Interventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse

Relaterede dokumenter
DE SYGE VOKSNE Et ekspertperspektiv på rehabiliteringsforløb på tværs af sektorer for syge voksne Merete Labriola DEFACTUM, Region Midt Jylland,

Interventioner på arbejdspladsen hvad virker iht. den videnskabelige Merete litteratur? Labriola.

Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus universitet, Institut for Folkesundhed

Workshop Evidence on Return to Work Policy and Practice from the perspective of the workplace

Arbejdsmiljøkonference

Workshop. Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, DEFACTUM Lektor, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet.

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Aktivering af sygemeldte - hvad siger forskningen? Thomas Lund SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Pisk eller gulerod hvad rykker sygefraværet?

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

Kræft kom godt tilbage til arbejde

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Tilbage til arbejde efter arbejdsskade. Resultater fra et litteratur review. Professor Ole Steen Mortensen

Forskningsbaseret dokumentation, paradigmer og praksisformer I rehabiliteringsfeltet

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Tidligt tilbage efter sygemelding af psykisk årsag Hvorfor og Hvordan?

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Førtidspension til mennesker med psykiske lidelser

v.merete Labriola Forsker Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

PROJEKT NÆRVÆR I ARBEJDET Akademidag om implementering & forankring

Plan for oplægget. Forebyggelse. Er også et spørgsmål om fysisk træning!

Betydningen af bevægeapparatssygdomme i forhold til udstødning

Arbejdsrettet rehabilitering og social ulighed

Skabelon for fastholdelsesplan

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE

Fra sygefravær til produktivt nærvær. Vi har beredskabet der hjælper virksomheden med at reducere længerevarende sygefravær

Arbejdsmiljø og sygefravær

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

Fugl eller fisk? Om vende tilbage til arbejde uden at være helt rask.

Sygefravær og Psykisk arbejdsmiljø? Merete Labriola, Ph.D, seniorforsker, lektor DEFACTUM & Institut for folkesundhed Århus Universitet.

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Rudersdals kommunes sygepolitik

Workshop om funktionelle lidelser hos børn og unge. Funktionelle Lidelser

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE

Raskmeldtes tilbagevenden til arbejde efter langtidssygemelding

Region Syddanmarks Arbejdsmiljøkonference 8. september Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

Arbeidsrettet rehabilitering - er der effekt?

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

Mindre Sygefravær?! Danske Regioner 12. november Palle Ørbæk. Direktør, speciallæge, dr.med.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

Hvad er rehabilitering? Hvilke centrale karakteristika kendetegner den gode indsats? Hvordan står det til i Danmark?

Initiativer på beskæftigelsesområdet Fyraftensmøde med praktiserende læger i HTK 25. maj 2009

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Hvad ved vi om forholdet mellem helbred og arbejdsevne ud fra undersøgelserne om muskel og skelet problemer?

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Mulighedserklæring. Én mulighed af flere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.:

Hvad kan vi gøre for at få psykiske sårbare tilbage i arbejde? Vilhelm Borg seniorforsker NFA 2010 Indlæg Psykiatritopmøde

Sygefravær og Arbejdsfastholdelse. v.merete Labriola Seniorforsker International Research Institute of Stavanger IRIS

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Forløbsprogram for lænderygsmerter

3 retningslinjer blev udvalgt og læst til inspiration men blev ikke brugt i besvarelsen af PICO erne

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Fasen efter raskmelding

OPKVALIFICERING FRONTPERSONALE OG LEDERE

Mental sundhed. - Håndtering af stress

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Skabelon for fastholdelsesplan

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

jobfastholdelse - behold dit job trods sygdom

Forebyggelsesindsatser og erfaringer.

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

Forskningsprojekt Godt tilbage til arbejde.

