Fællesskrift 14 ANNE-MARIE MAI LITTERÆRE KØN
2 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 2014 LITTERÆRE KØN AF ANNE-MARIE MAI, PROFESSOR, SYDDANSK UNIVERSITET Et af målene for danskundervisningen er, at eleverne skal blive i stand til at beskæftige sig med litteraturhistorie. Slutmål for undervisningen i 9. klasse er således, at eleverne skal kunne forholde sig til litterær og kulturel tradition og udvikling, som den kommer til udtryk gennem litteraturhistorisk læsning og i Dansk litteraturs kanon. I målene for dansk på de gymnasiale uddannelser omtales litteraturhistorien også, selvfølgelig i forskellig version alt efter gymnasial retning. På STX er det litteraturhistoriske mål for eleverne at demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund. Litteraturhistorien er der altså stadigvæk er man lige ved at sige, for selve begrebet, litteraturhistorie, er vigende i bekendtgørelsesteksterne for dansk, mens det eksempelvis klinger mere rent og fuldtonet i engelskfaget, hvor kernestoffet på STX uden videre omsvøb siges at være væsentlige strømninger i britisk og amerikansk litteraturhistorie. I dansk gør det forhold sig tillige gældende, at litteraturhistorien er blevet eller mindre løst knyttet til den officielle kanon. Men når kanon og træk af er retningslinje, og når man skal lære, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i, er det svært at undgå, at stærkt forenklende oversigter kommer på banen, og et besøg på gode, hjælpende hjemmesider rundt om på forskellige skoler viser også adskillige handy skemaer. Og selvfølgelig skal vi bruge skemaerne og den kanon, som det desværre kun er politikerne, som har magt til at ændre. Men man bliver som litteraturhistoriker alligevel beklemt. Vi vil gerne gøre elever selvstændige, kritiske og dannede, og dog lægger hele konceptet omkring litteraturhistorie i for ringe grad op til, at eleverne skal undersøge et stof, tænke selv, spørge til, hvordan man læser historisk, og hvad og hvorfor man skal læse historisk. Selvfølgelig ved jeg, at dagen ved det grønne bord oprinder, og at eleverne skal præstere noget og vise, at de kan bruge begreber og demonstrere deres viden, selv om denne for en grundig betragtning begynder at ligne en samling kasser, hvis indhold ikke rigtig er interessant for andre end censor. De bestemmelser, der gælder for danskfaget, og den praksis, de fremmer, giver anledning til frygt for, at litteraturhistorie og historisk læsning glider i baggrunden, og at skolernes arbejde med dansk litteratur mister sin historiske dimension. Hvis vi skal imødegå denne fare, er der behov for, at vi gør den historiske læsning til en mere åben og undersøgende del af undervisningen. Sprog, medier og tekstanalyse fordrer større selvstændighed af eleverne, i alt fald på papiret, end der lægges op til i historisk læsning, hvor man tilegner sig en tilsyneladende fast foreliggende viden og kanon frem for selv at analysere blot en flig af stoffet. Tænk hvis fordringen til eleverne på STX var at demonstrere viden om træk af den danske
2014 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 3 litteraturs historie samt kunne diskutere, hvordan man læser en tekst historisk. Kort sagt at kunne spørge historisk, før man svarer med de tillærte stikord. Litteraturhistorisk parodi Et eksempel på, hvor parodisk litteraturhistorien kan blive, finder man på Studieportalen 22. april 2011, hvor en elev, der i øvrigt kunne trænge til at lære lidt retskrivning, fortæller: Hej Jeg er igang med en dansk aflevering om Romantikken og Det moderne gennembrud. Der skal vi bruge Litteraturens veje. Min lære har opstillet nogle spørgsmål til os. Men når jeg vil læse i Litteraturens veje