Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 37 Indhold: Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Ledige er længere uden arbejde hos andre aktører I gennemsnit 10 dage længere om at komme i job Lavere beskæftigelsesgrad de første 6 måneder KORA-analyse: Jobcentre får ledige lidt hurtigere i job Dansk lønstigningstakt lavere end i udlandet i mere end to år inden for fremstilling Fald i omfanget af sort arbejde Danmark har den 5. laveste ledighed blandt unge i EU28 Dansk ledighed fortsat 5. lavest i EU28 Lille stigning i tvangsauktioner, men næsten uændret antal konkurser Fald i nye jobannoncer fra juli til august 2013 KORA-analyse: Jobcentre får ledige lidt hurtigere i job Ledige der henvises til en beskæftigelsesindsats hos andre aktører har efterfølgende en lavere beskæftigelsesgrad end sammenlignelige personer, der får hjælp af det kommunale jobcenter. Det viser en ny analyserapport, som KORA har foretaget for Rigsrevisionen. Analysen viser, at ledige hos andre aktører i gennemsnit er 10 dage længere om at komme i job end ledige i jobcentrene. I analysen sammenlignes beskæftigelsesgraden for personer, der er henvist til anden aktør i 1. kvartal 2010 med sammenlignelige personer som ikke er henvist til anden aktør. Der er taget højde for, at kontrolgruppen ligner gruppen af henviste på en lang række observerbare karakteristika, herunder socioøkonomiske karakteristika og status for tidligere forsørgelsesgrundlag. I de første 6 måneder efter henvisningen til andre aktører er beskæftigelsesgraden lavere for de henviste end for sammenlignelige personer, som har fået hjælp fra jobcentret, mens der ikke er nogen forskel efter 6 måneder. Resultatet gælder for alle aldersgrupper, men forskellen i jobeffekten er størst for unge under 30 år. Hvis det antages, at de ledige hos andre aktører kommer i job tilsvarende hurtigere, såfremt de skiftede til jobcentrene, er de reelt gået glip af 10 dages lønindkomst. Selv når dette løntab sammenholdes med, at brugen af andre aktører faktisk er forbundet med lavere driftsomkostninger, opgøres tabet ved at andre aktører ikke er lige så effektive som jobcentrene til 11.400 kr. pr. person i 2010.
Procent Procent Andre aktører kan tænkes at påvirke effektiviteten i jobcentrene Det understreges i rapporten, at analysen ikke fortæller hvor effektive de kommunale jobcentre ville være i fravær af andre aktører, dvs. når jobcentrene ikke er konkurrenceudsatte. Der gøres desuden opmærksom på, at brugen af andre aktører kan anvendes til at afhjælpe kapacitetsproblemer i jobcentrene, så flere ledige får en aktiv indsats til tiden, eller gør det muligt for jobcentrene at undgå perioder med overkapacitet. Hvis de andre aktører ikke havde været der, var det altså ikke sikkert, at jobcentrene havde klaret sig, som de gjorde, herunder til de omkostningsniveauer de udviste. KORA offentliggjorde den 21. august 2013 rapporten Effekten af andre aktørers beskæftigelsesindsats, der evaluerer effekten af at inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Konkret undersøges rammeaftalerne under Serviceudbuddet fra 2009, der omfatter alle arbejdsmarkedsparate ledige, såvel dagpengemodtagere som kontant- og starthjælpsmodtagere. Rapporten er bestilt af Rigsrevisionen, og analyseresultatet indgår som en del af publikationen Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. Hele rapporten kan læses her. Ugens tendens I: Dansk lønstigningstakt lavere end i udlandet i mere end to år inden for fremstilling Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har offentliggjort deres internationale lønstatistik for 2. kvartal 2013, som viser lønudviklingen i den private sektor på DA-området samt lønudviklingen i Danmarks 13 største samhandelslande. 9. kvartal i træk med lavere lønstigninger inden for fremstilling i Danmark end i udlandet Den årlige lønstigningstakt inden for fremstillingsvirksomhed i Danmark var i 2. kvartal 2013 på 1,5 pct. For Danmarks 13 største samhandelslande set under et var den årlige lønstigningstakt inden for fremstillingsvirksomhed på 2,4 pct. i 2. kvartal 2013. Dermed er det niende kvartal i træk, at den danske lønstigningstakt inden for fremstillingsvirksomhed ligger under den udenlandske, jf. figur 1. Figur 1. Niende kvartal i træk med lavere lønstigningstakt i Danmark Danmark 13 største samhandelslande 3,5 3,5 3 3 2,5 2,5 2 2 1,5 1,5 1 1 0,5 0,5 0 0 Anm.: Lønudviklingen i Danmark og Danmarks 13 største samhandelslande indenfor fremstillingsvirksomhed, 1. kvt. 2011-2. kvt. 2013. Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening.
