Bachelor i Sygepleje

Bachelor i Sygepleje Den unge kvinde med stomi Udarbejdet af: Nora Hatam Pour 675226 Modul 14. Hold E12 Professionshøjskolen Metropol Antal tegn: 71.949 Vejleder: Ole Bjørke Afleveringsdato: 1/06-2015 I henhold til "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser" nr. 714 af 27. juni 2012-18, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Lavet af: Nora Hatam Pour

Abstract The project deals with how the nurse can support the newly operated young women with ostomy in coping with the altered body image and sexuality after an inflammatory bowel disease. From analyzing different young women s narratives through a literature study with a hermeneutic approach, four themes derived. The four themes is woman in foreign body, body image and sexuality, coping process after the ostomy surgery and the nurse support in relation to care and trust. The conclusion is that the nurse through building a trusting relationship can be able to open up a trusting conversation that can identify the young woman s concerns, experiences and feelings about the altered body image and sexuality. Through this trusting conversation, the nurse can act by supporting, strengthen and helping the young woman to cope, with the altered body image and sexuality. Resume Projektet omhandler hvordan sygeplejersken kan støtte den nyopererede kvindelig stomipatient i at mestre det ændrede kropsbillede, samt seksualitet efter et sygdomsforløb med en inflammatorisk tarmsygdom. Via et litteraturstudie med en hermeneutisk tilgang, analyseres de unge kvinders fortællinger gennem fire temaer. De fire temaer omhandler kvinde i fremmed krop, kropsbillede og seksualitet, mestringsproces efter stomioperationen, og sygeplejerskens støtte i forhold til omsorg og tillid. Konklusionen bliver, at sygeplejersken gennem at opbygge en tillidsfuld relation, kan åbne op for en tillidsfuld samtale, som kan afdække den unge kvindes bekymringer, oplevelser og følelser omkring det ændrede kropsbillede samt seksualitet. Gennem denne tillidsfulde samtale, kan sygeplejersken intervenere i forhold til at støtte, styrke og hjælpe den unge kvinde med at mestre det ændrede kropsbillede samt seksualitet. 1

Indholdsfortegnelse Indledning...3-4 Samfundsmæssig dimension...4 Sygeplejefaglig dimension...4-6 Min personlige dimension...6-8 Afgrænsning...8-9 Problemformulering...9 Videnskabsteoretiske grundlag og metodiske overvejelser...9 Litteratursøgningsprocess...9-10 Præsentation af emperi...10-11 Videnskabsteoretisk position...11-12 Metode...13 Teorivalg...14 Bob price...14-15 Aron Antonovsky..15-16 Kari Martinsen.. 16-17 Analyse...17 Kvinde i fremmed krop.....17-22 Stomiens indflydelse på seksualitet..22-23 Mestringsprocess efter stomioperation.24-26 Sygeplejerskens støtte i forhold til omsorg og tillid. 26-29 Diskussion.29-30 Konklusion...30-32 Kritik af metode....32 Opgavens Validitet. 32 Perspektivering..32-33 Litteraturliste....34-36 Bilag 1: Søgeprotokol...37-41 2

Indledning Dette bachelorprojekt handler om ny opererede unge kvinder som får anlagt en stomi pga. en inflammatorisk tarmsygdom. Formålet med projektet er, at få en forståelse af, hvordan unge kvinder oplever det ændrede kropsbillede samt seksualitet efter en stomioperation, og på baggrund af den viden set fra den unge kvindelig stomiopererets perspektiv, vil jeg undersøge, hvordan sygeplejersken kan støtte unge kvinder med at mestre det ændrede kropsbillede og seksualitet efter en stomioperation. Jeg har valgt at beskæftige mig med dette, da jeg under min praktikforløb på en mave tarm kirurgisk afdeling, fik udvidet min horisont i forhold til de følger, som en stomioperation medfører for unge kvindelige patienter, både fysisk samt psykisk. Specielt emner omkring ændret kropsbillede og seksualitet fyldte meget hos kvinderne, og gjorde dem bekymret. Jeg oplevede flere gange hvordan kvinders bekymringer omkring det ændret kropsbillede og seksualitet var årsag til, at de ikke accepterede deres stomi, og dette kom til udtryk ved, at de nægtede at kigge på stomien, følte sig mindre værd som kvinde pga. arrene og stomiposen, og at de afviste at være en del af stomiplejen. Disse bekymringer blev også tit overset i sekundær sektoren, fordi fokus var rettet imod at yde instrumentel sygepleje, såsom oplæring i stomipleje osv. Jeg oplevede desuden, at der sjældent blev snakket og støttet op omkring den unge kvindens ændrede kropsbillede og seksualitet både før og efter operation, på trods af at denne patientgruppe havde svært ved at acceptere og mestre livet efter en stomioperation. Det var meget nemmere for sygeplejersken at give emnet videre til en stomi sygeplejerske. Derfor er jeg interesseret i at fordybe mig i dette emne. Med denne opgave ønsker jeg at undersøge, hvordan sygeplejersken i sekundær sektoren, på en mave tarm kirurgisk afdeling, støtter op omkring livet med en stomi hos den ny opereret unge kvinde. Jeg vælger at sætte mit fokus på unge kvinder med en inflammatorisk tarm sygdom, fordi flere undersøgelser viser, at unge kvinder med denne sygdom, som er i aldersgruppen 18-25 år oplever en større psykisk belastning end mænd efter en stomioperation (Noone 2010). Ligeledes fremhæver artiklen, at et ændret Body image rammer især kvinder i alderen 18-25 år hårdere, på grund af mediernes, modeverdens og samfundet fokus på, hvordan en kvinde krop skal se ud, som slank, umarkeret, sexet og feminin (Ibid). 3

