Vejen Tilbage Et kvalitativt studie om hvad ansatte med arbejdsrelateret stress oplever som fremmende og hæmmende ved tilbagevenden til arbejde. Skrevet af: May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen & Sidsel Benfeldt Thomsen. Hold E34, UCSyd. Bachelor på ergoterapeutuddannelsen, modul 14. Afleveret d. 29/05 2015 Metodevejleder: Karen Sigrid Egemose Brandt. Faglig vejleder: Bjarne Frederiksen. Anslag: 73.770
Resumé Titel: Vejen tilbage Et kvalitativt studie om hvad ansatte med arbejdsrelateret stress oplever som fremmende og hæmmende ved tilbagevenden til arbejde. Problembaggrund: Der er meget fokus på arbejdsrelateret stress i disse år. Ifølge World Health Organization (WHO) vil stress være en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020. Stress er årsag til betydelige omkostninger for samfundet, men også betydelige personlige omkostninger for det enkelte menneske, som rammes af stress. Omdrejningspunktet for ergoterapi er aktivitet og deltagelse. Ergoterapeuter samarbejder med mennesker om at muliggøre betydningsfulde aktiviteter. For voksne er arbejde netop en betydningsfuld aktivitet og i vores samfund er arbejde en betydelig del af vores identitet. At kunne bibeholde betydningsfulde aktiviteter har stor indflydelse på sundhed og livskvalitet. Formål: At bidrage til udvikling af ergoterapeutisk praksis inden for stress ved at skabe et indblik i hvad den stressramte oplever som fremmende og hæmmende i processen med at vende tilbage til arbejde og dermed gøre processen nemmere. Problemformulering: Hvilke faktorer oplever ansatte med arbejdsrelateret stress som fremmende eller hæmmende i processen med at vende tilbage til arbejde? Metode: Et kvalitativt projekt med en hermeneutisk tilgang til indsamling af data og analyse. Empiri blev indsamlet gennem tre semistrukturerede interviews. Data blev bearbejdet efter Kvale & Brinkmanns fem trins meningskondenseringsmetode. Resultater: Stressramte oplever at institutionelle, kulturelle og sociale omgivelser kan virke fremmende og hæmmende på deres tilbagevenden til arbejde. Ligeledes oplever de, at deres egne tanker og værdier kan have en fremmende og hæmmende effekt. Konklusion: Undersøgelsen peger på, at omgivelses- og personlige faktorer har været både fremmende og hæmmende for informanterne. Perspektivering: Antallet af personer, som sygemeldes med arbejdsrelateret stress, er stigende. Det kunne være interessant at undersøge nærmere, hvilken indflydelse personlige faktorer har på processen med at vende tilbage til arbejde. Vi ser en mulighed for at flere ergoterapeuter kommer til at arbejde forebyggende og rehabiliterende på dette område. Søgeord: Arbejdsrelateret stress, oplevelse, tilbage til arbejde, fremmende, hæmmende. Antal ord: 318 Side 1 af 42
Abstract Title: The way back A qualitative study of what employees with work related stress experience as enhancing and inhibiting factors in returning to work. Problem Background: There is a lot of focus on work related stress these years. According to the World Health Organization (WHO), stress will be one of the main reasons for illness by 2020. Stress is a significant cost to our society and has a severe personal impact to the individual who suffers from stress. The focus of occupational therapy is activity and participation. Occupational therapists work with people to make meaningful activities possible. For adults, work is a meaningful activity, and in our society, work is an important part of our identity. Keeping meaningful activities have a positive impact to health and quality of life. Objective: Contributing to the further development of occupational therapist practices by identifying what people who suffer from stress find enhancing and inhibiting in the process of returning to work, and thereby making the process easier. Problem Statement: Which factors do employees find to be enhancing or inhibiting in the process of returning to work? Method: A qualitative project with a hermeneutic approach to collection of data and analysis. Empirical data was collected through three semi-structured interviews. The data was analysed by using Kvale & Brinkmann s five steps method. Results: People suffering from stress find institutional, cultural and social surroundings, as well as their own thoughts and values to be enhancing and inhibiting in returning to work. Conclusion: Our study indicates that environmental and personal factors have been both enhancing and inhibiting to the informants. Perspective: There is an increase in the number of people getting sick from work-related stress. It would be interesting to conduct further studies on the influence of personal factors in the process of returning to work. We see an opportunity for more occupational therapists to work with prevention and rehabilitation in this area. Keywords: Work-related stress, experience, return to work, enhancing, inhibiting. Number of Words: 331 Side 2 af 42
Forord Vi afslutter vores professionsbachelor i ergoterapi ved University College Syddanmark med dette bachelorprojekt. Projektet er et hermeneutisk studie over, hvad ansatte der har været sygemeldt med stress finder fremmende og hæmmende i deres tilbagevenden til arbejde. Bachelorprojektet henvender sig primært til ergoterapeuter, der arbejder med erhvervsrehabilitering af stressramte. Andre faggrupper, der arbejder inden for dette område, kan også med fordel læse projektet. Vi vil gerne takke vores informanter for at have interesse i at deltage i projektet. Ligeledes vil vi takke dem for den tid, de har afsat til interviews samt for deres åbenhed omkring deres proces fra sygemelding og til de er vendt tilbage til arbejde. Vi retter også en tak til Karen Sigrid Egemose Brandt, underviser ved University College Syddanmark, for metodevejledning til bachelorprojektet. Bjarne Frederiksen, Strandparken Ressourcecenter, for din interesse i vores projekt samt for faglig vejledning. Esbjerg, den 29. maj 2015 May Langelund Johansen, Laila Thrane Lauridsen og Sidsel Benfeldt Thomsen. Side 3 af 42