Højere lønstigninger inden for handel og byggeri i Danmark end i udlandet Den årlige lønstigningstakt inden for handelsvirksomheder var på 2,1 pct. i Danmark i 2. kvartal 2013. For Danmarks største handelspartnere var den årlige lønstigningstakst inden for handelsvirksomheder på 1,7 pct. i 2. kvartal 2013. Inden for bygge- og anlægsvirksomheder var den samlede lønstigningstakt for Danmarks største handelspartnere 1,6 pct. i 2. kvartal 2013, og lå dermed under den danske lønstigningstakt på 1,9 pct. Dermed er der højere lønstigningstakter for de ikkekonkurrenceudsatte erhverv. Ugens tendens II: 27 pct. færre laver sort arbejde. 158.000 udfører stadig sort arbejde. Fald i omfanget af sort arbejde Antallet af personer, som tilkendegiver at have udført sort arbejde, er faldet med 27 pct. det seneste år, fra 215.000 personer i 2. kvartal 2012 til 158.000 i 2. kvartal 2013, jf. figur 2. Andelen af befolkningen i alderen 15-64 år, der udfører sort arbejde, er hermed faldet fra 6 pct. til 4,3 pct. Det viser tal fra den kvartalsvise arbejdskraftundersøgelse (AKU). Sort arbejde defineres i AKU som arbejde, der er udført for andre end familien, og hvor man har modtaget penge eller naturalier for arbejdet. Der er spurgt ind til, om man har udført sort arbejde inden for det seneste år, og hvor mange timer man har arbejdet sort. Andre opgørelser kan vise et andet omfang af sort arbejde. Fx har Rockwoolfondens Forskningsenhed, som benytter en bredere definition, opgjort omfanget af sort arbejde til ca. 15 pct. af befolkningen i 2008-09. Figur 2. Færre personer arbejder sort Anm.: Antal mænd og kvinder, der inden for det seneste år har udført sort arbejde. Kilde: Danmarks Statistik Størst fald i det sorte arbejde hos kvinder Faldet i antallet af personer, der arbejder sort gælder både mænd og kvinder. I 2013 tilkendegav 49.000 kvinder at have udført sort arbejde, hvilket er 35 pct. mindre end i 2012. Antallet af mænd, der tilkendegiver at arbejde sort, er tilsvarende faldet med 22 pct. fra 2012 til 2013, så de udgør 109.000 i 2013.
De resterende arbejder til gengæld mere sort De personer, der havde udført sort arbejde i 2013, havde i gennemsnit udført 50 timers sort arbejde inden for det seneste år, hvilket er en stigning på 4 timer siden 2012. Ifølge undersøgelsen er det især de unge, der arbejder sort. I 2. kvartal 2013 var det 9 pct. af de 15-24-årige, der tilkendegav, at de havde arbejdet sort inden for det seneste år, mens det i 2012 var 12 pct. Blandt alle øvrige aldersgrupper er der ligeledes sket et fald i andelen, der har udført sort arbejde, i løbet af det seneste år. Ledige arbejder lidt oftere sort I 2013 udgjorde AKU-ledige, der arbejder sort, 6,4 pct. af det samlede antal AKU-ledige. Blandt beskæftigede og personer uden for arbejdsstyrken arbejdede hhv. 4,6 pct. og 3 pct. sort i 2013. Andelen der arbejder sort er faldet for alle tre grupper fra 2012 til 2013. Internationalt: Dansk ungeledighed markant under gennemsnittet for EU28 Danmark har den 5. laveste ledighed blandt unge i EU28 Danmark havde i juli 2013 den 5. laveste ungeledighed i EU28. Den danske ungeledighed ligger hermed markant under gennemsnittet i EU28 og er lavere end i eksempelvis Storbritannien og Sverige. Figur 3. Dansk ungeledighed markant under gennemsnittet for EU28 Anm.: Ungeledighed i EU-landene, unge under 25 år, sæsonkorrigeret, juli 2013. Tallene for Estland, Kroatien, Cypern, Letland, Ungarn, Slovenien er for juni 2013, tallene for Grækenland og Storbritannien er for maj 2013 og tallet for Rumænien er for marts 2013. Kilde: Eurostat. Fortsat høj ungeledighed i EU28 Store forskelle mellem de enkelte lande Den samlede ledighed i Danmark er også den 5. laveste i EU28 Ungeledigheden i EU28-landene set under udgjorde 23,4 procent af arbejdsstyrken i juli 2013, når der tages højde for sæsonudsving. Dermed har ungeledigheden i EU28 været næsten uændret de seneste 10 måneder. I Grækenland, Spanien og Kroatien var over halvdelen af de unge ledige i juli 2013, og landene skiller sig dermed fortsat markant ud i forhold til de øvrige EU-lande. Den laveste ungeledighed i EU28 findes i Tyskland, hvor den udgør 7,7 procent af arbejdstyrken, hvilket er 4,2 procentpoint lavere end i Danmark, jf. figur 3. Den samlede ledighed i Danmark er ligeledes den 5. laveste blandt landene i EU28, jf. figur A bagerst i publikationen. Kun Østrig, Tyskland, Luxembourg og Malta har en lavere ledighed end Danmark.