Kvindens ændrede kropsbillede efter en stomioperation kan også have psykologiske konsekvenser, som så kan munde ud i, at kvinder oplever et lavt selvværd (Ibid). Artiklen påpeger også, at seksuel aktivitet kan blive et problem, da bekymringer omkring seksualitet og intimitet opstår efter en stomioperation (Ibid). Af den anledning er jeg interesseret i at fordybe mig i de nævnte problematikker, ved at undersøge og fordybe mig i dette område. Samfundsmæssig dimension I Danmark skønnes der, at der ca. er 10.000 personer, som lever med en stomi (Copa 2012). Årsagen for en stomi anlæggelse kan være cancer, medfødte sygedomme i tarmene, ulykker og inflammatoriske tarmsygdomme, såsom Morbus Chron og Colitits Ulcerosa (Ibid). En inflammatorisk tarmsygdom er en kronisk autoimmun betændelses tilstand, som kan opstå i fordøjelseskanalen. Denne sygdom rammer ofte mennesker i 15-30 års alderen, og kvinder rammes oftere end mænd (Colitis-Chron foreningen 2015). Årsagen til udviklingen af en inflammatorisk tarmsygdom er indtil videre ikke kendt, men forskningen tyder på, at sygedommen kan være arveligt disponeret, og at rygning kan være en risikofaktor for udviklingen af sygdommen (Statens Serum Institut, 2012). Igennem 40 år er antallet af sygdomstilfælde hvad angår inflammatorisk tarmsygdom steget til det seksdobbelte i Danmark, dvs. at denne patientgruppe er vokset i antal gennem årene, og er stadigvæk i konstant stigning (Ibid) Undersøgelser påpeger også, at der på trods af, at der er flere mennesker, som får stomi, og at der et øget fokus og mange interventioner på dette område, udgøre den psykiske tilstand stadig et problem for patienter med stomi (Simmons K et.al.2007) Denne stigning i antallet af tilfælde gør, at sygeplejerskerne kommer til at møde denne patientgruppe i stigende grad i sundhedsvæsnet. Sygeplejefaglig dimension Når målet er, at sygeplejersken skal støtte den ny opereret patient med at mestre det ændrede kropsbillede og seksualitet, må sygeplejersken have en bred viden om hvad en stomioperation indebærer for patienten, og yde sygepleje med fokus på det hele menneske. 4

Sygeplejeteoretiker Virginia Henderson definerer sygepleje i sin bog således: Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til fremme eller genvindelse af sundheden (eller til at opnå en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje eller viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen (Henderson 2009) Ifølge Henderson er sygeplejerskens funktion at yde sygepleje med henblik på at fremme eller genvinde patientens sundhed, når patienten ikke selv er i stand til det, og denne form for sygepleje skal sygeplejersken også yde til, den ny opereret stomi patient. Som sagt tidligere er det at få en stomi forbundet med fysiologiske og psykiske forandringer, såsom et ændret og negativ body image, bekymringer omkring seksualitet, tab af kontrol, angst for lækage, depression, isolation og desuden oplever ny opererede patienter udfordringer omkring tilpasningen af stomien (Brown & Randle 2005) Derfor er det en del af sygeplejen, at sygeplejersken yder helhedsorienteret sygepleje, med henblik på at fremme eller genvinde den unge kvindes sundhed, så kvinden hurtigst muligt kan komme sig efter operationen. Ligeledes er seksualitet tæt forbundet med body image, derfor udtrykker mange patienter med stomi bekymringer omkring seksualitet efter en stomioperation (Brown & Randle 2005) Bekymringer omkring seksualitet og det ændrede kropsbillede efter en stomioperation er nogle af de følger, som påvirker den stomi opereret livskvalitet og identittet, derfor er det vigtigt at sygeplejersken har fokus på dette. Et litteraturstudie, omhandlende stomiens indflydelse på seksualitet fremhæver, hvordan psykologiske forandringer, som et ændret kropsbillede kan påvirke seksualiteten, og hvor vigtigt det er, at sygeplejersken yder helheds pleje og gør brug af de tilgængelige redskaber og ressourcer, i forhold til at åbne op omkring emnet seksualitet og få den italesat, så sygeplejersken på den måde kan støtte og fremme patientens seksuelle rehabilitering (Sprunk E 2000). Og ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO s er seksualitet en integreret del af et hvert menneskes personlighed. Seksualitet er ikke synonymt med samleje og handler ikke kun om de seksuel fysiologiske processer (WHO, 2002). Seksualitet omfatter kønsidentitet, kønsroller, erotik, nydelse, intimitet og reproduktion (Ibid). Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, 5

handlinger og samhandlinger og derved på vores fysiske og mentale sundhed (Langfeldt og Potter 1986; WHO 2006) Idet seksualitet er en integreret del af et hvert menneskes personlighed, er der en del undersøgelser, som påpeger, at emnet seksualitet stadig er tabu blandt sygeplejesker og patienter. I 2007 blev der lavet et kvantitativ spørgeskema undersøgelse blandt 533 danske sygeplejesker, hvor formålet var at kaste lys over sygeplejerkernes håndtering af patienters seksualitet. Undersøgelsen fremhæver, at patientens seksualitet ikke altid indgår i sygeplejen. Ligeledes viser undersøgelsen, at 80% var helt eller delvist enig i, at det er relevant, at sygeplejerskens taler om patientens seksualitet. Alligevel var der over 60% som svarede, at de sjældent eller aldrig talte, med patienterne om det. Og under 1% af sygeplejerskerne inddrager patienten seksualitet i sygeplejen (Sommer & Christensen 2007) Et nyere undersøgelse, bygget på et spørgeskema blandt 20 gynækologiske sygeplejersker fra 2012 viser også, at alle de adspurgte sygeplejersker mente at det i høj/ meget høj grad var vigtigt at tage emnet seksualitet op med patienterne, men 15 ud af de 20 udspurgte mente, at det var lægens ansvar at snakke om seksualitet og bringe det emne op (Nilsson 2012) På trods af at emnet stadig er tabu, er sygeplejerskens rolle i forhold til seksualitet, nemlig at støtte patienten og fremme den positive seksuelle sundhed, ved at inddrage emnet seksualitet som en del af plejen for patienter med stomi (Williams 2012) Og ifølge sundhedsloven er formålet med sundhedsvæsnet nemlig: at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Sundhedsloven 2005, revision 2010). Ligeledes er Sygeplejerskens fagspecifikke kompetencer, nemlig at udføre, formidle, udvikle og lede sygepleje, der er af såvel sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende som behandlende, rehabiliterende og lindrende karakter (Retsinformation.dk, 2006) Derfor er det sygeplejerskens opgave at hjælpe patienten, med at få dækket fysiologiske, sociale og psykiske behov, som er inden for sygeplejerskens virksomhedsområde. Min personlig dimension Som sygeplejestuderende på en mave tarm kirurgisk afdeling, har jeg mødt mange kvinder som pga. en inflammatorisk sygdom har fået en stomi. Under mit klinikophold oplevede jeg, hvordan denne 6

