SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

Relaterede dokumenter
Væksthuset SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN

Væksthusets rapportering maj 2011

Væksthuset - et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Væksthuset har rigtig mange brugere.

Mobbehandleplan at forebygge, foregribe og gribe ind i tilfælde af mobning på Kirkebjerg Skole

Antimobbestrategi. Begreber:

Adfærd, kontakt og trivsel - på Strøbyskolen

Børnehuset Stjernen og Tjørring Skole STÅR SAMMEN OM FÆLLESSKABET

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Nærum Skole. Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Handleplan til forbedring af trivsel

Trivselspolitik Sankt Annæ Skole

Christiansfeld Skole

UMV. Konflikthåndtering. At eleverne bliver bedre til at håndtere/løse/indgå konstruktivt i konflikter.

Gældende fra den 01/ Vi ønsker at tydeliggøre, hvordan vi på Nærum Skole arbejder for trivsel og mod mobning.

Nestinspirerede klasser i Greve kommune. - et eksempel fra 1.A på Holmeagerskolen

Lærernes og pædagogernes ansvar

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Karensmindeskolens. Trivselspolitik

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

Principper for trivsel

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Guldberg Skoles trivselsplan

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Beders Skoles værdier og værdigrundlag

Hvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Trivselsevaluering 2010/11

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

Fortunaskolen for livsglæde og læringslyst

Trivselsundersøgelse Handlingsplan

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen

På 4- og 8- årgang tages der fortsat pædagogisk, psykologisk trivselsprøve (PVSK), som efterfølgende drøftes med AKT, klasseteam og eleverne.

Antimobbestrategi Gedved Skole

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Gældende fra den Revurderet april Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

ANTIMOBBE- HANDLEPLAN

Værdiregelsæt og antimobbestrategi for

Gældende fra den 1.marts 2016 FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Trivselspolitik for Ølsted Skole

Familieklassen Kobberbakkeskolen

Antimobbestrategi for Ramløse Skole. Gældende fra den

Mølleholmskolen MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI. 1. Man tør udtrykke sine holdninger.

Antimobbestrategi jan 2018

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Skolen i Sydhavnens Antimobbestrategi

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Antimobbestrategi for Resenbro Skole. Gældende fra januar 2017

Den usynlige klassekammerat

Trivselspolitik/antimobbestrategi for Hovedgård skole

Gregers Krabbe står sammen mod mobning

At elever og ansatte er glad for deres hverdag på skolen og at man passer på hinanden At man føler sig værdsat og respekteret

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Feldballe Friskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: Dec 2015

Løsning Skoles antimobbestrategi

Herstedøster Skole. Antimobbe- og trivselsplan April Herstedøster Skole Herstedøster Skole. Værdigrundlag oktober

Gældende fra den Oktober En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever:

Trivsel er udtryk for et velbefindende, der giver den enkelte elev følelsen af overskud, gåpå-mod, handlekraft og glæde ved livet.

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole

Kontaktforældrerolle, skolehjemsamarbejde og forældresamarbejde på Maglegårdskolen

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Norddjurs Familieundervisning Kvalitetsstandard

Trivselspolitik, Østskolen

Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Grenaa

Når det enkelte barn udvikler sig så det trives i fagligt og sociale sammenhænge Når det enkelte barns selvværd fremmes

Antimobbestrategi. Fællesskab for trivsel forudsætning for læring og udvikling

Askov-Malt Skole - siger JA TAK til trivsel.

Gældende fra den 1. august Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Forebygge mobning Stoppe mobning Leve op til punkt 4 i vores værdigrundlag

Antimobbestrategi Arden Skole

Sunde unger hele vejen - Kolding Kommunes børne- og ungesundhedspolitik Munkevængets Skole MÅL 1 MÅL 4 MÅL 2 MÅL 3

Principper for skolehjemsamarbejdet

Temapakker fra PPR. Bestilling af en Temapakke. Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune

Anti-mobbe-strategi. Børn, som mobbes har brug for hurtig og effektiv intervention fra omgivelserne skole, kammerater og forældre.