så står svaret skrevet i bogen. Jeg synes det er svært at skrive det om, eller forklar det på en anden måde. Jeg er bange for at begynde med at skrive af, fordi det er svært at skrive om. Er der nogle metoder, som jeg kan bruge for at det ikke vurderes som at man har skrevet af. Håber at der er nogen kan svar mig hurtigt. Tak på forhånd Litteraturhistorien er ikke alene blevet bastet og bundet til kanon, den er også fast defineret af bestemte fremstillinger, som elever simpelthen bliver bange for at skrive af! At diskutere og undersøge, hvordan man læser en tekst historisk, åbner det litteraturhistoriske felt. Det lyder måske uoverkommeligt, men for at fremme en undersøgende og spøgende tilgang til litteraturhistorien kunne man begynde med at se på teksten ud fra et kønsperspektiv. Køn, etnicitet og litteratur er et af nutidens varme emner i den offentlige debat af dansk litteratur tænk på debatten mellem Lars Bukdahl og forskellige lesbiske forfattere om identitetskarnevalisme, eller tænk på hvidhedsdebatten på netstedet Promenaden. I litteraturteorien har køn og performativitet længe været programsat i forlængelse af den amerikanske filosof Judith Butlers analyser af, hvordan køn konstrueres, og i litteraturhistorieforskningen finder vi en stribe internationale studier, der baserer sig på undersøgelser af køn og litteratur. Nordisk kvindelitteraturhistorie, der er gratis tilgængelig på adressen http://nordicwomensliterature.net/da, er her et eksempel. Sitet er under opdatering og vil snart blive forsynet med en stribe artikler om nye kvindelige forfattere og om tematiseringer af køn hos både mandelige og kvindelige forfattere. Desuden tæller nutiden en stribe forfatterskaber, som det slet og ret ikke giver mening at beskæftige sig med analytisk og historisk uden at inddrage et kønsperspektiv: Det gælder eksempelvis Bjørn Rasmussen, Kristina Nya Glaffey, Asta Olivia Nordenhof, Olga Ravn, Claus Beck-Nielsen, Pablo Llambías og Sissel Bergfjord. Der er således en række tendenser i nutidens litteratur, kritik og debat, der aktualiserer et litteraturhistorisk perspektiv, og som fremmer sammenligninger af teksters kønsperformativitet og -æstetik. Litteratur og køn De bekendtgørelsestekster, der arbejdes efter i folkeskolen og på gymnasiet, er imidlertid næsten renset for begreber om køn og litteratur, og det forhold bliver virkelig påfaldende, når den litteraturkanon, vi skal arbejde med, udelader de kvindelige forfattere fra forskellige perioder. Kun en enkelt kvinde, Karen Blixen, er kommet med på den fælles kanon. Kanonbyggerne forsøger slet og ret at gøre en ende på kvinders litteraturhistoriske relevans. Selvfølgelig indebærer bestemmelserne ikke, at man ikke må læse andet end kanonforfatterne. Men når den kvalitative norm orienterer sig så stærkt mod mænd, rammer det i andre henseender de kvindelige forfattere. Og nej, den mandlige dominans skyldes ikke, at kvinder ikke historisk set har skrevet gode og kunstnerisk stærke tekster, eller at kvinder ikke skriver. Den påstand blev fremført i forbindelse med kanonpræsentationen; men den holder ikke vand. Der er tekster knyttet til kvinder og skrevet af kvinder, også i patriarkalske perioder, hvor kvinder
