Page 1 of 8 1 Selvregistrering År 2018 Er de forsikringsmæssige forhold vedrørende dagtilbuddet afklaret? Lever dagtilbuddet op til Sundhedsstyrelsens vejledning om pludselig opstået spædbørnsdød? cirkulære om barneseler? reglerne for befordring af børn? kravene i bekendtgørelsen om legetøjsstandard? reglerne om røgfri miljøer? Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner? anvisningerne i Fødevarestyrelsens vejledning om godkendelse af køkkener? Overholder maden i institutionen de officielle ernæringsanbefalinger fra Fødevarestyrelsens vejledning? Er der gennemført madvalg i institutionen indenfor de sidste 2 år? Hvis institutionen er nybygget: Er der et frit gulvareal på 3 m2 pr. barn i vuggestuen og 2 m2 pr. barn i børnehave? Ovenstående spørgsmål er ikke relevant Har institutionen udarbejdet en pædagogisk læreplan indenfor de sidste 2 år? Er der sat mål for alle læreplanstemaerne i institutionens læreplan? Er der sat mål for udsatte børns læring i institutionens læreplan? Er børnemiljøperspektivet indarbejdet i institutionens læreplan?
Page 2 of 8 På hvilke datoer afholder institutionen de op til 7 mulige lukkedage? NB: Disse oplysninger skal opdateres under "Egne oplysninger" på din institutionsside i InstitutionsWeb. Er institutionens lukkedage planlagt i overensstemmelse med Københavns Kommunes retningslinier for lukkedage? Hvor mange pædagogiske dage (dage hvor hele personalegruppen er samlet i udviklingsøjemed) har I afholdt i det forløbne år? 1 Er der gennemført en APV i institutionen indenfor de sidste 2 år? Er der særlige sundhedsmæssige problemstillinger i jeres institution? Overholdes reglerne for medicinhåndtering? BEMÆRK Alle felter ovenfor skal være udfyldt, før du afslutter selvregistreringen. Afsluttet Selvregistreringstidspunkt: 30-10-2018 Selvregistrering gennemført af: Marianne Larsen 2 Faglig dialog Sociale relationer barn/voksenkontakten Tilpasning af indsats
Page 3 of 8 Observationen fandt sted i Firkløverets Rumlepotte kl. 8.45-11 og i Firkløverets hjemmedel efterfølgende dag kl. 9-11. Tilstede ved den faglige dialog: Klyngeleder, pædagogisk leder, pædagogisk konsulent, en pædagog og en forældrerepræsentant. Firkløveret har defineret hvilke værdier personalet bygger sit pædagogiske arbejde på i forhold til relationsdannelse. Personalegruppen har gennem længere tid arbejdet bevidst med anerkendende relationer. Observationerne viser, at det endnu ikke har sat tilstrækkelige og tydelige spor i den generelle pædagogiske praksis. Det kommer f.eks. til udtryk ved: En stor variation i det pædagogiske personales tilgang til børnene. Der observeres både eksempler på personale der er imødekommende og lydhøre overfor børnene. Men der observeres også eksempler på personale der ikke ser barnets intentioner bag handlinger, primært taler i byde form og udøver regulering fremfor positive handleanvisninger. Det pædagogiske personale er i løbet af formiddagen fordelt ude og inde i mindre grupper. Der er mange gode aldersvarende aktiviteter, hvor voksne og børn sammen er fordybet om et fælles tredje. Jeg ser eksempler på personale der formår at inkludere de enkelte børn der går formålsløst rundt, men også eksempler på personale der ikke har samme opmærksomhed. Jeg observerer i den ene vuggestue gruppe pædagogisk personale der taler sammen om børnene i tredje person hen over hovedet på børnene. I den faglige dialog supplerer ledelsen med, at der har været folk inde i midlertidige stillinger, og der har været meget ledelses guidning tæt på det personale. Ledelsen har haft fokus på at skabe konsensus i forhold til hvordan man arbejder ind i den anerkendende tilgang. Der har været en periode hvor det har været svært at rekruttere nyt pædagogisk personale. Ledelsen er opmærksomme på, at det er en personalegruppe som er i udvikling. De har blandt andet iværksat kollegial feedback som metode til at kvalificere og udvikle praksis. Jeg anbefaler, at I ud fra de værdier I bygger jeres pædagogiske arbejde i forhold til relationsdannelse, vælger bestemte metoder og systematikker for at sikre en ensrettet tilgang til børnene. At ledelse og personale sikre, at alle arbejder ind i den ønskede pædagogiske tilgang fx en generel opmærksomhed på, at alle har et motiverende stemmeleje og en positiv og anerkendende tilgang til børnene. At alle bruger tydelig mimik og i højere grad er positivt handleanvisende. Jeg anbefaler, at de fysiske læringsmiljøerne også understøtter personalet fx at der på alle stuerne