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Princip for Skolehjemsamarbejdet Søndre Skole Maj 2018

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Årsplan for SFO Ahi International school

Transkript:

SOLRØD KOMMUNE BØRN OG UNGE RÅDGIVNINGEN Den 16. april 2010 Direkte mail: bifr@solrod.dk Direkte telefon: 56 18 25 61 Væksthuset Væksthuset er nu et levende, dynamisk hus med en palet af forskellige tilbud og aktiviteter. Huset har også etableret legeplads med klatrestativ, sandkasse, kolbøttestativer, hængekøje og svævebane. Væksthuset var i Solrød Avis med en helsides artikel d. 12. marts 2010. Skoledelen Familieklasse Seks børn og deres forældre har afsluttet Familieklasse arbejdet, siden vi begyndte i juni 2009. To af de børn er efterfølgende begyndt i Væksthusklassen. Mange forældre har udtrykt tilfredshed med familieklassen. En far fortæller: Det vigtigste for mig ved at have arbejdet i Familieklassen er, at jeg er kommet tættere på min søn, og at jeg har fået et meget større indblik i, hvordan skolen arbejder, og hvad det vil sige at være lærer. Det har været en hård omgang for os, økonomisk. En mor fortæller: Det vigtigste for mig er, at jeg kender mit barn bedre nu. Nu ved jeg lige præcis, hvornår han tænder af, og det betyder, at jeg bedre kan foregribe de svære situationer. Det har også været en støtte for mig, at jeg er blevet meget mere tydelig i min rolle som forældre. Det hjælper mit barn. På nuværende tidspunkt har i alt elleve familier deltaget i Familieklasse arbejdet, hvoraf seks har afsluttet forløbet. En dreng står overfor at begynde i næste uge. Derved har vi nu fem drenge (0.kl 7.kl) og deres forældre, der arbejder i Familieklassen. Et forløb i Familieklassens strækker sig over 12 uger. De fleste familier benytter sig af muligheden for at udvide tilbuddet. En familie har eksempelvis deltaget siden juni 2009 og er netop afsluttet. Børn og Unge Rådgivningen Væksthuset Vestre Grænsevej 34 2680 Solrød Strand 56 18 25 60 vaeksthuset@solrod.dk www.solrod.dk

Som et supplement til en af familiernes arbejde har Væksthuset tilbudt og gennemført observationer i klassen, coaching til den pågældende dreng, klasselærer og lærerteamet, møder med forældre samt mægling imellem forældre og klasselærer. En anden familie har bedt om yderligere støtte, og de har derfor fået tilbudt en række samtaler med henblik på at udvikle deres forældrerolle og styrke samarbejdet med skolen. Konsultativt udviklingsarbejde Væksthuset startede et klassearbejde sidste skoleår i en daværende 1. Klasse, som afsluttes april 2010. Målet har været at fremme klassens trivsel, at udvikle nye pædagogiske strategier og gennemføre tiltagene, samt styrke skole-hjem samarbejdet. Væksthuset har bidraget med følgende tiltag: observationer i skolen, udarbejdelse af trivsels-handleplaner, opfølgning, implementering og evaluering af disse, coaching af lærerne og sparringspartner ved diverse forældremøder samt udarbejdet pædagogisk dokumentation. I slutningen af forløbet fortæller klasselærer: Vi havde arrangeret en påskefrokost for hele 2. Årgang fredagen, inden vi gik på ferie. Normalt plejer det at være en meget hektisk, kaotisk og stressende oplevelse, når tres børn på samme tid skal finde en stol og sætte sig hen til bordet. Men så var det, at jeg sagde højt til dem alle: Nu lægger alle vi voksne mærke til, hvordan I helt roligt tager en stol og sætter jer stille hen ved bordet uden at larme. Og ved du hvad?: det gjorde de! Mine kollegaer blev helt mundlamme og spurgte til, hvad det var jeg havde gjort, og så fortalte jeg dem, at jeg bare havde talt en positiv forventning frem, da jeg talte til børnene. Klasselæreren skriver i sit farvelbrev til Væksthus medarbejderen: Kære B. og Væksthus. Tak for en spændende, hård og udbytterig rejse. Både 2.a og jeg har lært utrolig meget. Held og Lykke med fremtidige projekter. Eleverne skriver bl.a. i et farvelbrev: Tak for alt det, som du har hjulpet os med B. og for alt det, du har lavet sammen med os. Det ser ud til, at det er lykkedes at opnå den ønskede virkning af samarbejdet. Relationerne eleverne og lærer-elev imellem er forbedret, klasseledelsen er tydelig, trivslen i klassen er øget, og arbejdet har virket forebyggende i relation til mobning for derved at udvikle et mere inkluderende skolemiljø. Det samlede arbejde står overfor at skulle evalueres slut april ved et netværksmøde med lærerne, afdelingsleder, PPR og Væksthuset. 2