patientgruppes behov for støtte omkring det ændrede kropsbillede og seksualitet, sjældent blev opdaget og varetaget af sygeplejersken. Jeg undrede mig tit over, hvordan det kunne lagde sig gøre? Var det fordi, sygeplejersken ikke havde de nødvendige kompetencer til at tackle emnet? Eller var det fordi sygeplejersken ikke vidste i hvilken grad stomien påvirkede denne patientgruppe? Ligeledes blev emnet seksualitet aldrig taget op på trods af, at flere undersøgelser viser, at unge kvinder med en stomi oplever i højere grad end mænd, seksuelle bekymringer i forhold til deres, partner/fremtidige kærester, sexliv, graviditet og fertilitet, og disse bekymringer er relateret til det negative body image, som operationen forsager, da operationen medfører ar på kroppen og en synlig pose på maven (Allison et al. 2013). Som sagt har jeg oplevet, hvordan en stomi operation kan være årsag til, at unge kvinder oplever et ændret og negativ body. Specielt en konkret situation med en ny opereret ung kvinde på 19 år, har gjort indtryk på mig. Det hele startede med, at denne unge kvinde var blevet indlagt til en planlagt stomioperation, fordi hun havde en inflammatorisk tarmsygdom, som ikke kunne styres med medicin, så en operation var den sidste udvej. Denne unge kvinde var meget nervøs for denne operation, og de følger stomien vil forsage for hendes liv efterfølgende. Hun blev opereret og det var mig som stod for kropsplejen og plejen af stomiposen. Jeg var den første hun så i stuen, da hun blev kørt tilbage fra opvågningstuen. Pigen kiggede på mig, og pludselig uden kontrol kom der meget høje lyde fra stomien, hun blev så ked af det, og med det samme druknede hendes øjne i tårer. Hun græd i dagevis, fordi hun ingen kontrol havde over stomien, og var meget påvirket af, at hendes krop var og så anderledes ud pga. arrene og stomiposen. Hun var så påvirket, at hun tog afstand fra at blive involveret i stomiplejen, fordi hun ikke kunne tåle at se posen og tarmen stikke ud fra maven. Dagen inden hun skulle udskrives stillede hun sig op foran spejlet i badeværelset, og kiggede på sin krop og fortalte mig, at selvom hun er blevet rask efter stomi operationen, opleves hendes sjæl som syg og skadet. Hun fortalte mig, at hendes sjæl har brug for en operation, så hun kan komme sig over og acceptere den nye krop, fordi hun vil aldrig nogensinde se normal ud pga. posen på maven, og de ar hun har fået, de vil altid minde hende om sygdomsforløbet, og de forandringer operationen har medført. Ligeledes har jeg under valgfag modulet seksualitet og sexologi på modul 13, arbejdet med emnerne seksualitet, kropsbillede og stomi, hvor jeg via min kliniktilknytning til et stomi ambulatorie, fik undersøgt stomiens indflydelse på seksualitet og kropsbillede. Undersøgelsen 7

byggede på et semi-strukturet interview med en stomi sygeplejerske. Via interviewet fandt jeg frem til, at stomi sygeplejersken støttede de unge kvinder med stomi, ved at anerkende over for dem og ikke underkende, at en stomi er en stor omvæltning. Ligeledes mente stomi sygeplejersken ikke, at seksualitet og et ændret kropsbillede fyldte mest hos de unge ny opererede kvindelige stomi patienter. Det, der fyldte mest, var at håndtere stomien praktisk, da det var en forudsætning for at få genoptaget livet og hverdagen efter en stomi operation. Ved håndtering af stomien menes der, at de unge kvinder kan udføre stomipleje selvstændigt, ved at bruge de egnede hjælpemidler, i form af plader, poser, cremer og lugtfiltre, så stomiposen ikke lækger, lugter eller løsner sig op. Håndtering af stomien fysisk forsager, at de unge kvinder lærer psykisk at acceptere og leve med en stomi. Hvis stomien ikke fungere fysisk, så kommer de unge kvinder aldrig til den del, som hedder seksualitet og kropsbillede. Mine egne kliniske observationer og interviewet med stomi sygeplejersken modsiger hinanden på flere punkter. Derfor interesserer det mig at undersøge de unge kvinders perspektivet, for at få bekræftet, hvor meget emnet seksualitet og ændret kropsbillede fylder hos denne patientgruppe, så jeg senere hen kan sammenligne resultaterne fra de tidligere undersøgte perspektiver, som jeg kommer med. Trods dette interview med stomi sygeplejersken, bekræfter litteraturen og mine egne kliniske observationer, vigtigheden af at sygeplejersken støtter op omkring det ændrede kropsbillede og seksualitet efter en stomi operation. Derfor finder jeg det relevant at undersøge og gå i dybde med dette. Gennem denne opgave vil jeg udvide min viden om, hvordan sygeplejersken kan støtte unge kvinder med stomi, så jeg senere hen kan inddrage denne viden, når jeg yder sygepleje for denne patientgruppe. Afgrænsning Gennem litteratursøgninger og egne kliniske erfaringer har jeg erfaret, at patienter oplever fysiske, psykiske samt sociale problemer efter en stomioperation. Formålet med opgaven er at få mere viden om, hvordan sygeplejersken i sekundær sektoren, på en mave tarm kirurgisk afdeling, kan støtte unge kvinder med stomi. For at afgrænse opgaven har jeg valgt at sætte fokus på unge kvinder mellem 15-30 år, som får en stomi på grund af en inflammatorisk tarmsygdom, som følge af enten tarmsygdommen Morbus Chron eller Colitis Ulcerosa. Jeg vælger at beskæftige mig med 8

inflammatoriske tarmsygdomme, for at udelukke andre sygedomme som kan fører til det at få en stomi. Alderen i opgaven afgrænses til unge kvinder mellem 15-30 år, fordi der er ofte i denne aldersgruppe, at en inflammatoriske tarmsygdom opstår og bliver diagnosticeret (Copa 2012). Afgrænsningen af alderen fra 15-30 år giver sygeplejersken en udfordring, fordi som overstående litteratur påpeger, at et ændret body image rammer især kvinder i alderen 18-25 år hårdere på grund af de idealer der nu om dage i samfundet er pålagt dem (Noone 2010). De psykologiske forandringer som et ændret kropsbillede efter en stomioperation, kan også påvirke seksualiteten, derfor finder jeg det relevant at inddrage seksualitet i min opgave. Projektet afgrænses yderligere til, at det er ny opereret unge kvinder, fordi mestring strategierne kan være forskellige i præ og postoperativ fasen. Problemformulering Refleksionen over litteraturen fremhæver vigtigheden af, at sygeplejerskens støtter den unge kvinde med at mestre det ændrede kropsbillede og fremme den seksuelle rehabilitering efter en stomi operation. Dette fører frem til nedstående problemformulering. Hvordan kan sygeplejersken støtte den ny opererede kvindelige stomipatient, i at mestre det ændrede kropsbillede samt seksualitet efter et sygdomsforløb med en inflammatorisk tarmsygdom. Videnskabteoretiske grundlag og metodiske overvejelser I dette afsnit præsenteres og forklares litteratursøgnings processen, den fundne empiri og den udvalgte videnskabsteoretiske position, som er anvendt til besvarelsen af overstående problemformulering. Til sidst beskrives og begrundes valg af metode til empiri analysen og de udvalgte teorier, som benyttes i analysen. Litteratursøgningsproces Litteratursøgningen til opgavens empiri er startet med en usystematisk litteratursøgning fortaget på google. Den usystematiske litteratursøgning var med til at danne grundlag for de fundne nøgleord, som blev brugt i den systematiske litteratursøgnings proces (Forsberg og Wengström 2008). Disse nøgleord blev brugt som søgeord, i søgningsfeltet på de forskellige databaser. Den systematiske søgning blev fortaget ude fra inklusion og eksklusionskriterier. Inklusion kriterierne var, at alle artikler skulle være fra årstal 2005-2015, for at sikre den nyeste viden inden for området. De søgte 9