Læsevejledning Bachelorprojektet er udarbejdet efter de tekniske retningslinjer for ergoterapeutuddannelsen ved University College Syddanmark. Hele projektet er skrevet i fællesskab og alle har ansvar for indholdet. Harvard modellen er anvendt ved litteraturhenvisninger. Alle afsnit startes med en metatekst, som indeholder en kort beskrivelse af indholdet i afsnittet. Der er lavet forkortelser af nogle begreber. Begrebet skrives fuldt ud med forkortelsen i parentes bagefter første gang det findes i teksten. Derefter skrives kun forkortelsen. De personer der har medvirket ved interviews benævnes informanter gennem projektet. De er alle anonymiserede og benævnes med bogstaverne R, L og K. Informanterne har givet skriftligt samtykke til at deltage i projektet. Transskriberingen af interviews og dermed citater er ikke nedskrevet fuldkommen, som det er blevet sagt. Nedskrevet talesprog kan være svært at læse, derfor er citaterne omformuleret til skriftsprog. Dette er gjort uden at mening af det sagte ændres. Bilagsfortegnelse er placeret efter litteraturlisten. Herefter er bilagene præsenteret. Side 4 af 42
Indholdsfortegnelse Baggrund... 8 Indledning... 8 Stress... 8 Akut stress... 9 Langvarig stress... 9 Helbredsmæssige konsekvenser af stress... 9 Arbejdsrelateret stress... 10 Håndtering af stress... 10 Behandling af stress... 10 Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af stress... 11 Samfundsmæssig relevans... 11 Ergoterapeutisk relevans... 12 Formål... 13 Målgruppe... 13 Problemformulering... 13 Begrebsafklaring... 14 Ergoterapifaglige perspektiver og teori... 14 CMOP-E... 14 Spiritualitet... 15 Omgivelser... 15 Stigmatisering/selvstigmatisering... 16 Oplevelse af sammenhæng... 16 Metode... 17 Design... 17 Videnskabsteoretisk tilgang... 17 Litteratursøgning... 18 In- og eksklusionskriterier for litteratursøgning... 19 Søgning i PsycINFO... 19 Søgning i Cinahl... 19 Søgning på Google Scholar... 19 Dataindsamlingsmetode... 19 Semistruktureret interview... 19 Interviewguide... 19 Side 5 af 42
In- og eksklusionskriterier for informanter... 20 Argumentation for valg af inklusions- og eksklusionskriterier... 21 Informanter... 21 Præsentation af informanter... 22 Indsamling af data... 22 Transskribering... 23 Dataanalysemetode... 23 Kodning af citater... 24 Forskningsetiske perspektiver... 24 Resultater... 25 Institutionelle omgivelser... 25 Arbejdspladsen... 25 Regler og love... 26 Behandlere... 27 Kulturelle omgivelser... 27 Tabu... 27 Sociale omgivelser... 28 Familie og venner... 28 Spiritualitet... 29 Oplevelse af sammenhæng... 29 Håndterbarhed... 30 Begribelighed... 30 Meningsfuldhed... 31 Opsamling... 31 Diskussion... 31 Indholdsdiskussion... 32 Problemformulering og formål... 32 Ergoterapifaglige perspektiver og teori... 32 Lignende studier... 33 Metodediskussion... 34 Forskningsmetode... 34 Forskningstilgang... 34 Litteratursøgning... 35 Dataindsamlingsmetode... 36 Side 6 af 42
Interview... 36 Informanter... 37 Konklusion... 37 Perspektivering... 38 Udvikling af praksis... 38 Yderligere studier... 38 Litteraturliste... 40 Side 7 af 42
Baggrund Indledning Der er meget fokus på stress i disse år. I medierne hører vi om, at flere og flere går ned med stress og at det har store omkostninger for virksomheder og samfundet. I dagligdagen hører vi om folk, der føler sig stressede, fordi de skal nå en masse ting i løbet af dagen. Der er tilsyneladende mange perspektiver på fænomenet stress, fra almindelig travlhed til en livstruende tilstand. Baggrunden for dette projekt er en fælles interesse for stress og de konsekvenser, det har for de personer, der bliver ramt. I projektet ser vi nærmere på arbejdsrelateret stress og stressramtes subjektive oplevelse af, hvad der fremmer og hæmmer deres tilbagevenden til arbejde. Gennem litteratursøgning fandt vi ud af, at der findes en masse undersøgelser og litteratur om emnet, men vi fandt ikke ret meget materiale omkring den stressramtes egen oplevelse af det at komme tilbage til arbejde. I den danske Ph.d. afhandling Sygemeldt med Common Mental Disorders - En kvalitativ analyse af Tilbagevenden Til Arbejdet-processen samt working mechanisms i Det store TTAprojekt af Malene Friis Andersen (bilag 14) beskrives det, at der er lavet en del studier med fokus på effekten af forskellige interventioner i forhold til at vende tilbage til arbejdet. Derfor ved man kun lidt om, hvordan sygemeldte oplever interventionerne og om disse egentligt virker (Andersen, A. 2014). Dette har medvirket til, at vi fandt det interessant og meget relevant at lave en undersøgelse på netop dette emne. Stress Ordet stress kommer fra latin og betyder at stringere, - at stramme til eller snøre til. Der er noget i vores omgivelser, der strammer til, belaster os, og stress er kroppens svar på denne belastning uanset, om den er af psykisk eller fysisk natur (Netterstrøm, B. 2014). Stress er ikke en sygdom. Det er kroppens reaktion på en belastning og er dermed en biologisk overlevelsesmekanisme. Føler vi os truede, reagerer det sympatiske nervesystem og kroppen bliver parat til kamp eller flugt. Når vi slapper af, sover eller spiser aktiveres det parasympatiske nervesystem (Netterstrøm, B. 2002). Side 8 af 42
Akut stress Når det sympatiske nervesystem aktiveres, øges puls og blodtryk. Hjernens aktivitet forøges, pupillerne udvides og der sker en øget svedproduktion. Musklerne får øget blodtilførslen og lungernes kapacitet øges. Kroppen er nu klar til kamp eller flugt. Stress er en normal reaktion for kroppen. Dagligt oplever vi stressede situationer, der kan varer få minutter eller timer, hvorefter kroppen vender tilbage til normaltilstanden (Ibid.). Langvarig stress Ved en stresstilstand der varer flere måneder eller år, hvor kroppen aldrig får lov at komme i hvile, er der stor risiko for, at vi bliver syge. Når tilstanden varer i længere tid, har det store omkostninger for helbredet i form af fysiske, kognitive og adfærdsmæssige problematikker (Ibid.). Blandt forskere er der forskellige opfattelser af, hvad stress er. Der findes forskellige definitioner på stress: En tilstand i individet: En indre tilstand som fører til anspændthed, aggressivitet, tristhed, ulyst, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser eller social isolation. Forhold i omgivelser: Udefra kommende forhold som skaber en ubalance i individet. Det kan være konstante forandringer, høje krav, tab af ægtefælle eller arbejde, tidspres eller trusler. Relationer mellem forhold i omgivelser og individet: Manglende ligevægt mellem krav fra omgivelserne og individets ressourcer (Christiansen, J., Hansen, H, 2008). Den definition, som vi går ud fra i dette projekt, er: at stress opstår i relationen mellem forhold i omgivelser og individet. Helbredsmæssige konsekvenser af stress Langvarig stress kan medføre alvorlige sundhedsrisici, og skal derfor tages alvorligt. Nogle af følgevirkningerne af langvarig stress er: klinisk depression, forhøjet blodtryk, som kan føre til alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme, såsom åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Derudover kan det føre til migræne, mavesår, skader i hjerner, som forårsager hukommelses- og indlæringsbesvær, samt større modtagelighed for infektionssygdomme. Et langt stressforløb kan også ende med et sammenbrud (Sort, R. 2007). Side 9 af 42
