1
Abstract: In this report a question is asked about what kind of people have a tendency to join a biker gang and what increases the chances for this happening. To answer this question, the report uses the theory of both Alex Honneth and Pierre Bourdieu. With Bourdieu's theory about Habitus and capital, this paper answers some of the questions as to what tendency leads to a life in the criminal world. The report also looks for any indication that Alex Honneth theory about recognition is present in any of the answers that the statistics are found in this report. It was clear that there were some connection between the social problems a man faced during his childhood and the probability of being involved in the criminal world. The school system have a major effect in a child's chances to avoid being involved in the criminal world. 2
Indholdsfortegnelse 1: Introduktion til projektskrivning 4 1.1: Segregation: 4 1.2: Bander: 5 1.3: Arbejdsspørgsmål: 6 1.4: Problemformulering: 6 2: Metoder: 6 2.1: Kvalitativ: 6 2.2: Kvantitativ: 7 2.3: Kildekritik: 7 3: Teori 7 3.1: Pierre Bourdieu: 8 3.1.1: Kapital 8 3.1.2: Reproduktion 9 3.1.3: Habitus: 10 3.2: Axel Honneth: 11 3.2.1: Anerkendelsesteori: 11 4: Analysestrategier 12 4.1: Primær empiri: 13 4.2: Sekundær empiri (analyse af andres interview): 13 4.3: Klassisk tekstanalyse: 14 5: Analyse: 15 5.1: Opvækstforhold 15 5.1.1: Skoleskift og deres betydning 17 5.1.3: Specialundervisning 17 5.1.4: Skilsmissebørn 18 5.1.5: Kriminel indblanding under opvækst 18 5.2: De unge frem for de ældre 19 5.2.1: Alder 20 5.2.2: Skolesystemets grupperinger 21 6: Politiske tiltag 22 6.1: Problemerne opstår tidligt 22 6.2: Hjælpen til de unge 23 6.3: Kommuners indsats mod rekruttering til bander 24 6.3.1: Kriminalpræventive analyser 26 6.3.2: Kriminalpræventivt samarbejde 27 6.3.3: Kriminalpræventive indsatser og metoder 27 7: Perspektivering 29 7.1: Neo-tribalisme 29 7.2: Romantisering i medier: 30 7.3: Magtstrukturer inden i bander? 30 8: Konklusion: 31 9. Litteraturliste: 34 3
1: Introduktion til projektskrivning Kriminalitet er et udbredt problem i næsten alle former for samfund og der er mange forskellige årsager til at dette problem næsten er umuligt at fjerne helt. Disse årsager kan blandt andet være forskel på indkomst, miljø, social arv og at folk ser det som en nem udvej til at forlade deres sociale eller økonomiske problemer 1. Gruppen var enig om at kriminalitet kunne være et spændende hovedemne. Men da kriminalitet er et enormt stort emne, prøvede gruppen at finde nogle interesseområder som kunne snævre problemet ind til et mere overskueligt emne. Derfor blev det besluttet at dette projekt vil tage udgangspunkt i den danske kriminalitet. Ved at lokalisere emnet til danmark, bliver det nemmere at finde kildemateriale og gør det også muligt at få nogle interviews med folk som er indblandet eller tidligere indblandet i det kriminelle miljø. Derfor vil der blive holdt fokus på det danske bandemiljø. I danmark er der mange forskellige slags bander, som man kan have fokus på, lige fra indvandrerbander til rockerbander. Gruppen valgte at tage fokus på rockerbanderne, Hells Angels og Bandidos. Grunden til at fokus bliver lagt der er at der er en lang historie mellem den danske stat og disse bander, hvilket giver meget kildemateriale at arbejde med. Ud over dette finder gruppen det også spændende at finde ud af hvorfor folk melder sig ind i rockerbander, når den danske stat giver mange andre muligheder for et individ. I denne rapport vil der blive undersøgt hvorfor et individ vælger at indblande sig i den kriminelle verden og dette gælder specifikt rockerbanderne. Ud over dette vil der også blive lagt et fokus på hvad staten gør for at forhindre bander i at vokse i rekrutter og økonomi. 1.1: Segregation: Man kan forestille sig, at segregation kan være en af årsagerne til at unge mennesker søger mod bandemiljøet, og at de gennem medlemskabet måske endda skubber sig længere fra normalsamfundet i Danmark. Ifølge Axel Honneth kan mangel på anerkendelse hos et individ føre til dannelse, eller til søgning hos subkulturer, der i højere grad sætter pris på individets evner og kunnen. Denne teori er grundlæggende for arbejdet med, hvordan bander segregerer sig fra normalsamfundet, samt pege på, hvilke individer, der her er i farezonen, for at blive aktive i rockermiljøet. Rockermiljøet skiller sig umiddelbart ud fra det danske normalsamfund på flere måder. Blandt andet er det de færreste danskere, der holder sig til indtægten gennem illegale metoder. I forbindelse med segregation vil der med udgangspunkt i Honneth og Bourdieu lægges vægt på, hvordan mangel på kulturel kapital eventuelt kan have en indflydelse på om unge mennesker søger anerkendelse i bandemiljøet. 1 http://www.dkr.dk/kriminalitet-og-forebyggelse 4
1.2: Bander: I Danmark findes der mange forskellige slags bander, lige fra gadebander så som Loyal to Familia og Black Cobra til de traditionelle motorcykelbander Hells Angels (HA) og Bandidos. På grund af de mange forskellige slags bander, blev gruppen nødt til at vælge en type af bande de ville have fokus på. Fokusset vil ligge på de to primære motorcykelbander, Hells Angels og Bandidos da der allerede er skrevet en del kildemateriale omlagt disse to bander, lige fra den første bandekrig til den seneste. Grunden til at Danmark har lagt et fokus på disse to motorcykelbander er, at de har en lang konfliktbaseret historie, både med hinanden og med den danske stat. Disse konflikter involverer i høj grad kriminalitet og aktiviteter som salg af narkotika, prostitution, vold og gadekonflikter 2 der i høj grad er banderelaterede. De større gadekonflikter huskes af de fleste. Den første eskalerede i midt 1990 erne, og kendes i dag som Den Store Nordiske Rockerkrig 3, mens der igen for få år siden udbrød en større bandekrig i 2008. 