artikler skulle også have paralleller med det danske samfund og være videnskabelige godkendte, da disse artikler skal have en vis form for validitet, reliabilitet og generaliserbarhed, så de kan bruges til at analysere opgavens problemformulering. Den systematiske litteratursøgning er fortaget i databaserne Cinahl, Pubmed og Fagbladet sygeplejersken. Søgeordene som er blevet brugt i databaserne og de artikler som er inkluderet ses på bilag 1. De udvalgte artikler levede op til inklusion kriterierne og er både af kvalitativ og kvantitativ design. Artiklerne blev vurderet og gennemlæst et par gange udefra Fosberg og Wengströms kriterier for en god undersøgelse. Til at analysere problemformuleringen blev der udvalgt 3 forskningsartikler. Disse forskningsartikler vil blive beskrevet efterfølgende. Præsentation af empiri Empirien til denne opgave består af tre forskningsartikler og i dette afsnit præsenteres artiklerne kort og konkret. Forskningsartiklen Preparing for loop ileostomy surgery: Women s accounts from a qualitative study, er skrevet af Joy Notter og Philip Burnard. Artiklen er udgivet i 2005 i tidskriftet International Journal of Nursing Studies. Artiklen henvender sig til sygeplejersker, som beskæftiger sig med kvindelige stomipatienter. Formålet med artiklen er at udforske og beskrive kvinders oplevelse og opfattelse af det at få en loop ileostomi 1. Artiklens bygger på semi strukturet interview med 50 kvinder og det er en kvalitativ deskriptiv undersøgelse. Artiklen er fra Pubmed og den er peer reviewed. Forskningsartikel nr. to hedder Young People s Experience of living with Ulcerative Colitis and an Ostomy, er skrevet af Julie Savard og Roberta Woodgate. Artiklen er udgivet i 2009 i det Canadiske tidskrift Gastroenterology Nursing. Artiklen henvender sig primært til sygeplejersker og sundhedspersonale. Formålet med artiklen er at opnå en øget forståelse af unge menneskers oplevelser omkring, at leve med en inflammatorisk tarmsygdom og dernæst stomi. Artiklen bygger på semi strukturede interview med fire kvinder og to mænd i aldersgruppen 18-24 år, og det er en kvalitativ deskriptiv undersøgelse. Artiklen er fra Pubmed og er peer-reviewed 1 Ved en loop ileostomi er tyndtarmen (Ileum) ført ud som en dobbeltløbet stomi, dvs. der er to huller i stomien. 10

Titlen på den sidste forskningsartikel hedder Stoma care: intimacy and body image issues og er skrevet af stomi sygeplejerske og lektor Julia Williams. Artiklen er udgivet i 2012 i tidskriftet Practice Nursing. Artiklen henvender sig til sygeplejersker og sundhedspersonale. Formålet med artiklen er at belyse sygeplejerskens rolle i forhold til de psykologiske forandringer stomi patienterne oplever efter operation, som vedrører seksualiteten og kropsbilledet. Artiklen er baseret på et litteraturstudie, er peer-reviewed og fra Cinahl. I de første to artikler er der fokus på patientperspektivet og det er vigtigt at inddrage dette i opgaven, fordi patientperspektivet er med til at belyse de unge kvinders tanker og oplevelser, omkring deres kropsbillede og seksualitet efter en stomi anlæggelse. Ved at kende til de tanker og oplevelser de unge kvinder bærer på, kan sygeplejersken bruge denne viden og intervenere, i at støtte denne patientgruppe, i at mestre det ændrede kropsbillede og seksualitet. Videnskabsteoretisk position Hensigten med opgaven er, at opnå øget forståelse og indsigt, derfor vælges der, at arbejde inden for den humanistiske videnskabsteori for at besvare problemformuleringen. Humanvidenskaben tager udgangspunkt i mennesket som subjekt, som et følende, kommunikerende, handlende og tænkende væsen (Collin, Køppe 2003). I opgaven undersøges unge kvinders tanker og handlinger, i forhold til det ændrede kropsbillede og seksualitet efter en stomi operation, og dette er med henblik på at finde ud af, hvordan sygeplejersken kan støtte den unge kvinde med stomi i at mestre det ændrede kropsbillede og seksualitet efter operationen. Empirien til opgaven indhentes via et litteraturstudie. Hermeneutikken tager udgangspunkt i forståelse gennem forforståelse. Hermeneutikken er læring om fortolkning. Formålet med fortolkning er at opnå en gyldig og almen forståelse af en tekst mening, og i denne her sammenhæng er det det empirien som opgaven tager afsæt i (Dahlager og Fredslund 2008). Der vælges at tage udgangspunkt i filosoffen Hans-Georg Gadamer, fordi han mener, at man som subjekt aldrig vil kunne opnå en fuldstændig objektiv forståelse (Ibid). Da der altid vil være nogle fordomme eller forventninger omkring det, vi vil opnå forståelse af på forhånd (Ibid). Dette er hvad Gadamar kalder for forforståelse. Forforståelse omfatter alt, hvad man på forhånd ved og tror om det man vil forstå. Ifølge Gadamer kan man ikke lægge sin forforståelse bag sig, fordi den bringes i 11