Arbejdsrelateret stress Arbejdsrelateret stress er et komplekst begreb. Der findes forskellige definitioner af begrebet. Vi tager udgangspunkt i nedenstående definition af arbejdsrelateret stress: Der er tiltagende konsensus om at definere arbejdsbetinget stress som det negative resultat af vekselvirkningen mellem en arbejdstager og de risikofaktorer, som han/hun udsættes for på arbejdspladsen. Ifølge denne definition opstår stress, når en arbejdstager stilles overfor krav fra arbejdsmiljøet, som han/hun ikke kan håndtere (eller ingen indflydelse har på). Ved at definere stress på denne måde henledes opmærksomheden på de arbejdsbetingede årsager og de kontrolforanstaltninger, som er nødvendige (Stress - definition og symptomer). Det er meget forskelligt, hvordan mennesker påvirkes af stress. Vi kan reagere vidt forskelligt på ens omstændigheder. Nogle mennesker er bedre til at håndtere store krav end andre. Det afgørende er, hvordan den enkeltes vurderer sin egen situation. Det vil ikke være muligt ud fra en specifik situation at bestemme, hvor høj grad af stress, den udløser (Stress på arbejdspladsen - Sammendrag af arbejdsmiljøagenturets rapport). Håndtering af stress Antonovsky s teori om Oplevelse af sammenhæng (OAS) beskriver, at vi alle sammen oplever og reagerer forskelligt på de stressorer, vi bliver udsat for gennem livet. Jo højere OAS man har, des bedre bliver man til at håndtere de udfordringer og stressorer, livet byder en (Antonovsky, A. 2000). Netterstrøm beskriver det på denne måde:... troen på egne kræfter og en positiv tilgang til stressorerne øger muligheden for en relevant håndtering af belastninger (Netterstrøm, B. 2002. s. 80). Hvis de forventninger og krav personen møder på arbejdspladsen, overstiger de ressourcer personen har, vil det medføre et øget alarmberedskab i kroppen. Fortsætter dette gennem længere tid, vil der på sigt være risiko for at udvikle arbejdsrelateret stress (Ibid.). Dette sammenholdt med store personlige krav, høje ambitioner og det grænseløse arbejde, hvor arbejde, arbejdstiden og familielivet flyder ud i ét, er en medvirkende faktor til at forårsage arbejdsrelateret stress (Grænseløst arbejde - Stress, søvn og privatliv). Behandling af stress Stressramte kan af egen læge blive henvist til en arbejdsmedicinsk klinik, som tilbyder udredning og behandling af arbejdsrelateret stress. Ligeledes findes der mange private tilbud til behandling af stress (Stressbehandling, 2014). Side 10 af 42
Det har været svært at finde nogle specialiserede offentlige tilbud til behandling af arbejdsrelateret stress. Der er dog forskellige igangsatte forskningsprojekter, som man vederlagsfrit kan blive henvist til. Er man ikke så heldig, at blive henvist til et forskningsprojekt, er man nødt til selv at opsøge privat behandling (Behandling). Sundhedsstyrelsens retningslinjer for behandling af stress Den nuværende forskning herhjemme har vist, at den mest effektive behandling af alvorlig stress og udbrændthed består af en kombination af god lægehjælp, kognitiv psykoterapi og visse former for afspænding og åndedrætsterapi samt en god kontakt til arbejdspladsen, gruppedeltagelse samt en eventuel syge/deltidsraskmelding (Ibid.). Eksisterende forskning tyder på, at det kræver en tidlig og koordineret indsats, at få en stressramt tilbage på arbejdsmarkedet (Ibid.). I den forbindelse tænker vi, at vi som ergoterapeuter kan bidrage til denne indsats, da vi i forvejen arbejder på området med erhvervsrettet rehabilitering. Samfundsmæssig relevans Bo Netterstrøm udtaler I udsendelsen De pressede danskere sendt på TV2 den 22.03 2015 Hvis vi ikke gør noget alvorligt, så vil stress udvikle sig til at blive et af de største sundhedsproblemer i Danmark (De pressede danskere - Fældet af stress). Netterstrøm siger endvidere: Stress koster Danmark 14 mia. kr. om året i form af sygedage, tidlige dødsfald og udgifter til sundhedsvæsnet. Stress betyder en million fraværsdage, 30.000 hospitalsindlæggelser. En halv million henvendelser i almen praksis hvert år i Danmark og 3.000 førtidspensionister. Mellem 250.000 og 300.000 danskere lider alvorligt af stress, og hvert år dør der 1400 mennesker som følge af arbejdsrelateret stress (Netterstrøm, B. 2014. s. 11) og tendensen er stigende (Netterstrøm, B. 2014). Ifølge WHO vil stress være en af de væsentligste kilder til sygdom i 2020 (Ibid.). Udover at stress har betydelige økonomiske omkostninger for samfundet, har den også personlige omkostninger for den, som bliver ramt. En stressramt er i fare for at miste sit job, sine roller og sin identitet. Men stress rammer ikke kun den stressramte, det rammer også familie, venner og kollegaer til den stressramte. Tom, en stressramt, som medvirkede i De pressede danskere udtalte i udsendelsen: Når der bliver fortalt om, at der er en, der er gået ned med stress, så taler man som om, at det er en isoleret hændelse til den person, som bliver sygemeldt med stress, men i virkeligheden er det jo en hel familie, der bliver ramt (De pressede danskere - Fældet af stress). Side 11 af 42
Arbejde har gennem de senere år fået en højere status og værdi i danskernes bevidsthed. Arbejdsidentiteten er blevet en mere betydelig del af identiteten. Det man bidrager til på arbejdsmarkedet, vurderes som vigtigere end det bidrag man yder i lokalsamfund og familieliv (Bjørnstrup, V., Matthiesen, T., Skov, O. 2013). Ergoterapeutisk relevans Ergoterapeuter er uddannet til at analysere aktiviteter, finde frem til den enkeltes ressourcer, motivation og betydningsfulde aktiviteter. I forhold til en stressramt har vi kompetencer til at analysere og vurdere menneskers arbejdsevne, yde støtte til at strukturere og organisere arbejdsopgaver, udrede psykosociale faktorer, som virker fremmende eller hæmmende på tilbagevenden til arbejde og ændre på forhold i omgivelserne mv. Ergoterapeuter samarbejder med borgere, som har udfordringer af forskellig art, om at forandre og tilpasse deres hverdagsliv til deres nuværende behov. Det kan f.eks. være et fokus på aktivitet og deltagelse i socialt og samfundsmæssigt liv eller forandring af de betingelser for aktivitet og deltagelse den enkelte står overfor i sit liv. Udfordringer kan i denne forbindelse være arbejdsrelateret stress. Aktivitet og deltagelse, som er omdrejningspunktet for ergoterapi, har en stor påvirkning af