4 Der formodes at være tilstrækkeligt med materiale at tage fat i under disse præmisser, da interessen for gruppen er at finde ud af hvilket grundlag den danske ungdom har, for at melde sig ind i det hårde bandemiljø. Grundet dette vil der blive lagt fokus på det enkelte individ og hvilke indflydelser der har påvirket personen til at involvere sig i bandemiljøet. Da der formentlig er mange forskellige grundlag til at personer involverer sig i bandemiljøet, vil der blive lagt fokus på de sociologiske forudsætninger. Disse spørgsmål kunne for eksempel være - er det typisk dårligere stillede, der bliver en del af organisationerne, eller er middelklassen lige så hyppigt i det kriminelle bandemiljø? Gruppen vil gerne holde fokus på hvem der melder sig ind til disse bander og hvorfor de vælger et liv i den kriminelle verden indenfor motorcykelbander. Er det deres miljø som omringer dem med de slags folk, som er medlemmer i disse bander, eller er det noget helt andet? Gruppen vil desuden også undersøge om den danske stat gør noget for at forhindre at disse bander vokser og tiltrækker nye medlemmer. Har der været en stigning af medlemmer i de seneste år eller er der et faldende antal af medlemmer? Gør Hells Angels og Bandidos overhoved noget for at tiltrække nye unge ind i deres miljø, eller er det de unges opvækst som gør at de søger alternative miljøer i forhold til hvad de nuværende er i? 2 http://www.b.dk/berlingske-undersoeger/alle-skal-spise-ha-spiser-foerst 3 http://nyhederne.tv2.dk/content/den-store-nordiske-rockerkrig 4 http://politiken.dk/indland/fakta_indland/ece973892/krigen-begynder/ 5
De politiske tiltag mod bandekriminalitet og især mod indmeldelse eller rekruttering af nye medlemmer vil desuden diskuteres, for at få et indblik i, hvordan den danske stat forsøger at håndtere bandekriminalitetens udvikling. Der vil ses nærmere på specifikke lovtiltag, men om muligt også findes statistikker, der kan beskrive effektiviteten af de forskellige forsøg på at mindske udviklingen af medlemstal i de organiserede kriminelle miljøer. Hvordan reklamerer banderne til unge for at introducere dem til deres miljø? Behøver bander som HA og bandidos overhoved at rekruttere nye medlemmer, eller kommer de helt af sig selv på grund af den sociale baggrund medlemmerne har, eller er det fordi personerne søger et andet miljø hvor de kan føle sig i trygge rammer som f.eks. der er i et hjem. Ud for disse mange overvejelser som gruppen har pålagt sig selv, kan der stilles mange forskellige spørgsmål. Men interessen for gruppen ligger i det enkelte individ, hvordan han eller hun bliver involveret og hvordan det påvirker det danske samfund. Derfor lyder problemstillingen således: 1.3: Arbejdsspørgsmål: - I hvor høj grad findes der en sammenhæng af Bourdieus teori om reproduktion, samt Honneths teori om anerkendelse med den gennemsnitlige rocker-rekrut i Hells Angels og Bandidos? - Hvilke politiske tiltag er der taget, for at undgå at unge bliver optaget i kriminelle bander og/eller miljøer, og hvor godt virker de? 1.4: Problemformulering: Hvilke samfundsmæssige årsager kan lægge grund til, at et individ bliver en del af rockermiljøet, og hvordan kan indblandingen i dette miljø forårsage en segregation fra normalsamfundet? 2: Metoder: I dette kapitel er der skrevet om forskellige metoder gruppen kunne have brugt til at anskaffe information, som senere kunne blive analyseret. Der er forklaret hvad gruppen havde i tankerne under hver slags metode. 2.1: Kvalitativ: Projektet vil om muligt have udgangspunkt i en kvalitativ metode, da det må måske kan være vanskeligt at løse opgaven kun ved hjælp af kildekritik. Det vil primært stamme fra interviews, da det formentlig vil være en god måde at finde yderligere information om bandemiljøet indefra. Der vil forsøges få interviews på plads med et nuværende, eller 6
tidligere medlem af en af de større motorcykelbander, Bandidos eller Hells Angels. Dette kan give et godt indblik i hvordan det enkelte individ har optrådt som gruppemedlem, og måske give gruppen svar på selv nogle af de lidt mere vanskeligt stillede spørgsmål, gruppen har i forbindelse med problemløsningen. Såsom hvordan deres opvækst var, hvilke sociale problemer de havde som børn, hvordan deres følelser var med til påvirke dem til at blive medlemmer i en rockergruppe. Ved at få indblik i deres egen personlige tanker, vil det være muligt at få informationer om dette område. 2.2: Kvantitativ: Kvalitativ metode bruges i forbindelse med dataindsamling. Der tages her højde for de hårde data, som er data der præsenteres numerisk, som f.eks. statistikker. den kvantitative metode gør det muligt for gruppen at aflæse tabeller og statistikker, som giver indblik i mængden af banderelateret kriminalitet i Danmark, og vil være til stor hjælp til at se udviklingen af banderne igennem årenes løb. Der skal dog tages hensyn til, om der er hvad der bliver præsenteret og hvilke konklusioner, der bliver udgivet fra den information der er konkluderet. Det er muligt at præsentere kvantitativ data på en måde så den sætter personer eller organisationer i dårligt lys 5. 2.3: Kildekritik: Kildekritik spiller en meget vigtig rolle, eftersom det er kilderne, oplysningerne stammer fra. Derfor er det ekstremt vigtigt at være kritisk overfor de kilder der tages i betragtning. Kilderne skal stamme fra sikre steder, hvor de evt. er blevet gennemlæst og accepteret af forskere, der har forstand på emnet. Det vigtige ved denne metode er at man stiller spørgsmålstegn ved de kilder man bruger, dvs. at man tænker igennem og overvejer om det lyder realistisk, eller om det er urealistisk og dermed måske utroværdigt materiale. Selv om kilderne stammer fra et sted som virker sikkert, skal man stadig være opmærksom på hvem der har bestilt den rapport eller artikel, som man hiver information fra. Hvis det er en rapport som er bestilt fra staten til at legitimere en politik, skal man være opmærksom på at der nok er nogle tendenser som rapporten skal vise. Dermed skal man holde sig meget kritisk overfor al den information som staten har bestilt. 3: Teori Under dette projekt er det vigtigt at finde nogle teorier, som kan give gruppen nogle ideer om hvorfor nogle individer vælger, at involvere sig selv i det kriminelle miljø og dermed ender i en motorcykelbande. I projektet har gruppen valgt at tage fokus på to forskellige teoretikere, som gruppen mener kan forklare ud fra deres teori, hvorfor 5 John, Peter, 2010, Quantitative Methods, kapitel 13 i Marsh, David og Stoker, Gerry (ed.), Theory and Methods in Political Science, Palgrave Macmillan, UK. 271-272 7