hænger fokus mål for ønskede pædagogisk praksis og konkrete eksempler på hvordan det gøre i praksis. fx indsats sprog - "det understøtter du ved at gå i børnehøjde, vendt mindst 10 sekunder på barnet svarer" og lign. Hent gerne inspiration internt i klyngen fx Vinkelager. Jeg anbefaler, at ledelsen går i dialog med den pædagogiske konsulent i forhold til at bruge KIDS til kvalificering af praksis fremadrettet. Fordelen ved KIDS er, at det understøtter den igangværende indsats med personalet egen refleksion over praksis samt er meget konkret handleanvisende i forhold til hvordan personalet bedst muligt understøtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse. (aftale herom er booket) Inklusion og fællesskab Tilpasning af indsats I Firkløveret har de haft fokus på skabelsen af gode fysiske læringsmiljøer - herunder sprogmiljøer, det afspejler sig tydelig i praksis. Der er skabt gode tydelige afgrænset læringsmiljøer med adgang til forskellige legemuligheder fx rollelege, konstruktionslege og fysisk udfordrende leg. I Firkløverets hjemmedel fordeler personale og børn sig efter samling i mindre grupper og går i gang med forskellige aktiviteter som fx modellervoks, læsning og vendespil. Jeg observerer ingen børn der i længere tid går passivt eller formålsløst rundt. I børnehaven ser jeg en gruppe børn der lege alene, de har undervejs flere konflikter indbyrdes, har meget høje stemmer og løber rundt på stuen. Dette virker forstyrrende for de øvrige børn der sidder med en voksen ved tegnebord. Jeg observerer, at personalet i varierende grad hjælper børnene med at indgå i sociale samspil og flere gange beder dem om at sænke stemmerne, uden effekt. Jeg
Page 4 of 8 savner, at de voksne går ind og tager styring enten ved fx at tilbyde gruppen at komme på legepladsen eller ved at engagere sig i, og rammesætte legen. I Firkløverets rumlepotte observeres, at et barns navn nævnes med få minutters mellemrum under hele busturen. Det er primært i bydeform, og i forbindelse med en regulering af barnets adfærd. Jeg observerer et andet barn der hele tiden bevæger sig perifært og hvor personalet ikke har øje for at inddrage barnet i de oplevelser dagens bondegårds tur byder på. I Børnehaven ser jeg både eksempler på børn i positive fællesskaber, men også situationer hvor jeg observere konflikter, truende adfærd og manglende hensyntagen børnene imellem. I den faglige dialog fortæller ledelse og personale, at det at to personaler har været på Fri for mobberi kursus men ikke synes det gav mening at bruge hele konceptet, men har brugt dele af det. De har lige nu særlig fokus på at understøtte børnenes fællesskaber, da de selv seer opmærksomme på udfordringerne i nogle af børnegrupperne. Firkløveret har fokus på, at inddrage forældrene i at understøtte inkluderende fællesskaber, ved fx at lave legeaftaler udenfor institutionen. Det pædagogiske personale oplever, at de gør meget for at inkludere alle børn ved at se hvor børnenes individuelle behov er og hvordan de kan mødes individuelt. Vi drøfter hvordan det ikke kan stå alene, og at der skal nogle fællesstrategier til hvordan de i højere grad understøtter børnefællesskaberne. Firkløveret bruger klyngens velfungerende ressourceteamet - hvor der systematisk arbejdes med LP-modellen. BOB-Support, sprogvejleder og andre relevante fagpersoner inddrager gerne til at få et medblik på, -og kvalificering af, pædagogisk praksis. I hjemmedelen arbejder de systematisk i opdeling i mindre grupper om formiddagen, hvilket både understøtter den positive voksenrelation samt inkluderende praksis, bliv ved med det. Der laves TOPI på alle børn to gange årligt. Samt handleplaner ved SMTTE model på særlig udsatte børn. Jeg anbefaler, at I ud fra de værdier I bygger jeres pædagogiske arbejde i forhold til inklusion og fællesskab, vælger bestemte metoder og systematikker der kan understøtte en ensartet tilgang til børnene fx at gå mere systematisk til værks med fx Fri for mobberi materialet så i sikre positive barn -barn relationer, eller fx arbejder med SIP modellen. SIP er en metode, der gennem refleksionsspørgsmål og en særlig kollegial samtaleform ønsker at bidrage til udvikling af inkluderende praksis. KIDS materialet vil også understøtte en kvalificering af dette pejlemærke. Sprogindsatsen Vedligeholdelse af indsats Ledelsen i Firkløveret har siden sidste års tilsyn haft særlig fokus af sprogindsatsen. De har blandt andet haft et forløb med sprogvejlederen og det har sat tydelige spor i institutionens