Aarhus Kommune. Bemærkninger

Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens afdeling

Aarhus Kommune Bemærkninger til regnskab for 2011 Aarhus Kommune Borgmesterens afdeling

Bemærkninger til regnskabet Bemærkningerne til regnskabet er sektoropdelt i overensstemmelse med sammendrag og regnskabsoversigt m.v. Indenfor hver enkelt sektor er bemærkningerne disponeret således: 1. Sektorens indhold og afgrænsning 2. Mål - herunder: Overordnede mål Delmål og målopfyldelse Særlige indsatsområder Supplerende nøgletal 3. Sektorens indhold og afgrænsning Overordnet resume af sektorens økonomi Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. drift og personale Beskrivelse af regnskabsresultatet vedr. anlæg Beskrivelse af status for takstfinansierede områder og områder med decentraliseringsordning 4. Øvrige forhold - herunder: Afrapporteringer og redegørelser for anvendelse af puljer m.v. Til supplering af regnskabsbemærkningerne er der udarbejdet detaljerede beskrivelser af sektorafgrænsningen, af afvigelser mellem budget og regnskab samt af status vedrørende decentraliseringsområder. Denne beskrivelse, som primært foreligger på elektronisk form, er disponeret på følgende måde: 1. Sektorens kontomæssige afgrænsning 2. Specifikation af afvigelser mellem budget og regnskab 3. Status for områder med decentraliseringsordning Det samlede regnskabsmateriale indeholdende alle de nævnte afsnit er tilgængeligt på elektronisk form på Aarhus Kommunes hjemmeside under: "http://www.aarhuskommune.dk/politik/kommunensoekonomi/regnskab/". Papirudgaver af det samlede regnskabsmateriale vil være tilgængeligt hos Borgmesterens Afdeling, Budget og Regnskab.

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Side Magistratens 1. Afdeling: Sektor 1.00 Socialforvaltningen... 1 Sektor 1.40 Beskæftigelsesforvaltningen... 23 Sektor 1.70 Administration... 65 Magistratens 2. Afdeling: Sektor 2.00 Administration... 68 Sektor 2.20 Planlægning og Byggeri... 75 Sektor 2.30 Trafik og Veje... 92 Sektor 2.40 Natur og Miljø... 109 Sektor 2.50 Ejendomsforvaltningen... 125 Sektor 2.60 Aarhus Brandvæsen... 136 Sektor 2.70 Natur og Vej Service... 144 Sektor 2.90 AffaldVarme... 149 Magistratens 3. Afdeling: Sektor 3.30 Service for ældre og handicappede... 172 Magistratens 4. Afdeling: Sektor 4.70 Kultur og Borgerservice... 192 Magistratens 5. Afdeling: Sektor 5.50 Børn og Unge... 242 Borgmesterens Afdeling: Sektor 0.20 Budgetreserver... 296 Sektor 0.30 Administration m.v.... 300 Hovedkonto 7. Renter og finansiering... 312 Hovedkonto 8. Balanceforskydninger... 318 Hovedkonto 9 Finansiel status... 323 Afskrivninger af uerholdelige tilgodehavender og kassedifferencer... 330

SEKTOR 1.00 SOCIALFORVALTNINGEN

- 1-1.00 Socialforvaltningen Socialforvaltningen. 1. Ydre vilkår, grundlag og strategi, organisation og ydelser. 1.1 Socialforvaltningens serviceområde Socialforvaltningens service omfatter forskellige aktiviteter og målgrupper. Den sociale indsats kan inddeles i følgende serviceområder: Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Tilbud til voksne med handicap Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug. Fælles for indsatserne er, at de tager udgangspunkt i ressourcerne hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. I Socialforvaltningen gennemføres følgende faser: Modtagelse, når borgeren henvender sig Undersøgelse i samarbejde med klient og relevante partnere Handleplan i samarbejde med borgeren Visitation/kontakt med samarbejdspartnere Selve det sociale tilbud samt opfølgning Afslutning. Tilbud til børn, unge og familier med særlige behov Kommunen har efter Serviceloven en særlig forpligtigelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn i kommunen lever under. Ligeledes er der en forpligtelse til at sørge for, at forældre eller andre, der forsørger et barn, kan få gratis familieorienteret rådgivning. Kommunen er forpligtet til at yde hjælp i de tilfælde, hvor et barn eller en ung har vanskeligheder i forhold til sine omgivelser eller lever under forhold, som udgør en risiko i forhold til barnets trivsel, samt til at støtte forældre med børns opvækst og udvikling. Det er i et vist omfang kommunen selv, der fastlægger serviceniveauet og afgør, hvilke hjælpeforanstaltninger, der skal sættes ind med. Tilbuddene omfatter børn, unge, og familiers ophold på døgninstitutioner og børn og unges ophold i familiepleje, socialpædagogiske opholdssteder, tilbud om døgnaflastningsophold m.v. Hertil kommer aktivitets- og behandlingstilbud i familiebehandlingen, familieværksteder eller lignende dagtilbud, særlige tilbud via Ungdomscentret, samt støtte- og kontaktordninger for børn og unge. Ungdomscentret og SSP forestår herudover kriminalitetsforebyggelse i almindelighed. Desuden kan der ydes hjælp til merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste til forældre med alvorligt syge børn eller børn med handicap. Endvidere kan der ydes halv friplads på dagtilbud til børn med handicap, og der kan gives hel eller delvis friplads, når der er særlige socialpædagogiske grunde. Endelig tager Børn og Unge Vagten sig af henvendelser om børn og unge uden for almindelig åbningstid. Tilbud til voksne med handicap