personer tager de valg, som gør at de ender i den kriminelle verden og dermed kan individet blive analyseret og besvare projektets problemformulering. De to hovedteoretikere gruppen har lagt fokus på er Pierre Bourdieu og Axel Honneth. 3.1: Pierre Bourdieu: Pierre Bourdieu var en fransk sociolog, han har grundlagt forskellige teorier, som for eksempel begreberne Habitus og Kapital, som er med til at danne individet, disse begreber vil der være fokus på herunder. Pierre Bourdieus begreber kan bruges til at analysere de sociale årsager, til at de unge melder sig ind i en motorcykelbande. 3.1.1: Kapital Der findes forskellige slags kapitaler, der ifølge Bourdieu er med til at danne den sociale position for borgerne i samfundet. Kapitalerne styrer måden mennesker begår sig i samfundet på baggrund af, hvilke midler de har tilgængelige. Dette kan både være i form af kontakter, viden eller penge. Økonomisk kapital er den første art, som består af penge, og materielle ressourcer. Dette kan f.eks. være den fysiske mønt eller seddel, og de materielle ressourcer kan være bygninger, biler, samt andre materialer, der er med til at beskrive individets økonomi i samfundet. Jo højere den økonomiske kapital er, jo flere penge har borgeren til rådighed, hvis den økonomiske kapital er lav, har borgeren færre penge at bruge. Økonomisk kapital kan være grundlæggende for muligheden for andre kapitaler. En familie med stor økonomisk kapital har flere midler til at støtte børn og unge under opvæksten end en lavindkomstfamilie. Den næste kapital hedder Den kulturelle kapital. Kulturel kapital handler om læring og viden, som borgeren får gennem opvækst og uddannelse. Denne visdom er med til at danne borgeren, og eventuelt med til at forbedre borgerens position i samfundet. I høj grad kan den kulturelle kapital hægtes på opvækstforholdet hos det enkelte individ. Er en person vokset op med en uuddannet enlig mor, der har måttet skaffe arbejde ved flere lavtlønnede jobs, for at holde familien kørende, er der chancer for, at der ikke har lige så gode chancer, for at klare sig godt i skolen, som et individ opvokset i et akademikerhjem med politiske diskussioner ved middagsbordet og hjælp med lektierne. Det vil sige at nogle individer gennem opvæksten opnår en højere kulturel kapital, og dermed har nemmere ved at klare sig igennem kulturelt anlagte normer, hvor Danmark blandt andet har en tendens til at fokusere på længere uddannelser og karrierer, hvilket er sværere at opnå uden de kulturelle forudsætninger, som forventes i skolesystemet. Tredje kapitel er den sociale kapital. Denne form for kapital beskriver de sociale omgangskredse og netværk borgeren begiver sig i, samt hvor stabile disse kontakter er. 8
Den sociale kapital handler om, hvilke mennesker der er til rådighed for individet i en given situation, og derigennem også hvilke personer, der har haft indflydelse på individet. Social kapital kan skifte gennem hele livet, men handler ikke kun om, hvor mange kontakter man har, men også hvordan disse kan have en indflydelse på ens liv. Et eksempel kunne være, at man vil starte en virksomhed op, og på forhånd ved, at en specifik person i ens netværk har og er villig til at investere i virksomheden. Modsat kunne det være, hvis man gik og manglede penge, og havde en ven, der altid var klar på at hjælpe med at begå indbrud. Begge er eksempler på social kapital og brug af denne, men på vidt forskellige måder. Den sidste form for kapital, den symbolske kapital, omhandler ry og prestige. Dette kan være i offentligheden, men også i mindre lokale områder, eller i et specifikt netværk. Man kan have dummet sig i gymnasieklassen, men stadig være en af de seje på arbejdspladsen, hvorfor symbolsk kapital kan ændre sig, i forhold til hvem, man er i selskab med. Det handler om, hvordan man bliver omtalt i forskellige omgangskredse, og hvorvidt man bliver respekteret. 6 Disse omgangskredse omtaler Bourdieu, som felter. Man er ikke disponeret til et enkelt felt, man bevæger sig derimod flydende igennem en masse forskellige felter. Et barns forskellige felter kunne være træning i den lokale fodboldklub, folkeskoleklassen, familien og vennerne, og i alle disse ville barnet ses en anelse forskelligt på, og opføre sig en smule anderledes. De fleste er som eksempel mere flabede overfor deres venner end for forældre eller lærere. 3.1.2: Reproduktion Bourdieus teori om reproduktion handler om, at samfundets sociale klasser gentager sig selv. Fødes man i en akademikerfamilie, altså med højtuddannede forældre, er der større chance for, at man selv ender med en lang uddannelse. Dette handler om, at man med højtuddannede forældre i højere grad vil være disponeret til at have en større mængde kulturel viden fra opvæksten, hvorfor børn af højtuddannede forældre oftest vil have lettere ved at komme igennem skole og uddannelse. Med dette bliver samfundets klasser reproduceret, da børnene fra de rige og bedre uddannede familier, bliver styret ind i et uddannelsesforløb, hvor det gør det muligt for dem at kunne opnå en høj position i samfundet, og dette kan være med til at gøre dem til en styrende del af samfundet. Reproduktionen er med til at have en sorteringsfunktion i skolesystemet, da det er de børn, hvis forældre, der har høj kapital på flere punkter, både kulturelt, økonomisk og 6 Andersen Heine, Kaspersen Lars Klassisk og moderne samfundsteori, 5. udgave, 2013 9
socialt, og de dermed har en højere funktion i samfundet og mange færdigheder, der har de bedste chancer for senere i livet at indtage højere positioner i samfundet. De velståendes børn, får altså højere kulturel kapital fra skolen, da de kan få hjælp med lektierne hjemmefra, fordi forældrene har færdighederne og ressourcerne til at kunne hjælpe deres børn med skole og uddannelse. Derimod har de børn, som lever et mere fattigt liv, der hverken har forældre med høj uddannelse eller mange ressourcer, svært ved at kunne følge med i skolen, da de ikke har ressourcerne hjemmefra til at hjælpe dem igennem uddannelsen, da de ikke nødvendigvis selv har færdighederne. Disse børn kan ikke få nær så meget hjælp til at komme igennem en uddannelse med høje karakterer, og de bliver derfor, i højere grad, på samme position i samfundet, som deres forældre. Denne forskel forbliver, da skolen tager sig af de dominerende grupper i samfundet. 