CBS Learning Lab EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2008/2009 - MED SÆRLIG HENBLIK PÅ ANALYSE AF STUDIEFRAFALD OG OVERVEJELSER OM STUDIEFRAFALD 12. april 2011
INDHOLD 1.Undersøgelserne 4 1.1. Undersøgelsens formål 4 1.2. Undersøgelsens gennemførelse og svarprocenter 4 Tabel 1.1. Udsendelse og svarprocent på mentorevaluering 4 Figur 1.1. Sammensætningen af populationerne 5 1.3. Præsentationsform, analyse og signifikans 6 2. Undersøgelsens resultater 8 2.1. Hvem falder fra og hvornår 8 Figur 2.1.1. Frafald og overvejelser om frafald fordelt på uddannelser 8 Figur 2.1.2. Frafald og overvejelser om frafald fordelt på den studerendes alder 9 Figur 2.1.3. Frafald / overvejelser om frafald fordelt på tidligere studieerfaring*) 9 Figur 2.1.4. Frafald / overvejelser om frafald fordelt på kulturel baggrund 10 Tabel 2.1.5. Tidspunkt for reelt frafald 10 Tabel 2.1.6. Fortrydelse af frafald 11 Tabel 2.1.7. Deltagelse i introkursus og (overvejelse om) frafald 11 Tabel 2.1.7a. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund 12 Tabel 2.1.7b. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund 13 2.2. De studerendes engagement i aktiviteter ud over undervisning på CBS 14 Tabel 2.2.1. De studerendes aktiviteter ud over deltagelse i undervisning 14 Tabel 2.2.1a. De aktive studerendes brug af Nexus og studiefaciliteter 15 Figur 2.2.2. De studerendes ekstra aktivitetsniveau fordelt på studieretninger 15 Figur 2.2.3. De studerendes ekstra aktivitetsniveau og (overvejelser om) frafald 16 2.3. De studerendes kvalitetskriterier for deres uddannelse 17 Figur 2.3.1. De studerendes prioritering af kvalitetskriterier for deres uddannelse 17 Figur 2.3.2. Kvalitetskriterier fordelt på studieretning 18 Figur 2.3.3. Kvalitetskriterier fordelt på studentertype 19 Figur 2.3.4. Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse af frafald 20 2.4. De studerendes vurdering af deres uddannelse og deres studiesituation 21 Figur 2.4.1a. Respondenternes tilfredshed med deres studium 21 Figur 2.4.1b. Respondenternes tilfredshed med deres studiesituation 22 Figur 2.4.2a. Tilfredshed med studiet fordelt på studieretning 23 Figur 2.4.2b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på studieretning 24 Figur 2.4.3a. Tilfredshed med studiet fordelt på studentertype 25 Figur 2.4.3b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på studentertype 26 Figur 2.4.4a. Tilfredshed med studiet fordelt på overvejelser om frafald 27 Figur 2.4.3b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på overvejelser om frafald 28 2.5. Sammenfatning vedr. karakteristika ved dem, der falder fra eller overvejer dette. 29 2.6. Årsager til frafald 30 Figur 2.6.1. Årsager til (overvejelse om) frafald 30 Figur 2.6.2. Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på studieretning 31 Figur 2.6.3. Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på studentertype 32 Tabel 2.6.3a. Utilfredsstillende undervisere som årsag til (overvejelse om) frafald 33 Figur 2.6.4. Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på overvejelser om frafald 34 2.7. Årsager til ikke at falde fra 36 Figur 2.7.1. Årsager til ikke at falde fra 36 Figur 2.7.2. Årsager til ikke at falde fra fordelt på studieretning 37 Figur 2.7.3. Årsager til ikke at falde fra fordelt på studentertype 38 Figur 2.7.4. Årsager til ikke at falde fra fordelt på overvejelse om frafald 39 2.8. Sammenfatning vedr. årsager til overvejelse om frafald og til ikke at falde fra. 40 2.9. Samlet sammenfatning 41 2
Bilag 1. Bilagstabeller 43 Bilagstabel 2.1.2. Frafald / overvejelser om frafald fordelt på alder 44 Bilagstabel 2.1.3. Frafald / overvejelser om frafald og tidligere studieerfaring 44 Bilagstabel 2.1.4. Frafald / overvejelser om frafald og kulturel baggrund 45 Bilagstabel 2.2.1. Studentertyper fordelt på studieretning 46 Bilagstabel 2.2.2. Aggregerede studentertyper fordelt på studieretning 46 Bilagstabel 2.2.3. Studentertyper tilbøjelighed til (overvejelser om) frafald 46 Bilagstabel 2.3.1. Kvalitetskriterier for uddannelse 47 Bilagstabel 2.3.2. Kvalitetskriterier fordelt på studieretning 48 Bilagstabel 2.3.3. Kvalitetskriterier fordelt på studentertype 50 Bilagstabel 2.3.4. Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse om frafald 52 Bilagstabel 2.4.a-1. Tilfredshed med studiet Organisering og informationsniveau 54 Bilagstabel 2.4.a-2. Tilfredshed med studiet Fagligt interessant 55 Bilagstabel 2.4.a-3. Tilfredshed med studiet Studie- og undervisningsformer 56 Bilagstabel 2.4.a-4. Tilfredshed med studiet Sammenhæng mellem studiets enkelte dele 57 Bilagstabel 2.4.a-5. Tilfredshed med studiet Niveau 58 Bilagstabel 2.4.a-6. Tilfredshed med studiet Socialt faldet til 59 Bilagstabel 2.4.a-7. Tilfredshed med studiet Valg af studium 60 Bilagstabel 2.4.b-1. Tilfredshed med studiesituationen Arbejdsrytme/ -disciplin 61 Bilagstabel 2.4.b-2. Tilfredshed med studiesituationen Faglige problemer 62 Bilagstabel 2.4.b-3. Tilfredshed med studiesituationen Kontakt til medstuderende 63 Bilagstabel 2.6.2. Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på studieretning 64 Bilagstabel 2.6.2a. Årsager til (overvejelser om) frafald - specifikation af anden 65 Bilagstabel 2.6.3. Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på studentertype 67 Bilagstabel 2.6.4. Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på overvejelse om frafald 69 Bilagstabel 2.7.2. Årsager til ikke at stoppe fordelt på studieretning 71 Bilagstabel 2.7.3. Årsager til ikke at stoppe fordelt på studentertype 73 Bilagstabel 2.7.4. Årsager til ikke at stoppe fordelt på overvejelse om frafald 75 Bilag 2. Spørgeskema 77 3