4 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 2014 har været udelukket fra lærdomsinstitutioner og litterære fora. Nutiden behøver ikke gentage den romantiske mandligt dominerede litteraturhistorieskrivnings udeladelse af litteraturens kvinder. Der er masser af fremragende stof at inddrage fra ældre perioder, selvom vores antologier har en tendens til ikke at medtage kvindeskribenter fra de ældre tidsaldre. Stoffet kan imidlertid relativt nemt bringes frem, men det skal selvfølgelig tænkes ind i arbejdet med litteraturhistorien. Den omtalte udgivelse, Nordisk kvindelitteraturhistorie, bugner af stof om nordiske forfatter fra før og nu. Der er korte præsentationer af forfattere og artikler om genrer, forfatterskaber og perioder. Både lærere og elever kan gå på litteraturhistorisk opdagelse her, hvor også illustrationerne fortæller historie. Nutiden peger på fortiden Nutidens kvindelige forfattere er nogle af de mest yndede i danskundervisningen. Helle Helles fortællinger om de stille kvindeeksistenser er blevet lynkanoniseret hos os, og tematikker omkring køn, seksualitet og digtning er hovedtema hos både mandlige og kvindelige forfatter fra Kirsten Hamann og Ursula Andkjær Olsen til Hassan Preisler og Asta Olivia Nordenhof. Nutidens litteratur ligner en opfordring til at undersøge litteraturhistorien og netop bruge nogle af kvindernes tekster. Man kunne eksempelvis læse Asta Olivia Nordenhofs digte og blogtekster om kvinder, køn og psyke sammen med tekster af Tove Ditlevsen og Edith Södergran. Digtet Vierge Moderne af Edith Södergran fra 1916 kunne være et godt omdrejningspunkt for en læsning i et historisk forløb om køn og digtning, og det giver tilmed eleverne en chance for at læse en svensk tekst, en forpligtelse som danskfaget stadig har på forskellige trin. Jag är ingen kvinna. Jag är ett neutrum. Jag är ett barn, en page och ett djärvt beslut, jag är en skrattande strimma av en scharlakanssol... Jag är ett nät för alla glupska fiskar, jag är en skål för alla kvinnors ära, jag är ett steg mot slumpen och fördärvet, jag är ett språng i friheten och självet... Jag är blodets viskning i mannens öra, jag är en själens frossa, köttets längtan och förvägran, jag är en ingångsskylt till nya paradis. Jag är en flamma, sökande och käck, jag är ett vatten, djupt men dristigt upp till knäna, jag är eld och vatten i ärligt sammanhang på fria villkor... Længere tilbage i tid kunne man udfordre kropsretorikken i Thomas Kingos salmer af både en samtidig salmist, Birgitte Boye, der eksempelvis i sin barselskonesalme gør det klart, at det er en kvinde, der tiltaler Gud, og af senere digtere med blik for forholdet mellem køn og tro, eksempelvis Ole Sarvigs Salmer og begyndelser til 1980 erne, 1981. En sammenstilling af udvalgte vers ser således ud: Jeg er Ureen Fra Hoffved og til Taa Ja Syndens meen Mig boer i Marv og Been Og min skiulte Hierte-vraa! Ondskab har skiult mig med Dynd Og i Synd Min Moder mig undfik, Selv vaar Jeg ond i skik! Men, O JEsu, tag vor skam Og Ureene Synde-ham, Toe dend i Din Bioode-dam. See! Børn er Herrens Gave, Og Livets Frugt en Løn, Og hvilken Fryd at have En from og værdig Søn! Ja raabe, naar en Grav Kan ey dit Støv insperre: See! Her er jeg, o Herre! Og de som du mig gav. O, Herre Gud, hav tak for livet, For pik og kusse, glædens brønd, Hvori vi spejler fjerne himle Og finder nærhed, køn ved køn (Kingo vers fra salme benyttet ved barselskvinders modtagelse i kirken efter deres barsel) (Birgitte Boye vers fra hendes barselskonesalme) (Sarvig vers af salme om køn og tro, 1981)
2014 FÆLLESSKRIFTET LITTERATURHISTORIE I UNDERVISNINGEN 5 Et litteraturhistorisk tema om tro, køn og digtning kunne relativt enkelt bygges op omkring disse tekster. Og skulle man mangle stof fra de senere år, finder man nemt et supplement i Simon Grotrians surrealistiske salmedigtning eller Jokerens Fadervor. Som undervisere tør vi undertiden alt for lidt litteraturhistorisk, fordi vi jo skal sikre, at eleverne klarer sig i gennem fagets skær, ikke mindst til eksamen. Men både eleverne, vi selv og litteraturhistorien trænger til at udfordres, og en af måderne er at bringe de kvindelige forfattere