spil i fortolkningsprocessen (Ibid). Gadamer kalder rækkevidden for vores forståelse gennem forforståelsen for horisonten (Ibid). Denne horisont forandres i takt med at forforståelsen bringes i spil og udvides. I mødet med andre horisonter, sættes forforståelsen i spil og horisonterne rykkes og udvides, så der derved opstår ny forståelse, dette er hvad Gadamer kalder for horisontsammensmeltning (Ibid). Ligeledes skriver Gadamer, at den nye forståelse sker cirkulært gennem den hermeneutiske cirkel. Den hermeneutiske cirkel går ud på at forståelsen, forforståelsen og horisonten er en kontinuerlig cirkulært proces, fordi disse variabler er afhængige af hinanden, altså kan helheden ikke forstås uden delene og delene kan ikke forstås uden helheden (Birkler 2009) I denne opgaves analyse, vil de valgte citater fra de unge kvinders perspektiv, sættes i spil med den forforståelse jeg har med mig. Denne forforståelse, jeg har med mig vil bære præg af mit privatliv, forhåndsviden fra litteraturen, at jeg er opvokset og bor i Danmark og, at jeg er sygeplejestuderende og har igennem uddannelsen fået en del erfaringer og oplevelser med i bagagen. Jeg vil, derfor allerede før jeg analysere citaterne, fra de unge kvinde, have en forforståelse over for teksten, og en vis forventning til det jeg får ud af den. Denne forforståelse jeg bringer med mig i analysen, er jeg bevidst om, fordi jeg som subjekt, ikke kan se objektivt på min egen forforståelse. Forforståelsen er som sagt individuelt bestemt, derfor vil det ikke være muligt, at nå frem til den helt samme forståelse af en tekst og opnå den helt samme horisontsammensmeltning (Dahlager og Fredslund 2008). På trods at man som individ ikke opnår samme forståelse af en tekst, vil man i mødet med andre menneskers horisonter få rykket, og udvidet sin forforståelse, så der derved kan opstå horisontsammensmeltning (Ibid). For at opnå forståelse for, hvordan sygeplejersken kan støtte den ny opereret kvindelige stomipatient, i at mestre det ændrede kropsbillede samt seksualitet, er det nødvendigt at sætte sig ind i den unge kvindes sted og forsøge at forstå hendes situation i den kontekst hun befinder sig i. Derfor er det vigtigt at forstå dele af hvert enkelte udsagn, for at forstå helheden og omvendt. For at opnå dette, vil jeg i analysen anvende teori, som beskriver de udvalgte temaer, som jeg er kommet frem til via det valgte empiri til opgaven. Den hermeneutiske tilgang i opgaven vil blive anvendt som analyseredskab til empirien, da jeg ønsker forståelse for de fremtrædende fænomener i litteraturen. 12

Metode Som analyse metode anvendes Dahlager og Fredslunds metode, som tager udgangspunkt i den hermeneutiske tilgang til tekstanalyse. I denne metode arbejdes der udefra fire trin og disse trin indebær følgende begreber Helhedsindtryk I dette trin læser jeg empirien til analysen igennem, så jeg kan danne mig et helhedsindtryk og ved gennemlæsningen af empirien er det vigtigt at jeg forholder mig åben og ikke styret af min forhåndsviden, så jeg kan få dannet et helhedsindtryk (Dahlager og Fredslund 2008) Meningsbærende enheder identificeres I det andet trin læser jeg empirien gentagende gange for at identificere de meningsbærende enheder, som er hensigtsmæssige, i forhold til at besvare min problemformulering. De meningsbærende enheder i denne opgave er de udvalgte patientcitater. For at reducere og strukturere disse citater er de blevet inddelt i kategorier (meningskategorisering) (Ibid). Operationalisering I dette tredje trin gennemgås og sorteres ovennævnte kategorier, som så bliver operationaliseret til temaer. Denne proces er med til at give overblik over analysens temaer (Ibid). De fire temaer som jeg er kommet frem til er kvinde i fremmed krop, kropsbillede og seksualitet, Mestringsproces efter stomioperationen og Sygeplejerskens støtte i forhold til omsorg og tillid. Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning I det sidste trin dekontekstualiserer jeg empirien, ved at trække de væsentlige dele af citaterne ud, for så at rekontekstualisere citaterne i den følgende analyse. Ved rekontekstualisering bliver citaterne fortolket med relevant teori, så der opnås en bredere forståelse og perspektiv på selve empirien (Ibid). I Denne proces bringes den hermeneutiske cirkel i spil, da empirien ændres fra del til helhed, så jeg på den måde nærmere mig svaret på, hvordan sygeplejersken kan støtte den ny opererede kvindelige stomipatient, i at mestre det ændrede kropsbillede samt seksualitet efter et sygdomsforløb med en inflammatorisk tarmsygdom. 13

Teorivalg I dette afsnit præsenteres og begrundes de udvalgte teorier, som jeg vil bruge i analysedelen til at belyse min problemformulering. I opgaven anvendes tre teoretikere, nemlig Bob Prices teori omkring body image, Aaron Antonovskys mestringsteori, der bygger på oplevelse af sammenhæng (OAS) og Kari Martinensen omsorgsteori. Det centrale ved teorierne i forhold til problemstillingen vil beskrives kort og konkret. De udvalgte teoretikers teorier er valgt, fordi de er relevante og anvendelige i forhold til at bearbejde og analysere de forrige selekterede artiklers fremkomne temaer. Bob Price Jeg har valgt at benytte Bob Prices teori omkring Body image, da der i min indledning fremkom at stomi forsager et ændret kropsbillede hos unge kvinder. Ligeledes er der flere undersøgelser, som påpeger at anlæggelse af stomi, forsager negative body image relaterende faktorer, som især rammer kvinder hårdest pga. samfundets store opmærksomhed omkring body image, fysisk tiltrækkehed, ungdommelighed, seksualitet og udseende (Brown og Randle 2005). Derfor finder jeg det relevant at inddrage Bob Prices teori omkring body image. Bob Price er en engelsk forfatter og sygeplejerske, som i 1990 har udgivet bogen Body Image: Nursing concepts and care. I bogen beskrives begrebet body image. Begrebet body image betyder kropsbillede. I bogen beskrives body image, som kropsopfattelse. Kropsopfattelsen kan forandres ifølge Prices teori, fordi kropsopfattelsen er afhængig af samfundet, miljøet og opvæksten (Price 1990) I Bob Prices teori beskrives der også, hvordan sygeplejersken kan hjælpe patienter, som oplever problemer relateret til, det ændrede kropsbillede. Ud fra Prices teori dannes kropsbilledet af tre komponenter, nemlig kropsvirkelighed, krops ideal og kropspræsentation. Disse tre komponenter skal være balanceret og tilstede, så der kan bevares et normalt kropsbillede (Ibid) Ud over de tre overnævnte komponenter beskriver Price også i sin teori omkring body image, to komponenter yderligere, nemlig mestringsstrategier og det sociale netværk. Alt i alt er det fem komponenter, som udgør teorien omkring body image. 14