1.Undersøgelserne 1.1. Undersøgelsens formål I foråret 2009 gennemførte CBS Learning Lab en række spørgeskemaundersøgelser om de 1. års studerendes kendskab til samt brug og vurdering af mentorordningen, som blev iværksat for alle studiestartere på CBS s heltidsuddannelser i efteråret 2008. Da et væsentligt formål med mentorordningen har været at støtte de studerende, der har følt sig usikre på deres studievalg, har en del af spørgeskemaet drejet sig om, hvordan de studerende føler sig tilrette på deres uddannelse, om de overvejer / har overvejet at holde op, og i givet fald, hvilke årsager, der har været til disse overvejelser. Denne rapport fokuserer især på disse frafaldsproblematikker. 1.2. Undersøgelsens gennemførelse og svarprocenter Undersøgelserne er gennemført med udsendelse af spørgeskemaer i marts måned 2009 til samtlige 1. års studerende på de uddannelser, der har været omfattet af mentorordningen. Disse undersøgelser gennemførtes ved udsendelse af email til de studerendes studentermail på CBS, indeholdende en opfordring til at besvare spørgeskemaet samt et personligt link til spørgeskemaet, som udfyldes direkte på nettet. Det personlige element i linket gør det muligt at se, hvem der besvarede spørgeskemaet, og forhindrer at samme respondent afsendte flere besvarelser. Der er udsendt 2 rykkere til de studerende, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Desuden udsendtes primo april måned 2009 breve til alle, der pr. 1. marts havde udmeldt sig fra en af de omhandlede uddannelser. I brevet blev de tidligere studerende henvist til hjemmesiden http://ilex.cbs.dk/evaluering, som indeholder et spørgeskema til ophørte studerende om deres vurdering af mentorordningen, og fik desuden tildelt en login kode, som tjener samme formål som det personlige element i de links, der udsendtes til nuværende studerende. Ca. 3 uger efter udsendelsen af 1. brev til de tidligere studerende, blev der udsendt en rykker til dem, der ikke havde besvaret skemaet. Efterfølgende er det telefonisk forsøgt at kontakte dem, der fortsat ikke havde besvaret skemaet, for ad den vej at øge svarprocenten. Imidlertid er svarprocenterne hverken blandt nuværende eller frafaldne studerende særlig høj. Af nedenstående tabel 1.1. ses udsendelsestidspunkt, antal inviterede respondenter, antal besvarelser og svarprocenter for de forskellige undersøgelser. Tabel 1.1. Udsendelse og svarprocent på mentorevaluering Uddannelse Udsendelses dato Antal studerende Antal besvarelser i studenterundersøgelsen Svarprocent i studenterundersøgelsen Antal besvarelser i frafaldsundersøgelsen HA- Almen 02.03.09 556 144 25,9 10 HA- Dat 02.03.09 73 12 16,4 8 HA- Fil 02.03.09 89 24 27,0 1 HA- Jur 03.03.09 171 26 15,2 5 HA- Kom 03.03.09 145 27 18,6 6 HA- Mat 03.03.09 94 22 23,4 - HA- Psyk 03.03.09 124 38 30,6 2 HA Kombi 696 149 21,4 22 Cand. Soc. HRM 03.03.09 54 18 33,3 - Cand. Soc. PKL 03.03.09 62 23 37,1 - Cand. Soc. CBP 30.03.09 59 15 25,4 2 Cand. Soc. 175 56 32,0 2 BA i Erhvervssprog 05.03.09 483 106 21,9 8 BSc IB 24.03.09 105 28 26,7 BSc IBP 24.03.09 109 34 31,2 BSc SEM 24.03.09 67 23 34,3 BSc BLC 24.03.09 99 28 28,3 3 BSc ASP 24.03.09 99 8 8,1 BA IM 24.03.09 54 21 38,9 IBA ekskl. ASP 434 134 30,9 3 IBA inkl. ASP 524 142 27,1 3 Studenterundersøgelse i alt 2.443 597 24,4 Frafaldne 03.04.09 281 45 16,0 4
Som det fremgår af Tabel 1.1 ovenfor er uddannelserne grupperet i 5 hovedgrupperinger: 1. HA almen 2. HA-kombi, som omfatter de erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser på dansk 3. BA i erhvervssprog 4. IBA, som omfatter de engelsksprogede bacheloruddannelser 5. Cand. Soc. uddannelserne Da IBA uddannelserne samt Cand. Soc. CBP uddannelsen gennemføres på engelsk, er der til de studerende på disse uddannelser udsendt et engelsksproget spørgeskema. Da der var en del arbejde med oversættelse og sproglig revision i forbindelse hermed, var de engelsksprogede skemaer først klar til udsendelse ca. 3 uger efter udsendelsen af de dansksprogede skemaer. Det ses endvidere, at den samlede svarprocent på evalueringen blandt nuværende studerende er knapt 25%, mens den blandt frafaldne kun er 16%. At svarprocenterne generelt er så lave, hænger givet sammen med 2 ting: For det første synes mentorordningen ikke at være blevet brugt særligt intensivt. Af de nuværende studerende, der har besvaret spørgeskemaet, har 12½ % (hver ottende) ikke hørt om mentorordningen, 30% ved ikke, hvem deres mentor er, og 81% har ikke haft individuelle samtaler med deres mentor. Da de fleste studerende således ikke har været særligt engagerede i mentorordningen, har motivationen til at besvare et spørgeskema vedr. denne ikke været særlig stor. For det andet er evalueringen udsendt mere end 3 måneder efter mentorordningen formelt er ophørt. Dette giver et relativt langt tidsrum mellem de sidste aktiviteter i forbindelse med mentorordningen og evalueringens gennemførelse, hvilket heller ikke fremmer motivationen til at besvare et spørgeskema vedr. ordningen. Det overrasker heller ikke, at svarprocenten er noget lavere blandt de studerende, der er stoppet. Dels er motivationen til at svare på spørgeskemaer fra CBS sandsynligvis væsentligt lavere blandt ophørte studerende end blandt studerende, der fortsat er aktive, og dels har det været noget mere besværligt for dem, der er stoppet, at besvare spørgeskemaet, idet de selv skulle taste web-adresse og login kode, for at få adgang til spørgeskemaet. Alligevel må en svarprocent på kun 16% anses for skuffende og ikke tilfredsstillende, især på baggrund af en betydelig ekstra indsats med forsøg på at kontakte de frafaldne telefonisk. Betragtes svarprocenterne fra de enkelte uddannelser, springer den særligt lave svarprocent på ASP (Asian Study Programme) i øjnene. En forklaring herpå kan være, at ca. halvdelen af dem, der har modtaget en invitation til at besvare spørgeskemaet, læser propædeutisk kinesisk / japansk på KU, og har muligvis ikke haft mentorordning på samme måde som andre studerende. Der er derfor beregnet to svarprocenter på IBA uddannelserne, dels en samlet svarprocent og dels en svarprocent, hvor der ses bort fra ASP. Endvidere ses særligt lave svarprocenter på HA-dat og HA-jur på hhv. 16% og 15%, mens BA IM og Cand. Soc. PKL har relativt høje svarprocenter på små 40% (hhv. 39% og 37%). Betragtes svarprocenterne på hovedgrupperne, er der dog større ensartethed idet svarprocenterne her ligger mellem 32% (Cand. soc. uddannelserne) og 22% (HA-kombi og BA i erhvervssprog). Figur 1.1. Sammensætningen af populationerne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Cand Soc. IBA ekskl. ASP BA HA Kombi HA- Almen Studenter population Svar i stud. Undersøgelse Svar i frafaldsundersøgelse Svar i alt 5
