Uddybning af problemstillingerne I dette kapitel uddybes de problemstillinger, der kan udledes af interviewreferaterne i appendiks A G. Det er de interviewedes egne fortolkninger der udbydes. 3.1 Ingeniørens problemstillinger... 38 3.1.1 Beskrivelser... 38 3.1.2 Videreformidling af ændringer i projektmaterialet... 38 3.1.3 Kvalitet... 39 3.1.4 Byggeledelse... 39 3.1.5 Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri... 39 3.2 Arkitektens problemstillinger... 39 3.2.1 Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri... 39 3.2.2 Beskrivelser... 40 3.2.3 Objekt Orienteret Projektering... 40 3.2.4 Entrepriseformer og ledelse... 41 Samarbejde mellem de projekterende... 41 3.2.5 Møder og projektafklaringer... 41 3.3 Hovedentreprenørens problemstillinger... 41 3.3.1 Byggeledelse... 42 3.3.2 Beskrivelser... 42 3.3.3 Kvalitet... 42 3.3.4 Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri... 42 3.3.5 Bygherreleverancer... 43 3.4 Fagentreprenørens problemstillinger... 43 3.4.1 Projektering og Objekt Orienteret Projektering... 43 3.4.2 Beskrivelser... 43 3.4.3 Byggeledelse... 44 3.4.4 Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri... 44 3.4.5 Produktions eller brugerfejl... 44 3.5 Opsummering... 44 37
3.1 Ingeniørens problemstillinger 3.1 Ingeniørens problemstillinger På baggrund af appendiks A interviewreferat med en chefkonsulent fra det rådgivende ingeniørfirma, kan følgende problemstillinger opstilles: Beskrivelser Videreformidling af ændringer i projektmaterialet Kvalitet Byggeledelse Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri 3.1.1 Beskrivelser Hvis der er uoverensstemmelser mellem basisbeskrivelsen og den projektspecifikke beskrivelse, kan der opstå konflikter om hvad der er gældende. Dette er selvom, at den projektspecifikke beskrivelse har fortrin i forhold til basisbeskrivelsen. Basisbeskrivelsen fungerer som en samling af sagsuafhængige forskrifter, der er et referencegrundlag for den projektspecifikke beskrivelse. Det er chefkonsulentens holdning, at dette kan løses ved at undlade basisbeskrivelsen, og kun bruge denne som referencegrundlag. Dette kræver at alle involverede parter kender de forskellige basisbeskrivelser, samt at BPS beskrivelsesværktøj indføres som standard beskrivelser. Et problem der kan opstå i forbindelse med den projektspecifikke beskrivelse, er hvis denne ikke redigeres, således at beskrivelsen for tidligere projekter også bruges i det aktuelle projekt. Dette gøres for blandt andet at bruge erfaringer fra tidligere projekter. Det er dog ikke altid, at disse erfaringer passer til det pågældende projekt. Et af de problemer, der kan opstå omkring beskrivelserne, både byggesags- og arbejdsbeskrivelserne, er at de kan opfattes som værende tvetydige. Det er dermed muligt at fortolke projektbeskrivelserne forskelligt. Idet der til hvert arbejde er udarbejdet en arbejdsbeskrivelse, kan det forekomme at der i grænseområderne mellem entrepriserne kan forekomme problemer med, hvem der skal udføre arbejdet. Eksempelvis hvem der skal skære hullet i bordpladen til vasken, og hvem der skal fuge omkring denne. Der sker i øjeblikket, hos det rådgivende ingeniørfirma, ikke en erfaringsopsamling omkring disse problemer, således at de kan undgås i kommende entrepriser. 3.1.2 Videreformidling af ændringer i projektmaterialet Der er i forbindelse med projekteringen involveret mange forskellige faggrupper, blandt andet arkitekter, konstruktionsingeniører og installationsingeniører. Det kan derfor ske, at en ændring i projektet, foretaget af en part, ikke videreformidles til de øvrige involverede. Dette kan medføre, at der i udførelsesfasen opstår situationer, hvor ændringen ikke er opført i den udførendes projektmateriale. Eksempelvis hvis installationsingeniøren har ændret en linieføring, og dette ikke fremgår af konstruktionstegningerne. Dermed vil den ændrede linieføring ikke kunne medtages i eksempelvis betonstøbningen. Dette medfører, at den udsparing, der eksempelvis er anført på konstruktionstegningerne, er forkert. Dermed kan en konflikt opstå om udsparingen eller linieføringen skal flyttes, og om hvem der har skylden for fejlen og dermed skal betale ekstraarbejdet. 38
