Skærpede rådighedskrav har ingen effekt

8. NOVEMBER 2001 17 RÅDIGHED Skærpede rådighedskrav har ingen effekt Lovgivningen har strammet op på kontanthjælpsmodtageres pligt til at søge arbejde, men uden resultat. Selvom kontanthjælpsmodtagere har fået pligt til at søge job for at modtage kontanthjælpen, er der ikke flere, der aktivt søger arbejde. Dermed har den lovændring, der skulle sikre, at flere kontanthjælpsmodtagere reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, været uden effekt. Kun hver tredje ledige kontanthjælpsmodtager står i dag reelt til rådighed for arbejdsmarkedet. Resten lever ikke op til de standardkrav, man stiller til lediges rådighed - enten fordi de ikke ønsker at arbejde, ikke har søgt aktivt efter et nyt job eller ikke er i stand til at begynde på et nyt job. Kontanthjælpsmodtagere søger mindre For kontanthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed har det længe været en betingelse for at modtage hjælpen, at de tager imod rimelige tilbud om job og aktivering. Siden nytår har det desuden været en betingelse, at de selv Kontanthjælpmodtageres reelle rådighed falder Andel af ledige, der reelt står til rådighed, rullende år 80 Dagpengemodtagere 70 60 50 40 30 20 I alt Kontanthjælpsmodtagere 4/95 2/96 4/96 Kilde: Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelser 2/97 4/97 2/98 4/98 2/99 4/99 2/00 4/00 2/01 Kvartal/år Lovstramningen fra 1. januar 2001 har ikke haft nogen effekt. Den reelle rådighed er stadig langt mindre blandt kontanthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere. aktivt søger arbejde. Dermed nærmer betingelserne for at modtage kontanthjælp sig de krav, der stilles til dagpengemodtagere. Aktiv jobsøgning har altid været en betingelse for at modtage dagpenge. Det skærpede rådighedskrav har imidlertid ikke haft nogen effekt. Det viser Danmarks Statistiks seneste arbejdskraftundersøgelse (AKU) for 2. kvartal i år: Otte ud af ti af de dagpengemodtagere, der gerne vil have et arbejde, har også været aktivt jobsøgende inden for de sidste fire uger. Blandt kontanthjælpsmodtagere er det kun hver anden. Det billede har ikke ændret sig, selvom aktiv jobsøgning er blevet indført som en betingelse for at modtage kontanthjælp. Kontorchef i Socialministeriet, Marianne Becker Andersen, siger: Ambitionen med lovændringen har været, at kontanthjælpsmodtagere skal være jobsøgende på lige fod med dagpengemodtagere. Vi noterer os, at det ifølge AKU-tallene kun er hver anden af de kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at arbejde, der også søger aktivt, siger hun, men ønsker ikke at kommentere tallene yderligere nu. KL forventer kun lille ændring Kommunernes Landsforening (KL) forventer, at lovændringen på sigt vil øge jobsøgningsaktiviteten blandt kontanthjælpsmodtagere. Men billedet vil ikke ændre sig drastisk, siger Kristina Bendixen, konsulent i KL. Vi forventer ikke, at lovændringen vil ændre verdensbilledet totalt. Selvom det ARBEJDSKRAFT Danmark mister 14.000 20-59-årige til udlandet på fem år, hvis ikke tendenser ændres. Side 3 ARBEJDSKRAFT Det er især de veluddannede danskere med job, der udvandrer, ikke de arbejdsløse. Side 4 UDDANNELSE Danske unge studerer langt mindre i udlandet end de svenske og norske unge. Side 5

8. NOVEMBER 2001 SIDE 2 ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda Udgives af Dansk Arbejdsgiverforening Vester Voldgade 113 1790 København V Telefon 33 38 90 00 Telefax 33 15 73 98 Ansvarshavende: Kommunikationschef Svend Bie Redaktør: Flemming Andersen Journalist: Anders Lau Studentermedhjælper: Agnete Thomassen Administration: Birgit Rasmussen E-mail: agenda@da.dk Internet: www.da.dk (under gruppen Presse ) Årsabonnement på trykt udgave: 450 kr. ekskl. moms for ikke-medlemmer - 300 kr. ekskl. moms for medlemmer og studerende (løssalg 25 kr.). Agenda udgives også i en gratis e-mail udgave, der bestilles på agenda@da.dk Oplag: 4.500 ISSN: 0909-9077 ikke tidligere har stået så direkte i loven, har