menneskers sundhed og livskvalitet. Menneskers omstændigheder kan give muligheder eller begrænsninger i deres liv i forhold til aktivitet og deltagelse, og kan dermed påvirke deres oplevelse af sundhed, sygdom og livskvalitet (Borg, T., m.fl. 2008). Som ergoterapeuter arbejder vi med aktivitet og deltagelse i alle livsaldre. Ifølge Leontjevs virksomhedsteori har alle livsaldre en dominerende virksomhed. Arbejde er den dominerende virksomhed for voksne. Det er gennem disse virksomheder, aktiviteter, vi udvikler os (Ibid.). Voksne kan, på grund af stress, få problemer med at udføre deres dominerende virksomhed. Konsekvensen af dette kan være, at personens identitet påvirkes. Kielhofner siger, at oplevelsen af hvem man er, og hvem man ønsker at blive, hele tiden udvikles gennem deltagelse i aktiviteter. Problemer med at udføre aktiviteter kan føre til, at man får vanskeligt ved at fastholde sin aktivitetsidentitet og dermed også sin aktivitetskompetence (Kielhofner, G. 2010). Når mennesker mister nogle af deres betydningsfulde aktiviteter, kan det medvirke til at de mister motivationen, viljen og meningen. Disse tre komponenter er en del af CMOP-E s spiritualitet (Townsend, E., Polatajko, H. 2011). I dette projekt er den betydningsfulde aktivitet arbejde. Side 12 af 42
Som ergoterapeuter er det interessant at vide, hvordan vi hjælper stressramte bedst muligt tilbage til arbejdet, samt hvordan de opnår balance i deres aktiviteter. Derfor vil vi gerne opnå en større viden om, hvordan den stressramte selv oplever det at komme tilbage på arbejde efter at have været sygemeldt med stress. Herunder hvad personen oplevede som hæmmende eller som fremmende faktorer i processen. Med den viden kan vi have en klientcentreret og forstående tilgang til det at hjælpe mennesker tilbage til arbejde efter en sygemelding med stress. Vi har ikke kunnet finde ret mange videnskabelige artikler, der belyser stressramtes oplevelser af fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med at vende tilbage til arbejde efter stress. Vi vil derfor undersøge området nærmere og bidrage til øget kendskab til dette emne. Formål Formålet med projektet er at få et indblik i hvad den stressramte oplever som fremmende og hæmmende i forhold til at komme tilbage til arbejde. Når man som ergoterapeut kender deres subjektive oplevelse af hæmmende og fremmende faktorer, kan man samarbejde med den stressramte om at gøre vejen tilbage til arbejdet nemmere. Vi vil gerne bidrage til udvikling af ergoterapeutisk praksis ved at lave en dansk undersøgelse af stressramtes subjektive oplevelse af faktorer, som virker fremmende og hæmmende i forbindelse med tilbagevenden til arbejde. Vi vil kunne anvende denne viden, når vi som ergoterapeuter arbejder med stressramte. Det vil hjælpe os med at forstå, hvad det er, de gennemgår, og dermed kan vi målrette vores intervention bedre. Målgruppe Projektet henvender sig til ergoterapeuter, der arbejder med stressramte i forbindelse med tilbagevenden til arbejde for eksempel på jobcentre. Det vil også være relevant for andre fagprofessionelle, der arbejder inden for dette område. Problemformulering Hvilke faktorer oplever ansatte med arbejdsrelateret stress som fremmende eller hæmmende i processen med at vende tilbage til arbejde? Side 13 af 42
Begrebsafklaring Her vil vi begrebsafklare de meningsbærende begreber i problemformuleringen. Faktorer Omgivelsesmæssige og personlige faktorer, se afsnittet ergoterapifaglige perspektiver og teori. Ansatte Vi fokuserer på erhvervsaktive personer, som har forskellige jobs. Dette gør vi for at skabe et generelt billede af stressramtes oplevelse af fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med tilbagevenden til arbejde. Arbejdsrelateret stress Stressbelastning som skyldes forhold på arbejdspladsen (Stress - definition og symptomer). Fremmende Hjælpende og støttende faktorer for den stressramtes proces i at vende tilbage til arbejdet. Hæmmende Begrænsende eller forhindrende faktorer for den stressramtes proces i at vende tilbage til arbejde. Vende tilbage til arbejde Processen fra man sygemeldes til man er tilbage på arbejde på den oprindelige arbejdstid. Ergoterapifaglige perspektiver og teori I det følgende afsnit vil vi præsentere og beskrive den referenceramme og teori som vi vil anvende i projektet. Denne teori har vi anvendt til udarbejdelse af interviewguide og analyse af vores empiri. CMOP-E Vi har i dette projekt valgt at inddrage institutionelle, kulturelle og sociale omgivelser, samt spiritualiteten, da vi mener, at disse parameter kan være med til at skabe en forståelse af de stressramtes proces med at vende tilbage til arbejde. Vi vil anvende dem i interviewguide, analyse af data og i resultater. Den ergoterapeutisk begrebsmodel, CMOP-E, har fokus på at muliggøre betydningsfulde aktiviteter. Ifølge modellen sker der en dynamisk interaktion mellem person, omgivelser og Side 14 af 42
betydningsfulde aktiviteter, hvilket har betydning for personers aktivitetsudøvelse og - engagement (Townsend, E., Polatajko, H. 2011). Spiritualitet Ifølge CMOP-E er spiritualiteten menneskets inderste kerne. Det er spiritualiteten, der gør os til de særlige og unikke mennesker vi er. Kilden til mening i det enkelte menneske kommer også fra spiritualiteten, som formes af omgivelserne. Det er også fra spiritualiteten, at meningen med menneskets betydningsfulde aktiviteter, som giver en følelse af formål og mening til livet, udspringer (Ibid.). Spiritualiteten beskrives endvidere som en livskraft, som er forbundet til motivation, selvbestemmelse og vilje (Borg, T. m.fl. 2008). Omgivelser De sociale omgivelser består af den sociale interaktion, der foregår mellem mennesker i dagliglivet. Man påvirkes, af de relationer man indgår i, og man agerer på en bestemt måde i disse relationer. Ligeledes er der forventninger til, hvordan man agerer i bestemte sammenhænge, for eksempel virksomhedspolitik og regelsæt i den kontekst man indgår i, altså social etikette. Kulturelle omgivelser består af de normer og uskrevne regler vi har både på samfundsniveau og i forskellige sociale grupper. Kulturen er en måde vi forstår hinandens ageren på og er med til at gøre livet meningsfuldt. De institutionelle omgivelser består af samfundets lovgivning, økonomi og politiske komponenter. Derudover ligger arbejdspladsens politik og arbejdsmetoder under institutionelle omgivelser (Townsend, E., Polatajko, H. 2011). Ifølge CMOP-E hører støtte på arbejdspladsen ind under sociale omgivelser, hvorimod at arbejdspladsen beskrives under de institutionelle omgivelser. Vi har valgt af strukturmæssige årsager at holde støtte fra kolleger under institutionelle omgivelser, arbejdspladsen. Arbejdsrelateret stress skyldes forhold på arbejdspladsen, som ifølge Townsend & Polatajko, hører ind under omgivelser. CMOP-E beskriver, at omgivelserne og spiritualiteten gensidigt påvirker hinanden, derfor synes vi det relevant at inddrage CMOP-E i dette projekt (Ibid.). Vi har en forforståelse om, at parametrene identitet og værdier, fra begrebet spiritualitet, har en betydning for stressramtes proces med at komme tilbage til arbejde. Ligeledes mener vi at omgivelserne, har stor betydning for stressramtes tilbagevenden til arbejde. Vi har i dette Side 15 af 42