7 Forskellen er med til at danne en slags elite i samfundet, som vil forblive i toppen af samfundet, da de har større chancer for at komme igennem de længerevarende uddannelser, fordi de er fagligt bedre stillede, end de lavere samfundsklasser, der typisk vil kæmpe med lektierne og eksaminerne, og derfor har svært ved at opnå de samme høje karakterer og derigennem de eftertragtede uddannelser, som fører til højere positioner i samfundet end deres forældre besidder. 3.1.3: Habitus: Bourdieu udviklede en teori om personers habitus, for at forklare hvordan erfaringer, opvækst og baggrund på forskellige måder kan forme et individ. Med dette vil der forsøges at blive forklaret hvilke generelle tendenser, der er tydelige hos rockere, og hvordan det kan sammenlignes med andre kriminelle. Hvis en person ikke får opbygget sig en god habitus, vil det betyde at de bliver nødt til at finde alternative miljøer, hvor den habitus de har opbygget, bliver værdsat og er brugbar. Habitus er forbindelsesledet mellem de sociale og de mentale strukturer hos individet 8. Gruppen vil bruge habitus til at få svar på hvad der præcis har påvirket personen til at melde sig ind i en bande og hvad der forårsagede at individet blev involveret i den kriminelle verden. Det burde også give et klart syn på hvordan individet ser på sin omverden, og det kan blive brugt til at afklare, hvilke tanker personen har om sit miljø. Ser et bandemedlem overhoved hans aktioner som dårlige, eller som et nødvendigt onde? 7 Andersen Heine, Kaspersen, Lars Klassisk og moderne samfundsteori, 5. udgave, 2013, side 375, reproduktion 8 Andersen Heine, Kaspersen Lars Klassisk og moderne samfundsteori, 5. udgave, 2013, side 372, Habitus 10
3.2: Axel Honneth: Axel Honneth er en tysk sociolog, som har arbejdet med opførselsmønstre og årsager hertil. Han, som mange andre sociologer, ser mennesket som et dybt socialt mennesker, og ud fra den opfattelse, har han udarbejdet flere teorier om, hvordan social kontakt eller mangel på dette påvirker et menneske til at opføre sig og være som det er. 3.2.1: Anerkendelsesteori: Hvordan anerkendelse styrer dannelsen af subkulturer, for eksempel motorcykelbander. Individer føler sig måske ikke velkomne i den almindelige måde at leve på, og søger andre græsgange, hvor deres kompetencer i højere grad er velkomne - banderne. Honneth har grundlagt 3 teorier der hver især er med til at kunne beskrive identiteten hos et individ. Ud fra disse 3 sfærer, kan man få mulige grunde til hvorfor man optager sig i en bande. Disse 3 sfærer er således: Kærlighed: Handler om barnets opvækst og den omsorg det får. Der findes rigtig mange måder et barn kan blive svigtet på i dagens Danmark, og der vil blive belyst nogle forskellige måder at blive svigtet på herunder. Grunden til dette er for at give et indblik i hvad de forskellige svigt kan gøre ved et barn, og hvad konsekvenserne af disse svigt kan være. Svigt i barndommen kan være en katastrofe for et barn. Hvis ikke barnet får nok omsorg af forældrene, og bliver ladt alene, kan det give barnet en følelse af ikke at være noget værd for forældrene, en følelse af ikke at være god nok til forældrene, og dermed give barnet tanker om at være uelsket. Dette kan være en gyldig grund til at barnet melder sig ind i en bande, hvor det er muligt at kunne få en ny slags familie, som er der for en, og som vil passe på en, når nu forældrene ikke kunne sørge for den rette mængde kærlighed i opvæksten, vil barnet forsøge at få det hos bandemedlemmerne. En relation kunne være mor til barn relationen, som betyder ufatteligt meget i de unge dage hos barnet, hvor igen det er vigtigt for barnet at få anerkendelse af moren, som gerne skulle kunne give visse værdier fra sig, som er med til at hjælpe barnet i sine ældre dage, så det ikke bliver pludseligt overrasket over hvordan samfundet er støbt sammen. Self-confidence/almen agtelse: Denne sfære kan være med til at skubbe barnet ud af samfundet eller familien, da det kan være at man føler sig udenfor, hvis man er ulige med andre. Ulighed påvirker barnet til ikke at føle sig lige så god som de andre, og umyndiggør barnet, til at tro det ikke har lige så gode evner som de andre. 11
Herunder hører også synonymet selvrespekt, da personens værd til sig selv ikke er ret højt, barnet føler sig under de andre, og mener ikke det er muligt at kunne udføre de ting der skal til for at være på lige fod med de andre. Barnet føler ikke mulighed for at kunne socialt integrere sig i samfundet, og dermed søger det efter et andet sted at kunne integrere sig, så det kan være en del af en samlet enhed, såsom bandemiljøet, hvor barnet har mulighed for at kunne handle på vegne af banden, og hjælpe banden frem i samfundet og give barnet den gevinst af at føle sig hjemme i en større enhed. Den solidariske sfære: Skolesystemet er også med til at påvirke barnet, og dets opvækst. skolen spiller en stor rolle hvad angår det at være udeladt fra fællesskabet Ved at skolerne ikke kan håndtere mange af de ballademagere, der findes rundt omkring i skolesystemet, er det med til at sørge for at barnet ikke får sig en uddannelse da det ikke består eksamen. Derfor er det ikke nemt for barnet at komme videre i samfundet. Dette kan igen være en stor risiko for at barnet kommer ind i bandemiljøet, eftersom banderne kan give barnet den tryghed og omgangskreds som barnet værdsætter. Omgangskredsen har den nødvendige respekt for barnet, som ens vennekreds eller skolesystemet burde have været med til at give. Bademiljøet er også med til at hjælpe barnet økonomisk igennem opvæksten, så det ikke behøver bruge for mange ressourcer på at tænke på økonomien. Det er ikke kun skolen der er involveret i dette, men også andre fællesskaber, såsom de sociale, politiske og kulturelle fællesskaber. Fællesskaberne er med til også at danne barnet, og hjælpe det til at få det godt mentalt, og beskæftige barnet, ved at give gode vaner og rytmer, som barnet får brug for senere hen i livet. Axel Honneth vil i overvejende grad bruges operationelt til at beskrive individers grunde, til at søge mod kriminelle subkulturer, altså til at beskrive deres sociale situation, og derigennem forklare hvorfor de bliver bandemedlemmer. Hertil vil Bourdieus teorier forsøge at analysere hvordan dette kan forklares, altså beskrive hvorfor unge i specifikke sociale situationer i højere grad end andre kan ende bandekriminalitet. 4: Analysestrategier I dette kapitel vil der blive snakket om de forskellige metoder der kunne være brugt for at anskaffe empiri omkring bandemiljøet. Ud over dette vil der også blive forklaret hvordan gruppen ville have arbejdet med de forskellige former for empiri, for at give et overblik over hvad planerne i starten af projektet var og til sidst er der forklaret hvorfor gruppen valgte at have fokus på den klassiske form af tekstanalyse, i forhold til andre mere tiltalende valg, så som primær og sekundær empiri. 12