3 Uddybning af problemstillingerne 3.1.3 Kvalitet Chefkonsulenten påpeger, at hvis den håndværkmæssige standard ikke svarer til hvad der har været foreskrevet, kan det medføre konflikter. Chefkonsulenten påpeger dog, at standarden kan højnes, hvis der fra byggeledelsens side føres løbende tilsyn, og kontakt/dialog med de udførende. Chefkonsulenten har erfaring med, at involvering af håndværkerne vil fremme udførelseskvaliteten, og dermed undgå at der ved eksempelvis afleveringen fremkommer fejl eller mangler der skyldes manglende udførelseskvalitet. Udskiftning af sjak kan også være medvirkende til, at udførelseskvaliteten falder, idet det nye sjak skal ind i arbejdsrytmen, og derfor kan lave opstartsfejl som det tidligere sjak også lavede. Det kan derfor ikke anbefales, at der udskiftes i sjakket under udførelsen. 3.1.4 Byggeledelse Det er chefkonsulentens erfaring, at mange konflikter opstår i tilfælde, hvor en entreprenør er presset tidsmæssigt og økonomisk. Hvis en entreprenør er presset tidsmæssigt, kan der svækkes på udførelseskvaliteten. Ligeledes kan det medføre, at entreprenøren bliver pålagt at betale dagbøder i tilfælde af, at tidsfristen ikke er overholdt. De økonomiske konflikter opstår som oftest ved afklaringer over kr. 20.000,-. Det kan dog forekomme at økonomiske konflikter, også opstår ved mindre beløb, men dette er dog ofte som en følge af en personkonflikt. Økonomiske konflikter kan også opstå ved mangel- og årsgennemgangene, hvor der er strid om, hvem der har forårsaget en skade eller mangel. Således handler konflikten om, hvem der skal betale for udbedringen. 3.1.5 Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Hvis bygherren eller bruger ikke har den nødvendige viden eller hjælp til at kontrollere projektet under projektering, kan det medføre, at det endelige byggeri ikke er således som bygherren eller brugerne havde forestillet sig det. Det er efter chefkonsulentens mening dog mere undtagelsen end regelen, idet bygherrerne ofte følger opførelsen af deres byggeri, hvorved de kan fange eventuelle afvigelser fra bygherrens ønsker og projektmaterialet, og derved få afvigelserne ændret på et tidligt tidspunkt. 3.2 Arkitektens problemstillinger På baggrund af appendiks B Interviewreferat med en projektleder og en bygningskonstruktør begge fra arkitektfirmaet, kan følgende punkter udledes som de primære problemstillinger: Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri. Beskrivelser. Objekt Orienteret Projektering. Entrepriseformer og ledelse. Møder og projektafklaringer. 3.2.1 Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri For at undgå konflikter, hvor der er forskel på bygherrens/brugernes ønsker og det afleverede byggeri, kræver det at byggeprogrammet opfylder bygherrens og brugernes ønsker, samt at programforslaget er udført således, at bygherren og brugerne kan 39
3.2 Arkitektens problemstillinger overskue dette. Hvis dette ikke er tilfældet vil der kunne opstå konflikter om bygherren fik hvad denne havde bestilt. 3.2.2 Beskrivelser Et af de problemer der kan opstå omkring beskrivelserne er, at der i øjeblikket ikke er udarbejdet basisbeskrivelser for de fleste arkitektprojekterede arbejder. Dermed har arkitekterne ikke det samme referencegrundlag, som mange af de traditionelle ingeniørprojekterede arbejder. Arkitektfirmaet fastholder, at basisbeskrivelserne bør være en del af de enkelte beskrivelser, da dette ellers kan føre til, at entreprenørerne fralægger sig en del af det ansvar, der er beskrevet i basisbeskrivelsen og ikke er medtaget i den projektspecifikke beskrivelse. Hierarkiet for beskrivelserne og tegningerne er illustreret på figur 3.1, hvoraf det fremgår at bygningsdelbeskrivelsen og tegningerne er højest placeret i hierarkiet. Som det også fremgår af figur 3.1, er de to højest placerede samtidig ligestillet. Dermed sikres det, at hvis noget er glemt i beskrivelsen men fremgår af tegningerne, er det stadig gældende og ligeledes omvendt. Arkitektfirmaet mener at dette er en god måde at sikre, at entreprenørerne ikke spekulerer i forskelle mellem beskrivelser og tegninger. figur 3.1. Bygningsdelsbeskrivelserne og tegninger er sidestillet, og højere placeret i hierarkiet frem for blandt andet basisbeskrivelsen. [16, side 27] Grænseområderne mellem entrepriserne udpeger arkitektfirmaet også som et af de store problemområder, ligesom Det rådgivende ingeniørfirma havde. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1 Beskrivelser på side 38. 3.2.3 Objekt Orienteret Projektering Arkitektfirmaet ser 3D projektering eller Objekt Orienteret Projektering, som en god måde til dels at illustrere byggeriet, men samtidig også en måde, hvorpå eventuelle konflikter mellem linieføringer kan undgås. Der er dog nogle store problemer med Objekt Orienteret Projektering, idet det tager tid at få indkørt rutinerne og at alle involverede i byggeriet ikke kan benytte de 3dimensionelle tegninger digitalt. For at Objekt Orienteret Projektering skal kunne fungere optimalt kræver det, at alle har de computerapplikationer og kundskaber der kræves. 40
3 Uddybning af problemstillingerne 3.2.4 Entrepriseformer og ledelse Fagentrepriser giver som hovedregel de billigste entrepriser, idet der er større konkurrence. Problemerne med fagentrepriser er, at koordineringserfaringen som en hovedentreprenør har, kan ikke udnyttes ved fagentreprisen. Idet som regel hverken arkitekterne eller ingeniørerne har den samme koordineringserfaring, kan det ske at byggepladsstyringen bliver dårligere ved en fagentreprise. En fordel ved hovedentrepriser er, at det her er hovedentreprenøren der udpeget dennes underentreprenører. Dermed kan det sikres, at samarbejdet på byggepladsen er optimalt. Dette kan ikke altid sikres ved en fagentreprise, da det her er billigste pris, der konkurreres på. For at et byggeprojekt kan forløbe forholdsvist uden konflikter, er det nødvendigt at der er udarbejdet en arbejdstidsplan. Ved en fagentreprise kan det ske, at en arbejdstidsplan ikke udarbejdes, enten på grund af manglende tid fra de projekterende eller manglende input fra fagentreprenørerne. Dette er der mindre sandsynlighed for ved en hovedentreprise, idet det her også er i hovedentreprenøren interesse, at en arbejdstidsplan bliver udarbejdet og vedligeholdt. Lean Construction kan efter bygningskonstruktørens mening indføres med succes på alle byggepladser, idet dette er fremmende for samarbejde mellem rådgiverne og udførende, samtidig fremmer det produktionen og samarbejdet på pladsen. Samarbejde mellem de projekterende Efter arkitektfirmaet erfaring kan samarbejdet mellem rådgiverne forbedres ved for eksempel, at de projekterende sad under samme tag. Således kunne eventuelle kommunikations fejl mellem de projekterende undgås. Ved opførelsen af Bruuns Galleri i Aarhus sad de projekterende sammen, hvilket fremmede samarbejdet. Samtidig kan samarbejde mellem de samme rådgivere over en længere periode og flere projekter, fremme samarbejdet mellem de projekterende. Det kan også sikres, at flere af de fejl, der skete i de foregående projekter, kan undgås i de fremtidige. 3.2.5 Møder og projektafklaringer Efter bygningskonstruktørens mening kan for lange byggemøder være et irritationspunkt, men ikke et konfliktpunkt. Ved byggemøderne bør der ikke medtages større projektafklaringer. Hvis afklaringerne fremlægges på byggemøderne kan det ske, at de ikke formidles videre rigtigt, idet der kan komme mange afklaringer. For at projektafklaringen skal kunne behandles korrekt, er det nødvendigt, at de fremsiges løbende under byggeprocessen. På denne måde sikres det, at afklaringsspørgsmålene kommer frem til de rette personer. 3.3 Hovedentreprenørens problemstillinger På baggrund af appendiks C E interviewreferater med en tilbudsleder, en projektchef der arbejder med totalentrepriser og en projektleder der arbejder med fag- og hovedentrepriser, alle fra hovedentreprenøren, kan følgende problemstillinger opstilles: 41