kontanthjælpsmodtagere altid skullet søge job. Men vi tror på, at det øgede fokus på pligten til aktivt at søge arbejde vil betyde en noget større jobsøgning, siger Kristina Bendixen. Hun mener ikke, at man på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen kan konkludere, at landets kontanthjælpsmodtagere ikke lever op til kravet om jobsøgning. I undersøgelsen er kontanthjælpsmodtagerne blevet spurgt, om de har søgt arbejde inden for de sidste fire uger. Det er ikke præciseret i loven, hvor ofte man skal søge arbejde. Kommunerne skal ud fra en konkret vurdering afgøre, hvilke krav der i de enkelte tilfælde skal stilles til kontanthjælpmodtagernes aktive jobsøgning, for at rådighedsforpligtelsen kan anses for opfyldt, siger hun. Danmark skal være et attraktivt arbejdsland ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK Af Jørn Neergaard Larsen, L E D E R Dansk Arbejdsgiverforening Skal Danmark kunne klare sig i den internationale konkurrence, er det afgørende, at arbejdskraften har reel frihed til at krydse vore grænser. Derfor skal det være attraktivt for veluddannet arbejdskraft at arbejde i Danmark. Den største danske integrationspolitiske udfordring er, at indvandringen i stigende grad domineres af personer, der ikke kommer her til landet for at arbejde, studere eller forske. De kommer som flygtninge, indvandrere eller familiesammenførte, og det ses tydeligt på indvandrernes fortsat faldende erhvervsfrekvens og af en forsørgerbyrde, der stiger i takt med indvandringen. Den udvikling skal vendes. Derfor skal der satses på to fronter: Det skal gøres attraktivt at søge uddannelse, forskningsstipendiater og arbejde her i landet. Og integrationen af egentlige indvandrere og flygtninge eller familiesammenførte skal gøres langt mere effektiv bl.a. gennem et bedre samarbejde med virksomhederne derom. I 1990 var indvandrernes erhvervsfrekvens på 64 pct., mens den siden er faldet til 56 pct. Forklaringen på det markante fald er primært, at grupper uden eller med svag tilknyt- Kommuner håndhæver ikke regler Knud Erik Kierkegaard, arbejdsmarkedsordfører for Det Konservative Folkeparti, er imidlertid ikke i tvivl om, at kommuner bør gribe ind over for kontanthjælpsmodtagere, der ikke har søgt aktivt efter et arbejde i fire uger. Han mener ikke, at kommunerne gør nok for at håndhæve reglerne: Det nytter ikke noget, at der er indført parallelle regler for kontanthjælpsmodtagere, når kommunerne ikke formår at håndhæve reglerne. Både for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere er betingelserne for at modtage støtte klare: Man skal stå til rådighed, og man skal være aktivt jobsøgende. Den eneste forskel mellem de to systemer er, at kommunerne ikke håndhæver reglerne lige så restriktivt som AF og a- kasserne, siger han. Og problemet er voksende, fordi kontanthjælpsmodtagere fylder mere og mere i ledighedsbilledet, siger han. ant ning til arbejdsmarkedet har fået en langt større vægt i den samlede sammensætning af flygtninge og indvandrere. Af hensyn til vor vækst og velfærd er det afgørende, at integrationen af flygtninge og indvandrere bliver væsentlig mere effektiv. Alle, der kommer her til landet, og som ikke er selvhjulpne, bør fra første dag omfattes af et obligatorisk individuelt integrationsforløb med det klare mål at få et job på helt almindelige vilkår. For en generation siden var der job, der godt kunne bestrides af medarbejdere uden uddannelse eller danske sprogkundskaber. De job er borte og kommer ikke igen. Derfor bør der ikke være nogen vej uden om et målrettet integrationsforløb fra første dag, man kommer til Danmark. Men mange års forfejlet integration må ikke resultere i, at Danmark bliver fremmedfjendsk. Det må heller ikke medføre, at vi lukker af for brug af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Der er behov for større reel frihed i bevægeligheden af kvalificeret arbejdskraft over grænserne ikke mindre. Og Danmark skal være et sted, hvor det er attraktivt at arbejde.