- 2-1.00 Socialforvaltningen Socialforvaltningen skal ifølge Lov om Social Service tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Tilbuddene til voksne med handicap omfatter en bred vifte af botilbud (boformer, bofællesskaber, private botilbud og bostøtte), aktivitetstilbud beskæftigelsestilbud og samværstilbud samt specialundervisningstilbud. Voksenhandicap understøtter desuden arbejdet i frivillige og private organisationer, der er leverandør af ydelser til voksne med handicap Herudover tilbyder Socialforvaltningen Borgerstyret Personlig Assistance (BPA-ordningen) og Ledsagelse (Ledsageordningen) til voksne med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne. BPA-ordningen gør det muligt for personer med betydelig og varig nedsat fysisk funktionsevne at ansætte egne hjælpere. Ledsageordningen omfatter praktisk ledsagelse til personer, som ikke kan færdes alene uden for hjemmet på grund af betydelig og varig nedsat funktionsevne. Endelig kan Socialforvaltningen hjælpe med bolig, hvis borgeren har et boligsocialt problem, som ikke kan løses på andre måder. Tilbud til voksne med særlige sociale problemer eller misbrug Indsatsen for de særligt socialt udsatte foregår primært med udgangspunkt i Serviceloven. Alkoholbehandlingen og Center for Misbrugsbehandling yder også behandling efter Sundhedsloven. Tilbuddene til særligt socialt udsatte voksne omfatter ambulant behandling og døgnbehandling for stofmisbrugere samt behandling af alkoholmisbrugere, herunder også familiebehandling. Socialforvaltningen tilbyder desuden en række botilbud til hjemløse eller funktionelt hjemløse borgere. Tilbudsviften består af akutte botilbud og omsorgstilbud på forsorgsinstitutioner, trænende og støttende botilbud samt udslusningsboliger. Endelig er der opsøgende tilbud og en række samværs- og aktivitetstilbud. Særligt er oprettet en beskæftigelsesrettet udførerenhed i Socialforvaltningen, der tilbyder borgere med andre problemer ud over ledighed en særlig håndholdt beskæftigelsesindsats. Et væsentligt element i indsatsen over for særligt socialt udsatte er de frivillige og private organisationer med sociale formål, der bl.a. tilbyder samværstilbud for målgruppen, og som Aarhus Kommune yder tilskud til.

- 3-1.00 Socialforvaltningen 1.2 Socialforvaltningens organisationsplan: Socialforvaltningen består af 3 driftsenheder samt et fælles sekretariat og et center for socialfaglig udvikling. Forvaltningen understøttes endvidere af de fire servicecentre i Magistratens afdeling for sociale forhold og beskæftigelse: Økonomi, Ledelsessekretariat og Kommunikation, Personale og organisation samt IT. 1.3 De væsentligste lovregler og byrådsbeslutninger. Socialforvaltningens virksomhed er i vid udstrækning reguleret via Serviceloven. I forlængelse af Servicelovens formålsbestemmelser arbejder Socialforvaltningen ud fra det bærende princip, at borgeren har et ansvar for sin egen situation. Den enkelte skal have den nødvendige støtte til aktivt at kunne løse sine problemer. Støtten gives både gennem krav til den enkelte og ved at tage udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger, ønsker og behov. Tilbuddene skal støtte den enkelte til at leve et selvstændigt liv, uafhængig af det sociale hjælpesystem. Desuden regulerer Sundhedsaftalen mellem Kommune og Region dele af socialpsykiatriindsatsen. Inden for Socialforvaltningens område har Byrådet vedtaget følgende politikker: Aarhus Kommunes Børn- og unge-politik (5. november 2008) Udviklingsplan for indsatsen i forhold til udsatte børn og unge (4. februar 2009) Hjemløseplanen (10. juni 2009)

- 4-1.00 Socialforvaltningen 2. Mål for effekt og ydelser Det er Aarhus Kommunes vision at fremme social inklusion og medborgerskab for de mest udsatte borgere. Det betyder, at der skal gives støtte og plads til de mest udsatte borgere, så de kan indgå som ansvarlige og respekterede deltagere i det sociale fællesskab. Det kræver, at vi understøtter en mobilisering af de nødvendige ressourcer hos den enkelte og i det offentlige og private netværk. Overordnede effektmål Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. På området for socialpsykiatri og udsatte voksne skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Brugernes ansøgninger og spørgsmål om hjælp skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den relevante sociale lovgivning, herunder også rådgivning og vejledning. Brugerne skal mødes med respekt og forståelse og sikres en hurtig og kompetent sagsgang. Brugerne skal tilbydes en helhedsorienteret og koordineret indsats. 2.2 Delmål og målopfyldelse (effektmål/ydelsesmål) Familier, børn og unge Børn, unge og familier med særlige behov skal - ud fra en individuel vurdering - have støtte til at klare egne vanskeligheder i eget miljø. Familien/barnet skal have indflydelse på og ansvar for løsningen af egne problemer. Delmål: Effekt af forebyggende familiebehandling. (Effektmål) Socialforvaltningen ønsker at forebygge anbringelser, hvor det er muligt. Det er målet, at mindst 90 % af de familier, der visiteres til forebyggende familiebehandling, skal klare sig uden døgnanbringelse ½ år efter dagtilbuddets ophør. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt.

- 5-1.00 Socialforvaltningen Socialforvaltningen ønsker at styrke familiens ressourcer og sammenhold. Der arbejdes med at forebygge anbringelse, hvor det er muligt, at understøtte et godt anbringelsesforløb og at lette overgangen fra anbringelse til hjemgivelse. Anbringelse skal ske så tidlig som muligt, når det ikke vurderes muligt at løse problemstillingen ved brug af forebyggende familiebehandling. Uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Forebyggende familiebehandling 97% 90% 7% Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning (%) 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Andel ikke anbragte børn - 90% 92% 89% 95% 95% 97% 97% Anm: Databruddet skyldes, at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Der er observeret en stigning over årene i antal sager, hvor der ikke sker en døgnanbringelse hhv. ½ år og 2 år efter foranstaltningens ophør. Dette kan bedst forklares ved, at der generelt set er sket en ændring i anbringelsesmønstret. Det vil sige etablering af løsninger i lokalmiljøet i videst muligt omfang. Resultatet i 2011 er det samme som i 2010. Resultatet viser, at det i stort omfang lykkes at fastholde virkningen af indsatsen i hjemmet. Det bemærkes, at der generelt er et stærkt fokus på en tidlig indsats i de projekter og indsatser, der generelt iværksættes overfor udsatte børn og unge. Målet erstattes fra 2012 med resultatdokumentationen af den faglige effekt af indsatsen over for socialt udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. Nøgletal Andel børn uden døgnanbringelse ½ år efter indsatsens afslutning (%) 2010 2011 Familiebehandling 96% 430/448 Familieværksteder 98% 307/314 Vuggestedet 99% 93/94 Børnehuse 100% 14/14 Familieskolen 96% 22/23 I alt 97% 736/762 97% 866/893 I nøgletalstabellen ovenfor ses, at alle indsatstyper ligger over målet. Nedenfor er der yderligere suppleret med nøgletal for antallet af børn, der to år efter en forebyggende foranstaltning fortsat ikke har været anbragt: Nøgletal Andel børn uden døgnanbringelse 2 år efter indsatsens afslutning (%)* 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 I alt 89% 88% 90% 89% 92% 94% 94% 96% 97% Anm.: Databruddet skyldes, at det frem til 2007 kun har været muligt at måle på den tidligere afgrænsning af forebyggende foranstaltninger. Databrud Databrud