4.1: Primær empiri: For at få noget primær empiri skulle gruppen have fat på folk som var indblandet i de kriminelle motorcykelbander. Derefter ville gruppen lave et kvalitativt interview og spørge ind til hans barndom og opvækst for at se om Honneths teori om anerkendelse, kan blive bekræftet i de spørgsmål han svarer på. Desuden ville der blive undersøgt om han har et behov for anerkendelse og dette er grunden til han søgte ind i en bande. Dette interview ville blive holdt i så kontrolleret omgivelser som muligt, for at sørge for der så få distraktioner som overhoved muligt. Et andet spørgsmål som skal overvejes før at interviewet skulle gå i gang, ville være om hvor meget hensyn der skulle tages til, at der ikke bliver stillet for mange krænkende eller personlige spørgsmål. En anden ting som der skulle tages hensyn til ville være om anonymitet for personen som bliver interviewet. For at sikre at personen føler sig helt sikker om at snakke med os, ville der derfor blive lavet en kontrakt med ham som blev interviewet. I denne kontrakt ville der stå at gruppen vil holde ham og hans informationer anonyme og at der kunne bruges alt information som han siger til arbejde med i opgaven. Når alle medlemmer i dette interview har underskrevet denne kontrakt begynder interviewet 9. Selve interviewet ville foregå på den måde at gruppen havde en person der ville stille spørgsmål og en som ville stå for at filme. Selve strukturen på interviewet ville være semistruktureret, da gruppen gerne vil have nogle bestemte spørgsmål besvaret og samtidig også give mulighed for personen som interviewede at tage fat i nogle bestemte emner som individet muligvis ville bringe frem. Interviewet ville blive transskriberet og blive lagt i bilag. Dette giver også bedre overblik, at have hele interviewet i ord, hvis man gerne vil dykke dybere ned i bestemte sætninger. Grunden til at der ikke er blevet lavet et primær empiri i form af interview, var at det var svært at få kontakt og overbevise de medlemmer som gruppen gerne ville have fat i, til at give tiden til et interview og stole nok på os til at snakke om deres problemer under deres barndom. Ifølge deres holdninger kræver det at de kender medlemmerne i projektet og derfor ved rocker medlemmerne ikke hvad interviewet vil blive brugt til. Rocker medlemmerne er dermed bange for at blive stillet i et dårligt lys, hvilket opgaven gør. 4.2: Sekundær empiri (analyse af andres interview): Siden det ikke var muligt at få fat på en person som var indblandet i det miljø til at lave et interview, er gruppens næste valg, at gå efter et interview som andre personer har lavet. Første prioritering er at finde et relevant interview, og hvis det er muligt, at interviewet også spørger ind til hans opvækst og hvad der har påvirket ham til at melde 9 Husmetode 5. gang, Kristensen, Juul, Catharina 28/10/2014 13
sig ind i en bande. Når man tager andres interview skal man først og fremmest være kritisk over hvad de vil finde frem til, fordi det kan skabe nogle subjektive holdninger i de spørgsmål som der bliver stillet og også de svar som bliver skrevet ned. Så med et kritisk synspunkt kan du tage de svar, som er blevet givet og lave en analyse af de spørgsmål, for at se om teorier, som Honneth og Bourdieu har lavet giver mening i de tilfælde. Gruppen fandt det svært at finde et interview som gav mening i forhold til projektets problemstilling, da de fleste af interviews der bliver givet, enten handler om hvordan de var kommet ud af det kriminelle miljø, eller om hvordan selve strukturen var i banden. Det var svært at finde noget information omkring hvor de kom fra eller hvad deres grundlag var for at indblande sig i bander. 4.3: Klassisk tekstanalyse: Den klassiske analyse, er den form for analysestrategi hvor der analyseres ud fra skriftligt materiale, som andre har udarbejdet. Et eksempel på dette kunne eventuelt være bøger eller artikler. Denne analyseform bruges til at arbejde med og stille spørgsmål til selve teksternes indhold og se om der er noget relevant data som man kan bruge til at analysere videre med teorier eller lignende. Kildekritik har stor indflydelse på denne form for analyse, da de kilder som ikke er relevante, kan give resultater som ikke er relevant på det område, som bliver søgt. Dette kan give resultater som muligvis kommer til at virke som fyld i projektet og muligvis slet ikke giver nogle informationer i sidste ende. Det er derfor vigtigt at metoden kildekritik bliver anvendt for at finde de rette tekster til analysen. Kildekritik er også vigtigt fordi hvis man tager noget information fra subjektive kilder, kan det ende med at man har fået forkert information, hvilket kan lede til at besvarelsen af problemstillingen ikke er acceptabel og dermed er hele rapportens besvarelse ikke korrekt. Disse tekster vil blive analyseret ud fra teorier og metoder, som indebærer teoretikeres begreber. Det er meget vigtigt under den klassiske tekstanalyse, at teksten er læst grundigt igennem, og oftest bedre, hvis der er flere der har læst teksten igennem, så der er mulighed for flere forskellige synspunkter på analysen. Denne form for analyse vil blive brugt til at finde vigtigt stof i de udvalgte tekster og vigtige begreber, som gruppen muligvis ikke kender til. Derefter vil kunne bruges i samarbejde med de forskellige teorier til at finde ud af om det er grunde til at rekruttere sig i bandemiljøet. Gruppen bruger denne form af analyse, fordi de tidligere metoder for at skaffe empiri har vist sig enten at være umuligt eller svært at skaffe. De sekundære interviews har 14