8. NOVEMBER 2001 SIDE 3 ARBEJDSSTYRKE Danske statsborgere forlader i stigende antal Danmark. Det samme gør de borgere fra andre vestlige lande, der har boet i Danmark i en årrække, viser en ny analyse. Udvandringen fra Danmark er steget markant siden 1995. Det gælder både for danske statsborgere (se øverste figur) og for de statsborgere fra andre vestlige lande (se nederste figur), der i en periode har været bosat i Danmark. Danmark kan ikke holde på arbejdsstyrken Danmark befinder sig midt i et højaktuelt og accelererende tab af arbejdsstyrke: Flere og flere danskere udvandrer, stadig færre vender tilbage - og et støt faldende antal borgere fra andre vestlige lande ønsker at bo her. Fastholdes mønsteret fra år 2000 uændret, vil Danmark over de næste fem år miste yderligere 14.000 personer i den erhvervsaktive alder til udlandet - lige så mange, som vi totalt har mistet over de sidste 20 år. Det viser en ny analyse baseret på særkørsler fra Danmarks Statistik. Analysen viser for første gang, hvordan arbejdsstyrketabet til udlandet er accelereret de seneste fem år på grund af sammenfald af flere negative tendenser. Danmark er som tidligere beskrevet et af de dårligste lande i EU til at tiltrække arbejdskraft fra andre EU-lande (se ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda 16, 2001). En tidligere DA-analyse har opgjort, at Danmark har mistet 14.000 20-59-årige til udlandet siden 1980. Flere danskere foretrækker udlandet Den årlige udvandring af danske statsborgere i den mest erhvervsaktive alder 20-59 år er vokset fra knap 17.000 personer i 1995 til knap 20.000 i år 2000. Den tendens forstærkes af, at der samtidig er et fald i antallet af danskere, der vender hjem fra udlandet. Den årlige genindvandring af danske statsborgere er Vestlige borgere forlader DK Ind- og udvandring, 1.000 personer 11 Indvandring af vestlige borgere 10 9 8 7 6 5 Genudvandring af vestlige borgere 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Kilde: Danmarks Statistik År Flere danskere forlader DK Ind- og udvandring, 1.000 personer 20 19 18 17 16 15 Udvandring af danskere Genindvandring af danskere 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Kilde: Danmarks Statistik således faldet fra 17.000 i 1995 til under 16.000 i 2000 (se figur øverst). Denne voksende danske udlængsel ville ikke være et stort problem, hvis borgere fra andre vestlige lande havde en tilsvarende voksende interesse for at opholde sig i Danmark. Men det har de ikke. Godt nok har antallet af vestlige statsborgere, der årligt indvandrer i Danmark, stabiliseret sig på ca. 10.000 i de seneste år. Men antallet af vestlige statsborgere, der årligt gen-udvandrer, det vil sige forlader Danmark igen, er steget fra knap 6.000 personer i 1995 til næsten 9.000 personer i 2000. Knap 3.000 mistet på ét år Det samlede tab af danske statsborgere i den erhvervsaktive alder var på 3.769 personer sidste år, mens det positive bidrag fra indvandringen af andre vestlige statsborgere var skrumpet til 1.044 personer (aflæses i figuren til venstre som afstanden mellem de to kurver). Den danske udveksling af arbejdskraft med andre vestlige lande betød altså alene i 2000 et netto-tab på 2.725 personer i den erhvervsaktive alder. Forbliver ind- og udvandringsmønsteret sådan uden at blive forværret yderligere, vil Danmark i 2005 have mistet yderligere 14.000 personer til udlandet. År - fla