fysiske læringsrum. Der er gode sprogmiljøer på alle stuer med fx plakater, guide med billeder i børnehøjde og læsekroge. Der er gode betingelser for kommunikation i form af en god fordeling ad voksne og børn. Firkløveret arbejder systematisk med opdeling i mindre børnegrupper i løbet af formiddagen. Personalet har været på Kursus med Trine Kjær Krog og har haft megen glæde af de nye tillærte pædagogiske metoder til at styrke sprogindsatsen. De har arbejdet med konkrete værktøjer som fx at gå i øjenhøjde med børnene, vent 10 sekunder på barnet svarer og dialogisk læsning. Der er i skrivende stund to pædagoger der deltager i Sprog i samspil - uddannelses forløb med logopæd. Firkløveret sprogvurdere alle børn. Der varetages af en pædagog, men fremadrettet skal flere pædagoger kunne bruge redskabet. I vuggestuen
Page 5 of 8 bruger de EVA testen hvis de er tvivl om barnets sproglige udvikling. Resultaterne fra sprogvurderingerne bruges til at tilrettelægge de pædagogiske indsatser. Lige nu er der fx fokus på rim. Der bliver lavet handleplaner for børn med sproglige udfordringer ved SMTTE modellen. Bruger også Barnet i centrum, der også taler ind i SMTTE modellen. Den pædagogiske leder laver en SMTTE model for det overordnede sprog arbejde, som tager udgangspunkt i både børnenes udviklingspotentiale og de voksnes læringsmål, dette for at sikre at alle har kompetencerne til at arbejde ind i ønsket praksis. Der har været arbejdet systematisk med 5 turtagninger, det at skulle sætte et kryds hver gang de havde haft en dialog med et barn har medvirket til at de har fået øje på alle børn, og også øje på dem der ikke selv henvender sig. Forældre repræsentanten supplere med, at hun oplever at Firkløveret er gode til at inddrage og guide forældrene, så de kan understøtte sprogarbejdet. Fx er redskaberne fra sprogpakken er delt ud til forældrene og på Kbh. barn lægges fokusord og emner ud. I indgangs partiet står et glasskab som bruges til at udstille de ting de er optaget af, det er med til at skabe en dialog mellem børn og forældrene ved aflevering og afhentning. Firkløveret har ønsket et forløb med sprog og motorisk udvikling, som de håber at få tildelt. Opkvalificeringen og den metodisk systematiske tilgang til sprogindsatsen har haft en effekt og jeg ser tydelige spor i praksis. Jeg anbefaler dog på baggrund af observationerne beskrevet under Sociale relationer og Inklusion og fællesskab, at ledelsen forsat har et skærpet fokus på at sikre, at alle medarbejdere er gode sproglige rollemodeller for børnene og har fokus på at bruge de sprogunderstøtende strategier. Forældresamarbejde Vedligeholdelse af indsats Firkløveret oplever et godt forældresamarbejde. Ledelse og personale oplever, at forældrene generelt er trygge og at der er tillid til at gå til ledelsen med deres bekymringer. Forældrerepræsentanten ligger vægt på at de er særlig glade for, at Firkløveret harv været så gode til at videreformidle deres arbejde med sprogindsatsen. De kunne med fordel også dele deres strategier omkring fx arbejdet med inklusion og fællesskab, så forældrene i højere grad også kan understøtte indsatsen med at skabe positive barn -barn relationer. Firkløveret tilbyder en samtale forud for start i institution, samt når barnet bliver to år. Forældrene inddrages også under udarbejdelse af vidensoverdragelse til skolen. Institutionen opfordrer derudover at forældre tager fat i dem hvis de har brug for en samtale, ligesom de selv plejer, at tilbyde samtaler løbende eller hvis de er bekymret for barnets trivsel (fx. i forbindelse med TOPI) Forældrerepræsentanten har oplevet, at der gik uhensigtsmæssigt lang tid fra man ønskede en samtale til den fandt sted, og da den fandt sted savnede de der var afsat ordentlig tid. Ledelsen fortæller, at Klyngen skal i 2019 have særlig fokus på forældrepartnerskab/samarbejde og herunder vil det være naturligt at genbesøge forældresamarbejdet og drøfte om der skal justeres på nogle af de nuværende procedurer. Firkløveret har udarbejdet en velkomstfolder til forældre til nye vuggestue - og børnehavebørn. Firkløveret har et tæt samarbejde med forældre hvis børn der er udarbejdet handleplaner på. Der afholdes forældremøde en gang om året. Firkløveret bruger Kbh. barn hvor alt relevant information lægges ud. Der lægges også billeder og beskrivelse af aktiviteter og de pædagogiske tanker bag aktiviteterne samt ugentlig madplan Jeg anbefaler, at I løbende inddrager forældrene i evalueringer af praksis fx ved spørgeskema, brugerundersøgelse eller lignende. Jeg anbefaler, at I genbesøger forældresamarbejdet og drøfter om der skal