Boks 1. Definition af international sammenlignelig ledighed Til internationale sammenligninger af arbejdsmarkedstal bruges Arbejdskraftundersøgelsen (AKU). AKU baserer sig på en kvartalsvis stikprøve, der omfatter ca. 40.000 personer i alderen 15-74 år. Data indsamles og bearbejdes efter ensartede principper i alle EU-lande. AKU er Danmarks statistiks bidrag til Eurostats Labour Force Survey. De danske ledighedstal, der offentliggøres af Eurostat og OECD baseres således på dette bidrag. AKU-ledige er: Personer, der ikke er defineret som beskæftigede, som aktivt har søgt arbejde inden for de seneste fire uger, og som kan påbegynde nyt arbejde inden for 14 dage. Dette indebærer at fx studerende, eller andre personer, der ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp vil indgå i AKU-ledigheden, hvis de opfylder AKU-ledighedsdefinitionen. Omvendt vil personer, der indgår i de registerbaserede ledighedstal ikke indgå i AKU's ledighed, hvis de ikke opfylder ovenstående tre ledighedskriterier. Tallene fra de to forskellige kilder er derfor ikke direkte sammenlignelige.
Tal om konjunktur og arbejdsmarked Andre tendenser De vigtigste nøgletal Niveau* Ændr.** Periode Kvartalsvis økonomisk vækst 0,5 2. kvt. 13 Handelsbalance (mio. kr.) 7.357 jun-13 Inflation 0,6 jul-13 Figur A. Dansk ledighed fortsat 5. lavest i EU28 Årlig lønstigningstakt 1) 1,8 2. kvt. 13 Antal ledige 151.500 jul-13 Ledighedsprocent 5,7 jul-13 Beskæftigelse 2) 2.773 2. kvt. 13 * Inflation og Årlig lønstigningstakt er faktiske tal, mens de øvrige tal er sæsonkorrigerede. ** For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige periode. 1) På DA-området. 2) På baggrund af nationalregnskabet. Kilde: Danmarks Statistik og DA. Konjunkturindikatorer Forventninger til næste kvartal Niveau Ændr. Periode -- sæsonkorrigeret -- - Industri -2 aug-13 - Bygge og anlæg -14 aug-13 - Servicesektoren -2 aug-13 - Detailhandlen* 16 aug-13 -- faktiske tal -- Varslede fyringer 1.459 aug-13 *Danmarks Statistik offentliggør ikke sæsonkorrigerede tal for detailhandlen, derfor benyttes det u korrigerede tal. Anm.: Ændringen i varslede fyringer er beregnet ift. samme måned sidste år. Kilde: Danmarks Statistik og Jobindsats.dk. Beskæftigelsespolitiske ordninger Niveau Ændr.* Periode -- sæsonkorrigeret -- Nettoledige 118.100 jul-13 - Dagpengemodtagere 86.400 jul-13 - Kontanthjælpsmodtagere 31.700 jul-13 Aktiverede 33.400 jul-13 - Dagpengemodtagere 19.400 jul-13 - Kontanthjælpsmodtagere 14.000 jul-13 Bruttoledighed 151.500 jul-13 -- faktiske tal -- Ikke arb.parate kth 104.000 jul-13 Revalidering 7.900 jul-13 Forrevalidering 1.700 jul-13 Sygedagpenge 63.100 jul-13 Ledighedsydelse 17.000 jul-13 Fleksjob 54.100 jun-13 Anm.: Ledighedsprocenten for EU28-lande, juli 2013, sæsonkorrigeret. Estland, Letland, Ungarn: juni 2013. Grækenland, Storbritannien: maj 2013. Kilde: Eurostat. Figur B. Lille stigning i tvangsauktioner, men næsten uændret antal konkurser Anm.: Udvikling i antallet af erklærede konkurser og tvangsauktioner, sæsonkorrigeret, jan. 2009 til aug. 2013. Kilde: Danmarks Statistik. Figur C. Fald i nye jobannoncer fra juli til august 2013 Førtidspension 238.000 aug-13 Efterløn 1) 103.800 jul-13 *For de faktiske tal er ændringen beregnet ift. samme periode sidste år, mens ændringen for de sæsonkorrigerede tal er beregnet ift. forrige måned. 1) Antallet af efterlønsmodtagere er berørte, mens antallet af personer på de øvrige ordninger er fuldtidspersoner. Kilde: Sæsonkorrigerede tal: Statistikbanken. Faktiske tal: Jobindsats.dk og Arbejdsmarkedsstyrelsen. Anm.: Antal jobannoncer på internettet, sæsonkorrigeret, januar 2004 august 2013. Kilde: Dansk Jobindex.