- 6-1.00 Socialforvaltningen Delmål: Fald i ungdomskriminaliteten (Effektmål) Det er målet, at mindst 75 % af de 10-17 årige, der visiteres til kriminalitetsforebyggende indsats, skal være uden for kriminalitet ½ år efter tilbuddets ophør. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Uden kriminalitet ½ år efter indsatsens afslutning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel 10-17-årige 87,2% 75% 12,2% Anm.: Resultaterne af den kriminalitetsforebyggende indsats er ikke sammenlignelige med resultaterne på kriminalitetsområdet i resultatdokumentationen. Det skyldes: 1) Der måles ikke på de samme indsatser, 2) Målingerne af den kriminalitetsforebyggende indsats er baseret på objektive tal fra sigtelsesstatistikker, mens vurderingen af de unges kriminalitetsproblemer i resultatdokumentation er baseret på medarbejdernes vurderinger. Resultatet for 2011 ligger 12,2 procentpoint over måltallet. Der er ingen delområder, hvor resultatet ligger under måltallet. Målet erstattes fra 2012 med resultatdokumentationen af den faglige effekt af indsatsen over for social udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. Nedenfor ses resultaterne fordelt på indsatstyper, alder og år. Andel 10-17 årige uden kriminalitet ½ år efter indsatsens afslutning (%) fordelt på foranstaltninger: 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Kontaktpersonordning - 74% 86% 61% 74% 91,3% 89,7% 21/23 26/29 10-14 årige - - - 50% 67% 100% 100% 5/5 7/7 15-17 årige - - - 63% 77% 75,7% 86,4% 28/37 19/22 MST - 58% 56% 47% 79% 36,4% 91,7% 4/11 11/12 10-14 årige - - - 50% 100% 75% 83,3% 3/4 5/6 15-17 årige - - - 40% 70% 14,3% 100% 1/6 6/6 Arbejdspraktik - 67% 72% 55% 56% 76,9% 80,6% 30/39 29/36 10-14 årige - - - 100% 0 100% 100% 2/2 8/8 15-17 årige - - - 49% 65% 88,9% 75,0% 16/18 21/28 Anbringelse - 79% 72% 68% 77% 67,1% 88,7% 57/85 63/71 10-14 årige - - - 60% 77% 62,5% 85,7% 5/8 6/7 15-17 årige - - - 68% 77% 67,5% 89,1% 52/77 57/64 I alt - 74% 73% 61% 73% 70,9% 87,2% 112/158 129/148 Anm.: Opgørelsesmetoden medtager alle personer med tidligere kriminalitet, der har været indskrevet på tilbuddet. Dvs. der skelnes ikke mellem afbrudte og gennemførte forløb. MST Danmarks opgørelsesmetode medtager kun de planmæssigt gennemførte forløb, dvs. succesraten bliver højere. Der er fordele og ulemper ved begge opgørelsesmetoder. Sammenlignet med 2010 er der sket en forbedring på i alt 16 procentpoint. Der er svært at pege på entydige forklaringer på denne udvikling. Noget kan dog tyde på, at de unge i Aarhus

- 7-1.00 Socialforvaltningen Kommune følger den nationale tendens til at begå mindre kriminalitet. I SSP s årsrapport for 2011 vedrørende kriminalitet konkluderes det, at der er en sammenhæng mellem det markante fald i ungdomskriminaliteten og det velfungerende samarbejde i Aarhus, hvor der reageres med det samme, når unge viser tegn på mistrivsel. Dette understøttes af de grundlæggende principper for det kriminalitetsforebyggende samarbejde i Aarhus, hvor der satses på brede og vedvarende indsatser. Nøgletal fordelt på alder Antal i kriminalitetsforebyggende indsats 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal 10-14 årige - - 30 22 24 27 19 28 Antal 15-17 årige - - 127 94 129 115 139 120 I alt - - 157 116 153 142 158 148 Nøgletal Antal domme og antal dømte 15-17-årige i Aarhus Kommune 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Domme 308 310 272 309* 268* 260* 226* Domme pr. 100 15-17-årige 3,42 3,30 2,81 3,13 2,69 2,50 2,17 Anm.: *) Ny datakilde via Statistikbanken. Opgjort som antal skyldige afgørelser undtaget færdselsforseelser. Opgøres med ca. 1 års forsinkelse, 2010 er altså nyeste trækning. Nøgletal Antal sigtede 10-17-årige i Aarhus Kommune pr. år 2007 2008 2009 2010 2011 Sigtede 10-14 årige 259 239 239 153 113 Sigtede 15-17-årige 401 387 355 321 309 % af population 10-14-årige 1,5% 1,4% 1,4% 1,0% 0,7% % af population 15-17-årige 4,1% 3,8% 3,5% 3,5% 3,0% Sigtelser 10-14-årige 480 436 368 279 181 Sigtelser 15-17-årige 959 890 840 738 709 Anm.: Politiets kriminalitetsunderretning, som også anvendes til SSP s årsrapporter. Nøgletal Sigtede 14-årige 2010 2011 Kvartal 1 2 3 4 1 2 3 4 Sigtede 10-14-årige 69 43 30 36 21 43 23 29 Sigtede 14-årige 52 17 18 15 14 23 12 14 Anm.:*) Summen af kvartalstallene er højere end det samlede antal sigtede på årsbasis, da de samme unge kan være sigtede i flere kvartaler. Der er indført kriminel lavalder på 14 år fra 3. kvartal 2010. I første halvår 2011 var de unge primært sigtet for personfarlig kriminalitet (28 ud af 47 sigtelser). I andet halvår 2011 er de unge primært sigtet for berigelseskriminalitet. Desuden er antallet af sigtede og sigtelser næsten halveret. Den kriminelle lavalder hæves til 15 år pr. 1. marts 2012. Gerningsindhold for de 10-17-årige På baggrund af tabellen for antal sigtede, er der beregnet et fald fra 2010 til 2011 i både antal sigtede (-11 % -point) og antal sigtelser (-12 % -point). For de 10-14-årige er der et stort fald i antal sigtelser for butikstyveri, men samtidigt en bekymrende stigning i antal sigtelser for

