Økologisk hvidkløverdyrkning (Trifolium repens L.), kløversnudebillens (Apion fulvipes G.) betydning og bekæmpelsesmuligheder Organic white clover production (Trifolium pratense L.), importance of the white clover seed weevil (Apion fulvipes G.) and possibilities for control Lars Monrad Hansen Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg Afdeling for plantebeskyttelse DK 4200 Slagelse LarsM.Hansen@agrsci.dk SAMMENDRAG Hvidkløversnudebillen er et meget betydende skadedyr i hvidkløverfrøproduktionen. Det er ikke helt entydigt, hvor stor en skade de gør, men forsøg viser, at hvis der forekommer et angreb på 1 larve pr. hoved, vil udbyttetabet blive på ca. 35 kg/ha. Der er udført screeningsforsøg for at finde resistente sorter, som ikke kunne opformere hvidkløversnudebillen. Blandt de 11 sorter som blev undersøgt, var ingen resistente. Et forsøg på at fjerne en del af kløversnudebillerne og deres æg og larver ved hjælp af en sen afpudsning viste positive resultater. Et forsøg på at anvende repellerende planter (krydderurter) til at afskrække kløversnudebillerne fra at etablere sig i hvidkløverafgrøden viste, at der ingen virkning var af kommen, timian og oregano. ABSTRACT The white clover weevil is a very significant pest in the white clover seed production. It is not quite distinct how much damage they can do, but experiments shows that 1 larvae per head will cause a yield loss at about 35 kg/ha. Experiments with 11 separate varieties to find resistant ones show no significant differences. Experiments with late defoliation to remove adult beetles, larvae and eggs show promising results. Experiments including repellent crops to prevent the white clover weevils to infest the white clover crop show no results for Caraway, Thyme and Oregano. Key words: White clover seed weevil, organic growing, damage, resistant varieties, late defoliation, repellent crops.
INDLEDNING Det er veldokumenteret at kløversnudebiller er væsentlige skadedyr i kløver. De er i mange sammenhænge årsag til, at der høstes et for lille frøudbytte specielt i den økologiske produktion. Der findes 3 arter på rødkløver og 1 art på hvidkløver. Rødkløverarterne er forholdsvis specifikke på rødkløver, mens hvidkløversnudebillen også kan angribe rødkløver i mangel af bedre. De kan dog ikke opformere sig på rødkløver. De voksne biller overvintrer i hegn, skovkanter mv. Når temperaturen kommer op på ca. 12 ºC, begynder de at kravle væk fra overvintringsstederne, og når temperaturen passerer de 20 ºC, går de på vingerne. De kan flyve forholdsvis langt, og kan således nå mange af de fjernest liggende hvidkløvermarker. Man ved ikke helt præcist hvor langt de kan flyve, men vi taler om adskillige kilometer. Hvidkløversnudebillerne kan kendes på deres ringe størrelse (2 mm lang), den lange snude, den sorte krop og ikke mindst de gule ben. Til at begynde med, gør de ikke væsentlig skade, da de lever af hvidkløverens blade, som får et karakteristisk hullet udseende. Når der begynder at komme knopper, indleder billerne deres æglægning. Hunnerne lægger fortrinsvis æg i blomsterknopperne, hvor de laver et hul i småblomsterne, hvorigennem æggene lægges. Der lægges normalt kun ét æg i hver småblomst. Hele udviklingen fra æg til ung bille foregår inde i småblomsten. Her lever larven af frøanlæg og frø. Hver larve æder ca. 5 frø, og i sjældne tilfælde kan op til 45 biller udvikles fra et enkelt hoved. Kløversnudebillerne spreder deres æglægning over ca. 1 måned, og udviklingen fra æg til voksen bille tager ligeledes omkring 1 måned. Det betyder, at der vil være larver i hvidkløverhovederne fra slutningen af maj og ca. 2 måneder frem. Det gælder om at minimere angrebet af kløversnudebiller, og det kan forsøges gjort på flere forskellige måder: Anvendelse af resistente sorter Sen afpudsning Repellerende planter Gasbrænding I det følgende vil de undersøgelser vi har foretaget inden for de enkelte områder blive gennemgået. MATERIALE OG METODER Forekomst og skadevirkning For at finde en sammenhæng mellem antal snudebiller og udbyttetab blev der i 2000 og 2001 anlagt et bekæmpelsesforsøg med parcelstørrelse 2½ 7½ m og 4 gentagelser. I alt 8 parceller, hvor en randomiseret halvdel blev sprøjtet med normal dosis SumiAlpha. Til undersøgelse af snudebilleforekomsten blev ugentligt udtaget 12 kløverhoveder fra hver parcel. De 12 hoveder blev opsat i 30 ml medicinbægre og placeret i minivæksthus, hvor temperatur og luftfugtighed kan styres (20 ºC, lys 16 timer og mørke 8 timer, eller døgnets lysrytme, luftfugtighed høj). Efter ca. 1 måned gennemgås bægrene, og kløversnudebillerne optælles. Anvendelse af resistente sorter I år 2000 blev der anlagt forsøg med 11 forskellige hvidkløversorter, med henblik på at finde eksisterende sorter, som havde mindre gode egenskaber vedrørende opformering af hvidkløversnudebiller. Forsøgsdesign og metode var som ovenfor beskrevet.