8. NOVEMBER 2001 SIDE 4 ARBEJDSKRAFT Det er ikke de arbejdsløse, der udvandrer fra Danmark, men derimod de bedst uddannede med job, viser nye tal. Kernearbejdskraft forlader danske job Det er kernearbejdskraften med høj uddannelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet, der især udvandrer fra Danmark. Det viser en ny analyse, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af et sæt af særkørsler fra Danmarks Statistik. Siden 1985 er antallet af danske statsborgere mellem 25 og 59 år, der udvandrer varigt fra Danmark øget fra 5.325 i 1985 til 8.326 i 1999. Trods denne øgede udvandring er der siden 1985 faktisk sket et fald i antallet af arbejdsløse, der udvandrer. I 1985 var taller 555, i 1999 kun 485. Næsten hele stigningen skyldes derimod, at langt flere udvandrer fra beskæftigelse i Danmark - enten fordi de har fundet et bedre job i udlandet, eller fordi de i deres nuværende ansættelse fortsætter deres karriere i udlandet. Kun en del af den udvandrede arbejdskraft kommer hurtigt tilbage igen. Som beskrevet i artiklen på side 3 stiger udvandringen af danske statsborgere generelt, mens færre og færre vender hjem. ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Varig udvandring Varig udvandring betyder ikke for altid, men er en praktisk definition hos Danmarks Statistik. Varig udvandring vil her sige en udvandring, der varer mere end 365 dage. Dermed undgår statistikken at medtælle de kortvarige udstationeringer og studieforløb i udlandet, der hvert år er mange af. Netop for at holde de fleste studerende ude af analysen ser den også kun på aldersklassen 25-59 år. pisk forudsættes en videregående eller en faglig uddannelse. Samtidig udvandrer fem gange så mange topledere som i 1985. Dengang udvandrede 58 topledere, mens tallet i 1999 var steget til 272. Fra 1985 til 1999 har der også været en stigning i antallet af udvandrere, der ikke var i arbejdsstyrken inden deres afrejse (studerende, hjemmegående ægtefæller m.fl.). Her kan ligge en underdrivelse af det antal, der faktisk rejser til udlandet for at arbejde, idet helt nyuddannede, der udvandrer, ikke har nået at optræde i den danske arbejdsstyrke. Fem gange så mange topledere 74 pct. af de danske statsborgere, der udvandrede varigt i 1999, havde forinden et job, og som vist i figuren er væksten i udvandringen størst fra job på højere niveau, dvs. job, hvor der ty- Flere udvandrer fra beskæftigelse Antal danskere, der udvandrer i 1985 og 1999. 3000 2500 2000 1500 1000 500 1985 1999 0 Uden for Arbejdsløse Beskæftigede, arbejdsstyrken lavere niveau Kilde: Danmarks Statistik 2001. Beskæftigede, højere niveau Topleder Det er især kernearbejdskraften med uddannelse og et dansk job på hånden, der udvandrer. Næsten hele væksten i udvandringen af danske statsborgere skyldes, at flere udvandrer fra beskæftigelse. Trods øget udvandring udvandrer færre arbejdsløse. Bedre uddannede end danskere generelt De danske statsborgere, der udvandrer, er også kernearbejdskraft i den forstand, at de er højere uddannet end den danske befolkning generelt. Hele 43 pct. af dem, der udvandrede i 1999, havde en videregående uddannelse med sig i bagagen, mens det kun gælder halvdelen i befolkningen som helhed. Samtidig var kun 19 pct. af udvandrerne ufaglærte uden anden uddannelse end folkeskolen, mens hele 35 pct. af befolkningen tilhører den gruppe. Flest fra finanssektoren og industrien Udvandringen af danske statsborgere svarer nogenlunde til befolkningens generelle fordeling på offentlige og private job - og på brancher. I 1999 var der dog relativt set lidt færre udvandrere fra industrien, mens der relativt set var flere inden for finanssektoren og transportområdet. - fla