projekt valgt at fokusere på tre af omgivelses parametrene, de sociale, kulturelle og institutionelle. Vi har fravalgt de fysiske omgivelser, da vi har en forforståelse af, at denne faktor spiller en rolle i forhold til at forårsage stress. Stigmatisering/selvstigmatisering Mennesker, der adskiller sig fra normen, oplever i varierende grad stigmatisering. Ifølge Goffman er definitionen på et stigma, en egenskab der er dybt miskrediterende. Der er en diskrepans mellem en persons faktiske identitet og personens tilsyneladende identitet. Goffman siger, at folk kan være tilbøjelige til lade som om, de ikke bemærker en persons miskrediterende egenskaber. Den stigmatiserede oplever til gengæld at blive usikker på, hvordan folk i virkeligheden opfatter ham (Goffman, E. 2009). Stressramte kan møde stigmatisering fra omgivelserne, da de ser raske ud, bevæger sig omkring i bybilledet, men alligevel er sygemeldt fra arbejde. Selvom flere og flere rammes af stress, er der stadig mange, som ikke ved, hvad det indebærer at være ramt af stress. Udsættes man for stigmatisering, mobning eller fordomme kan reaktionen blive, at man udvikler selvstigma. Man bliver fastlåst i forestillingen om, at man vil blive udsat for stigma (Vendsborg, P., m.fl. 2011). Stressramte kan have en selvstigmatiserende tankegang, da de forestiller sig, at andre ser skævt til dem og tænker, at hvis man har stress, så er man svag. Eller at man kun er syg, hvis man har en sygdom, som kan ses. Oplevelse af sammenhæng Ifølge Antonovsky s teori om OAS, oplever og reagerer vi alle sammen forskelligt på de stressorer, vi bliver udsat for gennem livet. OAS i livet består ifølge Antonovsky af tre elementer: Meningsfuldhed, Forståelighed og Håndterbarhed. For at have et højt niveau af OAS skal man opfatte en situation som værende: Forståelig - de stimuli vi modtager skal være begribelige, strukturerede og sammenhængende. Håndterbar - de krav en person møder skal stemme overens med de ressourcer personen er i besiddelse af. Meningsfuld - det er vigtigt at være en involveret deltager i de situationer, som er med til at forme ens liv. Side 16 af 42
Han siger, at jo højere OAS man har, des bedre bliver man til at håndtere de udfordringer og stressorer, livet byder en. OAS er endvidere en medvirkende faktor til, om man bliver syg eller ej. Samtidig har det betydning for hvor hurtigt og hel man kommer tilbage igen efter et sygdomsforløb (Antonovsky, A. 2003). Metode I det følgende afsnit vil vi beskrive og argumentere for valg af design og videnskabelig tilgang. Derudover vil vi redegøre for vores valg af dataindsamlingsmetode og databearbejdningsmetode. Vi vil også beskrive vores valg af in- og eksklusionskriterier i forhold til informanterne og beskrive vores litteratursøgning og søgeproces. Endvidere vil vi beskrive, hvordan vi har valgt at kode de citater, vi anvender i analysen og resultaterne. Til sidst vil vi beskrive vores forskningsetiske perspektiver. Design Da vi gerne ville vide noget om de stressramtes subjektive oplevelser af at komme tilbage til arbejdet, valgte vi at anvende den kvalitative metode i dette bachelorprojekt. Den kvalitative metode udspringer af den humanvidenskabelige tradition. Formålet med kvalitativ forskning er at opnå forståelse af menneskers erfaringer, oplevelser og meninger. Kvalitative data kan bl.a. indhentes gennem interview (Henricson, M. 2014). Vi anvender den kvalitative metode, da vi ønsker at undersøge et bestemt fænomen, nemlig fremmende og hæmmende faktorer i forhold til tilbagevenden til arbejde. Videnskabsteoretisk tilgang Idet vi vil undersøge de stressramtes subjektive oplevelse og høre deres historie omkring at komme tilbage til arbejde, vil vi interviewe dem og forsøge at fortolke deres historier. Denne fortolkningslære bliver også kaldt hermeneutik og bygger på at fortolke meningsfulde fænomener. Gadamer siger, at man gennem hermeneutikken prøver at opnå forståelse gennem sin forforståelse. Vores forforståelse skaber en samlet horisont, som bliver det synsfelt, der omfatter og omslutter alt det der er synligt fra et bestemt punkt. Vores horisont er det som alt bliver fortolket ud fra (Birkler, J. 2014). Det betyder, at selvom to personer fortolker det samme objekt, så bliver deres fortolkning ikke den samme, da de har hver deres forforståelse. Derfor er det vigtigt for os, inden vi møder de stressramte, at italesætte vores individuelle forforståelse af hvordan det er for stressramte at komme tilbage til arbejdet. Side 17 af 42
Jacob Birkler taler om den hermeneutiske cirkel, her henvises til forståelsens cirkularitet. Birkler udtrykker det således: det, jeg forstår, kan jeg kun forstå på baggrund af det, jeg allerede forstår (Ibid. s 98). Den viden vi opnår, ved at interviewe stressramte, skal være med til at skabe en ny forståelse på baggrund af den forståelse som allerede eksisterer inden projektets start. Af den grund skal den eksisterende forforståelse anvendes, ved at den sættes i spil og ved at være bevidst om, at den er der, således at den bliver udvidet og udforsket. Grundtanken ved den hermeneutiske cirkel er, at der er et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun kan forstås, hvis helheden inddrages. Ligeledes kan helheden kun forstås i kraft af delene (Birkler, J. 2014). Når vi anvender den hermeneutiske tilgang, søger vi at forstå vores informanters oplevelser. Dette gør vi ved at inddrage vores forforståelse i interviewene med dem. Her kommer de med et udsagn, hvor vi bruger vores forforståelse til at fortolke udsagnet med og de giver et svar tilbage som måske ændrer vores forforståelse, herved kommer vi til en ny fortolkning. Og vores forforståelse bliver til en ny forståelse. (Kvale, S., Brinkmann, S. 2009). Dette vil medføre at vi i resultatafsnittet vil beskrive den efterforståelse vi opnår gennem interviews med informanterne og den teori vi