Strukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet

Relaterede dokumenter
Strukturanalyse. II Indhold og grundlag. II Scenarier. II Rapportindhold. Præsentation for Børne- og Skoleudvalget 5. maj Martin Kronika Fliess

Analyse af strukturen på skole-, SFOog klubområdet i Næstved Kommune

Strukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet

Kommune. Mere undervisning - færre mursten. Tilrettet efter Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger mm. på udvalgets møde den 27.

Kommune. Internt arbejdsnotat. 23. oktober Mere undervisning - færre mursten Forandring til tiden. Næstved Kommune Teatergade Næstved

Forslag til ny organisering af skolerne i. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Udsendt 17. september Høringsfrist 12.

Hvad skal vi igennem i dag

Forslag til omorganisering. Næstved Kommune. Høringsmateriale. Næstved Kommune. Teatergade Næstved.

Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport

Skoleanalyse i Egedal Kommune Rapport

Strukturanalyse af skoleområdet i Aarhus Kommune Rapport del 1

Budgetkontrol pr. 1. oktober 2015

Pris pr. støttetime til fysisk handikappede Vikartimeløn 193 Rettet Vikarløn beregnet pba. Pædagogmedhjælper gennemsnitsløn delt med 1680

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Nøgletal skoleår 16/17 Skoleåret 2016/17

Byrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Vurdering af omorganisering af skolerne Fase 1 og 2

Teknisk gennemgang af skoledata, prognoser m.v.

DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017

Præsentation HØRSHOLM KOMMUNE. Scenarier på skoleområdet

Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Jan Lindholm Heilmann. Kommenteret gennemgang af forslagene

Modeller for ændret skolestruktur

Styrkelse af udskolingen i Horsens Kommune

Budgetkontrol pr. 1. april 2015

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019

Regnskabsbemærkninger, regnskab 2016

Skolefællesskaber og økonomi

Selvforvaltningsoverførsler fra 2014 til 2015

Bilag 2 Høringssvar vedrørende ændringer af skoledistrikter

Bilag 2. Næstved Kommune. Boligudbygningsplan for

17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR. Møde nr. 4, den 10. januar 2019

Analyse af skoleområdet i Fredericia Kommune Rapport

NOTAT. Analyse - Skoledistrikter

COMBIPLUS. 1 overbygningsskole på 3 adresser ( 2 i by og 1 på land) landskoler på 4 adresser. 1 byskole på 2 adresser

undervisningstid note Fagdelt undervisning, lærere Klokketimer

Forslag til ny skolestruktur Ballerup Kommune

Høringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger

Status på evaluering af ledelses- og områdestruktur for dagtilbud og skoler Den 20. november 2018 LÆRING & TRIVSEL

3. rate af tidligere indefrosne selvforvaltningsmidler

1. Indledning 2 2. Proces 3 3. Organisering og indfasning af udskolingslinjer 4

Et revideret lokaleprogram skal i højere grad end det nuværende afspejle den pædagogiske og didaktiske udvikling, ellers bibeholdes det nuværende.

NY SKOLE- STRUKTUR. Administrationens indstilling til ny samlet skolestruktur i Svendborg Kommune

NOTAT: Udvikling af Vindinge Skole

Forslag til ændring af skolestrukturen i Køge Kommune

Opsamling på hovedtræk i strukturforslag

3.3.8 Område 6A: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum,Tingløkke, Højme, Rasmus Rask Plan for området

Fælles udgangspunkt for scenarierne

Roskilde Kommune Side 2 af 6 Analyser til budget 2019 vedr. skoleområdet

Notat. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Principper for oprettelse af klasser på folkeskolerne

I dette notat beskrives forslag til ændring af skoledistrikterne for Avedøre Skole, Frydenhøjskolen og Gungehusskolen.

Børne- og Skoleudvalget

Sagsnr.: 2014/ Dato: 24. januar Frederiksværk skoleanalyse. Sagsbehandler: Line Ditlev Larsen Skolekonsulent. Resumé.

FORÆLDREMØDE 11. marts marts marts 2013

SWOT analyser over ønskescenarier. Udarbejdet på møde i Skoleforum den 16. maj 2019

Center for Undervisning

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Udvalget for Skoler og Børn - Helhedsplan Forslag til Helhedsplan for Vejen Kommunes skolevæsen

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

Udviklingen i samlet elevtal fra

Center for Børn & Undervisning

Dette notat indeholder en opgørelse over provenuet af den nye skolestruktur pr. 1. august 2015.

Udkast til evalueringstemaer og tidsramme for evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur.