- 8-1.00 Socialforvaltningen røveri og vold. For de 15-17-årige fordeler faldet sig over mindre fald i antal sigtelser i næsten alle gerningskategorier. Dog er der en stigning i antal sigtelser for røverier, der for denne aldersgruppe er seksdoblet fra 2010 til 2011. Alt i alt indikerer udviklingen et generelt fald i ungdomskriminaliteten, men samtidigt et bekymrende skift i den alvorlige berigelseskriminalitet, der giver anledning til særskilt fokus i SSP arbejdet i 2012. Der er et fald i antallet af butikstyverier og gaderøverier, men en stigning i almindelige røverier, der sjældent er spontan kriminalitet. Delmål: Den faglige effekt af indsatsen over for udsatte og handicappede børn og unge (resultatdokumentation) (Effektmål) (Nyt) Socialforvaltningen ønsker at følge den faglige effekt af indsatsen over for socialt udsatte børn og unge og børn og unge med handicap. I 2011 opgøres nøgletal for Hvor stor en andel af udsatte unge, der opnår progression, eller hvor et fastholdelsesmål er opfyldt Hvor stor en andel af udsatte børn, der opnår progression, eller hvor et fastholdelsesmål er opfyldt Hvor stor en andel af børn og unge med handicap, der opnår progression, eller hvor et fastholdelsesmål er opfyldt. Ifølge konceptet foretages der for alle målgrupper vurderinger på otte faktorer, hvoraf seks er tværgående. Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret. Resultatdokumentation er siden 2008 udrullet etapevist på områderne for udsatte børn og unge samt børn og unge med handicap. Der er i 2012 igangsat en række udviklingsinitiativer i forhold til at sikre en fortsat implementering. I budgetmålene 2012 opstilles succeskriterier for resultatdokumentation i forhold til unge og nøgletal i forhold til børn og børn og unge med handicap. Endvidere arbejdes der med et særligt indsatsområde for en styrket sundhedsindsats.

- 9-1.00 Socialforvaltningen Resultatdokumentation for udsatte unge Udsatte unge* R 2009 R 2010 R 2011 Udvikling og adfærd 61% 59% 64% 70 162 313 Familieforhold 62% 65% 55% 91 236 348 Skole og beskæftigelse 48% 58% 47% 87 186 296 Sundhedsforhold 42% 54% 55% 84 198 285 Fritidsforhold og venskaber 48% 57% 60% 94 222 339 Hverdagsliv 49% 58% 57% 81 176 305 Misbrug 54% 65% 49% 66 107 145 Kriminalitet 55% 58% 53% 62 100 109 Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den unges aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for den unges udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af den unge, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Der skal tages et mindre forbehold for sammenligninger med 2009- resultaterne på ungeområdet, da antallet af registreringer her er forholdsvist lavt. Skole og beskæftigelse Socialforvaltningen vil i 2012 arbejde fokuseret på, at børn og unge, der modtager et tilbud i regi af Socialforvaltningen, også modtager skoletilbud og udvikler sig i dette. I den forbindelse inddrages skole og beskæftigelsesindsatsen som et særligt tema, og problemstillingen vil blive behandlet i det tværmagistratslige områdesamarbejde. Andelen af børn og/eller unge, der har oplevet progression i forhold til Familieforhold og Misbrug, er faldet. Resultaterne vil blive analyseret i 2012 med henblik på forståelse af de bagvedliggende årsager og kvalitetsudviklingsmuligheder. Endvidere er andelen af unge, der har oplevet progression inden for Skole og beskæftigelse faldet. Da al forskning viser, at skole- og beskæftigelsesfaktoren er afgørende for børn og unges udvikling, vil Socialforvaltningen arbejde med den som særligt udviklingsområde i 2012. Problemstillingen vil blive behandlet i Det Tværmagistratslige Områdesamarbejde.

- 10-1.00 Socialforvaltningen Resultatdokumentation for udsatte børn Udsatte børn* R 2010 R 2011 Udvikling og adfærd 66% 68% 226 323 Familieforhold 56% 56% 215 424 Skole og daginstitution 60% 54% 220 367 Sundhedsforhold 65% 60% 125 267 Fritidsforhold og venskaber 66% 57% 225 382 Selvhjulpenhed 62% 65% 101 234 Tilknytning 61% 60% 179 346 Kriminalitet 63% 45% 35 48 Anm.: Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af barnets aktuelle situation (status) og dernæst opstilles et individuelt mål for barnets udvikling frem mod næste status. Hvert halve år foretages en ny statusvurdering af barnet, som sammenholdes med de mål, der blev sat et halvt år forinden. *Der måles sammenlagt på: Progressionsmålet er opfyldt, progression, fastholdelsesmålet er opfyldt. Uproblematiske observationer er ikke medtaget i beregningerne. Skole og daginstitution På skole- og daginstitutionsområdet arbejder Socialforvaltningen på at sikre et positiv udvikling i skolegangen (jfr. Skole- og beskæftigelse for unge, se ovenfor). Kriminalitet Der er sket et fald i progressionen på kriminalitetsområdet. Dog bør det bemærkes, at der er få observationer, hvorfor enkelt individer påvirker resultaterne relativt meget i enten positiv eller negativ retning. Resultatdokumentation for børn og unge med handicap De første progressionsmålinger på handicapområdet er foretaget, men samlet set er der stadig kun gennemført meget få registreringer. Derfor kan der ikke tilvejebringes et retvisende billede af resultaterne. Årsagen til det lave antal registreringer er, at der har været en række indholdsmæssige udfordringer i forhold til tilpasning af konceptet til målgruppen. I øjeblikket er man i gang med at overveje konceptet for at forbedre implementeringen af resultatdokumentation på området for børn og unge med handicap. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt Der er i efteråret 2011 gennemført en pårørendeundersøgelse blandt pårørende til børn og unge under 18 år, som er anbragt i familiepleje.