Denne teori vil blive brugt i analysedelen, da den er med til at belyse, hvorfor de unge kvinder tænker, føler og handler som de gør, når deres kropsbillede ændres efter en stomi operation. Teoriens og de unge kvinders citater, omkring deres tanker, handlinger og følelser, i forhold til det ændrede kropsbillede efter en stomi operation, vil give sygeplejersken en bredere viden hvad angår at støtte op omkring de unge kvinders ændrede kropsbillede. Derfor finder jeg det yderst relevant at inddrage denne teori. Aron Antonovsky I forhold til temaet Mestringsprocess efter stomioperationen har jeg valgt at analysere denne del ved hjælp af Aron Antonovsky s mestringsteori om stressfaktorer, som bygger på Oplevelse Af Sammenhæng (OAS). Aaron Antonovsky er en amerikansk/israelsk professor i medicinsk sociologi, som bl.a. har skrevet bogen Helbredets mysterium. Jeg har valgt at fordybe mig i denne teori, da undersøgelser påpeger, at patienter med stomi oplever og føler stomien, som en stor stressende omvæltning, især i de første tre måneder efter stomioperationen (Boyles 2010) Ifølge Antonovsky udsættes mennesket gennem livet for kontinuerlige stressfaktorer. Disse stressfaktorer mennesket oplever gennem tiden opleves forskelligt, da nogle er bedre til at håndtere stress end andre (Antonovsky 2000). Måden hvorpå stress håndteres på, er afhængige af den enkeltes OAS. Antonovsky definerer OAS som: Oplevelse af sammenhæng er en global indstilling, som udtrykker den udstrækning, i hvilken man har en gennemgående, blivende, men også en dynamisk følelse af tillid til, at (1) de stimuli, der kommer fra ens indre og ydre miljø, er struktureret, forudsigelige og forståelige, og (2) at der står tilstrækkelige ressourcer til rådighed for en til at klarer de krav, disse stimuli stiller, og (3) disse krav er udfordringer, der er værd at engagere sig i (Antonovsky 2000) Denne oplevelse af sammenhæng, består af tre komponenter, nemlig 1. Begribelighed, som ifølge Antonovsky bygger på den måde mennesket opfatter de ydre stimuli, det udsættes for, da disse stimuli skal forstås, som tydelige, forståelige og sammenhængende, så komponenten begribelighed opnås. 15

2. Håndterbarhed, bygger på den måde mennesket gør brug af de ressourcer, som det har til rådighed i den aktuelle situation. 3. Meningsfuldhed bygger på at finde en mening med den aktuelle situation, for at holde motivationen oppe, så den aktuelle situation opleves som meningsfuldhed for mennesket. Disse tre komponenter er afhængige af hinanden, hvis der skal opnås OAS (Ibid). Denne teori er med til at belyse, hvordan sygeplejersken ud fra et patientperspektiv kan støtte den unge kvinde med at mestre det ændrede kropsbillede samt seksualitet, og hvordan sygeplejersken kan støtte og fremme de unge kvinders opnåelse af OAS efter en stomioperation. Kari Martinsen Kari Martinsen er norsk sygeplejeteoretiker, forsker, sygeplejerske og professor, som er inspireret af den danske filosof og teolog K. E. Løgstrup. Temaet omkring Sygeplejerskens støtte i forhold til omsorg og tillid, vil blive belyst via Kari Martinsens omsorgsfilosofi og bog omkring Samtalen, skønnet og evidensen. Kari Martinsens teori er valgt, fordi denne teori er med til at besvare problemformuleringen og empiriens fundne tema, omkring sygeplejerskens støtte i forhold til omsorg og tillid, alt dette set ud fra et sygeplejeteoretisk perspektiv. Ifølge Kari Martinsen er omsorg en grundlæggende forudsætning for alt menneskeligt liv (Martinsen 2006). Når sygeplejersken yder omsorg til patienten, indgår de i en relation med hinanden, og er derfor afhængige af hinanden. Desuden mener Kari Martinsen, at sygeplejersken skal rumme det hele menneske og se med hjertets øje. Kernebegreberne i Kari Martinsens omsorgsfilosofi er tilliden, omsorg i sygeplejen, det faglige skøn, det hele menneske, livsytringer, svag paternalisme og relationen mellem sygeplejeske og patient. Jeg har valgt at fokusere på disse begreber i analysen af temaet omkring sygeplejerskens støtte i forhold til tillid og omsorg, da disse begreber kan være med til at belyse, hvordan sygeplejersken igennem tillid og omsorg kan indgå i en professionel samtale og relation, der kan støtte den unge kvindelige stomipatient i at mestre de problemer og bekymringer, som hun oplever efter stomianlæggelsen. 16

Kort sagt kan omsorg og tillid skabe flere muligheder for sygeplejersken, når hun skal intervenere, og støtte den unge kvinde, i forhold til det ændrede kropsbillede og seksualitet. Derfor finder jeg det relevant at inddrage, denne teori i analysedelen. Analyse De fire temaer, som jeg vil analysere er, kvinde i fremmed krop, kropsbillede og seksualitet, Mestringsproces efter stomioperationen og Sygeplejerskens støtte i forhold til omsorg og tillid. Disse fire temaer vil fra den hermeneutiske metode, blive rekontekstualiseret. Ved rekontekstualisering bliver temaernes udvalgte citater, fortolket med den overnævnte valgte teori, så der opnås en bredere forståelse og perspektiv på selve empirien (Dahlager og Fredslund 2008). I analysen vil hver enkelte analyseafsnit lede til en delkonklusion, som så til sidst vil danne grundlag for en diskussion, omkring analysens fremfundne resultater. Kvinde i fremmed krop At få en stomi er forbundet med fysiologiske og psykiske forandringer, såsom et ændret og negativ body image, som så kan forsage, at kvinden distancerer sig fra stomien og har dermed svært ved at acceptere den, fordi den opleves som fremmed (Brown & Randle 2005). Den ændring en stomi forsager på krops udseendet og kropsfunktionen, har stor betydning for de unge kvinders body image (Ibid) Bob Price definerer body image, som den måde vi tænker og føler om vores udseende og krop (Price 1990). Han beskriver i sin teori, at body image er skabt af tre komponenter, nemlig Kropsvirkelighed, kropsideal og kroppræsentation, og at mennesker forsøger gennem livet at opretholde en balancegang mellem disse tre komponenter(ibid). Ved stomi anlæggelse påvirkes de tre komponenter, fordi der sker en ændring i den måde, de unge kvinder tænker og føler omkring deres body image. Komponenten kropsvirkelighed kan beskrives som det element, der afspejler den fysiske krop, som den virkelige fremtræder lige nu og her. Kropsvirkeligheden ændres, i takt med sygedom eller krops udvikling (Ibid). 17

