er at lære den enkelte, hvad der er ret og uret i forhold til gældende 2
MANU AL 1 Omsorg Hvorledes sikres omsorg for barnet eller den unge i det praktisk pædagogiske arbejde på institutionen Tildeles barnet eller den unge en primær omsorgsperson? Midlertidigt ophold Hvorledes struktureres og udføres et midlertidigt ophold Med henblik på videre visitering Hvem er den ansvarlige for den videre visitation og Hvilken procedure følger institutionen Inddragelse Hvordan arbejdes der med forældreinddragelse? Anvendes familierådslagning? Koordinering love i samfundet. Der er stor fokus på at vise omsorg overfor den enkelte, så beboeren føler, at personalet er til stede hele tiden. Beboerne har tit store op- og nedture. Derfor er det vigtigt, at personalet hele tiden er til stede for dem. Der skal dog stadig være faste rammer. Vi kan være kærlige, men samtidig faste. Beboerne skal lære, hvad der er ret og uret i det omkringliggende samfund og på institutionen. Det er kendetegnene for mange af beboerne, at de i lang tid har undertrygt deres følelser. Formålet med omsorgen er således, at den enkelte opnår tryghed og derigennem langsomt begynder at forstå sine egne følelser. Alle beboerne har en kontaktperson/ omsorgsperson blandt personalet. Ingen midlertidige ophold. Beboerne bliver hjemsendt til hjemkommunen efter opholdet på institutionen. Dette sker i tæt samarbejde med hjemkommunen. Der sker en begrænset forældreinddragelse. Hjemkommunen står som regel for kontakten med familien. Der er tæt kontakt med kommunerne og Døgninstitutionskontoret. Det sker gennem
Hvordan sikres koordinering mellem myndigheder og Institution? telefoniske henvendelser, men der bliver også skrevet rapporter osv. MAN UAL Hjemgivelse til hjemmet, anden anbringelse eller egen bolig Hvorledes planlægges og gennemføres en udslusning fra institutionen Hjemgivelsen sker i tæt samarbejde med den betalende myndighed og evt. den myndighed, som tager i mod den unge beboer. Der sker som regel ikke udslusning, men muligvis foretages et forsøg med udslusning af beboer i egen lejlighed i Sisimiut. HANDLEPLANER Social handleplan Foreligger der en handleplan forud for anbringelsen? Hvad er de langsigtede mål for indsatsen? Kommunen og institutionen samarbejder om at lave en social handleplan. Men tit er det svært at lave en fast handleplan før anbringelsen. Derimod vil det være muligt efter en observationsperiode, at fastlægge det videre forløb. Der fastlægges sjældent en skriftlig plan. De beboere som opholder sig på institutionen vil aldrig kunne leve et normalt liv. Dog er målet, at den unge opnår øget selvtillid og personlige udvikling. Derudover er målet, at den enkelte i højere grad bliver i stand til at skelne ret fra uret, i forhold til det 2
MANU AL omgivne samfund. Hvad er de kortsigtede mål for indsatsen? At den unge kommer i gang med en positiv udvikling i forhold til sig selv og sine omgivelser. For en forståelse for konkrete daglige gøremål og regler. Derigennem søges de unges, ofte negative, adfærd ændret til en mere positiv og fremadrettet adfærd. Sker der en opfølgning af den sociale handleplan i forhold til gældende lovgivning Inddrages barnet/den unge, hvor ofte og af hvem? Inddrages forældremyndighedsindehaveren? Behandlingsplan Udarbejder institutionen behandlingsplan for barnet/den unge med udgangspunkt i den sociale handleplan? Hvis ikke, begrund hvorfor Udarbejder institutionen behandlingsplan efter en observationsperiode? Det sker via hjemkommunen. Den unge inddrages i det omfang det er mulig. De unge har dog ofte svært ved at forholde sig til deres egen situation. Dog bliver den enkelte person altid inddraget f.eks. under de telefoniske samtaler med kommunen og forældrene. Det sker via hjemkommunen Der udarbejdes ikke en skriftlig plan, men behandlingen tager grundlæggende udgangspunkt i fangst og fiskeri. Dvs. aktiviteterne benyttes, som et egentlig behandlingsredskab. Efter en observationsperiode (som regel 3 måneder) vurderes det, hvorvidt den unge beboer egentlig er egnet til at være på Qasapermiut. Herefter diskuteres det 1