3.3 Hovedentreprenørens problemstillinger Byggeledelse Beskrivelser Kvalitet Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Bygherreleverancer 3.3.1 Byggeledelse Hvis ændringerne i projektmaterialet, specielt tegningsmaterialet, ikke formidles videre til entreprenørerne kan det medføre, at det udførte arbejde ikke er korrekt. Det er derfor nødvendigt, at byggeledelsen sikrer, at de udførende har de nyeste tegninger og beskrivelser. Hvis byggeledelsen fra både rådgiver og entreprenørernes side ikke er stærke, kan det medføre problemer både i form af tidsmæssig og økonomisk karakter. Hvis en entreprenør er under tidspres og dermed er nødt til at forcere, kan det medføre en tvist om, hvem der er skyld i forceringen og dermed skal betale de ekstra udgifter. Dette kan undgås, hvis der blandt andet er udarbejdet en arbejdstidsplan i overensstemmelse med udbudstidsplanen, som alle entreprenører kan godtage, Samt at der under udførelsen har været et løbende tilsyn med entreprisen. 3.3.2 Beskrivelser Projektlederen fremhæver, at byggesagsbeskrivelsens afsnit vedrørende vinterforanstaltninger og tidsfristforlængelse, er typiske områder, hvor der opstår spild og tvister. Dette kan fortolkes på flere måder, og der opstår derfor konflikter om der er grundlag for tidsfristforlængelse og hvilke vinterforanstaltninger entreprenøren kan få dækket. Juridiske afklaringer i forhold til AB92 kan således føre til, at der bruges tid på ikke værdiskabende aktiviteter. Et problem der ofte er ved beskrivelsesmaterialet er, hvem der skal udføre arbejde i grænseområdet mellem entrepriserne. Dette problem er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1 Beskrivelser på side 38. 3.3.3 Kvalitet Der kan opstå konflikter ved en entrepriseoverdragelse fra en entreprenør til en anden entreprenør, hvis den afleverende entreprenør ikke har overholdt tolerancekravene eller ikke har haft en tilstrækkelig udførelseskvalitet. Den overtagende entreprenør kan enten få større anlægs- og udførelsesudgifter eller ikke overholde dennes tolerancekrav. Dette problem afklares dog ofte af entreprenørerne selv. Problemet er at den tværfaglige kvalitet skal højnes, således at arbejdet kan overtages af en anden entreprenør uden at denne kommer i problemer med kvaliteten eller tolerancerne. Ved afleveringen kan der også opstå problemer med en forskellig opfattelse af udførelseskvaliteten, således at entreprenørerne, tilsynet eller bygherren har en forskellig opfattelse af hvad der er god udførelseskvalitet. En konflikt, der kan opstå ved afleveringen af byggeriet og ved de forskellige års gennemgang er, om en fejl, mangel eller skade er forårsaget at dårlig udførelseskvalitet, produktionsfejl eller en brugerfejl. 3.3.4 Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Hvis der under udførelsen sker en ændring af projektet på baggrund af et ændret ønske fra bygherren, kan dette give anledning til konflikter. Dette kan ske som en følge af 42
3 Uddybning af problemstillingerne hvor megen tidsfristforlængelse og økonomisk kompensation entreprenøren skal have. Det samme kan være tilfældet hvis ændringen har været fremført før i byggeforløbet. Det er derfor vigtigt at alle bygherrens ønsker og forventninger er fremlagt i projekteringen således, at der ikke vil fremkomme store ændringer under udførelsen. 3.3.5 Bygherreleverancer Bygherreleverancer under byggeprocessen kan føre til konflikter, idet disse kan lave skader på det udførte arbejde. Konflikten står derfor om skaden er forårsaget af entreprenøren eller af bygherreleverancen. Derfor bør disse leverancer, efter projektlederens mening, først ske efter at entreprenøren har afleveret enten byggeriet eller arbejdet. Eksempelvis ved gulventreprisen, således at eventuelle skader på gulvet ikke kan føres tilbage til gulventreprenøren. 