Notat Til: KFU Kopi til: Fra: Plan og Kultur Evaluering af haltilskudsmodellen 2014-2015 Baggrund for evalueringen 28. maj 2015 Sags id: 14/7087 Kontaktperson: Bodil Christensen E-mail: bochr@assens.dk Dir. tlf.: 6474 7507 Den 30. juni 2009 besluttede Byrådet at godkende en ny model for tildeling af økonomiske ressourcer til de selvejende haller. De besluttede tilskudskriterierne var følgende: 1. Finansieringstilskud - fuld kommunal betaling af alle udgifter til lån i hallerne (renter og afdrag) 2. Driftstilskud, der indeholder følgende elementer: 2.1. Grundtilskud fast beløb pr. kvadratmeter 2.2. Skoletilskud - betaling for skolernes brug af hal/svømmehal pr. time 2.3. Aktivitetstilskud takst pr. aktivitetstime pr. kvadratmeter aktivitetsgulv til selvorganiseret aktivitet og aktivitet i foreninger efter folkeoplysningsloven 3. Balancetilskud - balance mellem tilskudsniveau i 2008 og det beregnede tilskud i tildelingsmodel fra og med år 2010. Den nye model trådte i kraft 1. januar 2010. Tilskuddet i 2010 blev baseret på aktivitet i 2009. Det blev besluttet at indfase den nye tildelingsmodel fire år med 25 % med hvert år. På baggrund af den nye tildelingsmodel for selvejende haller i Assens Kommune, er der udarbejdet aftaler mellem hallerne og Assens Kommune. I aftalerne indgår vilkår for tilskud, krav til offentlig tilgængelighed for fritidsaktiviteter udenfor folkeoplysningsloven, krav til budget og regnskab og vedligeholdelsesplan.
Den 1. januar 2014 var modellen således fuldt indfaset. Samtidig var der indført en særlig variant af tilskudsmodellen for de tre haller Arena Assens, Fyrtårn Tommerup og Vissenbjerg Kultur- og Idrætscenter der alle er ombygget og omdannet til erhvervsdrivende fonde, hvilket betyder at der eksisterer to udmøntninger af tilskudsmodellen: En der gælder de selvejende haller, som der er 6 af, og en der gælder for de tre fondsejede haller. For at vurdere effekten af tilskudsmodellen, besluttede Kultur- og Fritidsudvalget besluttede på møde den 3. april 2014 derfor at igangsætte en evaluering af haltilskudsmodellen. Evalueringen er gennemført ved at afvikle dialogmøder med alle hallerne, og efterfølgende er der udarbejdet en analyse af udviklingen i kommunale tilskud og aktiviteter i hallerne. Resultatet af evalueringen er samlet i to notater: Det første notat, indeholder en beskrivelse og analyse af virkningen af tilskudsmodellen, samt rejser en række emner til mulig revision af modellen. Dette notat blev behandler på KFU d. 5. februar 2015. Til KFU mødet d. 5. marts blev det andet notat præsenteret. Dette notat koncentrerede sig udelukkende om forslag til justeringer i modellen. I perioden fra 6. marts til d. 13. april har notat 2 været i høring hos alle haller, og er blevet fremlagt på dialogmøde med hallerne, der foregik d. 11. marts. På møde den 7. maj 2015 behandlede Kultur- og Fritidsudvalget resultatet af høringen om evalueringen af haltilskudsmodellen og drøftede konsekvenser for revision af tilskudsmodellen. Forslag til ændringer i tilskudsmodellen er herefter justeret på baggrund af de bemærkninger, som udvalget afgav på mødet d. 7. maj 2015. Forslag til ændringer fremstilles samlet i dette notat som grundlag for Kultur- og Fritidsudvalgets behandling på møde d. 4. juni 2015. Side 2 af 10
Forslag til ændringer i haltilskudsmodellen 1. Anlæg og lån der indfris samt provenu ved omlægning af lån Der skal tages stilling til hvad der skal ske med de midler, der opstår både når eksisterende lån indfries og eksisterende lån omlægges. Gevinsten kan enten lægges i kommunekassen eller anvendes til andet formål. Det foreslås, at beløbet anvendes til oprettelse af en renoveringspulje for alle haller, kombineret med at Assens Kommunes bygningsafdeling udarbejder vedligeholdelsesplaner for hver enkelt hal, som omfattes af puljen. Puljen kan omfatte to elementer: en finansieringspulje til fremtidig låneoptagelser en