analyserer data med (Thisted, J. 2012). Litteratursøgning Indledningsvis i projektet har vi søgt viden om stress, arbejdsrelateret stress og tilbagevenden til arbejdet for at få kendskab til definitioner af stress og arbejdsrelateret stress og for at finde ud af, hvor udbredt stress er i Danmark. Dette har givet os inspiration til en videre systematisk søgning. Vi har anvendt et bredt udvalg af forskellig litteratur fundet ved søgning på nettet og på biblioteket. Vi har været kritiske i forhold til at vælge valide kilder ved søgningerne. På de internationale databaser PsycINFO (Bilag 3) og Cinahl (Bilag 4) har vi anvendt bloksøgning, med tre facetter, ud fra søgeordene occupational stress, experience*, rehab*, back to work, percept*, return* to work og narrat*. Ved at anvende * tog vi højde for at ordene kan have forskellige endelser. Vi brugte occupational stress ved thesaurus søgning i PsycINFO og stress, occupational ved Cinahl headings, da dette var vores primære fokus, mens de andre søgeord blev anvendt som fritekstsøgning. Søgeordene blev kombineret med boolske operatorer (AND, OR, NOT), for at få en så præcis søgning som muligt. På Google Scholar (Bilag 5) har vi søgt med 2 facetter, ud fra søgeordene arbejdsrelateret stress, occupational stress, tilbage til arbejdet, rehabilite*, narrativ*, stress og TTA. Disse Side 18 af 42
søgeord blev kombineret med boolske operatorer (AND, OR), for at lave den mest præcise søgning som muligt. In- og eksklusionskriterier for litteratursøgning For at lave en mere fokuseret litteratursøgning har vi udarbejdet et skema med in- og eksklusionskriterier (Bilag 2). Ud fra disse kriterier har vi søgt og udvalgt litteratur til projektet. De fundne artikler er udvalgt efter gennemlæsning af abstracts og ved anvendelse af in- og eksklusionskriterier ved litteratursøgning. Søgning i PsycINFO PsycINFO er en database der indeholder publikationer med relevans for det psykologiske felt (Glasdam, S. 2011). Da vores fokus er oplevelser af at vende tilbage til arbejde efter stress, fandt vi denne database meget relevant (Bilag 3). Søgning i Cinahl Cinahl er en database, der indeholder publikationer, som er relevante for sygepleje, ergoterapi og fysioterapi. Databasen er meget relevant i forhold til kvalitativ forskning og patientoplevelser (Ibid.) (Bilag 3). Søgning på Google Scholar Google Scholar er Googles indgang til søgning af afhandlinger, specialer, bøger og artikler, som er anmeldt af fagfolk fra akademiske forlag, faglige sammenslutninger, dokumentdatabaser, universiteter eller andre videnskabelige organisationer (Bilag 5). Dataindsamlingsmetode Semistruktureret interview Det semistrukturerede interview er et kvalitativt interview, hvor vi som interviewere har struktureret samtalen og styrer den i retning af, hvad vi ønsker at undersøge. Dette gør vi dog uden at interviewet blive så styret, at der ikke gives plads til informanternes egen fortælling. Denne interviewform giver en nuanceret og uddybende beskrivelse af emnet ud fra informantens subjektive oplevelse (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Interviewguide Vi har på baggrund af vores forforståelse udarbejdet en interviewguide (Bilag 6). Denne interviewguide består af temaer, som vi gerne vil belyse i vores projekt. Denne interviewguide har til formål at sikre, at vi i interviewet kommer ind omkring de planlagte temaer og skal Side 19 af 42
derudover sikre, at de forskellige informanter kommer ind omkring de samme temaer. Det er vigtigt, at vi i interviewet stiller åbne spørgsmål, så informanterne får mulighed for at komme med uddybende svar. Der skal gives plads til, at informanten får mulighed for at fortælle om uventede, men relevante tanker og oplevelser. Interviewguiden blev udarbejdet, så den gik fra det mere generelle til det mere specifikke, for at informanten skulle tale sig varm og åbne op (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Interviewguiden delte vi op i to dele. Den første del bestod af en præsentation af os, opgaven og informanten samt dennes sygdomsforløb. Dette valgte vi ikke at optage. Det var tænkt som en afslappet indledning, hvor vi kunne lære hinanden at kende og skabe en god relation. Den anden del bestod af selve interviewet som omhandlede informantens subjektive oplevelse af at komme tilbage til arbejde. Dette blev optaget, da det var her vi skulle indsamle data til vores analyse. I interviewguiden (Bilag 6) er nogle af spørgsmålene skrevet med fed skrift. Dette er de spørgsmål intervieweren stiller. De spørgsmål der ikke er skrevet fed skrift er hjælpespørgsmål, som intervieweren kan stille, hvis informanten ikke selv kommer ind omkring det eller går i stå i sin fortælling. In- og eksklusionskriterier for informanter Inklusion Eksklusion Diagnose Arbejdsrelateret stress, udbrændthed Andre psykiske diagnoser opstået før stress Alder 18-65 år Køn Begge køn Jobsituation Tilbage i tidligere stilling, deltid eller fuldtid Fuldtidssygemeldt Brancher Ingen betydning Side 20 af 42
Tid tilbage på arbejde efter sygemelding Skal have været tilbage på arbejdet min. to måneder og max. et år Har været tilbage på arbejdet i mindre end to måneder eller mere end et år Behandling Ingen betydning Argumentation for valg af inklusions- og eksklusionskriterier Informanterne i vores undersøgelse skal have været sygemeldt med arbejdsrelateret stress. Depression og andre psykiske lidelser kan opstå som følge af stress. Vi vælger at ekskludere informanter, som har en psykisk lidelse, der er opstået forud for stressbelastningen. Dette gør vi, da det i forhold til vores problemformulering netop er folk med arbejdsrelateret stress, vi ønsker at undersøge, og det kan være svært at sige, om et menneske med psykisk lidelse bliver stresset pga. jobbet eller pga. andre faktorer i den psykisk syges hverdag. Vi har valgt at se bort fra alder, køn, branche og behandling, da vi ønsker at skabe et generelt billede af folks subjektive oplevelser af fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med at komme tilbage til arbejde efter en sygemelding med arbejdsrelateret stress. Da det ikke er en bestemt behandlingsform vi ønsker at undersøge, finder vi det ikke relevant om de har været i behandling eller ej. Vi har valgt, at informanterne skal være vendt tilbage til det job de blev sygemeldt fra, da det ville give et helt andet billede, hvis personen havde sagt sit job op, fundet et andet job og på den måde undgået de ting, der var årsag til stressen. Informanterne skal have været tilbage til arbejde i minimum to måneder for at kunne reflektere over deres situation og ikke mere end et år, da de skal have oplevelserne i frisk erindring. Informanter Vi har gennem vores netværk fundet seks informanter. Vi kontaktede informanterne telefonisk for at høre, om de havde lyst til at deltage og for at finde ud af, om de passede til vores in- og eksklusionskriterier. Efter den første samtale kunne vi ekskludere to af informanterne, da de ikke levede op til vores kriterier. Herefter fik vi lavet aftaler med de fire informanter omkring interview. Vi lod det være op til informanterne, om interviewet skulle foregå hjemme hos dem eller os og hvor mange der måtte være tilstede under interviewet. Dette gjorde vi for, at de skulle føle sig godt tilpas. Vi aftalte med informanterne, at vi sendte Side 21 af 42