Sen afpudsning Der er en teori om at snudebillerne lægger hovedparten af deres æg i begyndelsen af deres reproduktive fase. Hvis dette er rigtigt, vil en rettidig afpudsning fjerne de hoveder med mange larver, og i de efterfølgende fremkomne hoveder vil hvidkløversnudebillerne ikke have mulighed for at lægge så mange æg. Det er således målet at finde ud af om en rettidig afpudsning vil kunne bruges som en kontrolforanstaltning mod hvidkløversnudebiller. Der er anlagt 1 forsøg i 2001. 1. Hvidkløver - ikke afpudset 2. Hvidkløver - afpudset 30 maj 3. Hvidkløver - afpudset 12 juni 4. Hvidkløver - afpudset 27 juni Repellerende planter Forskellige planter (krydderurter mv.) formodes at have en repellerende virkning over for bl.a. hvidkløversnudebillen. Det er således formålet at undersøge muligheden for at reducere forekomsten af hvidkløversnudebiller ved hjælp af henholdsvis repellerende planter. Der blev i 2000 og 2001 anlagt 1 forsøg. 1. Ubehandlet 2. Kommen 3. Timian 4. Oregano Gasbrænding Vi har endnu resultater fra forsøg med gasbrænding, men i år 2002 vil der dels blive udført forsøg ved Forskningscenter Flakkebjerg og dels udført forsøg hos forskellige avlere. RESULTATER OG DISKUSSION Forekomst og skadevirkning I figur 1 er vist udviklingen i snudebilleangrebet 2001. Af figur 1 kan man se, at de første kløversnudebiller begynder at dukke op efter 21 juni. De biller vi her taler om er dem, som bliver klækket i hovederne. Æggene kan således tidligst være lagt i begyndelsen af juni. Det passer med, at der midt i maj var en kort periode med udflyvningstemperaturer (> 20 ºC), hvorefter temperaturen i de næste 3 uger var noget lavere. De biller, som fløj ud til kløvermarkerne midt i maj, har herefter brugt 1-2 uger til ernæringsgnav, således at de kan få gang i ægproduktionen. Æggene er herefter blevet lagt omkring 1 juni. I midten af juni var der igen mulighed for massiv udflyvning, og de æg som lægges på dette tidspunkt forårsager den store stigning i forekomsten frem til midten af juli. Fig.1. Udvikling af snudebille angreb i 2001 Fig. 1. Development of weevil infestation in 2001 16 Weevils/head 12 8 4 0 21-06-01 28-06-01 05-07-01 12-07-01 19-07-01 26-07-01
Hvis man omregner angrebet af kløversnudebiller til billedage, hvor en billedag er forekomsten af 1 kløversnudebillelarve pr, hoved pr. dag, kommer man frem til, at angrebet i 2001 var på 227 billedage (arealet under den fuldt optrukne kurve i fig.1.) I tabel 1 er vist angreb og skade for 2000 og 2001. Som det fremgår af tabel 1 er der store forskelle på udbyttetabene de to år, hvor angrebet af kløversnudebiller stort set har været det samme. Tabel 1. Udbytter og udbyttetab i insekticid bekæmpelsesforsøg Table 1. Yield and yield losses in insecticide treatment experiments År 2000 2001 Billedage 210 227 Udbytte kg/ha 765 883 Udbyttetab kg/ha 165 561 LSD 0.05 43 133 Udbyttetab/billedag kg/ha 0.8 2.5 Hvis man gennemgår litteraturen, kommer man frem til en skadevirkning på 1.7 kg pr. ha. pr. billedag, hvilket faktisk er et gennemsnit af de her fundne resultater. Det må derfor formedes at billernes skadevirkning ligger i størrelsesorrdenen 1.7 kg pr. ha. pr. billedag, men flere undersøgelser er nødvendige, før man mere præcist kan bestemme den. Da larverne er ca. 3 uger om at blive voksne, kan man beregne skadevirkningen af 1 larve pr. hoved til ca. 35 kg/ha. Forsøget fortsætter. Anvendelse af resistente sorter I tabel 2 er resultaterne fra screening af en række hvidkløvrsorter vist. Tabel 2. Screening af hvidkløversorter Table 2. Screening of white clover varieties Sort Antal hoveder undersøgt Antal biller pr. hoved Antal e pr. hoved Parasiterings procent Abercrest 16 13,4 0,3 2 Alberta 8 15,5 0,3 2 Aran 12 14,9 0,2 1 Avoca 12 12,2 0,1 1 HoKv9262 64 9,4 2 21 Klondike 64 16,4 0,8 5 Lirepa 8 13,3 0,3 2 Milo 32 12,9 0,1 1 Nanouk 12 13,4 0,2 1 Rivendel 12 12,7 0,3 2 Sonja 16 16,8 0,3 2 Variationen i forekomst af kløversnudebiller og snyltehvepse var så stor, at der generelt ikke var forskel på de enkelte sorter. HoKv9262 adskilte sig dog signifikant fra Klondike, hvad