tilskudspulje til renoveringsopgaver Overskud vedrørende finansudgifter År 2016 2017 2018 2019 2020 Kr. pr. år 87.004 94.056 34.220 34.089 593.586 Kr. akkumuleret 181.060 215.280 249.369 842.955 Opgørelsen viser den forventede besparelse i udgift til finansudgifter i perioden 2015-2020 for alle haller. Der er taget udgangspunkt i fremsendte årsopgørelser for 2013. Der vil i perioden 2015 2020 kunne opspares 842.955 kr. til en renoveringspulje med udgangspunkt i den låneportefølje vi kender i dag. Oprettelse af en renoveringspulje vil betyde, at budgetbeløbet til finansudgifter fastfryses på 2015-niveau. Desuden skal hallerne og Assens Kommune løbende tilpasse låneporteføljen, således at lån kan omlægges når det er opportunt. Omlægning af lån er hallernes afgørelse, men Assens Kommune kan kræve, at lån omlægges hvis det er økonomisk fordelagtigt. Da renter Side 3 af 10
og afdrag dækkes 100% via det kommunale tilskud, tilfalder den økonomiske gevinst ved omlægning Assens kommune. Aktuelt vil der formentlig for alle haller være en gevinst ved at omlægge til lavere forrentede lån. Det indstilles, at udvalget anmoder alle halbestyrelser, om at indhente tilbud på låneomlægning. Proces er: - Hallerne anmodes om at indhente tilbud på låneomlægning, og indsende dem til Assens Kommune til kommentering - I de haller, hvor det skønnes økonomisk fordelagtigt, anmodes de om at igangsætte omlægning af lån. Omkostninger ved låneomlægning indarbejdes i restgælden/de nye lån. - Herefter skabes et samlet overblik over gevinsten ved omlægningerne og de lån der indfris, og det samlede rådighedsbeløb vil herefter udgøre den nye renoveringspulje. - Kommunens byggeafdeling vil herefter kontakte hallerne for en gennemgang af hallernes vedligeholdelsesbehov, og det samlede overblik forelægges KFU til beslutning i stil med proceduren ved den tidligere renoveringspulje. Hallerne skal selv spare op til mindre renoveringsopgaver og løbende vedligehold, hvilket fremgår af haltilskudsaftalerne. Det fremgår allerede af aftalerne om haltilskud, at hallerne udarbejder vedligeholdelsesplaner. 2. Skoletimer Da den hidtil gældende haltilskudsmodel blev indført, blev der ikke harmoniseret i forhold til skolernes brug af de enkelte haller. Der var forskellige måder at afregne på og de forskellige former for afregning blev lagt direkte ind i tilskudsmodellen. I evalueringsprocessen har udvalget drøftet to modeller for afregning for skoletimer råderet til skolebrug i dagtimerne faktisk timetal, som skolerne bruger hallerne Side 4 af 10
Anbefaling: Modellen med faktiske timetal, som skolerne bruger hallerne Skolerne er blevet bedt om at indlevere oplysninger om timetal i hallerne og administrationen har på grundlag af skolernes aktuelle, faktiske timer, foretaget en beregning af de økonomiske konsekvenser for de enkelte haller. Nuværende tilskud til skoletimer og det fremtidige tilskudsniveau fremgår af tabellen nedenfor. Tabellen viser, at der er en del forskydninger mellem hallernes indtægt fra skoletimer i den nye, foreslåede model. Ændringen kan eventuelt indfases over en årrække, såfremt det har større konsekvenser for enkelte haller. Faktisk timetal, som skolerne bruger hallerne Tilskud efter faktiske timer Tilskud i 2015 efter gammel model Haller 8.077 Forskel Salbrovadhallen 280 56.473 69.296-12.823 Bryllehallen 660 133.116 156.253-23.137 Ebberup Hallerne 1.800 363.044 350.294 12.750 Hårby Hallerne 2.400 484.058 347.920 136.138 Glamsbjerg Fritidscenter 297 59.902 39.160 20.742 Aarup haller 2.640 532.464 666.134-133.670 Tilskud til skoletimer til fordeling 1.629.057 202 Tilskudstakst pr. time udgør 202 kr. Note: Oplysningerne om timetal er indhentet fra skolerne for indeværende skoleår. Det ugentlige timetal er ganget med 40 uger. Opgørelsen omfatter kun timer i idrætshaller, men ikke svømmehaller. I dag udbetales tilskud til hallerne på baggrund af et tilnærmet, faktisk brug af hallerne, og på baggrund af de historiske aftaler, der er indgået mellem den enkelte skole og hal tilbage fra tiden før 2009. Side 5 af 10