Hvis ikke, begrund hvorfor Danner behandlingsplanen udgangspunkt for tilrettelæggelsen af pædagogisk praksis? Hvis ikke, begrund hvorfor Udviklingsplan Foreligger der rutiner for udarbejdelse af behandlings- og udviklingsplaner for barnet /den unge ved anbringelsens start Hvis ikke, så forsøg at forklare hvorfor Findes der metoder til observation, udvikling og behandling af barnet/den unge? Hvis ikke, hvad er det der forhindrer dette? fortsatte forløb jævnligt. Ja, I forhold til den enkeltes situation tilrettelægges forskellige tiltag. F.eks. fangst, fiskeri og daglige gøremål. ikke konkret. Men der er fokus på den enkeltes udvikling gennem det daglige arbejde. Bliver først udfærdiget efter man er bekendt den unges adfærdsmønster. Derudover er arbejdet med de unge som er på institutionen ikke egnet til at udarbejde en konkret udviklingsplan. Derimod skal man udvise stor fleksibilitet og hele tiden tilpasse sig den konkrete situation/udvikling. Institutionen er i gang med en opkvalificering af ansatte. Medarbejderne lærer bl.a. at kunne bedømme den enkelte i forhold til de tiltag, som synes mest anvendelige i forhold til den enkelte beboer. MAN UAL SAMARBEJDSRELATIONER 2
MANU AL Samarbejdsparter under anbringelsen Anbringende myndighed SSP samarbejde Døgninstitutionssamarbejde Sundhedsplejerske Sundhedsplejerske Kriminalforsorgen Hospitalsvæsenet - herunder distriktspsykiatrien Psykologekspertise Psykoterapeuter Fysioterapeuter Praktiserende læger Daginstitutioner/dagplejer Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) Skoler Kommunen, Familiedirektoratet Ja Ja Ja Sjældent Sjældent ØKONOMI Driftoverenskomst indgået med Årsværk Opholdsbetaling 1
Budgetmodel MAN UAL STYRINGSREDSKABER Økonomistyring Lønsystem Vagtplanslægning (ressourceforbrug) Vejledende budget Bruttobudget Basisbudget Indtægtsbudget Nettobudget Taksten pr. plads Kalkule pr. kvartal Administrative opgaveløsninger FYSISKE RAMMER Fysiske lokaliteter 2
MANU AL Har barnet/den unge/beboerne eget værelse? Køkkenfaciliteter, herunder centralkøkken, tekøkken Bade- og toiletfaciliteter Opholdsfaciliteter, herunder særlige aktivitetsrum - og samværsrum Mødefaciliteter Vagtlokaler Personalerum Inde - og udendørssportsfaciliteter Udendørsfaciliteter Hundeslæder, kajakker, sejlbåde, motorsejlede og skibe Børnekolonier/huse I Fjorden. De unge bor 2 og 2. Dog et enkeltværelse som typisk bruges i den første periode til observation. Der er et fælleskøkken. Ja Ja. Der er i øjeblikket ved at blive tilbygget. Bl.a. et grovkøkken. Derudover er der værksted og aktivitetsrum. Møder bliver afholdt i opholdsrummet. Ja Kutter, hundeslæder, jolle, værksted. Hytte i fjorden Satellitter Forventer at have 2 i Udslusningsboliger Muligvis som forsøgsordning i Vedligeholdelses-standard/renovering Middel stand. MEDARBEJDERNE Antal uddannede medarbejdere (pædagogisk faglig baggrund eller social 1 pædagog 6 anderledes kvalificerede 1