en e-mail med en kort beskrivelse af projektet. Under et interview med en af de fire informanter, fandt vi ud af, at hun ikke passede ind i vores kriterier. Årsagen hertil var fejlkommunikation i udvælgelsesfasen. Vi gennemførte dog interviewet, men valgte derefter at ekskludere hende. Præsentation af informanter Det er vigtigt at informanterne ikke kan identificeres, da det under interviewet er muligt at der kommer private ting frem, som de ikke ønsker, at andre skal vide (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). For at anonymisere informanterne har vi valgt at kalde dem R, L og K. Informant R R er en mand på 32 år, som lever sammen med sin kæreste og sammen har de to børn. R er uddannet civilingeniør og arbejder med sikkerhedssystemer. Han har arbejdet i samme virksomhed i syv år. R blev sygemeldt med arbejdsrelateret stress i september 2014 og blev raskmeldt igen i februar 2015. Efter raskmeldingen begynder R at arbejde færre timer end normalt og får stille og roligt flere timer. Han er dog ikke endnu oppe på fuld tid. Informant L L er en kvinde på 39 år, som lever sammen med sin mand og sammen har de to børn. L er uddannet farvehandler og arbejder i en malerforretning. Hun har arbejdet i samme virksomhed lige siden hun begyndte uddannelsen i 1996. Hun blev sygemeldt med arbejdsrelateret stress i april 2014 og delvist raskmeldt i august 2014. L har siden august 2014 arbejdet færre timer end normalt, er langsomt gået op i tid og har siden marts 2015 været på de 28 timer, hun var på inden sygemeldingen. Informant K K er en mand på 35 år, som bor sammen med sin kone og sammen har de tre børn. K er uddannet civilingeniør og har arbejdet i samme virksomhed i fire og et halvt år, heraf i Asien de sidste tre og et halvt år. K arbejder med vedligeholdelse af el installationer på boreplatforme. Han blev sygemeldt i december 2014 og raskmeldt i januar 2015. Han var tilbage på arbejdet i tre måneder, hvorefter hans kontrakt udløb og de flyttede hjem til Danmark. Indsamling af data Det er vigtigt, for både at beskytte os selv, men også informanterne at vi får en skriftlig samtykkeerklæring (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Side 22 af 42
Da vi mødte informanterne til interviewet, fik vi en underskrift på en samtykkeerklæring (Bilag 1). De blev informeret om, at vi havde tavshedspligt, at de ville blive anonymiseret i opgaven og at de altid kunne trække sig fra undersøgelsen. Interviewet blev optaget, alle data genereret gennem interviewet blev opbevaret fortroligt og alle data ville blive slettet efter endt eksamen. Vi var alle tre til stede under interviewene. Vi valgte at samme person skulle gennemføre alle interviews. Dette valgte vi, så vores undersøgelse blev udført så ensartet som muligt, da vi tænkte, at dette gav et mere validt resultat. De to andre skulle være klar til at hjælpe, hvis intervieweren mistede tråden og stille uddybende spørgsmål efter interviewet. Interviewet bestod af to dele. Den første del handlede om præsentation af projektet og kort præsentation af informanten og dennes sygdomsforløb. Vi valgte denne fremgangsmåde, da det var vigtigt at få skabt en god relation til vores informanter (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Vi optog ikke indledningen, men der blev taget noter. Anden del var selve interviewet som omhandlede deres tilbagevenden til arbejde. Denne del blev optaget, da dette skulle være vores empiri, som skulle transskriberes og analyseres. Transskribering Vi har valgt selv at transskribere vores interviews. Dette gør, at vi bliver mere fortrolige med vores empiri. Ligeledes fanger vi det, hvis informanten bruger ironi eller siger noget, der er tvetydigt (Bilag 7-10) (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Dataanalysemetode Vi har lavet en hermeneutisk analyse. Dette har vi valgt, da vi har haft en teoristyret tilgang til projektet. Vi har lavet en tværgående analyse for at søge efter ligheder og fællestræk mellem de enkelte informanters oplevelse af det at vende tilbage til arbejde. Dette har vi gjort ved at anvende en skabelon, som var inddelt i tema, undertema, citater fra informanter, meningskondensering og kategorisering (Bilag 11-12). Henricson siger, at når man skal lave en kvalitativ indholdsanalyse af et interview, vil det være en god ide at lave en tabel, der indeholder de kategorier man har brug for (Henricson, M. 2014, s. 325). 1. Vores analyse startede allerede under transskriberingen, da man på det tidspunkt kan høre informantens betoning af ordene og dermed få et bedre grundlag for at forstå meningen af det sagte. Vi gennemgik transskriberingerne og gjorde dem lettere at læse uden at ændre på meningen i teksten. Disse gennemlæsninger af interviews gav en god fornemmelse af informanternes oplevelser. Side 23 af 42
2. Vi gennemlæste transskriberingerne grundigt og søgte efter meningsbærende udsagn. Disse udsagn klippede vi ud af teksten og satte i to skemaer til tværgående analyse. Et til fremmende og et til hæmmende udsagn. 3. Vi anvendte temaer og undertemaer fra interviewguiden og placerede de udklippede udsagn under disse. Herefter gennemgik vi udsagnene i skemaet for at se, om vi havde placeret dem under de korrekte temaer og undertemaer. Vi flyttede de udsagn, der i første omgang var blevet placeret forkert. 4. Vi lavede meningskondensering ved at sammenfatte de forskellige udsagn i underkategorierne til et enkelt meningsfuldt udsagn og kategoriserede dem. Vi undersøgte om udsagnene stemte overens med opgavens formål og problemformulering. 