I forbindelse med arbejdet i den omtalte klasse opstod der et behov for at supplere klassearbejdet med en mini trivselsgruppe for to drenge. De to drenge havde mange og svære konflikter i frikvartererne, som havde en direkte negativ indflydelse på den efterfølgende undervisning og ikke mindst på deres indbyrdes forhold og selvopfattelse. Begge forældrepar til drengene så skylden for denne situation placeret hos den anden dreng, og det ene forældrepar havde et specifik ønske om at flytte sit barn fra klassen pga. den anden dreng. Drengene deltog i et forløb over vinteren/foråret der strakte sig over seks gange á to lektioner. Forløbet er netop blevet afsluttet og evalueret. På mødet gav forældrene udtryk for: Vi har nu en dreng, som er glad for at gå i skole, og vi hører aldrig mere om den anden dreng på en dårlig måde. Drengene: Det bedste har været at lære x at kende, og at vi på den måde nu er blevet venner. Det var også rigtig godt at drikke the sammen og opdage, at vi godt kunne lege sammen. Væksthuset har samarbejdet med lærerne i en 1.klasse på en anden af kommunens folkeskoler. Opgaven har været at observere i klassen og på baggrund af disse afholde konsultative møder med lærerne samt planlægge og lede et forældremøde. Det ekstraordinære forældremøde var et ønske fra en større gruppe forældre i forældregruppen, som udtrykte stor bekymring for deres børns trivsel, fagligt og socialt. En bekymring som skolens ledelse og klasselærerne undrede sig over. Forældremødet står overfor at skulle evalueres. I næste uge holder vi netværksmøde, hvor forældremødet og fremadrettede tiltag vil blive drøftet. Under evaluering af forældremødet påpegede nogle forældre: For mig har det været vigtigt at høre om den positive udvikling klassen er inde i, og at høre alle de gode historier fra hverdagen. For mig har det været vigtigt at høre, hvor betydningsfuldt det er, at vi forældre samarbejder på en god måde, fordi vi også får brug for at have dette fundament, når vores børn går i de store klasser. Jeg har slet ikke tænkt på, at vi på et tidspunkt skal til at tale med hinanden om fx alkoholpolitik i klassen. Væksthuset har lavet et konsultativt udviklingsarbejde i en 7. klasse, hvor målet er at skabe en rummelig klasse, hvor alle inkluderes i fællesskabet, bedre trivsel, samt et godt arbejdsmiljø og bedre sprog. Der har særligt været fokus på løse en udstødelsesproblematik i pigegruppen. Netværksmøder er afholdt med deltagelse af afdelingsleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har været flere observationer i klassen og efterfølgende flere vejledningsmøder med fokus på lærerrollen. 3