Som det fremgår af figur 1.1 ovenfor, er der rimelig god overensstemmelse mellem sammensætningen af den samlede studenterpopulation og populationen af respondenter i studenterundersøgelsen. Dog er der en mindre overrepræsentation af Cand. Soc. studerende og IBA studerende i studenterundersøgelsen i forhold til den reelle fordeling af 1. års studerende, mens studerende på BA (Erhvervssprog) og HA-Kombi er lidt underrepræsenterede. Hvad angår frafaldsundersøgelsen er antallet af besvarelser så lavt, at det ikke rigtigt giver mening at tale om repræsentativitet. Umiddelbart kan det konstateres, at IBA uddannelserne og Cand. Soc. uddannelserne er særligt svagt repræsenteret med hhv. 3 og 2 respondenter og i øvrigt med kun én uddannelse repræsenteret i hver af de to grupper. Endvidere synes der at være relativt mange frafalde studerende fra HA-Kombi uddannelserne Der er ved konstruktionen af spørgeskemaerne til nuværende studerende og frafaldne studerende lagt vægt på største mulig ensartethed, således at datamaterialet fra de to undersøgelser har kunnet flettes sammen og efterfølgende blive behandlet som én undersøgelse. t set kommer den samlede svarpopulation i lidt bedre overensstemmelse med den faktiske fordeling af de 1. års studerende, idet der blandt respondenterne i frafaldsundersøgelsen netop er relativt få fra Cand. Soc. og IBA uddannelserne (som er lidt overrepræsenteret i studenterundersøgelsen), mens der er relativt mange fra HA-kombi uddannelserne, som er underrepræsenteret i studenterundersøgelsen. 1.3. Præsentationsform, analyse og signifikans I denne rapport fokuseres især på, hvad der karakteriserer forskellige grupper af studerende, og hvordan disse karakteristika spiller ind i forhold til de studerendes syn på deres uddannelse og overvejelser om frafald. Undersøgelsens resultater præsenteres i rapportens hovedkapitler typisk i diagramform, dog således, at de faktiske tal bag figurerne fremgår at bilagstabeller, nummereret analogt med diagrammernes figurnumre. Hvor figurerne tyder på forskelle mellem forskellige grupper, er der generelt foretaget en signifikanstest. Da problemstillingerne generelt handler om, om flere eller færre respondenter i en gruppe er karakteriseret ved en bestemt egenskab i forhold til andre grupper, er signifikanstestene generelt udført med udgangspunkt i en hypergeometrisk fordeling. Dvs. der spørges, om den omhandlede gruppe med en sandsynlighed på 5% eller mere kunne være fremkommet ved en tilfældig stikprøve, udtaget af den aktuelle totalpopulation, thi i så fald vil en forskel mellem gruppen og totalpopulationen ikke være signifikant. Af nedenstående tabel ses f.eks., at 18 ud af 56 respondenter (=32%) på Cand. Soc. uddannelserne på et tidspunkt har overvejet at falde fra, mens der i populationen som helhed er 228 ud af 594 (=38%), der har overvejet frafald. Har du på noget tidspunkt overvejet at falde fra Ja, men overvejer Overvejer Nej ikke mere stadig HA Almen 81 41 22 144 HA -Kombi 86 34 28 148 BA 62 22 21 105 IBA 99 24 18 141 Cand. Soc 38 10 8 56 Ialt 366 131 97 594 For at afgøre, om der hermed er signifikant færre på Cand. Soc. uddannelserne, der overvejer frafald, spørges med hvilken sandsynlighed, der ud af en totalpopulation på 594, hvoraf 228 overvejer frafald, kan udtages en tilfældig stikprøve på 56, hvori 18 eller færre overvejer at falde fra. Da denne sandsynlighed: 1 = 0,194 er sandsynligheden for, at den tilsyneladende underrepræsentation er en ren tilfældighed, simpelthen for stor til at den kan tillægges betydning. Modsat gælder det for IBA uddannelserne. Her har 42 ud af 141 (30%) på et tidspunkt overvejet at falde fra, og da = 0,010 1 P er punktsandsynligheden i en hypergeometrisk fordeling, n er antallet af gunstige udfald i stikprøven (antal i stikprøven, der overvejer frafald), 56 er stikprøvens størrelse, 228 er antallet af gunstige udfald i totalpopulationen og 594 er totalpopulationen, hvorfra stikprøven udtages. 6 I alt
er der kun en sandsynlighed på 1,0% for at en tilfældigt udtaget stikprøve på 141, kun vil indeholde 42 eller færre, der har overvejet at falde fra, og det kan derfor med tilstrækkelig sandsynlighed afvises, at underrepræsentationen er tilfældig. Der er derfor signifikant færre blandt de studerende på IBA, der på et tidspunkt overvejer frafald, end der er i populationen som helhed. For signifikans er der gennem rapporten generelt opereret med et 5% interval, dvs. at sandsynligheden for, at en over eller underrepræsentation er tilfældig, skal være mindre end 5%, for at blive betegnet signifikant. Når der videre i rapportens tekst omtales forskelle, er disse, men mindre det modsatte er nævnt, testet og fundet signifikante. 7