- 11-1.00 Socialforvaltningen Der er tale om fine resultater. 75 % af de pårørende udtrykker generel tilfredshed med tilbuddet. Ligeledes giver 75 % af de pårørende udtryk for, at de mener, at tilbudet bidrager til børnene og de unges progression. 78 % giver en samlet, positiv vurdering af familieplejetilbuddet. Mere dybdegående rapporter er under udarbejdelse. Resultater og initiativer til opfølgning på resultaterne vil blive præsenteret for Socialudvalget i maj 2012. Pårørendeundersøgelsen i familieplejen i 2011 kan ikke sammenlignes med tidligere års resultater, da der er tale om forskellige undersøgelsesområder. Undersøgelsen i 2007 omfattede. institutioner for børn med handicap og i 2009 institutioner for børn med handicap og socialt udsatte børn. I foråret 2012 gennemføres der en brugerundersøgelse blandt unge over 12 år, og hvor de pårørende har givet samtykke til deltagelse i undersøgelsen. Delmål: Flere anbringelser i familier (Ydelsesmål) (Ændret) Andelen af anbragte i familiepleje skal i 2011 stige til 37,9 % ud af samtlige anbringelser. Andelen af anbragte i netværksfamilier skal i 2011 stige til 4,4 % ud af samtlige anbringelser. Det budgetterede antal døgnanbringelser for 2011 er 728. I forhold til dette niveau er pejlemærket for 2011: 276 familieplejepladser og 32 netværksfamiliepladser. Status og målopfyldelse: Delmålet er delvist opfyldt. Andel af anbragte i familiepleje Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Andel anbragte i familiepleje 36,9% 37,9% -1,0% Andel anbragte i netværksfamilier 4,4% 4,4% 0,0% Anm.: Kommunale plejefamilier er medregnet. I forbindelse med udmøntningen af besparelserne i Socialforvaltningen er målet for andelen af anbringelser i familiepleje og netværksfamiliepleje i forhold til det samlede antal anbringelser blevet opjusteret fra 36,7 pct. til 42,3 pct. Ved udgangen af 2011 er det nye mål ikke opfyldt. Sammenlignet med 2010 er der sket en markant fremgang i andelen af familieplejeanbringelse ud af samtlige anbringelser, idet resultatet var 4,1 % -point højere i familiepleje samt 1,2 % - point højere i netværkspleje. Fremadrettet forsøges målet opfyldt ved en fortsat udmøntning af familieplejestrategien. Endvidere deltager Familieplejecentret i et 3-årigt projekt under Socialstyrelsen, som har fokus på at udvikle de nye kommunale plejefamilier til børn og unge med svære problematikker. Anbringelser i netværksplejefamilier er opfyldt. Som en del af det store fokus på anbringelser i familiepleje igangsattes i 2009 et Spædbarnsprojekt, der skal understøtte, at spædbørn anbringes i plejefamilier frem for på døgninstitution. Evalueringen af familieplejeområdet er sket med afsæt i Spædbarnsprojektet. Evalueringen har vist gode resultater for hovedparten af de 19 børn, der blev førstegangsanbragt i Familiepleje fra Spædbarnsprojektets start d. 1. oktober 2009 til d. 31. maj 2011. Resultaterne har været formidlet bredt såvel internt som i pressen. I budgetmål 2012 skal andelen stige til 38,4 % i familiepleje og 4,4 % i netværkspleje.

- 12-1.00 Socialforvaltningen Andel af pladser ud af samtlige anbringelser (%) 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Familiepleje - 31,4% 31,9% 32,7% 28,0% 28,5% 32,8% 36,9% Netværksfamiliepleje - 0 0,4% 0,9% 1,4% 2,1% 3,2% 4,4% Anm.: Delmålet følges med betalingskommunetal. Nøgletal (helårsanbringelser) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal pladser i familiepleje 228 213 202 221 256 267 Antal pladser i netværksfamiliepleje 3 6 10 16 25 32 Antal pladser i socialpædagogiske opholdssteder 128 106 108 131 142 118 Antal pladser i døgninstitutioner 288 289 295 308 302 263 Antal pladser i øvrigt *) 68 37 58 83 56 43 Antal pladser i alt 715 651 673 758 781 723 Anm.: Opgørelsen viser antallet af anbringelser, hvor Aarhus Kommune har betalingsansvaret, uanset om handleansvaret tilfalder en anden kommune eller ej. * Omfatter anbringelser på kost-, efter- og ungdomsskole og eget værelse. Ovenstående tabel viser et ændret anbringelsesmønster. Der er samlet set et fald i antallet af anbringelser til 723 helårsanbringelser, hvilket stort set svarer til de budgetterede 728 pladser. Antallet er stigende i familieplejen og faldende på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder. Delmål: Anbringelser af børn og unge (Ydelsesnøgletal) Socialforvaltningen følger udviklingen i andelen af 0-22 årige, der anbringes af sociale årsager. Status og målopfyldelse: Nøgletallet er afrapporteret. Nøgletal Andel socialt relaterede anbragte 0-22 årige (i promille af aldersgruppen): 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Andel anbragte 0-9 årige 3,0 2,8 2,4 2,4 2,8 3,2 4,0 4,0 Andel anbragte 10-14 årige 10,4 7,3 6,5 7,3 8,7 8,4 9,7 8,2 Andel anbragte 15-17 årige 30,0 28,0 21,7 19,4 19,5 21,6 14,7 16,0 Andel anbragte 18-22 årige 6,6 6,8 6,6 5,1 3,9 4,3 5,6 2,3 Andel anbragte i alt 8,5 7,7 6,5 6,1 6,2 6,6 6,5 5,5 Samlet set er der sket et fald i andelen af anbringelser fra 2010 (6,5 promille) til 2011 (5,5 promille). Andelen af anbringelser er stabil eller faldende på for alle aldersgrupper på nær de 15-17-årige.

- 13-1.00 Socialforvaltningen Når der ses bort fra de 0-9-årige, er der sket et fald i antal anbringelser og særligt på området for de 18-22-årige er der sket et markant fald. Det skyldes, at der i høj grad er set på omlægning af indsatsen for denne aldersgruppe med fokus på skolegang, uddannelse, beskæftigelse, økonomieffektive løsninger samt indsatser, der både er vidensbaserede samt tids- og målfokuserede. Der vil i 2012 fortsat være fokus på at nedbringe anbringelsestallet for alle aldersgrupper, hvilket vil afspejle sig i den nye bestillerplan. Nøgletallet udgår af budget 2012. Nøgletal Antal anbragte (socialt relaterede) 0-22 årige fordelt på alderskategorier 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal anbragte 0-9 årige 106 100 84 82 96 111 139 139 Antal anbragte 10-14 årige 177 124 111 125 147 141 162 136 Antal anbragte 15-17 årige 287 269 208 194 200 224 175 167 Antal anbragte 18-22 årige 149 154 150 130 106 122 120 71 Antal anbragte i alt 719 647 553 531 549 598 596 513 Nøgletal Andel socialt relaterede anbringelser 0-22 årige fordelt på socialcentre (i promille af alle 0-22-årige i Aarhus Kommune) 2009 2010 2011 Andel Andel i Andel Andel i Andel Andel i o/oo o/oo o/oo Centrum 77/18133 4,2 96/18584 5,2 84/18766 4,4 Nord 193/27039 7,1 171/27503 6,2 154/27333 5,6 Vest 138/20554 6,7 156/20870 7,5 145/21127 6,8 Syd 157/24402 6,4 152/24707 6,2 126/24607 5,1 I alt *) 598/90128 6,6 595/91664 6,5 513/91833 5,5 Anm.: Beregnet på baggrund af det summen af de centeropdelte tal * Sager, hvor der ikke er angivet socialcenter er medtaget I alt 0-22 år Nøgletal Andel handicap-relaterede anbragte 0-22-årige (i promille af aldersgruppen) R 2010 R 2011 Andel anbragte 0-9-årige - 0,4 Andel anbragte 10-14-årige - 2,0 Andel anbragte 15-17-årige - 6,8 Andel anbragte 18-22-årige - 1,6 Andel anbragte i alt - 1,8 Nøgletal Handicap relaterede anbringelser 0-22-årige fordelt på alderskategorier R 2010 R 2011 Andel anbragte 0-9-årige - 13/34486 Andel anbragte 10-14-årige - 33/16583 Andel anbragte 15-17-årige - 71/10444 Andel anbragte 18-22-årige - 49/30320 Andel anbragte i alt - 166/91833