BUPL s høringssvar til Næstved Kommunes implementering af folkeskolereformen

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Sagsnr S Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Camilla Hovmand Larsen. Notat om omprioriteringsforslag

Sagsnr A Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Lars Nedergaard/Jan Heilmann

Oversigt over høringssvarene vedr. udskolingslinjer

RAMMEN FOR OG MÅLET MED OMSTILLINGSGRUPPERNE ØKONOMISK OG FAGLIGT BÆREDYGTIGE BØRNEHUSE STØRRE OG BEDRE UDSKOLINGSMILJØER

Resume af hovedresultater fra Evaluering af Fokus på folkeskolen

Erfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C

Visionstema 1: Vi fokuserer på trivsel og lyst til at lære i fællesskabet

Præsentation af den nye ledelse

Beskrivelse af opgaver

Selvforvaltningsaftale for 2014/15 mellem Sjølundsskolen og Børne- og skoleudvalget

Dragør Kommune Skole, Kultur og Fritid Side nr. 1

Notat vedr. Beskrivelse af model for tildeling af økonomi til folkeskolerne ( Ressourcetildelingsmodel )

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport

Greves fremtidige skolestruktur Informationsmøde for skolebestyrelser 18. august 2014

Forslag til ændringer af distriktsgrænsen mellem Klostermarksskolen og Hedegårdenes Skole

Fra princip til struktur - Hvad kalder en fremtidig område- og skolestruktur på?

17 STK. 4 UDVALGET FOR EN STYRKET SKOLESTRUKTUR

Notat Vedrørende udskolingslinjer

Notat. BSU - Skoleindskrivning 15/16, Elev- og klassetal; høring Sags nr.: 14/16311 Sagsforløb: BSU - (ØU - KB) Sagen afgøres i: Kommunalbestyrelsen

Næstved Kommune, Center for Uddannelse Bilag til styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Næstved Kommune.

Fysisk udviklingsplan for folkeskolerne FYNSLUNDSKOLEN. Fynslundvej 110, 6640 Lunderskov

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Sagsnr.: 10/22281

Borgermøde Forslag til skolestruktur. Randers Kommune Børn, Skole og Kultur Laksetorvet 8900 Randers C

Læring og trivsel hos børn og unge

Åbent Referat. til. Udvalget for Børn og Undervisning

Baggrunden for spørgeskemaet er, at KL ønsker at styrke sin viden omkring. kommunernes udmøntningen af ressourcer i budget 2017 og kommunernes

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Skolestruktur Rudersdal Kommune

Næstved Skolevæsen. Kvalitetsrapport

Aftale om en holdbar skolestruktur i Aarhus Kommune

Transkript:

Strukturanalyse på skole-, SFO- og klubområdet II Beskrivelse af opgaven II Fundament og scenarier II Data og forudsætninger II Evaluering af struktur 2011 II Klubberne II Analysens fundament II Gennemgang af scenarier II Opsummering II Præsentation af rapport Næstved Kommune 1. september 2014 Søren Brøndum sb@broendum-fliess.dk Martin Kronika Fliess mkf@broendum-fliess.dk

VORES OPGAVE II Der skal minimum frigøres midler svarende til den manglende finansiering på 7 mio. kr. af folkeskolereformen Evaluering af strukturen fra 2011 med henblik på at gøre status på eksisterende struktur og baggrund for justeringer Centrale kerneudfordringer At skabe en grundskole, der har økonomi og faglighed til at tilbyde eleverne et højt fagligt niveau og social robusthed, så de efterfølgende evner at få en ungdomsuddannelse At skabe en grundskole, der består af bæredygtige skoler med - i videst mulige omfang - minimum 3 spor og et øget antal elever i den enkelte klasse At skabe en grundskole, der sikrer, at den enkelte skole afspejler elevernes socioøkonomiske baggrund i skoledistriktet som i Næstved Kommune

FUNDAMENT OG SCENARIER II Scenario 1: Bæredygtige skoler Højest mulige klassekvotient (op til 28) og i videst mulige udstrækning min. 3 spor Scenario 2: Basis- og udskolingsskoler Etablering af basisskoler og udskolingsskoler Scenario 3: Skole på flere matrikler Etablering af færre skoledistrikter i Næstved Kommune Betydningen af elevtalsudviklingen ved nuværende struktur og model (analysens fundament)