3.4 Fagentreprenørens problemstillinger På baggrund af appendiks F og G interviewreferater med en entrepriseleder for ventilation og en installatør/overmontør for el, begge repræsenterer fagentreprenøren, kan følgende problemstillinger opstilles Projektering og Objekt Orienteret Projektering Beskrivelser Byggeledelse Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Produktions- eller brugerfejl 3.4.1 Projektering og Objekt Orienteret Projektering De fleste entrepriser indenfor ventilationsentrepriser udbydes som funktionsudbud, hvor der fra rådgivers side kun er angivet komfortkrav og linieføring. Dermed skal entreprenørerne selv projektere kanalstørrelser og aggregater. Dette medfører, at der er stor risiko i entreprenørernes tilbud, idet tilbudet ikke sker ud fra tilbudslister. Tilbudet afgives som en blanding af pris, forslag og forbehold. Dette giver et andet problem, idet der ved en licitation skal angives alle forbehold, og forbehold må der ved enkelte licitationer ikke tages. Fejl og problemer i udførelsesfasen kunne løses, hvis projekteringen skete ved hjælp af Objekt Orienteret Projektering. Således kunne eventuelle konflikter mellem installationernes linieføringer findes og dermed undgås. Dette vil efter entrepriselederens mening give en mere flydende og bedre udførelse. 3.4.2 Beskrivelser Hvis en beskrivelse ikke er udarbejdet således at den med sikkerhed angiver kravene til arbejdet, vil dette medføre komplikationer. Efter fagentreprenørens erfaring er standarden af beskrivelserne faldet, og derfor er beskrivelserne blevet mere kompliceret at arbejde med. De afvigelser der laves til AB92 er efter entrepriselederens mening kun til ulempe, idet AB92 er fælles sæt retningslinier for byggeriet. Derfor bør der ikke laves afvigelser i forhold til AB92. Et problem der også nævnes af fagentreprenøren ved beskrivelsesmaterialet, er hvem der skal udføre arbejde i grænseområdet mellem entrepriserne. Dette problem er nærmere beskrevet i afsnit 3.1.1 Beskrivelser på side 38. 43
3.5 Opsummering 3.4.3 Byggeledelse Hvis der fra bygeledelsens side ikke er udarbejdet en arbejdstidsplan, kan dette medføre at der opstår komplikationer mellem de udførende. Det kan tillige være svært at få et overblik over i hvilken rækkefølge arbejderne skal udføres. Et andet problem, der kan opstå i forbindelse med udførelsen, er den manglende koordinering mellem entrepriserne. Et eksempel er, at el-installatøren skal have hans kabler i gipsvægen inden denne lukkes. Hvis byggeledelsen ikke har tænkt på dette i dennes udarbejdelse af arbejdstidsplanen, vil det føre til konflikter mellem tømrer og elinstallatør. 3.4.4 Forskel mellem bygherres ønsker og det afleverede byggeri Ændringer og misforståelser af bygherrens ønsker eller krav kan føre til konflikter, idet ventilationsanlægget enten ikke lever op til eller kan overholde komfortkravene opstillet af bygherrens eller dennes rådgivere. For at undgå sidste øjebliks ændringer, er det derfor nødvendigt inden licitationen, at alle komfortkravene lever op til bygherrens og brugernes forventninger. 3.4.5 Produktions eller brugerfejl En konflikt, der kan opstå ved afleveringen af byggeriet og ved de forskellige årsgennemgang, er om en fejl, mangel eller skade er forårsaget af dårlig udførelseskvalitet, produktionsfejl eller brugerfejl. 3.5 Opsummering For at opsamle og udvælge problemstillinger til videre analyse opstilles problemstillinger i tabel 3.1, med en angivelse af, hvilken part der har fremført problemstillingen. Problemstillinger Ingeniør Arkitekt Hovedentreprenør Fagentreprenør Beskrivelser Videreformidling Kvalitet Tidspres og økonomi Forskel mellem bygherreønsker og byggeri OOP Entrepriseformer Byggeledelse Møder Samarbejde tabel 3.1. Angivelse af problemstillinger og hvem der har fremført disse. Til den videre analyse bearbejdes problemer omkring beskrivelserne, kvaliteten, forskellen mellem bygherreønskerne og det afleverede byggeri, byggeledelse og 3D projekteringen. Det rådgivende ingeniørfirma angiver at videreformidlingen af ændringer i projektmaterialet kan være et konfliktområde. I den videre behandling af problemstillinger, vil videreformidlingen af ændringer blive behandlet under byggeledelsen. 44