ikke skaffet os nok relevant information til at blive brugt, derfor blev den klassisk tekstanalyse den eneste form for analyse der blev brugt til at anskaffe information. 5: Analyse: En del af analysen vil blive baseret på de forskellige teoretikeres begreber. I analysen vil der blive stillet spørgsmål omkring hvorfor folk ender i det kriminelle miljø, hvilke konsekvenser det har for det danske samfund og hvad der bliver gjort for at folk ikke bliver indblandet i motorcykelbander. Efter dette vil gruppen bruge det data som bliver anskaffet under metode og teoriafsnittet, til at besvare disse spørgsmål og videreføre disse svar til konklusionen for at besvare problemstillingen. Meget af denne opgave vil som udgangspunkt blive bygget op omkring analyser af de indsamlede empiri, der er med i litteraturlisten. Ifølge Axel Honneth er mennesket et socialt væsen, som søger eller stræber efter anerkendelse, og hvis et individs evner ikke stemmer overens med et samfunds ideal, kan subkulturer være et andet sted at få den anerkendelse der er behov for. Subkulturer ses som en mindre kultur der eksisterer i en allerede eksisterende kultur, og forbindes med grupper af mennesker med en livsstil der afviger fra normen i et samfund eller den overordnede kultur. I det danske samfund kan rockergrupper ses, som en subkultur, der generelt forbindes med idealer og leveveje der i høj grad afviger fra normen, hvor uddannelse efterfulgt af arbejde, karriere og familiestiftelse kan ses som den normale måde at føre et liv på. Analysen vil tage udgangspunkt i hvilke årsager der er til at unge individer søger anerkendelse i det kriminelle miljø, frem for at føre et liv efter de normaliserede rammer. Der vil med udgangspunkt i Honneths teori om menneskets stræben efter anerkendelse ses på sociale og kulturelle årsager til, at mennesker vælger at blive bandemedlemmer. Dette vil analyseres på baggrund af Bourdieus teorier om kapitaler og reproduktion. Der er lavet mange forskellige former af statsstøttede undersøgelser, omkring ungdomskriminalitet, banderekruttering og sammenhæng mellem social baggrund og tendensen til at begå kriminalitet. Med udgangspunkt i disse, vil der analyseres på, om der er en sammenhæng mellem opvækst og sandsynligheden for på et tidspunkt i ungdommen at søge mod bandekriminalitet. 5.1: Opvækstforhold For at kunne belyse hvilke individer der potentielt kan blive rockermedlemmer er det nødvendigt at se på, hvilken baggrund nuværende rockere har. Der vil ses på offentlige rapporter og tabeller, for at give et indblik i, hvorvidt nogle sociale grupper, i højere grad end andre, har potentialet for at blive medlemmer af kriminelle bander. Altså kan man 15
pege på, hvorvidt socialt udsatte i højere grad tyer til kriminalitet, og måske søger mod anerkendelse i dette felt, end andre grupper i samfundet. Der vil i dette afsnit fokuseres på en 2012 rapport fra Justitsministeriets Forskningskontor af Jonas Markus Lindstad, Undersøgelse af rockere og bandemedlemmers opvækstsforhold 10, som er andet led i en projektrække med fokus på banderekruttering. Den er i høj grad baseret på personundersøgelser af fængslede rockere, bandemedlemmer samt en kontrolgruppe. På baggrund af statistiske analyser lægger rapporten vægt på en række betingelser i bandemedlemmers opvækst fra fødsel til 15-årsalderen delt op i tre hovedkategorier: Personlige forhold, forhold i hjemmet og forhold i skolen. Rapporten er udarbejdet for justitsministeriet, så der kunne være en specifik agenda bag, men umiddelbart virker den troværdig. Det er et offentligt forskningsprojekt, der forklarer ikke kun, hvad denne rapport går ud på, men også hvad det resterende forskningsprojekt er til for. Det kunne være politisk bestillingsarbejde, altså rapporter der på kort tid udarbejdes for at kunne bakke op om et lovforslag eller anden politisk ændring, men disse har sjældent forfattere, hvorfor det virker usandsynligt. Det største kritikpunkt er umiddelbart mængden af tilgængelige personundersøgelser, og spørgsmålet om, hvor mange af dem, som er blevet taget seriøst. Det er svært at præcisere konkret, men umiddelbart stemmer tallene i statistikkerne nogenlunde overens med hvad der var forventet. Rapporten diskuterer desuden selv validiteten af personundersøgelserne, og lægger vægt på, at der i flere tilfælde er eksempler på, at de undersøgte har virket påvirkede, meget useriøse eller har svaret udenom eller usammenhængende med andre spørgsmål under interviewet. Ifølge rapporten er den etniske baggrund for det enkelte bande- eller rockermedlem vigtigt til at vise, hvilken form for gruppering individet er en del af. Etniske danskere er meget mere tilbøjelige til at blive en del af rockermiljøet, mens personer af anden etnisk herkomst i langt højere grad bliver medlemmer i bandemiljøet. 11 Forskellen på rockere og bander lægges i høj grad ved rockernes fokus på motorcykler, samt medlemskab af etablerede rockergruppe. Banderne er oftest baseret i særlige byområder. 94% af rockerne er af dansk oprindelse, mens 87% af bandemedlemmerne er af anden etnisk oprindelse end dansk. I kontrolgruppen er 81% af dansk oprindelse. 10 Justitsministeriet rapport fra 2011 om rockere og bandemedlemmers opvækst, Jonas Markus Lindstad: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/forskning/forskningsrapporter/ 2 012/Opvaekstundersoegelsen.pdf 11 Jf. Tabel 1, bilag - Andelen af personer med dansk baggrund blandt rocker/bandemedlemmer og i kontrolgruppen (pct.) 16
5.1.1: Skoleskift og deres betydning Folk som har en tendens til at indblande sig i den kriminelle verden, har også en stærk tendens til at skifte skoler op til flere gange igennem deres skolegang. Dette kan ses på den undersøgelse som justitsministeriet udførte i deres forskningsrapport om bandemiljøet og hvem der involvere sig med bander. Ifølge den undersøgelse 12 har 84% af alle rockere og bandemedlemmer skiftet skole mindst en gang, og ud af de 87% har 42% skiftet skole tre gang eller flere. Dette kan umiddelbart være på baggrund af deres opvækstforhold og hænge sammen med den mængde kulturel kapital de har med hjemmefra, og hvordan denne kan påvirke muligheden for at opnå social kapital og positiv symbolsk kapital i klassen. Selvom det faglige ikke altid er har en direkte sammenhæng med popularitet i klassen, kan det være hårdt at føle sig betydeligt dummere end sine klassekammerater, hvilket kan føre til problemadfærd i skolen, hvis opførslen tager overhånd, kan enten forældre se det, som værende den bedste mulighed at anbringe barnet et andet sted, eller skolen kan beslutte, at barnets opførsel går så meget ud over de andre elever - for meget larm i klassen, eller voldelig adfærd - at barnet smides ud, og dermed tvinges til at finde en ny skole. Ved at der konstant bliver skiftet skole er det usandsynligt at individet føler sig hjemme i det miljø, hvilket betyder at de søger et miljø hvor personen kan bruge deres alternative talenter. Disse talenter kan være vold eller andre ting som det kriminelle miljø sætter pris på og dermed giver deres anerkendelse. Manglende kulturel kapital kan desuden gå ud over barnets stræben efter anerkendelse, især selvtilliden kan rammes hårdt, af at være så dårlig i skolen, at man bliver nødt til at tage andre midler i brug, for at opnå en social omgangskreds, som respekterer eller i hvert fald vil omgås en. En rolle som klassens klovn, eller lederen i mobberier kunne være typiske for børn, som ikke kan hamle op med de resterendes faglighed. 