og litteraturens tematisering af køn ind i undervisningen. I den igangværende opdatering af Nordisk kvindelitteraturhistorie bliver der skrevet artikler om en række af de nye kvindelige forfattere og om den intense og sammenvævede tematisering af køn, etnicitet og digtning, vi finder i nyere litteratur ikke mindst af Maja Le Langvad, Christina Hagen, Yahya Hassan og Athena Farrokhzads. Både mandlige og kvindelige litterater skriver med på de kommende bidrag til projektet. Arbejdet vil være afsluttet med udgangen af 2015, og allerede i december 2014 vil de første artikler være tilgængelige, og man vil kunne få nye tolkninger af forfatterskaber som Helle Helles, Sofi Oksanens og Sara Stridsbergs. Hvorfor ikke bare skrive nordisk litteraturhistorie om både mænds og kvinders litteratur, vil mange måske spørge? Det gør bidragsyderne bestemt også i mange andre publikationer, men de nye artikler og bidrag til Nordisk kvindelitteraturhistorie er dels tænkt som et forsøg på at vise og fastholde, hvor mange gode kvindelige forfattere, vi har i dag, dels virkelig at pege på køn og seksualitet som et bærende tema i den nye litteratur. Litteraturen synes oplagt at forholde sig til det performative forhold til køn og seksualitet, som er indbygget i den måde, hvorpå både unge og voksnes identitetsdannelse finder sted i dag, blandt andet på de sociale medier. Og litteraturen er både kritisk, morsom og rå i sin tema- tisering af køn og krop. Endelig må vi erkende, at selv om kvinder faktisk i begyndelsen af det 20. århundrede var meget markant til stede i offentligheden og bidrog med en stribe mesterværker, er mange af dem blevet glemt og fortrængt fra kanon. Det gælder eksempelvis Marie Bregendahl, Karin Michaëlis og Agnes Henningsen (stor tak til det nye forlag Gladiator, som har sat gang i en stribe genudgivelser af de gode værker). Nordisk kvindelitteraturhistorie skal blive en skattekiste, der kan fortælle fremtiden om, hvad vi har i dag. Kvinders litteratur er før blevet overset i litteraturhistorieskrivningen, og med en under 10 år gammel fælles undervisningskanon med kun én kvindelig forfatter, skal der gøres en betydelig litteraturkritisk og litteraturformidlende indsats, hvis kvindernes værker ikke igen skal tabes af syne. Når man skal holde dampen oppe som underviser, skal man skifte ud i sit tekstmateriale af og til, og i forhold til litteraturhistorieundervisningen skal der tænkes nyt, hvis den historiske læsning skal blive ved med at være en del af arbejdet med litterære tekster. Et arbejde med emner omkring køn og litteratur og med at inddrage kvinders tekster fra ældre periode lægger op til historisk læsning og selvstændig historisk analyse og kan være med til at forvandle den litteraturhistoriske dimension af faget til et felt, hvor lærere og elever går på opdagelse i stoffet frem for at reproducere en skematisk viden. Litteratur Bregendahl, Marie: En Dødsnat, 1912/2014. Ditlevsen, Tove: Samlede digte, 2001. Glaffey, Kristina Nya og Langvad, Maja Lee: Kære Lars Bukdahl, du taler fra en privilegeret position, racisme og homofobi er ikke en del af din hverdag, Information, 21.2 2014, http://www.information.dk/488769. Jensen, Lise Busk, Nordiske forfatterinder. Fra Leonora Christina til Elsa Gress. En Antologi, 1990. Mai, Anne-Marie: Hvor litteraturen finder sted, bd. I-III, 2010-2011. Mai, Anne-Marie: Med største Pragt Naturen gik. Om Birgitte Boyes salmer, 2012. Nordenhof, Asta Olivia: Det nemme og det ensomme, 2013. Nordisk kvindelitteraturhistorie, http://nordicwomensliterature.net/da Promenaden, http://prmndn.dk/ Sarvig, Ole: Salmer og begyndelser til1980 erne, 1981. Södergran, Edith: Dikter, 1916, Project Runeberg.