Derudover har vi i samarbejde planlagt og udført et klassearbejde i klassen, som har strakt sig over 10 moduler. Der er også arbejdet med pædagogisk dokumentation undervejs vha. foto under klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Klassearbejdet er nu afsluttet. Forløbet er blevet evalueret på et netværksmøde medio april. Lærerne fortæller følgende fra evalueringsmødet samt til vejledningerne i februar og marts 2010: Pigerne har det godt sammen nu. Klassen er mere samlet nu. Alle er med, også X (som blev udstødt før klassearbejdet). Hun er også selv begyndt at kontakte de andre, og de svarer ordentligt. Der er ikke noget pigefnidder nu. Lærerne har i et samarbejde med Væksthuset også gennemført individuelle samtaler med børnene i forhold til at udarbejde et sociogram over klassen. Her har alle elever i 7.c givet udtryk for at: Alle er glade for at gå i skole. Ingen er kede af det. Klassen fungerer. Problemet er løst. De er nu en enhed. Klassen er rykket tættere sammen. De er blevet bedre til at sige fra på en ordentlig måde. De siger deres mening. De har tillid til, at der gøres noget nu. De har oplevet tre voksne, som tror på dem og vil dem. Tonen er blevet bedre nu. De har fået nogle fælles oplevelser og minder sammen. Klassens selvbillede er ændret, det et blevet positivt. Klasselærer ønsker og vil fortsat få supervision. Konsultativt udviklingsarbejde i en 3. kl., hvor målet er at skabe et positivt og rummeligt klassemiljø, bedre trivsel og tolerance overfor hinanden samt pænt sprog/omgangstone, derudover mere ro i undervisningen. Vi har afholdt to netværksmøder med deltagelse af skoleleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har pt. været to observationer i klassen. Vejledningsmøder, vejledning omkring varetagelse af sociogram og planlægningsmøder af klassearbejdet er afholdt sideløbende med, at vi har lavet et klassearbejde i klassen over 7 moduler. I dette forløb er der også arbejdet med pædagogisk dokumentation vha. foto i klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Derudover har vi afholdt et forældremøde, hvor lærere, Væksthuslæreren og i høj grad også børnene har fremlagt forløbet for forældrene, ved at fortælle om forløbet, vise redskaber til bl.a. konfliktløsning, øvelser/lege fra forløbet og har præsenteret arbejdet med trivselsregler og den pædagogiske dokumentation. Derudover fortalte Væksthuslæreren forældrene om, hvordan de kunne støtte tiltaget. Lærerne fortæller følgende fra vejledningsmøder i februar og marts 2010: 4

Vi har lavet nogle gode ting, vi har kunnet bruge. Legene har været gode, det har været godt fx at træne Jeg-budskaber, og de har også været gode til at være riddere overfor hinanden. Vi er enige om, at det er blevet bedre i klassen, børnene har ændret sig. Der er helt sikkert sket forbedringer. Det er godt med nogle nye øjne på klassen. Det har været godt også at rette fokus på de børn, som arbejder godt, så det ikke kun er de andre, der får opmærksomhed. Vi har arbejdet meget med vores tydelighed og også at fremhæve det positive. Klassearbejdet og vejledninger/supervision fortsættes. Væksthuset er indgået i et supervisionsforløb med en klasselærer på 5. årgang. Samarbejdet med Væksthuset har indeholdt to møder, hvor klasselæreren, leder, AKT-lærer og Væksthuset deltog. Derudover er der også holdt et møde med en anden lærer i lærerteamet omkring 5. klassen. Efterfølgende er der blevet observeret i klassen tre gange. Der er indtil videre afholdt én vejledning. Fokus i vejledningen har været på klasseledelse (herunder på at skabe ro i undervisningen), organisering af undervisningen, børnenes deltagelse i undervisningen, skole-hjemsamarbejdet, lektiegivning, samt på samspillet børn og lærer imellem. Klasselærerne har et ønske om at fortsætte supervisionen og vil fortsat blive tilbudt supervision. Væksthuset har påbegyndt et konsultativt udviklingsarbejde i en 4. kl., hvor ønsket er, at børnene skal fungere bedre sammen socialt og få en bedre trivsel og tolerance overfor hinanden. Målet er, at der opstår færre svære konflikter, og at børnene behandler hinanden bedre og bliver mere rummelige overfor ved hinanden, samt at skabe et positivt arbejdsmiljø. Der rettes særligt fokus på drengegruppen og en udstødelsesproblematik i denne. Vi har afholdt et netværksmøde med deltagelse af skoleleder, klasselærer, matematiklærer og Væksthuset. Der har pt. været to observationer i klassen, samt to vejledningsmøder herunder både supervision på deres lærerrolle og også fælles planlægning af det forestående klassearbejde, som påbegyndes medio april og strækker sig ind i 5. klasse. Lærerne har på sidste vejledningsmøde udtalt følgende om de udviklingsområder, de har arbejdet med siden første vejledning: Børnene får ikke negativ opmærksomhed mere. Jeg har kunnet ændre mine forventninger til dem, og det har været godt. Jeg har stoppet op og har rost dem, for alt det, du lagde mærke til. Det har givet et friskt pust. 5