8. NOVEMBER 2001 SIDE 5 UDDANNELSE Danske studerende bliver hjemme i modsætning til vores nordiske naboer, der i højere grad rejser ud for at studere. Danske studerende bliver hjemme Danske studerende er hjemmefødninge: Eleverne på de videregående uddannelser rejser nemlig i langt mindre grad ud i verden for at uddanne sig end deres nordiske naboer. Kun i Finland er andelen af elever, der rejser til udlandet som led i studierne, på samme lave niveau som i Danmark. Det fremgår af en analyse, som Arbejds- MarkedsPolitisk Agenda har foretaget på baggrund af nye tal fra Nordisk statistisk årbog 2001. Når udlængslen blandt danske studerende er så lav, skyldes det blandt andet, at danske elever i modsætning til elever fra andre nordiske lande har problemer med at få finansieret deres udlandsophold, vurderer eksperter. Udlandsstuderende, 1999 i pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Danmark Finland Island Norge Sverige Kilde: Nordisk statistisk årbog, 2001. Norden EU USA/Can Australien Andre Danmark har den største andel af studerende, der rejser til et andet EU-land. Derimod er der relativt få danske elever, der rejser uden for Europas grænser. Islændinge rejser mest ud Tallene for de enkelte lande viser store forskelle på de unges lyst til at rejse ud. Rejsefeberen i Norden er klart størst i Island, hvor knap 20 pct. af eleverne ved de videregående uddannelser studerede i udlandet i 1999. Til sammenligning studerede syv pct. af de norske og svenske elever i udlandet i 1999. Eleverne i Danmark og Finland er med kun to pct. udlandsstuderende i 1999 de mindst rejselystne i Norden. De nationale forskelle hænger bl.a. sammen med, hvordan landene har struktureret deres uddannelsessystemer, vurderer John E. Andersen, kontorchef ved Københavns Universitets internatio- Nordiske studenters foretrukne rejsemål nale kontor. I Norge har man fx bevidst ført en politik, der medfører, at de studerende tvinges til at rejse ud og få en uddannelse. Det mærker vi tydeligt ved, at der er mange norske medicinstuderende herhjemme, siger John E. Andersen. Økonomien slår ikke til En nærliggende forklaring på, at danske elever bliver hjemme, er, at det kan være svært at få økonomien til at slå til. Alene på Københavns Universitet er den centrale stipendiepulje, som de studerende kan søge til udlandsophold, ikke blevet aktivitetsreguleret siden 1992. Og der er klart flere, der søger midlerne i dag. Derfor kan det for nogle være svært at finansiere de dyre ophold uden for Europa, siger John E. Andersen. Jette Kirstein, konsulent ved Center for Information og Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter (CIRIUS), mener også, at problemet er økonomisk. I nogle andre nordiske lande finansierer det offentlige både de unges SU og den studieafgift, som de betaler for opholdet. Studieafgiften kan i nogle tilfælde løbe op på 50-100.000 kr. årligt, siger Jette Kirstein. Den samme politik har vi ikke ført herhjemme. Vi vil gerne have de studerende ud at rejse, men vi har valgt ikke at åbne pengekassen på vid gab, tilføjer hun. Danske studerende søger til EU Statistikken viser, at der er variationer i de nordiske elevers foretrukne rejsemål. Danske elever søgte i højere grad end eleverne fra de øvrige lande mod EU, hvilket ifølge Jette Kirstein skyldes muligheden for støtte gennem EU s ERAS- MUS-program. Til gengæld var trafikken fra Danmark mod dyre rejsemål som Australien og USA forholdsvis begrænset. Kun to pct. af de danske elever valgte at tage down under mod 13 pct. af de norske elever. Hver tiende danske elev rejste til USA i 1999 - mod hver fjerde svenske. -anl