- 14-1.00 Socialforvaltningen Voksne med handicap På handicapområdet skal indsatsen understøtte mulighederne for, at personer med handicap og deres familier kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Botilbud til voksne med handicap 2006 2007 2008 2008 2010 2011 Generel tilfredshed med indsatsen 1) - - 84% - 84% - Oplevelse af positiv udvikling 2) - - 81% - 80% - Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående 3) - - 81% - 79% - Anm.: I 2010 var svarprocenten 61 % for boformer og bofællesskaber og 53 % i bostøtte. 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud. 3) Andelen af brugere, der ud af en subjektiv samlet vurdering betragter tilbuddet som enten godt eller enestående. Der er i 2010 gennemført brugerundersøgelser på området for voksne med handicap. Brugerundersøgelsen viste en høj grad af tilfredshed med tilbuddene. Kvalitetsudviklingstiltag til forbedring af tilfredsheden er iværksat decentralt i tæt dialog med brugerne/beboerne: Bocentrene har afholdt dialogmøder med beboerne om resultatet af brugertilfredshedsundersøgelsen. I botilbud med en lavere tilfredshed end gennemsnittet for bocentret har bocenterledelsen haft drøftelser med personale og brugere om forbedring af tilfredsheden. Udfordringen lokalt har imidlertid været at få brugere til at udtrykke ønsker til nye tiltag. Der gennemføres nye målinger på området for voksne med handicap i 2012. Delmål: Ingen venteliste til bostøtte til voksne med handicap (Ydelsesmål) (Ændret) Der er ingen venteliste til bostøtte til voksne med handicap. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt.

- 15-1.00 Socialforvaltningen Personer på venteliste til bostøtte* Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal personer 7 0 7 *Venteliste efter transaktionstid på 3 måneder. Ved udgangen af 2011 var der 7 personer på ventelisten. Sammenlignet med 2010 er der imidlertid i 2011 etableret 155 nye bostøttepladser i eget hjem, især til voksne med autisme, spektrum, forstyrrelser og ADHD. Ventelisten kan forklares med utilstrækkelig kapacitet til hurtigt nok (indenfor transaktionstiden på 3 måneder) at imødekomme den store efterspørgsel efter bostøtte i eget hjem. Det er særligt på autisme-adhd området (5 borgere) og til bostøtte til borgere med syns- og/eller hørehandicap (2 borgere). Delmålet opretholdes i 2012. Antal pladser i botilbud til voksne med handicap 2008 2009 k 2010 2011 Bostøtte i eget hjem 85 269 a 319 505 660 t Bostøtte i botilbud 85 e 75 87 Bostøtte i bofællesskaber 85 328 342 g 192 217 Botilbud i midlertidigt ophold o 107 N r 4 7 y i Egne boformer 108 94 98 79 70 s Egne beskyttede boliger og e plejehjem 192 19 17 r 17 17 Andre kommuner, regioner og i private 85 435 412 n 438 419 I alt 1145 1188 g 1310 1477 Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Ny kategorisering er indført, da der er stor forskel i tyngden og karakteren af indsatsen i bostøtten. Den nye kategorisering gør dog sammenligning mellem tallene for 2010 og 2011 og tidligere år vanskelig. Der er sket en markant tilvækst i antallet af pladser i botilbud til voksne med handicap. Fra 2010-2011 er der sket en tilvækst på 167 pladser. Aarhus Kommune er således blevet i stand til at betjene flere borgere med botilbud på trods af den økonomiske opbremsning. Nøgletal Pladsbehovsopgørelse Voksenhandicap - pladsbehov R 2010 R 2011 Bostøtte 16 0 Bofællesskaber 24 50 Boformer 28 42 Opholdssted 5 2 Aflastning -1 - Døgntilbud, Driftsområdet for Familier, Børn og Unge -14-13 MSO -1 I alt 58 80 Anm.: Pladsbehovet udtrykker nettobehovet for pladser, hvis alle ventende får tildelt det tilbud, de venter på. Dvs. at pladsbehovet er fratrukket den aktuelle plads for de ventende personer, der har en plads i forvejen. Optællingen er

- 16-1.00 Socialforvaltningen sket på sidste dato i kvartalet. Sundhed og Omsorg laver egen venteliste til pleje- og ældreboliger. Optællingen omfatter alene personsager, hvor Aarhus er betalingskommune. Den øgede tilgang af borgere på området for voksen med handicap har skabt en stigning i pladsbehovet i 2011 sammenlignet med 2010. Der er især behov for pladser i bofællesskaber og boformer, hvor pladsbehovet er steget med knap 50 pct. på begge områder. Det er særligt voksne med autisme spektrum forstyrrelser og ADHD der efterspørger pladser. Nøgletal Pladser i botilbud for voksne med handicap 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal pladser 731 754 811 817 891 917 988 1006 1145 1188 1310 1477 Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune. Eksklusive pladser i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Delmål: Mulighed for beskæftigelsestilbud (Ydelsesmål) Personer med handicap skal have mulighed for uddannelses-, aktivitets- og samværstilbud. Enhver person over 18 år, der har behov og ønske om det, skal have et tilbud senest ved udgangen af hvert kvartal Antallet af personer, optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, følges med nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Der er ingen borgere på venteliste til aktivitets- og beskæftigelsestilbud. Venteliste til beskyttede dagtilbud Regnskab Budget Afvigelse (R-B) 0 0 0 Anm.: Der måles på beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud, Servicelovens 103 Venteliste til beskyttede dagtilbud R 2010 R 2011 0 0 Nøgletal Antal personer i STU-forløb R 2010 R 2011 96 123 Anm.: Udtrykker antal personer, der indgår aktivt i et STU-forløb 31.12 i det indeværende år. STU er overgået til Beskæftigelsesforvaltningen og vil ikke fremover blive afrapporteret af Socialforvaltningen. Nøgletal Pladser i alt i dagtilbud for voksne med handicap 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Antal helårspladser 615 771 800 834 888 913 934 993 1005 1107 1008 Anm.: Opgørelsen viser antallet af helårspladser, hvor Aarhus Kommune er betalingskommune.