Den foreslåede model beskriver og afregner skolernes faktiske timeforbrug i hallerne. Modellen vil forudsætte: At skolerne booker hallerne på timebasis, ligesom foreningerne, forud for skoleåret At hallerne indberetter timerne til Assens Kommune At Assens Kommune beregner årets tilskud til hallerne på samme måde som foreningstimerne At den samlede økonomiske ramme til skoletimer fastholdes på nuværende niveau At taksterne tilpasses den faste ramme, og vil afhænge af aktivitetsniveauet Fordelen ved at vælge en model med booking af skoletid er, at de bookede timer synliggøres i hallerne, og at det vil give hallerne mulighed for at leje timer ud i de tidsrum i løbet af en skoledag, hvor skolerne ikke bruger hallerne. Antagelsen er her, at hallernes kapacitet bedre kan udnyttes, og det muliggør også at andre brugergrupper (foreninger og selvorganiserede) kan benytte hallerne. Til drøftelse: Såfremt ændringen vedrørende skoletimer skal gennemføres, bør Kultur- og Fritidsudvalget vurdere følgende: Modellen har indtil nu opereret med en fast budgetramme til skoletimer. Tilsvarende har timetal, der er afregnet for, været konstant. Skolerne har selv betalt for timeforbrug ud over timerne i haltilskudsmodellen. I den nye foreslåede model kan timetallet ændre sig over tid, og i lyset af folkeskolereformen vil det antageligt øges: - Skal der fastsættes et loft for timetallet i modellen, således at skolerne selv betaler for de timer, der ligger der ud over de timer til samme takst som afregnes i modellen? Teknisk konsekvens af ændring i afregningsmodel: Det vurderes, at en egentlig betaling for de faktiske skoletimer betyder, at der ikke kan hjemtages positivlistemoms på lokaletilskudskontoen. Det vil sige, at tilskudssummen falder ca. 2,5 %. Dette skyldes reglerne for kommunal kontering. 3. Aktivitetstimer i foreningsregi I de tidligere notater indgik afsnittet til almindelig politisk overvejelse. Side 6 af 10
Politisk kan det drøftes, om modellen i stedet for at have flydende budgetrammer, skal have en fast budgetramme for aktiviteter. Det kan ske ved at regulere taksterne fra år til år, således at de tilpasses budgetniveauet. Et eksempel vil være at når antallet af samlede aktivitetstimer i tilskudsmodellen stiger med 10%, så skal taksten sænkes tilsvarende. En konsekvens vil være, at haller, der har stigende aktivitetsniveau også får stigning i tilskuddet, og at haller med stagnerende eller faldende aktivitetstimer oplever fald i tilskud. På den måde vil en fastfrysning af budget til aktivitetstilskud på budget 2015-niveau, opleves som en besparelse, da tilskudstaksten pr. time vil falde, hvis antallet af samlede aktiviteter i hallerne stiger. Omvendt, hvis de samlede timetal falder. Anbefaling: - Den faste takst fastholdes. Det vil give størst troværdighed ifht. den effekt som modellen tilstræber, nemlig at anspore hallerne til øget aktivitet. Konsekvensen vil være som i dag, at en stigning i aktivitetstimer, giver en automatisk budgetdrivende effekt. Ved faldende antal aktivitetstimer, vil budgettet skulle tilpasses den anden vej. 4. Selvorganisering I tilskudsmodellen er selvorganiserede aktiviteter uden for folkeoplysningsloven ligestillet med de aktiviteter, der foregår i de folkeoplysende foreninger og afregnes på samme måde. I beregningen af tilskud til hallerne indgår en timepris for de selvorganiserede aktiviteter. Egenbetalingen for aktiviteterne tilfalder hallerne. For både aktiviteter under folkeoplysningsloven og for selvorganiserede aktiviteter er fastsat en egenbetaling på 62 kr. pr. time i haller, 31 kr. pr. minihal. Der er ikke mulighed for selvorganiserede aktiviteter i svømmehallerne. Der må henvises til den offentlige åbningstid. Anbefaling: Evalueringen har vist et behov for en mere præcis beskrivelse af hvad selvorganiseret aktivitet dækker. Side 7 af 10