Vi er meget glade for supervisionen. Vi vil gerne ændre os og udvikle os. Det har givet en større arbejdsglæde, og børnene bliver glade. Det er en positiv spiral. Børnene bliver også gladere for os. Væksthuset har lavet et konsultativt udviklingsarbejde i en 7.b, hvor målet er at skabe en rummelig klasse, bedre trivsel, samt et godt arbejdsmiljø. Netværksmøder er afholdt med deltagelse af viceskoleleder, klasselærer, matematiklærer, faglærer og Væksthuset. Der har været flere observationer i klassen til at skabe indblik i klassens trivsel og til at kunne vejlede lærerne. Der er også arbejdet med pædagogisk dokumentation undervejs vha. foto under klassearbejdet, for at huske og fastholde de gode historier. Der har i arbejdet med 7.b. været en lige vægtning af lege/samarbejdsøvelser og trivselssnakke. Der er blevet lavet nye trivselsregler, som børnene selv har formuleret og underskrevet. Snart vil der blive afholdt et forældremøde, hvor temaet er, hvordan forældrene kan bidrage til trivslen i klassen. I klassens tid vil der fremover stadig blive arbejdet med klassemøderne. Der har også været et samtaletilbud til en enkel dreng fra klassen. Møderne skulle bidrage til, at drengen deltog mere seriøst i klassen. Arbejdet er ikke endnu afsluttet. De sidste kommentarer fra lærerne har lydt således: Det går bedre i matematik De arbejder bedre og mere målrettet i timerne De er blevet bedre til gruppearbejde Skolebørn Væksthuset har også startet et konsultativt udviklingsarbejde i en anden 3.c, hvor målet for arbejdet er, at skabe bedre arbejdsmiljø, give mere plads til stille piger og drenge og mindre drillerier blandt børnene. Der har været et indledende netværksmøde, hvor SFO pædagog, klasselærer, viceskoleleder og Væksthuset deltog. Der er blevet lavet observationer i forskellige fag og i frikvarterer for at skabe indblik i klassens trivsel og til at kunne vejlede lærerne. Selve trivselsarbejdet er lige iværksat. På nuværende tidspunkt har vi fire skolebørn tre dage om ugen. Tre drenge og en pige. Netværksmøder om to af vores fire skolebørn i Væksthusklassen er afholdt med deltagelse af mor/forældre, PPR, klasselærer og matematiklærer efterfulgt af arbejdsmøder mellem skole og Væksthus. Væksthuset holder også særskilte møder med forældrene og særskilte møder med børnenes klasselærere. 6