2. Undersøgelsens resultater 2.1. Hvem falder fra og hvornår Betragtes frafaldsproblematikken lidt bredere, således at også overvejelse om at holde op på uddannelsen medtages, fås et noget større materiale, idet overvejelse om at holde op også indgår i studenterundersøgelsen. Når studenterundersøgelsen og frafaldsundersøgelserne lægges sammen, stiger antallet af frafaldne fra 45 (respondenter i frafaldsundersøgelsen) til 48, idet 3 studerende angiver, at de reelt er stoppet på studiet, men bare endnu ikke har meldt sig ud. Af figur 2.1.1 nedenfor ses således, at sammenlagt 7,5% i svarpopulationen er faldet fra uddannelsen. Dette er naturligvis en undervurdering af det faktiske frafald, da svarprocenten jo er betydeligt lavere i frafaldsundersøgelsen end i studenterundersøgelsen. Målt i forhold til udsendte spørgeskemaer er frafaldsprocenten på CBS uddannelserne 10% i perioden september 2008 marts 2009. På grund af det lave antal svar i frafaldsundersøgelsen skal man være særdeles varsom med tolkningen af det målte frafald på de enkelte uddannelsesgrupper, da dette kan bero på rene tilfældigheder eller endnu værre på mere systematiske faktorer i forbindelse med dataindsamlingen 2. Ikke desto mindre virker det ret sikkert at konkludere, at overvejelser om at stoppe uddannelsen er mere almindelige på de dansksprogede bacheloruddannelser (HA-almen, HA- Kombi og BA i Erhvervssprog) end på de engelsksprogede bacheloruddannelser (IBA). Ses der bort fra dem, der er stoppet på studiet, svarer godt 40% af de aktive studerende på de dansksprogede bacheloruddannelser, at de overvejer eller har overvejet at holde op på uddannelsen, mens det på IBA og Cand. Soc. uddannelserne kun er omkring 30%, der har eller har haft sådanne overvejelser. På Cand. Soc. uddannelserne er antallet af besvarelser dog for lavt til at forskellen er signifikant. Endvidere har HA-almen den største andel af studerende (28%), der på et tidligere tidspunkt har overvejet at stoppe uddannelsen, men som nu har besluttet at blive på studiet. På HA kombi og BA (erhvervssprog) er der lidt flere respondenter, der fortsat overvejer at falde fra, end tilfældet er på de øvrige uddannelser, men forskellen er ikke signifikant. Figur 2.1.1. Frafald og overvejelser om frafald fordelt på uddannelser 100% 80% 60% 40% 20% Er stoppet Overvejer stadig Ja, men overvejer ikke mere Nej 0% HA Almen HA - Kombi BA IBA Cand. Soc Ialt Frafald og overvejelser om frafald synes endvidere at have en vis sammenhæng med de studerendes alder. Således er de ældre studerende (dem over 23 år) klart mindre tilbøjelige til at falde fra og til at overveje frafald. Mens kun godt 54% af de studerende på under 24 år aldrig har overvejet at holde op på studiet, gælder dette for 67,5% 3 af dem på over 23 år. Modsvarende har kun 26% af dem over 23 på noget tidspunkt overvejet at holde op, mens dette gælder for 38% af de unge under 23 år. Derimod er der ingen forskel i frafald eller tilbøjelighed til at overveje frafald mellem de helt unge 2 F.eks. kunne det tænkes, at en del af de studerende, der falder fra IBA uddannelserne, er udlændinge, og derfor er mere tilbøjelige til at flytte, hvis de stopper på uddannelsen, og derfor slet ikke har modtaget brevet om evalueringen af mentorordningen. 3 Forskellen er signifikant på 2% signifikansinterval. 8
(under 21) og dem mellem 21 og 23 år. Det forekommer rimeligt at antage, at en væsentlig større del af dem under 21 år kommer direkte fra den adgangsgivende (gymnasiale) uddannelse end tilfældet er for dem på 21-23 år, som i højere grad må antages at have haft et eller flere år mellem beståelse af den gymnasiale adgangsgivende uddannelse og studiestarten på CBS. Om man starter umiddelbart efter den gymnasiale uddannelse eller venter et år eller to, synes således ikke at have den store betydning for frafald eller overvejelser om frafald. Figur 2.1.2. Frafald og overvejelser om frafald fordelt på den studerendes alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% < 21 år 21-23 år > 23 år Aldrig overvejet Har overvejet men overvejer ikke mere Overvejer fortsat Er holdt op Derimod synes det at have afgørende betydning, om der er tale om 1. videregående uddannelse, eller om den studerende har gået på andre videregående uddannelser, som de er sprunget fra eller har afsluttet. Mens kun 52% af dem, der ikke tidligere har gået på en videregående uddannelse, aldrig har overvejet at stoppe på deres studie, er det 73% af dem, der tidligere har gået på en anden videregående uddannelse, der ikke på noget tidspunkt har overvejet at stoppe 4. Endvidere ses, at næsten ingen af de studerende, der tidligere er faldet fra en anden videregående uddannelse, fortsat overvejer at falde fra midtvejs i 2. semester. Det ses også, at de, der er faldet fra en tidligere uddannelse, tilsyneladende er endnu mindre tilbøjelige til at overveje frafald (76% af disse har ikke på noget tidspunkt overvejet at stoppe) end dem, der har gennemført en anden videregående uddannelse (hvor 70% ikke har overvejet). Forskellen mellem disse to grupper er dog ikke signifikant. Figur 2.1.3. Frafald / overvejelser om frafald fordelt på tidligere studieerfaring*) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja, og jeg har gennemført den Ja, som jeg er sprunget fra Nej Aldrig overvejet Har overvejet men overvejer ikke mere Overvejer fortsat Er holdt op *) Spørgsmål: Har du læst på et universitet / videregående uddannelse før, herunder på et andet studie på CBS 4 Forskellen er signifikant på 2% signifikansinterval 9
Ses på de studerendes etniske eller kulturelle baggrund, synes denne parameter ikke at have nogen indflydelse på frafald eller overvejelser om frafald. Af figur 2.1.4. nedenfor ses således næsten identiske fordelinger mht. frafald og overvejelser om frafald i de to populationer, hvor den population, der angiver, at de har anden kulturel baggrund end dansk, udgør 133 studerende (hvoraf 42 er fra Skandinavien), mens den population, der har svaret, at deres kulturelle baggrund er dansk, udgør 486. Heller ikke hvis man gå ind og på baggrund af respondenternes anførte kulturelle baggrund yderligere opdeler gruppen, der har anden kulturel baggrund, træder der nogen væsentlige og slet ikke signifikante forskelle frem. Figur 2.1.4. Frafald / overvejelser om frafald fordelt på kulturel baggrund 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har anden kulturel baggrung end dansk Er dansk Aldrig overvejet Har overvejet men overvejer ikke mere Overvejer fortsat Er holdt op Endelig ses af Tabel 2.1.5. nedenfor, at 11 af de 45, der er faldet fra dvs. lige knapt 25% - er stoppet med at være aktive studerende umiddelbart efter eller inden introkurset. Yderligere 8 er reelt stoppet inden efterårsferien, mens 26 (=58%) er