- 17-1.00 Socialforvaltningen Socialpsykiatri og Udsatte Voksne På området for socialpsykiatri og udsatte voksne skal indsatsen understøtte mulighederne for at personen kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet, så vidt muligt i eget miljø. Kommunens tilbud skal opleves sammenhængende og helhedsorienteret. Voksne med misbrugsproblemer skal tilbydes og motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Målet er afvænning/ stoffrihed, periodevis afvænning/ stoffrihed eller i det mindste en forbedret livskvalitet. Delmål: Effekt af døgnbehandlingstilbud i misbrugsbehandlingen (Effektmål) Raten af succesfuld udskrivning skal udgøre: Afklaring/Forbehandling: 90 % Døgnbehandlingsophold: 55 % Halvvejshuset: 50 % Frafaldsanalyse gennemføres Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Succesfuld udskrivning Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Afklaring/forbehandling* Ingen særskilt indsats Døgnbehandlingsophold 93% 55% 35% Halvvejshuset 90% 50% 40% Anm.: Udtrækket måles tidsmæssigt fra udgangen af det pågældende kvartal og et år tilbage. Dvs. 1/1 2011-31/12 2011. *Måling på afklaring/forbehandlingsafdelingen er ophørt i 2011, da tilbuddet er blevet nedlagt og i stedet blevet en integreret del af Behandlingsafdelingen. I 2011 har der i forhold til succesfuld udskrivning fra døgnbehandling været samme gode målopfyldelse som året før. I forhold til succesfuld udskrivning fra Halvvejshuset har målopfyldelsen forbedret sig markant fra 57 % i 2010 til 90 % i 2011. Mere målrettet døgnbehandling f.eks. via mere fokuseret visitation og forberedelse af borgeren op til døgnbehandlingstilbud har resulteret i en større gennemførelsesgrad og en større succes i Halvvejshuset. Delmålet er opretholdt i 2012. Succesfuld udskrivning 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Afklaring/forbehandling 89% 95% 93% 94% 86% - Døgnbehandlingsophold 56% 56% 56% 40% 93% 93% Halvvejshuset 42% 50% 65% 62% 57% 90%

- 18-1.00 Socialforvaltningen Delmål: Effekt af alkoholbehandling (Effektmål) Alkoholmisbrugere skal tilbydes effektfuld behandling. Efter 3 måneder i behandling må 2/3 af brugerne ikke have et overforbrug af alkohol den seneste måned må 55 % af brugerne ikke have dage uden oplevede alkoholproblemer den seneste måned. Gennemsnitsværdier ved indskrivning og efter tre måneders behandling følges som nøgletal. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Effekt af alkoholbehandling Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Uden overforbrug af alkohol den seneste måned 63% 67% -4% Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 44% 55% -11% Delmålet er ikke opfyldt i 2011, idet kun 63 % af brugerne ikke havde et overforbrug af alkohol den seneste måned, hvilket er 4 % -point lavere end målet. 44 % havde ikke dage med oplevede alkoholproblemer, hvilket er 11 % -point lavere end budgetmålet. Sammenlignet med 2010 er der ingen større ændringer i forhold til brugere med overforbrug, mens der er sket et lille fald i 2011 i forhold til andelen af brugere uden oplevelse af alkoholproblemer den seneste måned. Succeskriterierne er imidlertid meget ambitiøse og fastsat på baggrund af en baseline af effektmålinger efter 6 måneders behandling, mens resultaterne ovenfor er udtryk for effekten efter 3 måneders behandling. Endvidere er det vanskeligt for Center for Alkoholbehandling, at tilvejebringe bedre resultater - indenfor de til rådighed stående ressourcer. Succeskriterierne er som led i besparelserne nedjusteret i Budget 2012. Effekt af alkoholbehandling (%) Andel brugere R 2010 R 2011 Uden overforbrug af alkohol den seneste måned Ingen dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned 71/115 85/135 62% 63% 55/116 59/134 47% 44% Anm.: Udtrækket måles tidsmæssigt fra udgangen af det pågældende kvartal og et år tilbage, f.eks. 31/3 2010-31/3 2011 for 1. kvartals-opgørelsen. Anm.: Opgørelserne er baseret på 3 mdrs. opfølgninger. Effekt af alkoholbehandling (antal dage) Gennemsnitligt antal dage for alle brugere R 2010 R 2011 Antal dage med overforbrug af alkohol den seneste måned *Antal dage med oplevede alkoholproblemer den seneste måned Indskrivning 14 14,4 Opfølgning Afslutning 3,5 0,6 3,4 1,9 Indskrivning 16,3 17,6 Opfølgning 5,7 5,9 Afslutning 0,8 1,8 Anm.: *Udtrykker klientens subjektive problemer med alkohol. Problemer med alkohol dækker bl.a. drikketrang m.m.

- 19-1.00 Socialforvaltningen Resultaterne i tabellen ovenfor understreger den positive effekt af alkoholbehandlingen. Således er det gns. antal dage, hvor brugerne oplever - (i) et overforbrug af alkohol eller (ii) alkoholproblemer - markant højere ved indskrivning sammenlignet med opfølgning og ved afslutningen af behandlingen. Der er i december 2011 gennemført en analyse af frafald og behandlingslængde. I forlængelse heraf udarbejdes i foråret 2012 en rapport til Center for Alkoholbehandling med henblik på lokal kvalitetsudvikling. Delmål: Reduktion af gadesovere (Effektmål) (Nyt) De følgende mål ( Reduktion af gadesovere, Unge på forsorgshjem og Løsning på boligsituation ) stammer fra den byrådsbesluttede Hjemløseplan 2009-2012. Aarhus Kommune har over en 4-årig periode fået 85 millioner kr. til at nedbringe hjemløshed via afprøvning af en lang række initiativer og metoder. Udgangspunktet for Hjemløseplanen har været en meget ambitiøs målfastsættelse, og i 2011 har målene ikke kunnet opfyldes på trods af den omfattende indsats via Hjemløseplanen. Det øgede antal af registrerede hjemløse fra 2009 til 2011 kan imidlertid ses som en indikator på, at de igangsatte indsatser og det øgede fokus på hjemløse virker efter hensigten, og at der opnås en kontakt til borgere, Socialforvaltningen ikke hidtil har kunnet nå. At rehabilitere hjemløse, der har mange års hjemløshed, misbrugsproblemer mv. bag sig, tager lang tid, og det er derfor vanskeligt efter kort tid at måle den direkte effekt af Hjemløseplanens indsatser. Omend målsætningerne ikke er nået, er der udviklet en række gode og effektfulde indsatser. Det billede, der tegner sig i Aarhus er genkendeligt i forhold til situationen i de andre kommuner, der indgår i arbejdet med den nationale hjemløshedsplan. I 2011 må: antallet af gadesovere ikke overstige 20. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. Regnskab Budget Afvigelse (R-B) Antal gadesovere 53 20 33 Anm.: * Tallet er baseret på en måling foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2009. Succeskriteriet i 2011 er baseret på denne baseline. Delmålet er ikke opfyldt i 2011. Årsagen kan tilskrives udfordringer med at finde tilstrækkeligt med passende boliger til målgruppen. Ligeledes afspejler det høje antal af gadesovere et øget kendskab til og viden om de hjemløse, fordi der med hjemløseplanen er kommet et større fokus på målgruppen. F.eks. er indsatsen med projekt Gadesovere udvidet til også at omfatte opsøgende arbejde i aftentimerne, hvor gadesoverne er lettere at identificere i det offentlige rum. I forhold til at fremskaffe flere billigere boliger, er der nedsat en bolig- task-force, som bl.a. arbejder på at fremskaffe flere boliger gennem et intensiveret samarbejde med boligforeningerne og kollegiekontoret. Sammenlignet med 2009 er der dog sket et fald på 13 (fra 66 til 53) personer svarende til 20 %. Faldet kan sandsynligvis tilskrives den styrkede opsøgende indsats med projekt Gadesovere og et tættere samarbejde med Kirkens Korshærs Varmestue. Budgetmålet er maksimalt 10 gadesovere i 2012.