De fire børn er tilknyttet Væksthus-klassen tre dage om ugen. De resterende to dage går børnene i deres hjemklasse. Kendetegnet ved børnegruppen er, at de har store emotionelle og psykosociale problemstillinger i deres liv. Derudover har flere af børnene også fagfaglige vanskeligheder. Hensigten med forløbet er, at børnene udfordres tilpas, således at deres personlige, sociale og faglige kompetencer udvikles. To af skolebørnene er begyndt for nylig, og det har haft betydning for den samlede gruppedynamik, og for hvor stort et fokus, vi har kunnet rette mod det fagfaglige arbejde. I øjeblikket er dynamikken i gruppen præget af mange daglige konflikter. Fokus er derfor rettet mod at lære børnene at håndtere konflikter, samt at udvikle børnene socialt, emotionelt og fagligt i samarbejde med forældre og skole. Minigruppen I hele dette skoleår har vi været fuldt belagt. Minigruppen har haft seks børn, heraf to piger og fire drenge. Her i foråret er to børn stoppet, da de skulle videre i SFO, og vi har modtaget to nye børn. Pr. 1. maj sker der endnu en udskiftning, da en pige skal tilbage på fuld tid i børnehaven, vi får så en ny dreng. Så pr. 1. maj har vi seks drenge tilknyttet. Netværksmøder I løbet af vinteren har vi i Minigruppen fået mulighed for selv at være tovholdere på vores netværksmøder. I den forbindelse har vi så udarbejdet en fast dagsorden, som så tilpasses det enkelte møde. Denne for os nye arbejdsmetode har gjort møderne mere strukturerede og med mulighed for at holde et større fokus på målsætning for det enkelte barn. Så alle omkring barnet arbejder med samme mål. I den forbindelse har vi ligeledes styrket vores skriftlighed i forhold til referater fra disse møder. Vi er selv blevet mere tilfredse og har fået en del positive tilkendegivelser fra øvrige PPRmedarbejdere og forældre, som har bemærket det nye tiltag. Samarbejde med børnehaverne Vi har afholdt et fælles møde med de implicerede børnehaver, her har vi fortalt om det pædagogiske arbejde og talt om, hvordan det kan takles at have børn i børnehave og Minigruppe. På mødet blev der udvekslet erfaringer om, hvordan børnehaverne kan hjælpe det enkelte barn med at komme tilbage efter Minigruppetid. Vi har besøgt børnehaverne og set børnene i deres miljø der. Det har styrket tillidsforholdet det faglige personale imellem. Vi vil bestræbe os på minimum en gang pr. semester at komme ud i børnehaverne. Det har givet os et bredere kendskab til barnet, miljøet i børnehaven og til personalet, hvilket er med til at styrke samarbejdet i børnehaverne. Jeg kan Vi er inspireret af Jeg kan metode. Hvert barn har et arbejdsmål, som de selv er med til at opstille, for hver gang de opnår arbejdsmålet, får de et kryds. Når de har fået ti krydser, fejrer vi det med diplom og en lille festlighed. Børnene er meget optaget af dette krydssystem og har stor fornøjelse med at øve sig på deres mål. 7

Familiestue et nyt tilbud Fredag d. 7. Maj begynder Familiestuen. Formålet er gennem leg og med forældrenes støtte at udvikle barnets kompetencer. Børnehaven sætter i samarbejde med forældrene målet for hvilke kompetencer hos barnet, der skal være i fokus. Pædagogerne i Familiestuen sætter rammerne for hvilke aktiviteter, der skal i spil. Kompetencehus Væksthusets senest ansatte lærer har gennemført et kompetenceudviklingsforløb med konsulent Kristin Myhre. En medarbejder er ved at afslutte Konsulentuddannelsen ved Kristin Myhre. Forløbet løber over tre gange tre dage (januar, marts og maj 2010). En medarbejder er i gang med 5.modul i Pædagogisk/psykologisk diplomuddannelse. Alle medarbejdere deltager i team-coaching i foråret 2010. Forløbet strækker sig over tre gange á 2½ times varighed. Alle medarbejdere har deltaget i et internt kursus i LP-modellen fire gange á 1½ times varighed i løbet af vinter/forår 2010. Væksthusets leder bidrog til afholdelsen af pædagogiske aftner på Jersie og Uglegaardskolen om LP modellen. Væksthusets leder har holdt møde med hele Familieafsnittet for at drøfte Væksthusets tilbud og samarbejdsmuligheder. Væksthusets leder og en pædagog har holdt møde med sundhedsplejerskerne for at fortælle om Familiestue tilbuddet. Pædagog fra Minigruppen holdt oplæg i en vuggestue på deres personaledag. Temaet var, hvordan man som pædagog håndterer børn i vanskeligheder og deres forældre på en anerkendende måde. Netværksgrupper Væksthuset lægger også hus til forskellige netværksgrupper for børn, unge og forældre efter behov. Disse grupper ledes af personalet i BUR: Sundhedsplejen, Familieafsnittet og PPR. mødregrupper, stammeundervisning til henholdsvis indskolingsbørn, skolebørn på mellemtrinnet og unge, der stammer forældrekursus i sprogstimulering for småbørnsforældre sammen med deres barn forældrekursus til forældre om unges misbrug gruppetilbud til forældre, der har børn med asperger/autisme gruppe for børn fra skilsmissefamilier alderen 12 14 år støttet samvær til et forældrepar, som skal være sammen med deres børn 8

Kursusvirksomhed, oplæg og åben rådgivning Familiekonsulenterne fra BUR tilbyder åben rådgivning i Væksthuset. Væksthuset fungerer også til kursusvirksomhed for personalet i Børn og Unge Rådgivningen samt mødevirksomhed. 9