5.1.3: Specialundervisning En måde at se at individer i bander ikke havde muligheden for at skabe sig en god kulturel kapital i en ung alder, er at se på hvor mange der modtog specialundervisning. Ved at de deltog i den slags undervisning, kom de længere væk fra normen og dermed blev skubbet ud i et andet miljø. Ved at de bliver sat ind i et andet miljø, kan det betyde at der vil blive skabt sociale konflikter, da de ikke føler som om de kan være en del af det normale samfund. 12 Justitsministeriet rapport fra 2011 om rockere og bandemedlemmers opvækst, Jonas Markus Lindstad: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/forskning/forskningsrapporter/ 2 012/Opvaekstundersoegelsen.pdf 17
Det medfører så at der kommer flere sociale og faglige problemer med skolen, da de bliver skubbet længere ind i et system hvor de ikke får nogen anerkendelse. Årsagen til disse problemer opstår er baseret på barnets sociale baggrund og hvad de bliver udsat for dagligt. Under skolegangen fik hele 37% af medlemmerne 13 en form for specialundervisning. Det er en stor procent i forhold til folk som ikke er i den slags miljø. 5.1.4: Skilsmissebørn I rapporten er en af de første store forskelle i opvæksten blandt rockere, i forhold til andre kriminelle, inklusiv bandemedlemmer, familiekonstellationen. Rockere er i langt højere grad, 57%, opvokset enten med en enlig forælder, med en stedforælder eller i en anden familiekonstellation end kernefamilien. 69% af bandemedlemmer og 64% af kontrolgruppen er opvokset med begge forældre. 24% af rockerne er opfostret af en enlig forælder. Ifølge tal fra dansk statistik 14 står kvinder i langt højere grad end mænd, for opfostringen af børn med enlige forældre, hvorfor der med stor sandsynlighed er en stor del af de 24% af rockerne, som er opvokset uden en faderfigur i hjemmet. Dette er interessant, da rockere og deres interesser ofte forbindes med maskulinitet, og mangel på dette i hjemmet kan føre til, at man søger maskulin anerkendelse, eller en form for faderfigur andetsteds, dette kunne være i rockermiljøet. Altså er der en chance for at børn, som er vokset op uden en konstant faderfigur leder efter et maskulint miljø, hvori de kan bevise deres kompetencer, som mandlige. 5.1.5: Kriminel indblanding under opvækst Under justitsmenisterets undersøgelser, blev der blandt andet undersøgt om bandemedlemmerne havde haft kontakt med enten narkotiske stoffer, eller den kriminelle verden gennem venner eller familie 15. Unge som er indblandet i den kriminelle verden, har et meget liberalt synspunkt på narkotiske stoffer, da de er indblandet i det fra en ung alder. der er blevet undersøgt hvor mange procent af rockerne har været indblandet med en form af misbrug. Det er tydeligt at se en forskel fra alkoholmisbrug som ligger på 2% og hashmisbrug som ligger på 27%. Grundlaget for at alkoholmisbruget ligger så lavt, er at det kan være svært at sige hvornår det går over i misbrug fra en normal mængde at indtage, på det område er det 13 Justitsministeriet rapport fra 2011 om rockere og bandemedlemmers opvækst, Jonas Markus Lindstad: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/forskning/forskningsrapporter/ 2 012/Opvaekstundersoegelsen.pdf 14 Jf. bilag: enlige kvinder og mænd m børn stat. 15 Justitsministeriet rapport fra 2011 om rockere og bandemedlemmers opvækst, Jonas Markus Lindst ad: http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/forskning/forskningsrapporter/ 2 012/Opvaekstundersoegelsen.pdf 18
meget nemmere at undersøge hashmisbruget. Det vil sige at kun en ud af hver femte, har indrømmet de har haft en form at misbrug af narkotiske stoffer under deres opvækst, men det er jo sikkert ikke alle som vil fortælle om hvad de præcis gjorde under deres opvækst, hvilket gør at tallene ikke er alt for pålidelige. Den tidlige indblanding med hash har gjort at de blev indblandet i den kriminelle verden, da det ikke er muligt at skaffe sig hash, uden at snakke med en kriminel. Hvis personen allerede havde et behov for anerkendelse, som ifølge Honneth er en af de mest basiske behov for et socialt væsen, kan det betyde at indblandingen af den kriminelle verden og den anerkendelse de fik anskaffet af deres venner når de ankom med hash, ville være en motivation til at fortsætte med at involvere sig i den kriminelle verden. Dette kan også være svar på hvorfor det er næsten samme antal procent, som har haft en involvering med misbrug, har haft kriminelle venner og begået kriminalitet under opvæksten. Ifølge justitsministerets undersøgelse har 29% 16 af rockere haft en form for kriminel opvækst. At have kriminelle venner kan være en meget nem introduktion til den kriminelle verden, da i en ung alder gør man ting for at imponere sine venner eller fordi man ikke vil føle sig udenfor og dermed bliver man presset ind i verdenen. 5.2: De unge frem for de ældre Analysen vil ud over fokuset på den første rapport fra justitsministeriets forskningskontor også have fokus på en anden rapport fra 2013 som også er fra forskningskontoret. Denne rapport er skrevet af Christian Klement og Maria Libak Pedersen 17, der som en fortsættelse af den anden rapport, handler om hvordan rockerne og bandernes karrierer er bygget op, og om det netværk der er med til at rekruttere de unge i den form for karriere. Ligesom den forrige rapport, virker den til at være opbygget for at angive information til politikere, så de kan lave en politik ud fra de data der bliver anskaffet, i modsætning til en rapport, som bliver bestilt til at legitimere en politisk handling. Det virker som om rapporten er opbygget med den hensigt at anskaffe data. Der er forfatter på, og kilderne fastlægges klart og tydeligt. En stor del af denne rapport vil have fokus på at specielt de unge, har en stor chance for at blive rekrutteret i bandemiljøet. Der er store forskelle på om det er rekruttering af bandemedlemmer, eller om det handler om Rockere/ motorcykel bandernes rekruttering, da det oftest er de yngre der kommer ind i en bande, og gerne ældre 16 http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/arbejdsomraader/forskning/forskningsrapporter/ 2 012/Opvaekstundersoegelsen.pdf 17 http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/pressemeddelelser/pdf/2013/rapport.pdf 19