DATA OG FORUDSÆTNINGER II Der anvendes en klassedannelsesregel med 26 hhv. 28 elever pr. klasse Kapacitetsopgørelserne bygger på skolerne opgørelser. Klasselokalerne er opdelt efter areal, således at det i denne analyse antages, at der kan være op til 24 elever i lokaler under 50 m 2, 26 elever i klasselokaler over 50 m 2 og under 60 m 2 samt op til 28 elever i lokaler over 60 m 2 Der er i udgangspunktet ikke medregnet tålte vandreklasser. Hvis principper om tålte vandreklasser bringes i spil, vil anlægsinvesteringer til nye lokaler i scenarierne falde betragteligt Beregningerne af de økonomiske konsekvenser baseres på budgetbeløb, elevtalsprognoser, Næstved Kommunes tildelingsmodel m.m. Der er ikke taget højde for implementeringsomkostninger På kort sigt (2015/2016) beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) beregnes med fuldt, årligt gennemslag

DATA OG FORUDSÆTNINGER FOR ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER II Ledelse Faglokaler Bygningsdrift, rengøring og energi Økonomiske konsekvenser SFO-lokaler Rationel klassedannelse Lokaler Befordring

DATA OG FORUDSÆTNINGER II Det elevtalsmæssige udgangspunkt for denne analyse er Næstved Kommunes elevtalsprognose, som på skoledistriktsniveau prognosticerer antallet af elever på normalområdet frem til 2022/2023 Antallet af elever i specialklasser og dermed også antallet af specialklasser antages uændret fremadrettet (i alt 64 klasser). Specialklasser vil også blive flyttet i de forskellige forslag til og scenarier for ny skolestruktur Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til privatskolerne forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023 Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret. Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret forudsættes uændret over tid for den enkelte skole

EVALUERING AF SKOLESTRUKTUR 2011 II Skoleledelserne støtter generelt strukturændringerne i 2011, idet synspunktet er, at det i 2011 var nødvendigt at gennemføre en ny skolestruktur for at kunne skabe økonomisk bæredygtige skoler og få råd til den kvalitet i undervisningen, som ønskedes for eleverne Medarbejderrepræsentanter i MED (både lærere og pædagoger) og skolebestyrelser finder generelt, at skolestrukturændringerne i 2011 har påvirket trivslen på den enkelte arbejdsplads negativt Det er især i den første tid efter beslutning om strukturændringer, at der er en negativ effekt. Selve processen med garantier til både lærere og pædagogerne i SFO om ansættelse, uanset om skolen lukkes, har været en vigtig, positiv forudsætning for processen

EVALUERING AF SKOLESTRUKTUR 2011II Det er ikke muligt endnu at dokumentere en faglig effekt, herunder effekt for SFO, af sidste strukturændring, idet tidshorisonten er for kort; i stedet baseres evalueringen på en selvevaluering fra skolerne og øvrige aktører Strukturændringerne i 2011 har skabt store frustrationer og har krævet store implementeringsomkostninger for både lærere, SFO og ledere. Læren er, at målet med skolestrukturændringer skal være klare og velbelyste Organisationerne anfører et generelt tema om, at ved strukturændringer er det afgørende at sikre, at strukturændringerne fremmer den attraktive arbejdsplads for både lærerne og pædagogerne i SFO. Det er centralt at der ikke udvikles A- og B-skoler, henholdsvis A- eller B-SFO er, men at strukturen skaber arbejdspladser, som både kan fastholde og tiltrække medarbejdere

EVALUERING AF SKOLESTRUKTUR 2011 II Etablering af Sjølundsskolen som en udskolingsskole med fire basisskoler har alt i alt været et positivt strukturtiltag Der har været betydelige implementeringsfrustrationer og det har påvirket trivslen negativt på skolen, men efterhånden opfattes resultaterne som positive Indfrielsen af visionen bag udskolingsskolen er stadig udfordret. Det er centralt, at få både medarbejdere og elever til at tage ejerskabet til udskolingens faglige indhold, herunder linjer på Sjølundsskolen Lokalråd ønsker, at den nuværende struktur bevares uændret, indtil effekterne af skolestruktur 2011 kendes til bunds. Lokalrådene finder, at det vil have en meget negativ betydning for lokalområdet, hvis der lukkes skoler eller afdelinger Flertallet af lederne af klubberne ønsker status quo og dermed uændrede vilkår for klubberne