og sundhedsfaglig baggrund): Teknisk administrativt personale Andet personale Faglig sammensætning - forstander - stedfortræder - afdelingsleder - pædagoger - pædagogmedhjælpere - psykolog - socialrådgiver. - sekretær - køkkenleder - køkkenassistent. - pedel - rengøring - vaskeriassistent. - fiskere - jægere Organisering af administrativt og sekretærarbejde Hvem udfører administrative opgaver? Udføres dette central eller decentralt? 2 (kontor og køkken) Skipper og skibsassistent 1 forstander 1 stedfortræder 1 pædagog 1 fiskeskipper 1 skibsassistent 1 kontormedarbejder 1 køkkenmedarbejder Forstander, stedfortræder og kontormedarbejder decentralt MAN UAL UDVIKLING AF INSTITUTIONENS FAGLIGE KOMPETENCE 2
MANU AL Konkretisering af pædagogiske mål og delmål Hvordan implementeres de pædagogiske mål og delmål? Videreudvikling af Pædagogiske metoder Hvordan arbejdes der med at skabe sammenhæng mellem teori og praksis? Konkrete arbejdsmetoder Hvorledes omsættes teori til praksis i hverdagen? Fokusområder for forskellige institutioner Sker der en prioritering af indsatsområder? Udviklings- og om stillingsparathed Hvordan tilpasser institutionen sig i forhold til at kunne udfør de opgaver den aktuelt stilles overfor? Udvikling af institutionens beslutningsstrukturer De pædagogiske mål og delmål forsøges at blive implementeret løbende i det daglige arbejde med de unge. Den unge skal have mulighed for at forstå sin egen situation, men også forstå og acceptere samfundets regler og normer. De unge deltager i det daglige arbejde samt i de daglige aktiviteter. På den måde lærer de unge respekt for sig selv, deres omgivelser og de opgaver, som de bliver stillet overfor. Typiske aktiviteter er, udover de daglige gøremål, fangst og fiskeri. De enkelte beboere bliver løbende observeret og vurderet. Derudfra bliver der handlet i forhold til den enkeltes behov og muligheder. I form af opdragelse og behandling via samtaler med de unge. Prioritering af, at de unge skal lære respekt og ansvar for dem selv og deres omgivelser. Medarbejderne skal konstant omstille sig og tilvænne sig den konkrete situation. Medarbejderne udviser stor fleksibilitet i forhold til de mange forskelligartede opgaver som opstår. Der laves konkrete tiltag i de enkelte situationer, men det hele afhænger af den unges behov og muligheder. Personalegruppen tager samlet beslutning om videre tiltag overfor den 1
unge. MAN UAL TEORETISK REFERENCE Har institutionen et teoretisk udgangspunkt for det pædagogiske arbejde? Ikke som sådan. Institutionens udgangspunkt er, at konfrontere den unge med samfundet og på den måde fremprovokere en reaktion. Reaktionen fra den unge bliver der så arbejdet med i det videre forløb. Derudover arbejdes der med miljøterapi. Der skabes rammer som den unge skal agere indenfor. I bekræftende fald hvilket? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske praksis? Findes der kvalitetsmål for den socialpædagogiske/psykologiske behandling i institutionen? Beskriv hvilke metoder der anvendes for at omsætte kvalitetsmålene? Ikke nedskrevet, men målet er at gøre den unge så selvhjulpen som overhovedet muligt. Det drejer sig om helt basale færdigheder, som at vaske tøj, lave mad og begå sig i samfundet som sådant. men der arbejdes på det gennem i gangværende kurser. Videreuddannelse og kurser. 2
MANU AL FAGLIG EKSPERTISE Socialfaglig rådgivning Hvor indhentes faglig rådgivning? Særlige aktiviteter: - supervision Diverse kurser Miljøterapi. Den unge skal lære at tage hånd om sig selv og sine omgivelser. - konsulentbistand - intern uddannelse af plejefamilier - supervision af plejefamilie - familieterapi - spædbørneterapi - legeterapi - miljøterapi Børnesagkyndig ekspertise I hvilket omfang benyttes og inddrages i nedenstående faggrupper? Psykologer Børn og unge psykiater Pædiater Børnefysioterapeut Sjældent 1