stoppet efter efterårsferien. En betydelig del af frafaldet ligger således allerede inden den egentlige studiestart, og kan derfor næppe have noget med studiet som sådan at gøre. I de videre analyser af frafald vil der derfor konsekvent blive ser bort fra de 11, der er stoppet inden den reelle studiestart. Tabel 2.1.5. Tidspunkt for reelt frafald Hvilken af CBS' uddannelser var du optaget på? Inden studiestart og introkuset Hvornår stoppede du med at være aktiv studerende på CBS? Umiddelbart efter introkurset Mellem introkursets afslutning og efterårsferien Mellem efterårsferie og jul Efter jul HA (Almen) N 1 2 3 4 10 % 20,0% 25,0% 21,4% 33,3% 22,2% HA (Dat) N 1 2 1 3 1 8 % 20,0% 33,3% 12,5% 21,4% 8,3% 17,8% HA (Fil) N 1 1 % 7,1% 2,2% HA (Jur) N 1 1 1 2 5 % 16,7% 12,5% 7,1% 16,7% 11,1% HA (Kom) N 2 1 1 2 6 % 40,0% 16,7% 12,5% 14,3% 13,3% HA (Psyk) N 2 2 % 16,7% 4,4% BSc BLC N 1 1 1 3 BA i Erhvervssprog % 16,7% 7,1% 8,3% 6,7% N 1 1 2 2 2 8 % 20,0% 16,7% 25,0% 14,3% 16,7% 17,8% Cand. soc. CBP N 1 1 2 % 12,5% 7,1% 4,4% N 5 6 8 14 12 45 % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 10
Blandt dem, der er faldet fra, er fortrydelsesraten egentligt ganske høj. Næsten 40% har således på et tidspunkt efterfølgende fortrudt, at de er holdt op. Dette gælder i særlig grad dem, der er holdt op allerede inden den reelle studiestart, idet 73% af disse efterfølgende har fortrudt, at de sprang fra. For dem, der er stoppet med at være aktiv studerende efter studiestart, er det en fjerdel, der har fortrudt, i øvrigt uafhængigt af, hvornår de stoppede. Tabel 2.1.6. Fortrydelse af frafald Hvornår stoppede du med at være aktiv studerende på CBS? Har du på noget tidspunkt efterfølgende fortrudt, at du holdt op? Inden studiestart og introkurset N 4 1 5 Ja Nej % 80,0% 20,0% 100,0% Umiddelbart efter introkurset N 4 2 6 Mellem introkursets afslutning og efterårsferien % 66,7% 33,3% 100,0% N 2 6 8 % 25,0% 75,0% 100,0% Mellem efterårsferie og jul N 4 10 14 % 28,6% 71,4% 100,0% Efter jul N 3 9 12 % 25,0% 75,0% 100,0% N 17 28 45 % 37,8% 62,2% 100,0% Endelig kan det konstateres, at deltagelse eller ikke deltagelse i introkurset umiddelbart ikke spiller nogen rolle for senere frafald eller overvejelser om frafald, idet 60% af dem, der ikke deltog i studiets introkurset, aldrig har overvejet at stoppe mod 57% af dem, der deltog i deres studiums introkursus. Lidt flere (25%) af dem, der ikke deltog i intro, end dem, der deltog (21,2%) er faldet fra eller overvejer fortsat at falde fra. Disse forskelle er dog så begrænsede, at de ikke skal tillægges videre betydning. Tabel 2.1.7. Deltagelse i introkursus og (overvejelse om) frafald Er stoppet*) Overvejer fortsat Overvejelser om frafald Har overvejet, men overvejer ikke mere Har aldrig overvejet Deltog du i introkurset? Ja N 30 84 116 307 537 % 5,6% 15,6% 21,6% 57,2% 100,0% Nej N 6 14 12 48 80 % 7,5% 17,5% 15,0% 60,0% 100,0% N 36 98 128 355 617 *) Ekskl. De 11, der er stoppet før eller umiddelbart efter introkurset % 5,8% 15,9% 20,7% 57,5% 100,0% Man skal dog være varsom med på baggrund heraf at konklurere, at afholdelse af introkurser ikke har effekt på frafaldet. Introkurserne sigter nemlig mindst ligeså meget på at styrke kollektivet (holdet) som individet. I den udstrækning, hvor det gennem introaktiviteterne lykkes at skabe et socialt og fagligt fællesskab på holdene, hvor det f.eks. opleves som et fælles ansvar at alle kommer med i en gruppe, at man hjælper hinanden med informationer om vigtige studiemæssige forhold osv., vil dette naturligvis ikke kun være en fordel for dem, der deltog i introkurset, men også komme dem til gode, som ikke deltog. Endvidere er det selvfølgelig heller ikke helt tilfældigt, hvem der springer intro kurset over. Af tabel 2.1.7a nedenfor ses således, at studerende på IBA uddannelserne og studerende over 23 år samt studerende, der tidligere har læst på en universitetsuddannelse i lidt mindre grad har deltaget i introkurset end yngre, danske studerende uden tidligere studieerfaring. 11
Tabel 2.1.7a. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund Deltog du i introkurset? Studieretning HA (Almen) N 139 10 149 Har du anden kulturel baggrund end dansk? Ja Nej % 93,3% 6,7% 100,0% HA kombi N 149 20 169 % 88,2% 11,8% 100,0% IBA N 110 30 140 % 78,6% 21,4% 100,0% BA Erhvervssprog N 102 11 113 % 90,3% 9,7% 100,0% Cand. Soc N 42 15 57 % 73,7% 26,3% 100,0% Ja N 96 34 130 % 73,8% 26,2% 100,0% Nej N 434 51 485 % 89,5% 10,5% 100,0% Alder 18 år N 2 2 4 Har du læst på et universitet / videregående uddannelse før, herunder på et andet studie på CBS % 50,0% 50,0% 100,0% 19 år N 54 7 61 % 88,5% 11,5% 100,0% 20 år N 125 11 136 % 91,9% 8,1% 100,0% 21 år N 149 11 160 % 93,1% 6,9% 100,0% 22 år N 87 7 94 % 92,6% 7,4% 100,0% 23 år N 46 8 54 % 85,2% 14,8% 100,0% 24 år N 27 7 34 % 79,4% 20,6% 100,0% > 24 år N 52 33 85 Ja, og jeg har gennemført den Ja, som jeg er sprunget fra % 61,2% 38,8% 100,0% N 53 22 75 % 70,7% 29,3% 100,0% N 62 11 73 % 84,9% 15,1% 100,0% Nej N 426 52 478 % 89,1% 10,9% 100,0% N 541 85 626 % 86,4% 13,6% 100,0% Da netop de ældre studerende, studerende med tidligere studieerfaringer samt studerende på IBA uddannelserne også i mindre grad har alvorlige overvejelser om at falde fra, kan dette forhold påvirke den summariske sammenhæng mellem deltagelse i Introkurset og frafald. Nedenfor i tabel 2.1.7b er populationen således splittet op i gruppen af danske studerende under 24 år uden tidligere studieerfaringer og andre. Heraf ses klart nok, at de unge danske studerende uden tidligere studieerfaringer i højere grad er faldet fra eller fortsat overvejer at holde op, end den øvrige gruppe af studerende. Det ses også, at det i begge grupper hovedsagligt er dem, der ikke har deltaget i intro, der er faldet fra eller fortsat overvejer at falde fra. Det skal dog understreges, at den fundne sammenhæng mellem ikke deltagelse i intro og stærke overvejelser om frafald, pga. at det er relativt få, der ikke deltager i intro, er et godt stykke fra at være signifikant. 12
