DECENTRAL OPSPARING 2015 Børne- og Ungdomsforvaltningen
DECENTRAL OPSPARING 2015 (MIO. KR.) Bydækkende 13,2 3,2 % 14,7 0,3 % Dagtilbud Anlæg 18,1 mio.kr. 25% 44,6 1,5 % Skoler Service 54,3 mio.kr. 75%
mio. kr. DECENTRAL OPSPARING 2015 KLYNGER/INSTITUTIONER 50,0 40,0 30,0 20,0 30,6 36,1 10,0 8,5 - -10,0-20,0-16,8-30,0-40,0-50,0-43,7 Underskud over 4 pct. underskud på 2-4 pct. +/- 2 pct. overskud 2-4 pct. overskud over 4 pct. afvigelse i mio kr. 2015-43,7-16,8 8,5 30,6 36,1 antal enheder 37,00 36,00 134,00 71,00 47,00 gennemsnitlig opsparing -1,18-0,47 0,06 0,43 0,77
mio. kr. INSTITUTIONERS/KLYNGERS OPSPARING I FORHOLD TIL EJERFORHOLD 2012-2015 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0-5,0-10,0-15,0 2012 2013 2014 2015 Kommunal 12,3-12,6 0,5 17,7 Selvejende 23,7 6,4 7,8-2,9
Afvigelse i pct. af budget 2015 ÆNDRING FOR INSTITUTIONER/KLYNGER I 2015 OPDELT EFTER REGNSKABSRESULTAT 2014 6% 4% 2% 0% -2% -4% -6% -8% -10% Regnskab 2014 Regnskab 2015 Stort overskud i 2014 4% 3% Overskud i 2014 2% 2% Underskud i 2014-1% -1% Stort underskud i 2014-8% -5% handleplan 2015-6% -4%
decentral opsparing DECENTRAL OPSPARING I FORHOLD TIL BØRNEPOINT- INSTITUTIONER 2015 4.000.000 2.000.000 - - 200 400 600 800 1.000 1.200-2.000.000 afvigelse 2015 Lineær (afvigelse 2015) -4.000.000-6.000.000-8.000.000 normerede børnepoint
FORKLARINGER PÅ DECENTRAL OPSPARING FOR INSTITUTIONER/KLYNGER Mange faktorer har betydning en særlig historie for hver enhed men også generelle tendenser Der er ikke en entydig sammenhæng mellem størrelse og regnskabsresultat Faktorer for institutioner/klynger: Positiv pladsafregning i 2015 => forbedret regnskabsresultat i 2015 Forskel på byområderne, men alle områder har institutioner med meget stor opsparing og med gæld Sociale normeringer har ikke betydning for opsparingen Enheder som får midler fra puljen til ekstra pædagogisk personale har samlet set et merforbrug
mio. kr. DECENTRAL OPSPARING 2015 - SKOLER 40 35 30 25 20 15 10 5 - -5-10 Underskud over 4 pct. Underskud 2-4 pct. +/- 2 pct. Overskud 2-4 pct. Overskud over 4 pct. mio. kr. -4-5 6 34 13 Antal skoler 2 3 31 27 7 gennemsnitlig opsparing -2-2 0 1 2
FORSKEL PÅ ALMENE FOLKESKOLER OG SPECIALSKOLER? Antal Opsparing Gennemsnitlig opsparing Almene skoler 60 37 0,6 Specialskoler 10 7 0,7 I alt 70 44 0,6
mio. kr. OPSPARING PÅ SKOLER 2012-2015 60,0 Udvikling i decentral opsparing på skoler 2012-2015 Lockout 2013 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 2012 2013 2014 2015 Skole 26,1 53,5 37,5 44,7
ÆNDRING FOR SKOLER I REGNSKABSRESULTAT FRA 2014 TIL 2015 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% -2,0% -4,0% -6,0% -8,0% Regnskab 2014 i pct. af budget 2015 Regnskab 2015 i pct. af budget 2015 Stort underskud (1) -6,4% -4,3% Underskud (17) -1,2% 0,6% Overskud (50) 4,2% 3,7% Stort overskud (2) 2,1% 1,8% Handleplan 2015-3% 1%
Opsparing i procent af budget DECENTRAL OPSPARING I FORHOLD TIL ELEVTAL ALMENE SKOLER 2015 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% 0 200 400 600 800 1.000 1.200-2,0% -4,0% -6,0% Antal elever
pct. af budget 2015 ÆNDRING FOR SMÅ SKOLER I REGNSKABSRESULTAT FRA 2014 TIL 2015 2,00% 1,80% 1,60% 1,40% 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% afvigelse i 2014 i forhold til budget 2015 afvigelse i 2015 i forhold til budget 2015 små skoler 1,18% 1,73%
27-04-2016 OPSPARING PÅ SKOLER OPDELT PÅ SOCIALE KRITERIER 1,80% 1,71% 1,60% 1,40% 1,29% 1,20% 1,00% 0,80% 0,60% 0,40% 0,20% 0,00% 0-3999 kr. pr. barn 4000-8000 kr. pr. barn 14
FORKLARINGER PÅ DECENTRAL OPSPARING FOR SKOLER Både skoler med færre, uændret og flere elever har samlet set forbedret deres regnskabsresultat i 2015 Forskel på byområder gennemsnit på 0,8-0,5 mio. kr. pr. skole Skoler som får mest i sociale kriterier har generelt også en større opsparing Klassekvotient ser ikke ud til at have afgørende betydning Ikke entydig sammenhæng ml overskud/underskud og om skolen klarer sig bedre (elevers karakterer) end forventet Der er en tendens til at skoler med højt elevfravær i højere grad har underskud
MULIGE HÅNDTAG Hvordan kan opsparingen håndteres?: 1.Omfordeling 2.Gældssanering 3.Understøttelse af særligt udfordrede enheder