Kropsvirkeligheden hos de unge kvinder ændrer sig, fordi stomi operationen, påvirker kroppen ved, at den ikke ser ud som den plejer, da den efterlader synlige forandringer og markeringer på kroppen. Denne ændring i de unge kvinders kropsvirkelighed kommer til udtryk i forskningsartiklen, Preparing for loop ileostomy surgery: Women s accounts from a qualitative study, som beskriver de unge kvinders følelser og oplevelser omkring det at se deres krop, og stomi for første gang, efter operationen. Ifølge artiklen reporterede de unge kvinder straks, at deres krop føltes vansiret og meget mindre kvindelig (Notter & Burnard 2005). Synet af kroppen og stomien for første gang efter stomioperationen kommer til udtryk i følgende citat: It was awful they d explained it but I just wasn t prepared for the mess I saw all scars and bumps and the ileostomy (Notter & Burnard 2005) Kvinden I overstående citat oplever efter stomioperationen, det første syn af stomien og arrene på maven som forfærdelige. Kvindens kropsudseende ændres som følge af det operative indgreb. Mavens udseende er ændret pga. stomien og operations arrene. Dette kommer til udtryk, når kvinden beskriver synet af maven, som noget rod pga. hævelserne, arrene og ileostomien. Desuden udtrykker hun, at hun på trods af præoperativ information, alligevel ikke var forberedt over, at mavens udseende kunne se sådan ud postoperativt. Af overstående citat kan der udledes, at komponenten kropsvirkelighed, ændres hos den unge kvinde, fordi der sker en ændring i forhold til kropsudseendet. Ifølge Price defineres kropsvirkelighed, som det element, der afspejler den fysiske krop, som den virkelig fremtræder lige nu og her (Price 1990). Price beskriver, også hvordan forskellige elementer, såsom kirurgi påvirker kropsvirkeligheden. Ændringen af den fysiske krop beskrives, derfor som ændret kropsvirkelighed (Ibid). Som sagt oplever den unge kvinde, at hendes mave fremtræder anderledes efter stomioperationen, og dette syn af maven er hun ikke vant til at se, derfor beskriver hun det som rodet. Dette indikerer, at kvindens kropsvirkelighed er påvirket, som følge af det kirurgiske indgreb. Ligeledes fortæller en anden kvinde i samme artikel, hvordan hun reagerede, på det at få en stomi og det udtrykker hun således: I never looked at it not once my mother had to change the bag I wouldn t even do it in the hospital they thought I get over it but I didn t, I lived with my parents and if it leaked or anything I d just call mum...she did it for the whole time I had it (Ibid) 18

Denne unge kvinde har aldrig set sin stomi, fordi hun ikke bryder sig om at se den, fordi stomien har forandret hendes kropsudseende og funktion, derfor distancerer hun sig fra at inddrages i stomiplejen. Under hele forløbet overlader hun plejedelen til sin mor, fordi hun ikke vil have noget med stomien at gøre, da den er skyld i, at kroppen har ændret funktion, i forhold til elimination. Dette citat viser også, hvordan den unge kvinde bruger forsvarsmekanismer i form af, at hun distancerer sig fra stomien, som en mestringsstrategi. Ifølge Price bruger de stomiopererede individuelle og personlige mestringsstrategier, for at tackle det ændrede kropsbillede (Price 1990). Price pointerer også, vigtigheden af, at sygeplejersken er opmærksom på de signaler og forsvarsmekanismer, som stomipatienten udseender, ved mestring af det ændrede kropsbillede, da dette kan hjælpe sygeplejersken med at intervenere, i forhold til at hjælpe og støtte patienten, med at opnå en succesfuld mestring, og et sundt body image (Ibid) Disse overstående citat eksempler, viser hvordan en stomianlæggelse, er årsag til, at kropsudseendet og kropsfunktionen, påvirker kropsvirkeligheden hos de unge kvinder. En ændring af komponenten kropsvirkelighed medfører også en ubalance i kropsbilledet, hos de unge kvinder. I artiklen Living with an ostomy: Womens long term experiences, begrundes der, hvordan et ændret kropsbillede pga. stomi, kan påvirke, den måde kvinder præsenterer sig selv på (Honkala & Berterö 2015). Dette underbygges også af Price, da han beskriver, at de tre komponenter, som body image består af påvirker hinanden, hvilket medføre, at en ændring i kropsvirkeligheden, kan påvirke måden en person fremtræder på (Price 1990) Dvs. at når kropsvirkeligheden påvirkes og ændres, kan der ske en ændring i den måde de unge kvinder præsentere og fremtræder sig selv på. Påvirkning af de unge kvinders fremtræden og præsentation, efter en stomi operation, hænger sammen med komponenterne kropsideal og kropspræsentation. Ved Kropsideal menes der, den måde kvinder ønsker at se ud på. Kropsidealet er subjektivt, fordi den både påvirkes af individets kulturelle og sociale baggrund, samt af samfundets normer og værdier (Price 1990) Og ved kropspræsentation menes der, den måde kvinden fremtræder og præsentere sig selv på og dette kan komme til udtryk, via kvindens tøjstil og livstil. Og ifølge Price er kropspræsentationen, den måde vi præsentere vores krop til omgivelserne på (Ibid) 19

Ud fra empirien ændres kropsidealet og kropspræsentationen, hos de unge kvinder med stomi, som ofte, ligeså snart kroppen forandrer sig fysisk. Denne ændring i kropspræsentationen og kropsideal kommer til udtryk i følgende citat: And it was winter so I liked that better because you could wear more clothes. That was my biggest concern, that it was visible for other, that s why I wore T-shirts that were bigger and I wore sweaters (Participant 2, age 21, female) (Savard & Woodgate 2009) Dette citat viser, hvordan den unge kvinde er glad for vintersæsonen, da dette gør det nemmere for hende at skjule stomien, ved at tage meget tøj på. For at skjule stomien har kvinden skiftet tøjstil, dvs., at hendes kropspræsentation er ændret pga. stomien. Ifølge Price er stomipatienternes kropspræsentation, stærkt relateret til de fysiske og psykiske forandringer, som en stomi forsager og dette kommer også til udtryk i overstående citat. Kvinden beskriver også, at hun er bekymret over, at stomien ville være synlig for andre, derfor klæder hun sig i store størrelser tøj, for netop at skjule sin stomi. Denne kvindes bekymring omkring, at stomien er synlig for andre, kan indikere at hun skjuler sin stomi, fordi stomien ikke lever op til det kropsideal, som findes i samfundet, derfor skjuler hun det foran andre. Ligeledes viser et andet citat også, hvor svært det er for unge kvinder at vise stomien frem foran andre, fordi det ikke lever op til hvad samfundet antager som en normal krop, og dette kommer til udtryk i følgende citat: but this to undress, be nude eh in a large changing room I think that this can be hard so if we go to an indoor swimming center I prefer to watch.. (Honkala & Berterö 2009) Kvindens selvbillede, i forhold til, hvordan en kvinde skal se ud, er påvirket pga. stomien, derfor synes hun det er svært at klæde sig på i et kvindelig omklædningsrum og se fræk ud. Ligeledes fortrækker hun at undgå situationer, som synliggør, at hun har en stomi. Flere undersøgelser påpeger også som overstående citat, at kvinders selvbillede påvirkes pga. stomien, fordi de med en stomi på maven, ikke lever op til det kvindelige kropsideal, som samfundet fremviser nu om dage (Notter & Burnard 2005). Samfundet fremviser via mode og reklamer, den idealle kvinde som sexet, succesfuld, tynd og med en perfekt umarkeret krop (Ibid). Ud fra de overstående citater og Prices teori kan der anses, at alle de tre komponenter, som body image består af, er påvirket hos de unge kvinder pga. stomien, fordi der ikke er balance mellem 20