Page 6 of 8 justeres på nogle af de nuværende procedurer fx skal der mere systematik i tilbuddet om forældresamtale. Sammenhæng og overgange Vedligeholdelse af indsats Firkløveret har haft fælles strategisk drøftelse i personalegruppen af, hvordan man i institutionen vil arbejde med sammenhænge og overgange. Institution har udarbejdet en velkomstfolder til forældre til nye vuggestue og børnehavebørn. Der afholdes en overdragelses samtale fra vuggestuen til børnehaven, i udgangspunkt med en repræsentant for hver afdeling og forældrene. Firkløveret har udarbejdet en plan for at sikre den gode overgang mellem vuggestue og børnehave, og barnets oplevelse af sammenhæng i overgangen. fx. At vuggestuebørn og vuggestuepersonale tager med i Rumlepotten hver tirsdag, og at barnet op til børnehavestart besøger børnehaven oftere, og efter start for mulighed for at genbesøge vuggestuen. Der laves vidensoverdragelser på alle børn med forældrenes samtykke ved skift til skole eller andet til anden institution. Der er fællessang om fredagen, hvor der også arbejdes med åbne døre i hele huset. Under observationerne ser jeg de uformelle overgange. Fx fra aktivitet til spisning til legeplads. Jeg ser både rigtig god praksis med opdeling i mindre grupper, voksen guidning og inddragelse af børnene i fx oprydningen i vuggestuen. I børnehaven oplever jeg, at der bliver en del uro op til spisning. Jeg anbefaler, at i forsætter det gode arbejde og bliver ved med at kvalificere praksis ved løbende at evaluere de forskellige indsatser gerne med særlig fokus på de uformelle overgange. Krav om refleksion og metodisk systematik i den pædagogiske praksis Tilpasning af indsats Firkløveret gør en indsats i arbejdet med refleksion og metodisk systematik og der er en positiv bevægelse fra sidste års tilsyn. Fx er det tydeligt hvordan fokus på sprogindsatsen og den metodisk systematiske tilgang til sprogarbejdet har kvalificeret praksis. Der er dog stadig eksempler hvor det endnu ikke har sat tilstrækkelige og tydelige spor i praksis, som beskrevet under de øvrige pejlemærker. Firkløveret trivselsvurderer alle børn to gange årligt for at kunne opspore børn i mistrivsel. Firkløveret sprogvurderer alle børn. Data fra vurderingerne bruges til at målrette den pædagogiske praksis. Der laves handleplaner på børn eller børnegrupper der har behov for en særlig indsats. Ledelsen har haft særlig fokus på at udøve nærværende faglig ledelse og være tydeligt rammesættende. Mine anbefalinger taler ind i de samme anbefalinger som ved sidste års tilsyn. Jeg anbefaler, at der lægges en tidsplan (eks. årshjul) for overordnet refleksion om institutionens pædagogiske praksis. Jeg anbefaler, at I forsat kvalificere hvordan I vil arbejde mere metodisk systematisk ind i alle pejlemærkerne samt at der skabes sammenhæng imellem de enkelte pejlemærker. Jeg anbefaler, at I arbejder med at metoder i højere grad genfindes i Firkløveres daglige pædagogisk arbejde samt afspejles i institutionen indretning. Jeg anbefaler, at refleksionerne og det systematisk arbejde er gjort synlige internt for medarbejderne og dokumenteret eksternt for forældre.
Page 7 of 8 Evaluering af den pædagogiske læreplan Skal evaluering afholdes i år? Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer Sproglig udvikling Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Hvad har de to års indsatser givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvordan har I arbejdet med børnemiljøperspektivet? Hvad har de to års arbejde med børnemiljøperspektivet givet anledning til af forandringer i jeres praksis? Hvilke dokumentationsmetoder har i brugt? Beskriv hvilken betydning har arbejdet med den pædagogiske læreplan haft for børnenes læring og udvikling? Hvordan har I inddraget forældrebestyrelsen og forældrerådet i arbejdet med de pædagogiske læreplaner? Opfølgning Her noteres særlige forhold, aftaler eller lignende der er Jeg anbefaler, at ledelsen udarbejder en plan for hvordan man vil arbejde videre med anbefalingerne i tilsynet, med et særligt fokus på at skabe mere sammenhæng mellem de enkelte pejlemærker. Det kan fx også understøttes indenfor rammen af KIDS.
Page 8 of 8 indgået med institutionen/enheden. Jeg vil anbefale, at den pædagogiske konsulent i samarbejde med den pædagogiske leder følger op på anbefalingerne i tilsynsrapporten inden næste års tilsyn. Afsluttet