Sundhedsplejersken MAN UAL Ergoterapeut Børnetandplejen INSTITUTIONSKULTUREN, HERUNDER HVILKE KULTURELLE ASPEKTER OG NORMER DER PRÆGER DAGLIGDAGEN PÅ INSTITUTIONEN. Tilbydes barnet/den unge særlige kulturelle muligheder, såsom rejser i og udenfor Grønland, traditioner og eller kreative aktiviteter, som sikrer det kulturelle tilhørsforhold? I bekræftende fald, hvilke? I udpræget grad. Der ligges stor vægt på fangst og fiskeri. Naturen inddrages hele tiden i de tilbud og tiltag som tilbydes. Det er i vidt omfang årstiden der bestemmer, hvad der er af konkrete tilbud. Har institutionen en ernærings- og sundhedspolitik? Har institutionen en miljøpolitik? Ikke specielt, men der spises ofte det som fanges. Ja. Alt affald skal hjemtages fra ture i fjorden. Affald må ikke brændes. 2
MANU AL UNDERVISNINGSFORHOLD Intern skole lektiehjælp Ekstern skole lektiehjælp Efterskole Uddannelsestilbud Børnetandplejen Ikke i øjeblikket, men i tilfælde af, at der er beboere som går i skole, så er der intern lektiehjælp.. De beboere som i øjeblikket er til stede, er ikke i stand til at følge skolegang. Bruges sjældent FRITIDSLIV Hvilke pædagogiske redskaber og aktiviteter anvendes i dagligdagen? Der er prøves mange forskellige tiltag. Blandt andet gymnastik/boldspil, ski, og vægtløftning: beboerne taber dog ofte hurtigt motivationen for disse fritidsinteresser. Hvilke ønsker udtrykker barnet/den Unge i forhold til egen fritidsaktivitet og venskaber? Fritidsaktiviteter: - fiskeri Fiskeri 1
- jagt - rytmik - svømning - fodbold - ridning - dans - motiverende -førskole/leg & lær/-aktiviteter - andet: Jagt Ind i mellem Beboerne opsøger ofte det miljø de kommer fra. Det vil sige et miljø med stoffer, og hvor en krænker/offer-struktur er herskende. MAN UAL FAMILIEARBEJDE Forældresamarbejde Hvad er de langsigtede mål for institutionen i forhold til at arbejde med barnet/den unges familieforhold? Hvad er de kortsigtede mål i forhold til samarbejdet med barnet/den unges familie? Institutionen har sjældent samarbejde med familien. Det er kommunen som holder denne kontakt. Se ovenstående. Denne enkeltes familiesituation bliver dog altid inddraget i samtalerne med den enkelte beboer. Hvilke pædagogiske og psykologiske redskaber anvendes i hverdagen? 2
MANU AL Hvordan medinddrages barnet/den unge i forhold til at have indflydelse på egen livssituation? Forældreindflydelse Hvilke overvejelser går institutionen sig i forhold til at inddrage forældrene? Børnenes Råd På hvilken måde sikres børnene indflydelse på egen tilværelse på institutionen ud fra modenhedskriterier og livssituation i øvrigt? Kommunikation Hvorledes sikres kommunikationen og kontakten mellem barn/den unge og familie/pårørende? Hvorledes opretholdes kommunikationen/ kontakten mellem institution og forældre/familie? Hvorledes sikres kontakt mellem anbringende myndighed og familien? Ved at inddrage den enkelte og få personen til at forholde sig til sin egen adfærd. Der er sjældent kontakt til forældrene. Så vidt det er muligt. Dog har mange af beboerne svært ved at forholde sig til disse ting. Gennem kommunen. Der er kontakt med forældrene på frivillig basis. Mange af beboerne har dog ikke eller meget lidt kontakt med familien. Efter behov kontaktes den anbringende myndighed, som så formidler kontakten videre til familien. DET PERSONLIGE LEDERSKAB Overordnede principper for ledelse/ledelsesværdier At den enkelte medarbejder får mulighed for at udvikle sig selv personligt og fagligt. Derigennem udvikles institutionen i fælles ansvarlighed. 1