8. NOVEMBER 2001 SIDE 6 ARBEJDSMILJØ En ny aftale om det psykiske arbejdsmiljø er et gennembrud for aftaler på arbejdsmiljøområdet. Det vil føre til færre tilfælde af mobning og sexchikane, mener LO. Aftaler skaber bedre arbejdsmiljø Under 10 af de omkring 140 bekendtgørelser, der i dag regulerer arbejdsmiljøområdet, giver mulighed for, at arbejdsmarkedets parter i stedet for lovgivning kan aftale sig frem til et bedre arbejdsmiljø. Det viser en gennemgang af lovgivningen på området, som DA-arbejdsmiljø og ArbejdsMarkedsPolitisk Agenda har foretaget. Men flere aftaler på arbejdsmiljøområdet vil kunne gavne arbejdsmiljøet, vurderer såvel flere arbejdsmarkedsforskere som LO og DA. Arbejdsmiljøet er traditionelt reguleret gennem arbejdsmiljøloven. Men et nyt forlig i Arbejdsmiljørådet om det psykiske arbejdsmiljø har imidlertid skabt mulighed for, at organisationerne på arbejdsmarkedet selv kan forvalte aftaler om mobning og sexchikane. Vi er meget tilfredse med den politiske forståelse, vi har fået, der bekræfter, at psykosociale problemer skal løses af parterne. Og vi ser store perspektiver i forliget, som er et gennembrud for aftaleinstrumentet som alternativ til lovgivning, siger underdirektør i DA, Thomas Philbert Nielsen. Aftaler er rigtigt redskab Jesper Due, leder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS), er enig i, at aftaler er det rigtige redskab til at regulere det psykiske arbejdsmiljø. Man kan jo ikke lovgive vedrørende spørgsmål om mobning og chikanerier. Derfor er det helt rigtigt, at det er overenskomstparterne og ikke Arbejdstilsynet, der får kompetence på området. Det er helt i overensstemmelse med de danske traditioner for samarbejdsforhold, siger Jesper Due. Han kan meget vel forestille sig, at der er flere bløde områder, hvor aftaler er mere egnede end lovgivning. Danmark bliver via EU underlagt mere og mere blød lovgivning, der ikke nødvendigvis egner sig til at blive implementeret ved lov. Her er aftaler, der sik- ARBEJDS RBEJDSMARKEDS ARKEDSPOLITISK F A K T A Aftale om psykisk arbejdsmiljø Forliget om det psykiske arbejdsmiljø er indgået mellem arbejdsmarkedets parter og arbejdsministeren i Arbejdsmiljørådet. Første del af forliget trådte i kraft pr. 15. oktober 2001 og giver Arbejdstilsynet adgang til at kontrollere sager om mobning og seksuel chikane. Anden del af forliget kræver en lovændring, der afskærer Arbejdstilsynets beføjelser, når der er indgået aftale mellem parterne på området. Lovændringen forventes at være på plads i første halvdel af 2002. rer, at reguleringen omsættes til konkrete handlinger på virksomhederne, det rigtige instrument, siger Jesper Due. LO: Aftale giver mindre mobning Ifølge Per Langå Jensen, der er arbejdsmiljøforsker ved Danmarks Tekniske Universitet, er styrken ved aftaler fremfor lovgivning, at man har et stort fagligt apparat, der sikrer, at reglerne bliver implementeret ude på arbejdspladserne. Det faglige apparat er bedre end loven til at tage højde for de særlige forhold, der gælder på de enkelte arbejdspladser, siger Per Langå Jensen. Han