Forud for beskrivelsen heraf er udført en pilotkontrol af en af hallernes registrerede timer til selvorganiseret aktivitet, og forslaget til præcisering baserer sig herpå. Præcisering: De selvorganiserede aktiviteter foregår uden for de etablerede foreninger og kan foregå både regelmæssigt og spontant. Aktiviteterne vil fortrinsvis være idrætsaktiviteter, f.eks. badminton, tennis, fodbold, håndbold mv., som udnytter den ledige tid i på hallernes aktivitetsarealer. Eksempler på timer, der ikke kan medregnes er: - Børnefødselsdage og sammenkomster, hvor brug af halgulvet er en del af et arrangement. - Fri leg for børn og unge. - Virksomheder/firmaer, der lejer hallen til personalearrangementer. - Center for voksenundervisnings brug af hallen. - Efterskolers brug af hallen. - Aktiviteter, der gennemføres med privat indtjening. Disse aktiviteter betaler en markedspris, som fastlægges af hallen selv. Indtægterne fra disse aktiviteter tilfalder hallerne. 5. Betaling for brug af hallerne Det anbefales, at tilskudsaftalerne med hallerne revideres ved at indføje en passus om at hallerne ved udlejning til foreningerne opkræver sædvanlig halleje ved brugerne, svarende til markedslejen. Markedslejen svarer til det gebyrniveau kommunen opkræver for udlejning af egne lokaler. Den endelig formulering heraf skal godkendes af kommunens revision. Det anbefales, at hallerne selv fastlægger priserne for arealer, der ikke enten er et halgulv eller en minihal, dog indenfor en maksimal grænse, som udgøres af det maksimale gebyrniveau, som er fastlagt af Assens Kommune. Hvis det er aktivitetsarealer, som udlejes på timebasis og benyttes af flere brugere, såvel foreninger som andre brugere, indregnes arealerne i tilskudsmodellen og afregnes pr. aktivitetstime. Side 8 af 10
6. De politiske signaler i halaftalerne Kravet vedr. digitale bookingsystemer er ikke længere en kan-løsning, idet der er ny lovgivning, der stiller krav om at hallerne har en sådan løsning. Kravet skrives ind i aftalen i et separat afsnit som forudsætning for at opnå kommunalt tilskud. Det foreslås, at kravene om sund kost og samarbejde mellem hallerne forbliver i aftalerne. 7. Administrative procedurer Den nuværende administrative håndtering af indberetninger fortsættes, og der udarbejdes en procedure for administrativ opfølgning på indberetninger, regnskaber og vedligeholdelsesplaner. 8. Balancetilskud. Balancetilskud gives til Glamsbjerg Fritidscenter og Brylle Fritidscenter på henholdsvis 243.000 kr. og 259.000 kr. pr. år (2015- niveau, nettobeløb). Balancetilskuddet udgør 33% (Brylle) og 19% (Glamsbjerg) af det tilskudsniveau, som beregnes i tilskudsmodellen. Da balancetilskuddet er en mekanisme, der skulle holde hånden under haller, der ikke i den nye model opnåede et tilskudsniveau svarende til niveauet fra 2008, bør det politisk overvejes, om tiden ikke er til at fjerne denne mekanisme helt eller delvist. Det kan ske ved: At lægge hele eller dele af balancetilskuddet for de to haller ind som en del af deres grundtilskud. At udfase balancetilskuddet helt f.eks. ved at det bortfalder efter en 2-årig periode med udgangen af 2017. Budgetbeløbet enten lægges i kommunekassen eller kan anvendes til andre dele af modellen (fx takster til aktivitetstilskud, skoleaktivitet, renoveringspulje) Konsekvensen af en beslutning kan evalueres efter to år, bl.a. set i forhold til, at flere haller kommer under en aftale for erhvervsdrivende fonde. 9. Ikrafttrædelsestidspunkt Det foreslås, at ændringer i haltilskudsmodellen først træder i kraft med virkning fra 1. januar 2016. Formelt er der i aftalerne med de enkelte haller indskrevet en frist på 6 måneder, såfremt Assens Byråd beslutter at ændre aftalerne. Side 9 af 10
Det betyder, at KFU og Byrådet senest i juni måned 2015 skal godkende ændringerne i tilskudsmodellen. Side 10 af 10