Ledelsesteams Strategier for ledelsen Lederudvikling: LUS- samtaler Stor fokus på oplæring af nyansatte. Ikke formelt, men det tages løbende. Ikke formelle strategier. Ingen MAN UAL FAGLIG LEDELSE Kompetenceudvikling Erfaringsopsamling Videns deling Systematisk fokus på udvikling - mål -indsatsområder -aktiviteter -dokumentation Sker gennem kursusvirksomhed og overdragelse af viden mellem medarbejdere. Ja. Sker i høj grad. I sær ved ansættelse af nye medarbejdere. Derudover er der daglige møder, som sikre en kontinuitet i arbejdet. Ikke noget specielt fokusområde. Succeskriterier for institutionen Dokumentation -form Opkvalificering af medarbejdere Fastholdelse af medarbejdere Arbejdsgange og regler er nedskrevet og 2
MANU AL -indhold formaliseret. -formidling -målgruppen Rapporter udarbejdes løbende om den enkelte beboer. Derudover skrives der rapport efter hver projekt-tur. PERSONALELEDELSE/HR MUS-samtaler Sjældent. Personalepleje Kompetenceudvikling Ledelsen er meget fleksibel i forhold til medarbejdernes ønsker. Løbende kurser Faglige arrangementer - studiekreds - efteruddannelse Der sker løbende efteruddannelse og intern uddannelse af nye medarbejdere. - intern uddannelse - ekstern uddannelse - praktikvejlederuddannelse Der er planer et øget tilbud om ekstern uddannelse. ADMINISTRATIVLEDELSE IT-ansvarlig Får hjælp udefra. 1
Lønforhandling - MAN UAL Arbejdspladsfaciliteter Rekrutteringsstrategi Fastholdelse af medarbejdere Annoncering Ansættelsesudvalg Samarbejdsudvalg Sikkerhedsudvalg I nogen lunde stand. Ansætter medarbejdere, som behersker grønlandsk i skrift og tale. Det er vigtigt at medarbejderne forstår og kan kommunikere med de enkelte beboere. Fleksible i forhold til medarbejdernes ønsker Lokale aviser, AG og Sermitsiaq Medarbejderne inddrages i ansættelsesprocessen. Ikke formelt, men der er daglige møder, hvor evt. problemstillingen kan diskuteres. Ja. MØDESTRUKTUR Ledelsesteam løbende Afdelingsteam Behandlingsteam Møder i ledelsen alle er samlet. I fremtiden vil der komme flere afdelinger og derfor vil afdelingsmøder blive mere relevant. Løbende Løbende 2
MANU AL Afdelingsmøder Gruppemøder Behandlingsmøder Familiemøder Forældremøder Personalemøder Der er gruppemøder morgen, middag og eftermiddag på hverdage. I weekenden er der møde middag og aften. Løbende Én gang om ugen. Samarbejdsmøder Børn - og ungemøder Eksterne tværfaglige møder Interne tværfaglige møder Én gang om ugen. Hver anden gang holdes mødet af beboerne selv og hver anden gang i fællesskab med medarbejderne. Efter behov POLITIKKER OG BEREDSKABER Politikker: - rygning -alkohol -stress -senior -sygefravær Rygning skal foregå udenfor og alkohol må ikke indtages på institutionen. Der er i øjeblikket ingen stress-politik. I forhold til sygefravær prøve man at hjælpe personen tilbage på arbejdet. 1
-særlige ordninger - løn Beredskaber: Findes der beredskab for både ansatte og indskrevne? -kriseberedskab Der er ikke noget kriseberedskab, men man ønsker i høj grad dette indført. MAN UAL Supplerende bemærkninger MÅL, RESULTATKRAV OG DOKUMENTATION Her beskrives institutionens væsentligste mål, samt resultatkrav. I beskrivelsen af resultatkravene skal også indgå en beskrivelse af, hvordan det dokumenteres, at målene er nået. Hver institution opstiller i alt 3 mål med dertilhørende resultatkrav ud fra nedenstående skabelon. Det første mål skal rette sig mod det socialfaglige område, det andet mod det organisatoriske og det tredje mål mod det økonomiske område. Antallet af resultatkrav kan tilpasses de enkelte mål for institutionen. 2
MANU AL Institutionens socialfaglige mål: Resultatkrav Etablering af et kriseberedskab Dokumentation for målopfyldelse Skal ske centralt Uddannelse Institutionens organisatoriske mål: Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse Udbygning af institutionens afdelinger Oparbejder nye mødestrukturer for de nye afdelinger Mere efterværn Institutionens økonomiske mål: Resultatkrav Dokumentation for målopfyldelse 1
MAN UAL 2