angik forekomst af snudebiller og fra alle de øvrige sorter, hvad angik parasiteringsprocent. Det forholdsvis mindre angreb af snudebiller i HoKv9262 kan skyldes, at sorten er småblomstret, hvilket sandsynligvis ikke er optimalt for snudebillerne. Sen afpudsning I tabel 3 er vist resultaterne fra et afpudsningsforsøg udført i 2001. Som det fremgår, sker der et signifikant fald efter 12 juni. Desværre var udbytterne her små. Ubehandlet og 30 maj ca. 65 kg/ha; 12 juni og 27 juni 36 kg/ha. Forsøget fortsætter. Repellerende planter I tabel 4 er vist resultaterne af forsøg med repellerende planter i år 2001. Den maksimale forekomst var ca.12 kløversnudebiller pr. hoved. Udbytterne meget små og ikke signifikante ca. 35 kg/ha. Forsøg gennem 2 år har nu vist, at metoden ikke virker. Tabel 3. Resultater fra afpudsningsforsøg. Table 3.Results from defoliation experiment Antal dyr pr. hoved Kløversnudebill e Kløvergnaver pct. Ubehandlet 7,8 0,1 2,5 24 30-maj 8,7 0,1 2,1 19 12-jun 7,4 0,1 1,6 18 27-jun 2,0 0,1 0,9 31 Tabel 4. Resultater fra forsøg med repellerende planter, 2001. Table 4. Results from experiments including repellent crops Dyr pr. hoved Kløversnudebill e Kløvergnaver pct. Ubehandlet 9,8 0,3 1,3 12 Kommen 11,1 0,3 1,0 8 Timian 10,5 0,4 1,2 10 Oregano 9,1 0,3 1,1 11 Gasbrænding For denne metodes vedkommende gælder det om at vente indtil hovedindflyvningen er overstået, således at man får slået flest mulig biller ihjel. Imidlertid må brændingen heller ikke ske på et tidspunkt, hvor mange blomsterknopper er udviklet, da vi formoder, at brændingen vil ødelægge disse. LITTERATUR Boelt, M. (2000). Økologisk frøforskning. Dansk Frøavl 2, 30-31. Bovien, P. og Jørgensen, M. (1934). Orienterende undersøgelser over angreb af snudebiller (Apion) i kløverhoveder. Tidskrift for Planteavl, 40, 376-398.
Bovien, P. og Jørgensen, M. (1936). Fortsatte undersøgelser over angreb af snudebiller (Apion) i kløverhoveder. Tidskrift for Planteavl, 41, 337-353. Engelhardt, Chr. (1903). Danske arter af slægten Apion Herbst. Ent. Medd., 2, 115-179. Fritsen, H. et al. (1987). Produktion af hvidkløverfrø. Dansk frøavl 10, 1-36. Gønget, H. (1997). The Brentidae (Coleoptera) of Northern Europe, Fauna Entomologica Scandinavica, 34, 1-294. Jarvis, M. A., Kidd, N. A. C., Fitton, M. G., huddleston, T. and Dawah, H. A. (1993). Flower visiting by hymenopteran parasitoids. Journal of Natural History, 27: 1, 67-105. Munk, T. (1977). e. Natur og Museum nr. 3, 1-28. Notini, G. (1935). Undersökningar rörande på rödklöver levande spetsvivlar (Apion Herbst.). 1. Deres förekomst, levnadssått och utviklingshistoria. Statens Växtskyddsanstalt, Medd. Nr. 9, 1-63 Notini, G. (1938). Undersökningar rörande på rödklöver levande spetsvivlar (Apion Herbst.). 2. Ekologiska undersökningar. Statens Växtskyddsanstalt, Medd. Nr. 22, 1-42. Pedersen, M. B. (2000). Øko-hvidkløver på kort og langt sigt. Dansk Frøavl 2, 8-9. Pedersen, A. (1941). Frøavl af tidlig rødkløver: blomstring, bibesøg og snudebilleangreb i afhugningsforsøgene. Tidskrift for Planteavl, 45, 525-550. Pedersen, A. Og Sørensen, N. Aa. (1934). Undersøgelser over rødkløverens bestøvning og angreb af spidsmussnudebiller på rødkløver. Tidskrift for Frøavl, 60-63. Pedersen, A. Og Sørensen, N. Aa. (1935). Undersøgelser over rødkløverens bestøvning og angreb af snudebiller på rødkløver. Tidskrift for Frøavl, 288-302. Pedersen, A. Og Sørensen, N. Aa. (1936). Undersøgelser over rødkløverens bestøvning og angreb af snudebiller på rødkløver. Tidskrift for Frøavl, 549-554. Zolotarev, V. N. (1992). Evaluation of the susceptibility of white clover to Apion. Selektsiya i Semenovodstvo, Moskva, no 4-5, 26-27.