Tabel 2.1.7b. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund Baggrund Alder: under 24, Ingen tidligere studieerfaring og dansk Andre Deltog du i introkurset? Deltog du i introkurset? *) Mgl. data om alder, tidligere studie og/eller nationalitet Er ophørt eller overveje stadig Overvejelse om frafald Har overvejet men overvejer ikke mere Har aldrig overvejet Ja N 81 78 172 331 % 24,5% 23,6% 52,0% 100,0% Nej N 7 3 9 19 % 36,8% 15,8% 47,4% 100,0% Ja N 33 38 135 206 % 16,0% 18,7% 65,5% 100,0% Nej N 13 9 39 61 % 21,3% 14,8% 63,9% 100,0% 13
2.2. De studerendes engagement i aktiviteter ud over undervisning på CBS Det har været en antagelse, at de studerendes engagement i forskellige aktiviteter på CBS ved siden af studiet kunne have en indflydelse på deres tilbøjelighed til at falde fra studiet eller overveje studiefrafald. De studerende er derfor også spurgt, om de deltager i forskellige aktiviteter på CBS. I stedet for blot at lave en simpel kvantitativ optælling af antallet af aktiviteter, den studerende har angivet, og herefter bruge dette tal som indikator for hvor aktiv den studerende er, er det fundet mere informativt at danne nogle kategorier eller studentertyper ud fra karakteren af de studerendes aktiviteter. Af tabel 2.2.1 nedenfor ses således, at der er dannet 7 grundtyper af studerende, som fremgår af hovedspalten. Den 1. grundtype er de helt passive, som er karakteriseret ved, at de ikke har markeret en eneste af de 11 forskellige aktiviteter, man kunne markere i skemaet (fremgår af forspalten i tabel 2.2.1.). Denne gruppe består af 54 respondenter. Den 2. grundtype er de 46 studerende, der alene har markeret, at de kommer på cafeen (Nexus), og altså ikke har markeret, at de bruger computerrum, bibliotek, grupperum på CBS eller har nogen anden form for aktivitet på CBS. Den 3. grundtype er de 132 respondenter, der alene bruger studiefaciliteter (computerrum, bibliotek, grupperum mv.). Disse studerende kommer således ikke på Nexus eller deltager i andre aktiviteter. Disse 3 første grundtyper er således relativt lidt aktive på CBS, hvor gruppe 2 alene deltager i cafélivet, mens gruppe 3 kun bruger højskolen til rent studiefaglige formål. Fjerde grundtype kan vel nærmest betegnes som den typiske studerende. I hvert fald er det klart den største af de 7 grupper med 219 respondenter, og omfatter dem, som både kommer på Nexus og som bruger studiefaciliteterne; men som i øvrigt ikke har andre aktiviteter på CBS. Tabel 2.2.1. De studerendes aktiviteter ud over deltagelse i undervisning Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum - Aktiv i studenterorganisation (f.eks. CBS Students) Helt passiv Bruger kun Nexus Bruger kun studiefaciliteter Studentertype Bruger kun studiefaciliteter og Nexus Aktive Intro/ Buddy / Planlægning af fester med ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive Anden form for aktiv N N N N N N N N Markeret 132 219 80 43 37 511 Ej markeret 54 46 14 5 12 131 Markeret 36 36 Ej markeret 54 46 132 219 94 12 49 606 - Brug af sportsfaciliteterne Markeret 9 8 22 39 - Deltagelse i udvalg / studienævn på studiet Ej markeret 54 46 132 219 85 40 27 603 Markeret 17 17 Ej markeret 54 46 132 219 94 31 49 625 - Planlægning af fester Markeret 41 15 56 - Deltagelse i Case Competition - At komme på Cafeen (Nexus) Ej markeret 54 46 132 219 53 33 49 586 Markeret 1 5 6 Ej markeret 54 46 132 219 94 47 44 636 Markeret 46 219 84 43 32 424 Ej markeret 54 132 10 5 17 218 - Job på CBS Markeret 5 4 15 24 Ej markeret 54 46 132 219 89 44 34 618 - Introvejleder Markeret 42 11 53 Ej markeret 54 46 132 219 52 37 49 589 - "Buddy"-ordningen Markeret 27 9 36 Ej markeret 54 46 132 219 67 39 49 606 - Anden Markeret 1 2 11 14 Ej markeret 54 46 132 219 93 46 38 628 I alt 54 46 132 219 94 48 49 642 De næste grupper omfatter de studerende, der er engageret i mere specielle aktiviteter på CBS. Femte grundtype er således dem, der er engageret som introvejledere, i buddy-ordningen eller med planlægning af fester på CBS, men som ikke er aktive i studenterorganisationer eller udvalg/studienævn på studiet. Af de 94 respondenter i denne kategori, har 14 angivet 2 af de nævnte aktiviteter mens 1 har angivet alle 3. Den 6. grundtyper er de 48 respondenter, der er aktive i studenterorganisation og/eller udvalg eller studienævn på studiet, dvs. som på en eller anden måde er studenterpolitisk aktive. Kun 5 studerende angiver, at de både er aktive i en studenterorganisation og deltager i udvalg/studienævn på studiet. Det betyder, at 12 ud af 17, som deltager i udvalg/ 14
studienævn på studiet ikke er aktive i en studenterorganisation, hvilket umiddelbart forekommer lidt overraskende. Halvdelen af de 48 studenterpolitik aktive (dvs. 24) er også aktive med intro /buddy / planlægning af fester. I det hele taget kan det også konstateres, at dem, der er aktive i mere specielle aktiviteter på CBS, også i højere grad er aktive i brug af Nexus og studiefaciliteterne på CBS, end hvad der gælder for populationen som helhed. Af tabel 2.2.1a nedenfor ses således, at (73/94=) 78% af dem, der er aktive med intro /bubby /planlægning af fester også både kommer på Nexus og bruger studiefaciliteterne. Af de studiepolitisk aktive er det (40/48=) 83%, der både kommer på Nexus og bruger studiefaciliteterne, mens det for populationen som helhed kun er (359/642=) 56%, der både kommer på Nexus og bruger studiefaciliteterne 5. Tabel 2.2.1a. De aktive studerendes brug af Nexus og studiefaciliteter Aktive Intro/ Buddy / Planlægning af fester men ikke studenterpolitik Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - At komme på Cafeen (Nexus) Ja Nej N N N Studenterpolitisk aktive Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - At komme på Cafeen (Nexus) Ja Nej N N N Alle respondenter Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - At komme på Cafeen (Nexus) Ja Nej N N N - Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum Ja 73 7 80 Nej 11 3 14 - Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum Ja 40 3 43 Nej 3 2 5 - Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum Ja 359 152 511 Nej 65 66 131 Den sidste grundtype består af de 49 studerende, der ikke er studenterpolitisk aktive eller aktive med intro /buddy / planlægning af fester, men deltager i andre CBS-aktiviteter, som kan være: sportsaktiviteter, case competition, ansættelse på CBS eller Anden aktivitet. Af de 11, der har angivet Anden aktivitet har 3 angivet forskellige former for fagligt engagement, 2 har angivet CBS Choir og 1 har (uden held) forsøgt at få et indlæg optaget i Observer. Gruppen, der har Anden form for aktivitet, er dog ikke mere aktive mht. at komme på Nexus eller bruge studiefaciliteterne end respondentgruppen som helhed. De studerende, der er Helt passive, Bruger kun Nexus og Bruger kun studiefaciliteter kan samlet betegnes som helt eller relativt passive i forhold til at engagere sig i andet end skemalagt undervisning på CBS. Dem, der falder ind under gruppe Anden form for aktivitet og dem, der både bruger studiefaciliteterne og kommer på Nexus er betegnet typisk studerende, dels fordi det er den største af grupperne og dels fordi gruppen repræsenterer et mellemniveau i forhold til aktivt engagement ud over deltagelse i skemalagt undervisning. Ud fra denne overordnede gruppering af de studerende kan følgende studenterprofil på de forskellige uddannelsesretninger tegnes (Figur 2.2.3. nedenfor) (de, der reelt er faldet fra umiddelbart efter eller inden introkurset, er sorteret fra i denne opdeling). Figur 2.2.2. De studerendes ekstra aktivitetsniveau fordelt på studieretninger 100% 90% 80% 70% Stud. Politisk aktive 60% 50% 40% 30% Aktiv Intro / buddy / planlægning af fester "Typisk" studerende 20% 10% Helt eller relativt passive 0% HA- Almen HA Kombi BA IBA Cand Soc. 5 Der er så godt som ingen sandsynlighed (<0,001%) for at de nævnte overrepræsentationer er tilfældige, hvorfor forskellene er signifikante på et hvilket som helst (rimeligt) valgt signifikansinterval. 15
Som det fremgår, er HA almen en uddannelse, der er domineret af de typiske studerende, idet 54% af respondenterne på HA almen falder i denne kategori (mod 42,5% i populationen som helhed). Modsat er der på HA almen en signifikant svagere repræsentation af dem, der er aktive med intro / buddy / planlægning af fester og dem, der er studenterpolitisk aktive. På de engelsksprogede bacheloruddannelser (IBA) er der omvendt signifikant flere aktive (både aktive med intro / buddy / planlægning af fester og studenterpolitisk aktive) end i populationen som helhed, og denne overrepræsentation modsvares af, at der er klart (og signifikant) færre helt eller relativt passive studerende på disse uddannelser. De øvrige studieretninger HA kombi, BA (i erhvervssprog) og Cand. Soc. adskiller sig ikke signifikant fra populationen som helhed. Ses på aktivitetsniveauets sammenhæng med frafald og overvejelser om frafald (figur 2.2.3. nedenfor), kan det konstateres, at de helt eller relativt passive samt de studenterpolitisk aktive adskiller sig signifikant fra populationen som helhed. De studenterpolitisk aktive overvejer i mindre grad at holde op (75% af de studenterpolitisk aktive har ikke overvejet at stoppe mens det i populationen som helhed kun er 58%). Omvendt forholder det sig for de relativt passive, hvor kun 52% aldrig har overvejet at holde op 6. Endvidere er der flere af de helt eller relativt passive, der er faldet fra (9%) end tilfældet er for populationen som helhed (5,9%). Endelig viser fordelingen blandt dem, der er aktive med intro/buddy/planlægning af fester, at disse i lige så høj grad som andre studerende på et tidspunkt overvejer at stoppe på studiet; men hvis de overvejer at stoppe, vil de med større sandsynlighed droppe overvejelserne og fortsætte på uddannelsen, end tilfældet er for populationen som helhed 7. Der synes således at være en fastholdelseseffekt ved at deltage aktivt i CBS-aktiviteter ud over det snævert studiemæssige. Figur 2.2.3. De studerendes ekstra aktivitetsniveau og (overvejelser om) frafald 100% Nej 80% 60% 40% 20% Ja, men overvejer ikke mere Ja, og overvejer fortsat 0% Helt eller relativt passive "Typisk" studerende Aktiv Intro mv. Stud. Politisk aktive Er stoppet Anm. Opgørelsen er ekskl. Dem, der er stoppet umiddelbar efter eller inden intro. 6 Underrepræsentationen består lige netop signifikanstest på et 5% signifikansinterval. 7 Af de aktive med intro mv. har 38 overvejet at stoppe på uddannelsen, og 24 (=63,2%) af disse overvejer ikke længere. I populationen som helhed har 265 overvejet at stoppe, hvoraf kun 129 (= 48,7%) ikke længere overvejer. Denne forskel består netop signifikanstest på et 5% signifikansinterval. 16
2.3. De studerendes kvalitetskriterier for deres uddannelse De studerende er blevet bedt om i prioriteret rækkefølge at markere forskellige kvalitetskriterier for vurdering af deres uddannelses kvalitet. Samlet set finder respondenterne, at det vigtigste kvalitetskriterium er undervisernes pædagogiske kompetence, idet 43% har givet dette forhold 1. eller 2. prioritet. Dernæst kommer undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet, som 35% har givet 1. eller 2. prioritet. Underviserne og undervisningsmaterialet er således klart de højst prioriterede aspekter ved uddannelsen. Herfra er springet stort ned til de næste kriterier (a. informationsniveau, b. undervisningsformer, c. passende fagligt niveau, d. socialt miljø, e. overensstemmelse mellem læringsmål og eksamensformer, f. forståelig beskrivelse af læringsmål), som mellem knapt 20% og knapt 15% har givet 1. eller 2. prioritet. Lavest prioriteret er de mere fysiske studiefaciliteter (undervisningslokaler, biblioteksfaciliteter samt computer- og grupperum), som kun omkring 5% har givet høj (1. eller 2.) prioritet. Figur 2.3.1. De studerendes prioritering af kvalitetskriterier for deres uddannelse 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurderer studiets kvalitet. 1. el. 2. prioritet At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 17