peger på, at der både er positive og negative erfaringer fra tidligere indgåede aftaler. Parterne står over for en læringsopgave. Det bliver spændende at se, om de kan løfte den, siger han. Jesper Due tror, at aftaler vil kunne føre til et bedre arbejdsmiljø på visse områder, men han er enig i, at systemet nu skal vise sin duelighed i praksis. Successen hænger på, at vi ikke får en masse sager, som viser, at parterne ikke kan håndtere opgaven, siger Jesper Due. Også LO er positivt indstillet over for flere aftaler på arbejdsmiljøområdet. De bløde ting, som der kommer flere af, løses bedst af arbejdsmarkedets parter. Den aftale, vi har indgået om psykisk arbejdsmiljø, vil fx betyde færre tilfælde af mobning og sexchikane, mener LO-sekretær Marie Louise Knuppert. -anl

8. NOVEMBER 2001 SIDE 7 NOTA BENE Skæv fordeling af sociale problemer Sociale problemer fordeler sig forskelligt mellem land- og byområderne i Danmark. Næsten 60 pct. af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere bor i hovedstadsområdet, der ellers kun huser en tredjedel af den samlede befolkning. Samtidig er landets førtidspensionister overrepræsenterede i landkommunerne, især på Lolland-Falster, viser en ny rapport fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Ny RUC-uddannelse for indvandrere En ny uddannelse på Roskilde Universitetscenter kombinerer danskundervisning for indvandrere og flygtninge med undervisning, der forbereder udlændingene til at læse på universitetet. Uddannelsen indeholder bl.a. kurser i danske akademiske traditioner, i studieteknik og et kursus i pc-kørekort. Målet er at få flere studerende med etnisk baggrund, oplyser Undervisningsministeriet. Tyskland importerer 10.000 IT-folk Tyskland har nu udstedt 10.000 såkaldte Green Cards til udenlandske IT-eksperter. Det svarer til halvdelen af de Green Cards, der er blevet udbudt siden juli sidste år. Ni ud af ti modtagere af de grønne kort er mænd, og de fleste kommer fra Indien eller det tidligere Sovjetunionen, oplyser den danske arbejdsmarkedsråd i Tyskland. En undersøgelse foretaget af det tyske arbejdsministerium viser, at ét Green Card i gennemsnit fører 2,5 nye arbejdspladser med sig. Dansk arbejdsmarkedspolitik i USA USA er begyndt at udveksle arbejdsmarkedserfaringer med Tyskland og Danmark for at forbedre den amerikanske arbejdsmarkedspolitik. USA, der oplever stigende ledighed og har vanskeligheder med at få gennemført en arbejdsmarkedsreform, vil bl.a. bruge de danske erfaringer med aktiv arbejdsmarkedspolitik og de regionale arbejdsmarkedsråd, oplyser den danske arbejdsmarkedsråd i USA. Succes med privat aktivering Den private Næsborgfond har gode resultater med at få kontanthjælpsmodtagere i Næstved Kommune i arbejde. Efter halvandet år var knap 60 pct. af de kontanthjælpsmodtagere, som fonden havde skaffet i aktivering i private virksomheder, selvforsørgende. Fonden aktiverer kun de bedst kvalificerede kontanthjælpsmodtagere i Næstved Kommune, men resultaterne er alligevel gode i forhold til andre steder, fremgår det af en evaluering af Næsborg Fonden. Erhvervslivets takt og tone Er du i tvivl om, hvilke sko du skal have på, hvis du i embeds medfør er inviteret til fest på en yacht, er der gode råd at hente i bogen Everyday Business Etiquette, der netop er udkommet i en dansk version. Her kan man også læse, at dårlig ånde giver et dårligt indtryk, og hvor mange drikkepenge man skal give i Puerto Rico. - ant