personer der kommer ind i motorcykelbander. Der vil her være fokus på både motorcykelbandernes rekruttering og bandemedlemmernes, da en sammenligning vil være med til at få et indblik i forskellene i de 2 forskellige bander. 5.2.1: Alder Alderen har en stor betydning for den kriminelle karriere. Den kriminelle karriere vil ofte være længere og mere ressourcekrævende og der vil være mere arbejde hvis en ung person der melder sig ind i bandemiljøet, frem for hvis det er en voksen, der indblandes i miljøet. Ifølge en statistik om alderen ved den kriminelle debut, fra 15-20 års-alderen, kan der ses at det er ved 15 års alderen, der debuteres hos både rockere og bandernemedlemmer. Den tidlige alder har at gøre med at det er i teenagealderen, der er størst mulighed for at påvirke de unge til at melde sig ind i en bande, da det er der de unge er svagest, ved ikke at have meget forstand på området og fordi det er der de mangler anerkendelsen fra andre, samt her reproduktionen spiller ind med dens grupperinger i skolen. Som det ses på tabellen om alderen for debut, i bilagene, tabel 3. Er alderen for debut i banderne betydeligt højere, end alderen for rockerne. Dette kan have at gøre med, sværhedsgraden for at blive rekrutteret i en rockerbande, frem for en gadebande. Ud fra denne tabel, kan der ses at det er ved 15 års alderen, der debuteres mest. Denne alder fortæller at det er i de unge år, der bliver rekrutteret mange medlemmer hos banderne. Både tabellen og analysen af teoretikernes teorier hænger sammen, da der ud fra tabellen kan ses at det er i en lav alder der debuteres i, og dermed er det de unge der i stor grad kommer ind i bandemiljøet. Ud fra teoretikernes teorier, om anerkendelse i en ung alder, samt reproduktion i skolen og kapitalerne om hvilken viden de unge får gennem livet og hvilke sociale kontakter de har, kan der ses at det er de unge der har størst chance for at blive rekrutteret i en ung alder. Alt dette tyder på en stor chance for at komme ind i miljøet i en ung alder, frem for at komme ind som ældre. Dette gælder ikke kun for rockere, men kriminelle karriere generelt. Typisk er det dog, at dem, som ender med at blive rockere eller bandemedlemmer tidligere, udøver voldelige former for kriminalitet. En anden grund til at det specielt er de unge frem for de ældre der kommer ind i banderne, er på grund af familiestiftelsen, som vil have en konsekvens for de ældre personer der skal til at rekruttere sig i en bande, ved at der skal tages af barn/børn og kone, og dette kan være svært, da dagligdagen vil være udsat for farer, hvis faderen er med i en bande. Med dette menes at det gør det vanskeligt for rockere eller bandemedlemmer, at forblive i kriminaliteten samtidig med at der skal tages af børnene og konen. Derfor kan 20
dette være en grund til hvorfor det er de ældre ikke bliver rekrutteret i lige så store mængder, som de unge. En grund til at banderne helst vil have de unge, kan være at de dermed kan være med til at identitetsdanne dem, med bandernes egne værdier og normer, da de overordnede giver de nye unge medlemmer ordre på hvad der skal gøres, og hvilke forventninger der er til disse opgaver. 5.2.2: Skolesystemets grupperinger Der vil i dette afsnit være fokus på spørgsmålet i problemstillingen om Bourdieus teori, om reproduktion passer på den gennemsnitlige rocker rekrut. Som der er beskrevet tidligere i afsnittet om reproduktion, kan dette have en stor påvirkning af de unge i samfundet. Reproduktionen påvirker dem ved at dele skolen op i forskellige grupper, der hver især har deres egne faglige og sociale præferencer. Ved at skolen danner disse grupper, hjælper skolen de børn har en god social opvækst til at komme igennem skolesystemet med karakterer, der sørger for at der er en stor chance for at komme til toppen i samfundets systemer. Fra toppen af systemet er det muligt at påvirke samfundet, med deres ideer og forslag til et bedre samfund. De børn som kan få hjælp af forældrene har det med at komme igennem skolens prøver med positive resultater, fordi forældrene oftest har de faglige kompetencer, der skal til for at bestå prøverne med gode karakterer. De kan dermed hjælpe deres børn til at opnå de samme kompetencer. Det er derimod anderledes for de børn, som ikke har muligheden for at få hjælp hjemmefra til skolen, i forhold til de børn som har akademiske forældre. Dette gør at nogle børn bliver negativt påvirket af skolens systemer. Grunden til at nogle børn ikke kan få hjælp hjemmefra er, fordi familien ofte ikke har den viden der skal til for at hjælpe barnet med lektierne. den negative påvirkning af børnene sker ved at børnene, har sværere ved at bestå prøverne, eller komme ud med en god karakter. Sværhedsgraden af prøverne, kan have både negative og positive påvirkninger på børnenes opfattelse af livet, og opfattelse af det at være på samme niveau som de andre børn. Uden de høje karakterer, er det derfor svært for de børn som ikke kommer fra et akademisk hjem, at komme videre i skolesystemet, eller få sig et højtstillet arbejde. Dette kan have en påvirkning for den unge, ved at der søges andetsteds for at få en fast indkomst og et sted hvor deres evner bliver værdsat. Ved at skolen grupperer de unge i systemet, ud fra deres potentiale i skolen, bliver der dannet en undergruppe, hvor der er større chance for at børnene dropper ud af skolen, ved at det er demotiverende, uden de høje karakterer, eller den faglige hjælp fra hjemmet, som forældrene ikke kan videregive. Disse grupper der er demotiverede, har 21