Prioriteringen er imidlertid ikke ens for de forskellige uddannelser. Det ses således af figur 2.3.2 nedenfor, at de studerende på HA almen og BA (Erhvervssprog) ikke i nær samme grad prioriterer undervisernes pædagogiske kompetencer, som de studerende på de øvrige studieretninger. Derimod prioriterer BA erne informationsniveauet om skema, undervisningsplaner mv. klart højere end andre. Mere end 30% af BA erne har således givet høj prioritet til informationsniveauet, mens det på kombinationsuddannelserne kun er omkring 15%, der prioriterer informationsniveauet. Dette kan skyldes, at studiestarten på netop BA i højere grad end på kombinationsuddannelserne og IBA uddannelserne i 2008 var præget af en del problemer med at have skemaer klar til de studerende. Heraf ses, at forhold, som ikke fungerer ordentligt, forekommer mere betydningsfulde, end hvis de havde fungeret. HA erne vurderer ligeledes informationsniveauet højere end de studerende på Kombi og IBA, men dog ikke så højt som BA erne. HA erne vurderer derimod undervisningslokalernes kvalitet højere and andre, uden det dog bliver et af de væsentlige kvalitetskriterier for HA erne. HA almen er i øvrigt den eneste uddannelse, hvor de studerende ikke giver højest prioritet til undervisernes pædagogiske kompetence, men faktisk prioriterer undervisningsmaterialet lidt højere. De studerende på IBA og Cand. Soc. prioriterer det sociale miljø på studiet lavere end de studerende på andre uddannelser, mens IBA-studerende tillægger aktiverende undervisningsformer større betydning end andre. Figur 2.3.2. Kvalitetskriterier fordelt på studieretning 70,00 60,00 50,00 40,00 Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet HA Almen HA kombi IBA BA Cand. Soc. 30,00 20,00 10,00 0,00 At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 18
Ses derimod på prioriteringen af kvalitetskriterier fordelt efter de studerendes aktivitetsniveau (figur 2.3.3 nedenfor), er der ikke meget signifikant forskel. Den eneste forskel er, at de studenterpolitisk aktive er mere tilbøjelige til at prioriterer aktiverende undervisningsformer højere end andre. Selv om det af figuren umiddelbart kunne se ud som om den typiske studerende tillægger det sociale miljø større betydning end andre, og at de studenterpolitisk aktive tillægger det mindre betydning, så er disse afvigelser ikke signifikante. Figur 2.3.3. Kvalitetskriterier fordelt på studentertype 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet Helt eller relativt passive "Typisk" Studerende Aktive Intro mv. 10,00 0,00 Studenterpolitisk aktive At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 19
Der er heller ikke de store forskelle, når man deler respondenterne op efter deres overvejelser om frafald (figur 2.3.4. nedenfor). Det væsentligste synes at være, at dem, der aldrig har overvejet at falde fra, i mindre grad finder det væsentligt, at det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes adgangsforudsætninger, end dem der på et eller andet tidspunkt har overvejet frafald eller er stoppet på uddannelsen. Endvidere er der den sammenhæng, at jo mere de studerende er i tvivl om deres studievalg, jo vigtigere er det for dem, at beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige. Det ses således, at kun 11, 4% af dem, der aldrig har overvejet at holde op, prioriterer en klar beskrivelse af læringsmålene som vigtige, mens 20% af dem, der er faldet fra eller fortsat overvejer at falde fra, giver dette forhold høj prioritet. Midt imellem disse to grupper er dem, der har overvejet men ikke længere overvejer, hvor 15,5% giver høj prioritet til klare læringsmål i fagene. Umiddelbart indikerer dette, at (overvejelser om) frafald delvist hænger sammen med en usikkerhed om, hvad uddannelsen egentligt går ud på, og hvilke krav, der stilles. Figur 2.3.4. Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse af frafald 60,00 Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Aldrig overvejet Overvejet men ikke længere Er stoppet eller overvejer stadig At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 20
2.4. De studerendes vurdering af deres uddannelse og deres studiesituation Respondenterne er i undersøgelsen blevet bedt om at tilkendegive graden af deres enighed i en række udsagn om deres studium og deres aktuelle studiesituation (for dem, der er stoppet, svares på studiesituationen ved reelt studieophør). Der er anvendt en 4-punkt skala fra helt uenig, over overordnet uenig og overordnet enig til helt enig. I nedenstående figurer er vurderingen udtrykt som et gennemsnit, baseret på værdierne 1= helt uenig; 2= overordnet uenig; 3= overordnet enig; 4= helt enig. Et gennemsnit på 2,5 er således udtryk for at populationen hverken er enig eller uenig Ses besvarelserne fra alle respondenter under ét, ses at gennemsnittet på alle udsagn er over 2,5, dvs. at der er større enighed end uenig med udsagnet (figur 2.4.1a.). Størst enighed er der med udsagnet, at studiet er fagligt interessant. Næsten lige så stor enighed er der med udsagnene jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet og alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium. Mindst enighed er der med udsagnet studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau. Figur 2.4.1a. Respondenternes tilfredshed med deres studium 4 Bedømmelse af studiets kvalitet. Gnms. Middel = 2,5 3,5 3 2,5 2 1,5 1 a. studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau b. studiet er fagligt interessant c. studie- og undervisningsformerne er engagerende og spændende d. der er god sammenhæng mellem studiets enkelte dele e. niveauet er tilpas i forhold til adgangskravene f. jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet g. alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium 21