disse tre komponenter, derfor oplever de unge kvinder et negativ body image. Ifølge Price, skal der være en balancegang mellem disse tre komponenter, og de to andre komponenter, nemlig mestring og social netværk, hvis der skal opnås et sundt body image (Price 1990). Denne balancegang af de tre komponenter, kan, som sagt opnås ved brug af mestringsstrategier, samt et støttende netværk (Ibid). Price beskriver også, at sygeplejersken skal vurdere disse komponenter, for at finde frem til, den mest belastede komponent, og dette gøres ved, at sygeplejersken indsamler data via samtale, observation, og patientjournal (Ibid). Når sygeplejersken har vurderet, hvor belastningen ligger, kan hun på baggrund af det, udføre en række tiltag (Ibid). Price nævner fire tiltag, som sygeplejersken kan udføre. Det første er forbyggende tiltag, dvs. at sygeplejersken prøver på, at påvirke miljøet omkring patienten, så der ikke fremkommer trusler, omkring patientens ændrede kropsbillede (Ibid). Denne miljø påvirkning kan ske, via samtaler med de nære pårørende, så de også opnår en forståelse for, hvad en stomianlæggelse indebære for patienten, for så at kunne støtte patienten (Ibid). Det andet tiltag er det støttende tiltag, dvs. at sygeplejersken prøver på at støtte patientens ændrede kropsbillede, ved at støtte de tre komponenter, som kropsbilledet består af (Ibid). Denne støtte kunne tage udgangspunkt i at hjælpe den unge kvinde, med at nærme sig sit kropsideal, via kropspræsentationen, dvs. at sygeplejersken kan hjælpe den unge kvinde med at vælge det tøj, som gør hende tilfreds og tryg i den konkrete situation. Hernæst pointerer Price vigtigheden af patient undervisning og rådgivning, da dette er nødvendigt for, at den unge kvinde kan modstå og have en forståelse for de trusler en stomi kan forsage (Ibid). I dette punkt kan sygeplejersken hjælpe med at undervise den unge kvinde i praktisk stomi håndtering, stomipleje og kostrådgivning, så hun får nogle redskaber til at tackle de nuværende og fremtidige situationer, som relatere sig til den nye tilværelse med stomi. Allersidst nævner Price forbindelses tiltaget, her skal sygeplejersken skabe en forbindelse mellem rehabiliteringen, plejen og det sociale netværk (Ibid). Involveringen af det sociale netværk, i form af tætte pårørende, venner og sundhedsprofessionelle, under indlæggelsen og ved udskrivelsen, udgør en stærk mestrings ressource, fordi det sociale netværk kan yde støtte, i forhold til, at de unge kvinder håndtere det ændrede kropsbillede. Delkonklusion Jeg kan fra analysen konkludere, at de unge kvinder efter en stomianlæggelse oplever et ændret body image. Dette skyldes, at komponenten kropsvirkelighed ændres hos de unge kvinder, fordi der sker en ændring i forhold til kropsudseendet, når de ser deres stomi for første gang. Denne fysiske 21

ændring i kropsudseendet, medfører en ubalance i forhold til de unge kvinders kropsbillede og dette påvirker den måde de fremtræder og præsentere sig på. Dvs. at komponenten kropsvirkelighed ændres pga. stomi anlæggelse, og dette influerer på opnåelse af kropsidealet, som så påvirker kropspræsentationen. Efter en stomianlæggelsen er alle disse tre komponenter i ubalance, hvilket medfører et negativt body image, manglende accept af stomien, distancering, social isolation, ændret kropspræsentation og fremtræden. Jeg er kommet frem til at sygeplejersken kan yde den unge kvinde optimal støtte, ved at lave en vurdering af, de fem komponenter, som kvindens body image består af, og dette med henblik på så at kunne intervenere, i forhold til at fremme og genskabe et sundt body image hos kvinden. Jeg har også fundet frem til, at det sociale netværk både under indlæggelsen, og efter udskrivelsen er en vigtig mestrings ressource, som sygeplejersken kan trække i, i forhold til at støtte den unge kvinde i det ændrede kropsbillede. Stomiens indflydelse på seksualitet Seksualitet indbefatter det hele menneske og er tæt forbundet med menneskets kropsbillede, når kropsbilledet ændres efter en stomi operation, opstår der derfor seksuelle bekymringer, i forhold til partner/ fremtidige kærester, sexliv og intimitet (Brown & Randle 2005) Nogle af de seksuelle bekymringer en stomi forsager, hos de unge kvinder kommer til udtryk i følgende citat: I felt less feminime. I thought look at me who d want to touch that my stomach looked awful how could I ever lie on a beach again, what would my husband think, would he still want me ( Notter & Burnard 2005) Citatet beskriver, hvordan den unge kvinde pga. stomien føler sig mindre feminin som kvinde, bekymrer sig over hvad hendes mand vil tænke om, at hun nu har en stomi, og om han stadig vil have hende. Ifølge Price lever kroppen efter en stomioperation ikke op til det oprindelige kropsideal, som før operationen, derfor er det forventet, at patienten vil reagere på den ændrede kropsfunktion, ved at bekymrer sig omkring sin egen seksualitet, fordi den ikke lever op til det oprindelige kropsideal, som før operation (Price 1990). Denne ændring i kropsbilledet, påvirker den unge kvindes seksualitet, og dette kommer til udtryk ved, at hun føler sig mindre feminin og ikke 22