- 20-1.00 Socialforvaltningen Gadesovere R 2009* R 2010** R 2011 Antal gadesovere 66-53 Anm.: * Tallet er baseret på en måling foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2009. Succeskriteriet i 2010 er baseret på denne baseline. **Ikke budgetmål i 2010. Der er ikke foretaget en tælling af gadesovere i 2010. Delmål: Reduktion af unge på forsorgshjem (Effektmål) (Nyt) I 2011 må: antallet af unge på forsorgshjem ikke overstige 40. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt. R 2011 Budget Afvigelse 2011* (R-B) Antal 145 40 105 Anm.: * Tallet er baseret på en måling foretaget af Den Sociale Ankestyrelse i 2009. Succeskriteriet i 2011 er baseret på denne baseline Delmålet er ikke opfyldt i 2011. Antallet af unge på forsorgshjem er ikke faldet, men derimod steget fra 115 personer i 2010 til 145 personer i 2011. En mulig forklaring på stigningen er, at de opsøgende indsatser i hjemløseprojektperioden har fundet langt flere unge end forventet, og at forsorgshjemmene har svært ved at finde egnede boliger til de unge og dermed få de unge videre i systemet. Der er generelt stor mangel på små og billige boliger til de unge. Med henblik på at nedbringe antallet af unge på forsorgshjem arbejdes der på at tilvejebringe flere og billigere boliger gennem et intensiveret samarbejde med boligforeningerne og kollegiekontoret. Der er endvidere etableret yderligere 12 boliger til unge i Havnegade pr. 1. januar 2012. Endvidere arbejdes der med kortlægning af målgruppen, dialog med de unge og erfaringsudveksling med andre kommuner. Forsorgshjemmene vil derudover internt iværksætte en indsats med henblik på at reducere antallet af unge med ophold på hjemmene. Budgetmålet er maksimalt 10 unge på forsorgshjem i 2012 Unge på forsorgshjem R 2009* R 2010 R 2011 Antal 137 115 145 Anm.: * Tallet er baseret på en måling foretaget af Den Sociale Ankestyrelse i 2009. Succeskriteriet i 2010 er baseret på denne baseline Delmål: Løsning på boligsituation (Effektmål) (Nyt) I 2011 må: antallet af personer løsladt fra fængsel uden afklaring af boligsituation ikke overstige 4 antallet af personer udskrevet fra sygehuse/behandlingstilbud ikke overstige 6. Status og målopfyldelse: Delmålet er ikke opfyldt.

- 21-1.00 Socialforvaltningen Uden afklaring af boligsituation Regnskab 2011 Budget Afvigelse (R-B) Fra fængsel 5 <4 2 Fra sygehus 13 <6 8 Fra fængsel Delmålet er ikke opfyldt i 2011. Sammenlignet med 2009 er antallet af løsladte fra fængsel uden afklaring af boligsituation dog faldet med 5 personer - på trods af udfordringerne med at fremskaffe boliger til målgruppen og få implementeret projekt God Løsladelse. Der arbejdes målrettet med at få implementeret projekt God Løsladelse og dermed få arbejdet mellem et stort antal samarbejdspartnere på mange niveauer i såvel Kriminalforsorgens institutioner som i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Aarhus Kommune til at fungere efter denne metode. Fra sygehus Antallet af udskrevne fra sygehus uden afklaring af boligsituation er steget med 1 person i forhold til 2009 (fra 12 til 13). En forklaring er udfordringen med implementering af Housing-First og den vanskelige adgang til billige boliger, i kombination med den generelt kortere indlæggelsestid på hospitalerne. Der er igangsat samarbejde med Aarhus Sygehus i forhold til et særligt fokus på målgruppen. Der er endvidere oprettet 3 korterevarende pladser til målgruppen samt 8 omsorgspladser. Pladserne har til hensigt at sikre omsorg og pleje til borgere, som efter udskrivning fra hospital har særligt behov, inden de kommer i egen bolig/botilbud. Ligeledes er 5 længerevarende pladser ift. pleje- og omsorg for udsatte borgere under opførelse. Budgetmålet er maksimalt 2 for begge målepunkter i 2012 R 2009* R 2010 R 2011 Antal løsladt fra fængsel uden afklaring af boligsituation 10-5 Antal udskrevet fra sygehus/behandlingstilbud uden afklaring af 12-13 boligsituation Anm.: * Tallene er baseret på en måling foretaget af Socialforskningsinstituttet i 2009. Succeskriteriet i 2011 er baseret på denne baseline. Der er ikke foretaget en tælling i 2010. Delmål: Brugertilfredshed (Effektmål) Der gennemføres bruger- og pårørendetilfredshedsundersøgelser på udvalgte tilbud i Socialforvaltningen hvert andet år. Status og målopfyldelse: Delmålet er opfyldt. Andel brugere, der er tilfredse med indsatsen i botilbud til voksne med sindslidelse (%) 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Generel tilfredshed med indsatsen 1) - - 87% - - 87% Oplevelse af positiv udvikling 2) - - 75% - - 73% Samlet subjektiv vurdering af tilbudene (godt eller enestående) 3) - - 82% - 84% Anm.: i 2011 var svarprocenten var 39 % (599/1415). Data er indsamlet med postbesørgede skemaer. 1) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med fire parametre: Respekt, støtte, samarbejde og information. 2) Den gennemsnitlige andel af brugere, der er tilfredse med to parametre, der vedrører det, der bør være udbyttet af det enkelte tilbud.