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

Teknologi i kognitiv intervention

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

EVIDENS 4. NATIONALE SEMINAR OM PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER

Evidensbaseret praksis Introduktion

Flowcharts. National klinisk retningslinje for forebyggelse af fald hos ældre

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Fakta og myter om sygefravær og arbejdsfastholdelse

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Rehabilitering dansk definition:

MEDARBEJDERKURSUS. Virksomhedsrettet indsats for sygedagpengemodtagere. November/december 2014

Projektgruppe for Forskning i Sygefravær, Arbejdsophør og Tilbagevenden til arbejde Nye forskningsresultater

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Resume af forløbsprogram for depression

Det store TTA -projekt

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Evaluering af komplekse teknologier

Tilbage Til Arbejdet TTA. Direktør Palle Ørbæk

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Transkript:

Konference om Sundhed i Muskler og Led gennem hele arbejdslivet 7. juni 2017 Interventionsforskning på lænderyg for arbejdsfastholdelse Merete Labriola DEFACTUM, Region Midtjylland Århus Universitet

Jetha A. et al. Return-to-Work Within a Complex and Dynamic Organizational Work Disability System. J Occup Rehabil nov. 2015

Handlinger i regi af arbejdsplads, behandlersystem eller sagsbehandlersystem målrettet tilbagevenden til arbejde for personer sygemeldt fra arbejde pga. lænderygproblemer. Intervention?

Kamper et al., 2015 Cochrane review

Tværfaglig rehabilitering Tværfaglig biopsykosocial rehabilitering: - Fysisk komponent - Psykologisk +/- social/arbejdsmæssig komponent - Forskellig professionel baggrund - Indlæggelse eller ambulant Sammenlignet med 1. Vanlig behandling 2. Fysisk behandling 3. Operation 4. Venteliste

Kamper et al. finder i forhold til at reducerer sygefravær at: - Ingen forskel på tværfaglig rehabilitering og vanlig behandling - Tværfaglig rehabilitering har bedre effekt end fysisk behandling - Ingen forskel på tværfaglig rehabilitering og operation

Indhold af interventionerne Cullen et al. 2017

Cullen et al. finder stærk evidens for at.. Flerstrengede (multi-domain) -intervention, med komponenter på mindst to af følgende domæner: - Sundhedsydelser (behandling) - case-koordinering (sags koodinering) - Jobtilpasning på arbejdspladsen kan bidrage til at reducere sygefraværslængden for sygemeldte med kroniske muskelskelet symptomer.

Cullen et al. finder moderat evidens for Gradvis øgning og tilpasningen af jobfunktion kan hjælpe med at reducere sygefraværslængden. For muskelskeletsygdomme kan flerstrenget (multidomain) interventioner forbedre arbejdsfunktionen og mindske omkostningerne

Der er ikke nok beviser til at rådgive når det kommer til Work hardening alone Physician training alone Return-to-work plans alone Case management alone Worker education/training alone Supervisor training alone

Hvornår er det? Golden hour!

Hagen og Thune 1989 Tilbage til arbejde over tid

Duijn et al., 2010 10 RTW studier (RCT), heraf 5 med cost og benefit data

Duijn et al., 2010 Baseret på dette review, er den optimale timing af en TTA-intervention for personer sygemeldt pga. rygsymptomer ca. 8-12 uger. ift. cost-effectiveness

Waddell et al. 2013

Waddell et al. 2013 450 artikler Timing = 29 artikler

Waddell et al. 2013 De fleste vender tilbage af sig selv i løbet af 3-6 uger intet interventionsbehov. De øvrige: 1-6+ mdr. Det optimale window of opportunity er uklare. Det afhænger af konteksten, hvornår er vinduet åbent. Jo længer sygemeldt jo større behov. Den øvre grænse for effekt af interventioner er mellem 3-6 mdr. Der er gradvist mindre tegn på effekt mellem 6-12 mdr. og meget lidt for interventioner efter 12 mdr.

Waddell et al. 2013 Sygdom og funktionsnedsættelse er dynamiske processer, så interventionerne skal skræddersys for at passe til sygdomsfasen.

Ikke muligt at drage håndfaste konklusioner på basis af den gennemgåede forskning, men lidt er også godt.. 1. Tværfaglig rehabilitering har bedre effekt end fysisk behandling. 2. Flerstrengede (multi-domain) -intervention, med mindst to af følgende: sundhedsydelser (behandling), case-koordinering (sags koordinering), jobtilpasning på arbejdspladsen. 3. Indsats ved ca. 8-12 ugers sygefravær ser ud til at det mest Cost-effektive tidspunkt at sætte ind. 4. Det er essentielt at arbejdspladsen er del af intervention 5. Stort set intet virker alene. 6. Interventionerne bør skræddersys til individet og konteksten.

og Effekten af en intervention afhænger stærkt af populationskarakteristika - en god intervention i én population kan fejle totalt i en anden.

Cullen et al. 2017 og Jetha A. et al. 2015

Tak for opmærksomheden!