5. Til sidst sammenlignede vi de meningskondenserende udsagn med transskriberingen for at sikre os, at det stadig har den samme mening. Databearbejdningen tager udgangspunkt i Giorgis meningskondensering, beskrevet af Kvale & Brinkmann, som en kvalitativ analyse af et interview, der omfatter fem trin (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Kodning af citater Hvert tema og undertema er blevet tildelt et tal. Således hedder vores første tema (1) og det samme med undertemaerne. Når vi henviser til noget i tema 1, og undertema 2, vil der stå (1.2) i kodningen. Vores informanter har fået kodningerne R, L og K. Dette er gjort for at tydeliggøre, hvilken informant citatet hører til. Står der i kodningen (1.2.K), henviser det til, at citatet belyser noget om tema 1, undertema 2 og at det er sagt af informant K. Sidenumre og linjenumre bliver tilføjet på denne måde: (S3 L333-335). Den samlede kodning på et citat af informant K om tema 1, undertema 2, kommer til at se således ud: (1.2.K. S3 L333-335). Kodningen vil stå ophævet efter et citat (1.2.K. S3 L333-335). Forskningsetiske perspektiver I forbindelse med interviewet underskrev informanterne en samtykkeerklæring. Samtykkeerklæringen indeholdt informationer om projektets emne, anonymisering, opbevaring af det optagede interview, at deltagelse i projektet var frivilligt og at informanterne til enhver tid, kunne trække interviewet tilbage og dermed udgå af projektet. Kvale siger, at det er vigtigt, at der er en gensidig respekt og tillid mellem informant og interviewer. Ligeledes er det vigtigt, at informanterne oplever en tryghed i forhold til at være Side 24 af 42
anonyme i undersøgelsen, og at de bliver informeret om samt giver informeret samtykke til at deltage i interviewet (Kvale, S., Brinkmann, S. 2008). Vi sendte en mail til vores informanter med informationer om, hvem vi er og projektets emne, så de havde mulighed for at reflektere over emnet inden, de mødte os. Interviewene er foretaget over en kop kaffe og indledt med en uformel snak. Dette har vi gjort for at skabe en afslappet stemning og en god relation til informanterne. Vi gav informanterne mulighed for at vælge stedet for interviewene, så det passede til deres behov. Vi har ekskluderet en informant efter et interview. Vi havde fået fejlagtige oplysninger omkring, hvor længe informanten havde været raskmeldt. Da informanten havde været raskmeldt i mere end et år, passede hun ikke til de kriterier, vi havde opstillet. Vi gennemførte interviewet og takkede for informantens medvirken, men valgte senere at ekskludere hende. Eftersom informanterne ikke skal læse transskriberingen igennem, inden vi anvender dem, har vi ikke underrettet hende om, at vi ikke anvender hendes interview i undersøgelsen. I transskribering, analyse og resultater har vi anonymiseret informanterne ved at kalde dem informant K, informant L og informant R. To af os kendte hver især en af informanterne. Vi valgte derfor at spørge de pågældende informanter om, hvordan de havde det med, at en person, de kendte, var til stede under interviewet. Til det svarede de begge, at det havde de ikke nogle problemer med. Resultater Vi vil i dette afsnit redegøre for de resultater, vi er kommet frem til gennem analysen af vores empiri. Vi har valgt at strukturere dette resultatafsnit på samme måde, som vi har gjort med analyseskemaerne. Dermed anvender vi temaerne og undertemaerne, som overskrifter i afsnittet. Dette giver et bedre overblik, og gør det nemmere at gå tilbage og finde frem til, hvor vi har vores belæg fra. Under hvert tema beskrives de faktorer, som informanterne fandt fremmende og hæmmende i deres tilbagevenden til arbejde. Institutionelle omgivelser Her kommer vi ind omkring arbejdspladsen, regler og love samt behandlere. Arbejdspladsen Alle vores informanter har oplevet, at de har modtaget stor støtte fra arbejdspladsen. Både fra kolleger og fra ledelsen. En virksomhed har endog ansat en social- og sundhedsrådgiver (SSR) til at hjælpe og støtte de ansatte på arbejdspladsen. Den oplevede støtte har bestået i, at Side 25 af 42
kolleger og ledelse har udvist forståelse for den stressramtes situation og har været lyttende. Ligeledes har arbejdspladsen givet plads til, at den enkelte medarbejder kunne finde ro til at blive rask. Alle vores informanter finder den måde arbejdspladsen og kolleger har håndteret deres sygemelding på fremmende. En informant udtrykker det således: Jamen, de har jo egentlig været søde til at forstå hvad der har været galt de har været søde til at give mig lang line, de har ikke været pågående (1.1.L. S1 L3-6). Regler og love Ikke alle vores informanter har været i kontakt med sygedagpengesystemet under deres sygemelding. De to, som har haft denne kontakt, har oplevet, de personer, som har forvaltet love og regler, som værende både fremmende og hæmmende. En har haft et direkte nedbrydende møde med en socialrådgiver, der satte ham tilbage i hans sygemelding. Han udtaler det således:... så skulle jeg til jobcenteret til en snak, hvor jeg ikke havde det særlig godt og hvor hun sagde til mig at hvis jeg ikke var tilbage inden for én måned til halvanden måned, så kunne det jo være, at de blev nødt til at sende mig ud i noget andet arbejde Der havde jeg det jo ikke særlig godt i forvejen, så der fik jeg det jo bare dårligere efterfølgende. Det var en stor medvirken til at knække mig helt ned igen. (1.2.R. S8-9 L255-260). Dog har det ikke været det gennemgående billede. Han og en anden informant har således oplevet socialrådgiverne som søde og forstående. I et enkelt tilfælde har det været direkte fremmende:... nu skal du se fremad, nu er du sygemeldt, nu skal vi til at få løst det her og der snakkede vi igen om hele mit forløb (1.2.R. S9 L268-269). En enkelt informant har oplevet, at firmaets politik omkring en 120 dages regel, har forstærket hendes stress i sygeperioden. Hun udtaler:... jeg har hele tiden haft den der over skulderen eller hovedet at 120 dage det er kutyme så bliver man fyret derfra, hvis man ikke viser sit fremmøde. (1.2.L. S1 L29-30). En af vores informanter har haft et lidt atypisk forløb i forhold til de to andre, da han har været stressramt under en udstationering til Singapore. Dog har firmaet været dansk og haft en dansk ledelse. Dette har betydet, at ledelsen har bøjet lidt på lokale regelsæt, for at informanten kunne få samme behandling i forbindelse med sin stress, som hvis han havde været i Danmark. Dette har virket fremmende for denne informant:... de har jo nogle andre retningslinjer, HR afdelingen i Singapore... jeg havde to danske chefer, så valgte de simpelthen at køre det uden om systemet, lade som om jeg var på arbejde, men jeg havde fri. Så det blev ikke registreret i nogle systemer nogen steder, for at de kunne følge de danske retningslinjer. (1.2.K. S1 L13-17). Side 26 af 42