EVALUERING AF SKOLESTRUKTUR 2011 II 5. Give mulighed for at arbejde med innovation og udvikling af undervisningen i et bredere perspektiv: Neutral effekt generelt. Ift. store skoler neutral eller positiv 7. Give større mulighed for at skabe sammenhæng mellem praktisk og teoretisk læring: Etablering af Sjølundsskolen giver mulighed for varieret undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs læringsbehov. Stadig udviklingsmuligheder 3. Bedre mulighed for at etablere pædagogisk holddannelse, valgfag og tilbudsfag: Via fx Sjølundsskolen skabt mulighed herfor. Vanskeligere for små skoler 6. Give bedre mulighed for at etablere brobygningsforløb for både de yngste og de ældste elever: Brobygningen er et fokusområde kan stadig udvikles 8. Give større muligheder for pædagogisk og faglig sparring og videndeling: Erfaringerne er forskellige for skolerne 11. Bedre muligheder for at holde personalets kompetencer ved lige: Delte meninger herom på skolerne 1. Stabile rammebetingelser fremadrettet: Er ikke strukturelt på plads. Store forskelle i vilkårene for at indfri skolereform og tilbyde kompetenceudvikling 2. Skabe nytænkning af 10. klasse.: Der er stadig behov for at vurdere 10. klassernes placering 4. Bedre mulighed for at etablere nye undervisningstilbud til elever med særlige undervisningsbehov 9. Sikre optimal sammensætning af personalets faglige kompetencer 10. Udvikling af særlige undervisningsfaciliteter vedr. praktisk/musisk undervisning, science, eksperimenterende og undersøgende undervisningsformer 12. Uddannelse af særlige resursepersoner fx med diplomuddannelse i læsning, matematik, naturfag, sprogfag, praktik mv.

KLUBBERNE II Klubberne i Næstved Kommune - Frit Kilden, Skallegården, Supernova, Smakken (privat) og HG Klubben (privat) indgår i analysen med henblik på at vurdere, hvorvidt klubbernes aktiviteter kan integreres i SFO erne, dvs. i en SFO 2. Det vil betyde, at klubberne nedlægges Såfremt klubberne nedlægges og der etableres SFO 2 på alle skoler vil der kunne frigøres ressourcer Beregningen baserer sig på at andelen af børn i de nyoprettede SFO 2 ere er det samme, som er gældende ved de skoler, der allerede har SFO 2 og at alle kommunale klubber/puljeklubber nedlægges. Dette betyder, at der er der behov for finansiering af normeringsmæssigt 221 pladser i SFO 2 På den baggrund vil en nedlæggelse af klubberne kunne indbringe 6,3 mio. kr. i frigjorte ressourcer

ANALYSENS FUNDAMENT II Fald i elevtallet de næste 10 år på 8 % dog stor forskel skoledistrikterne imellem. Disse ubalancer vil blive stadig vanskeligere at håndtere Status quo er ikke er en løsning i sig selv, dvs. manglende beslutninger om den fremtidige skolekapacitet og -struktur er uhensigtsmæssig, da den hæmmer udviklingen i skolernes kerneydelse Der er overordnet set den fornødne kapacitet på skoleområdet i Næstved Kommune. Der er i alt over 2.000 ledige pladser, hvilket vil øge spændet mellem skolerne og dermed medføre, at ressourcerne ikke anvendes hensigtsmæssigt Få skoler vil få (overskuelige) kapacitetsudfordringer (ift. prognoserne og hvis specialklasserne ikke flyttes). Dette skaber et behov for etablering af 10 flere klasselokaler svarende til en anlægsudgift på i alt 17 mio. kroner

Borup Ris skolen Fladsåskolen Herlufmagle skole Holmegaardsskolen Holsted skole Hyllinge skole Kalbyrisskolen Karrebæk skole Kildemarksskolen Korskildeskolen Ll. Næstved skole Lundebakkeskolen Rønnebæk skole Sct. Jørgens skole Susålandet skole Sydbyskolen Sjølundsskolen I alt ANALYSENS FUNDAMENT II 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% -25%

SCENARIO 1: BÆREDYGTIGE SKOLER II At skabe et bedre ressourcemæssigt udgangspunkt for at skabe gode faglige resultater gennem et varieret udbud af valgfag, linjer og toninger af fag Elever i skoler med mange socioøkonomisk svage elever skal ikke isoleres i små klasser, men udvikle sig sammen med socioøkonomisk stærke elever Udnytte mulighederne for at sammensætte og forny læringsgrupper Sikre gode rammer for 2. fremmedsprog fra 5. klasse At fremme mulighederne for holddannelse på tværs af klasser og årgangene gennem i videst mulige omfang - minimum 3 spor Sikre gode rammer for faglig sparring blandt lærere og pædagoger ved i videst mulige omfang - minimum 3 spor (volumen i antal medarbejdere) Bedre udnyttelse af medarbejderkompetencer, specielt lærernes undervisningsfagskompetencer

SCENARIO 1: BÆREDYGTIGE SKOLER II Skole Borup Ris Skolen Fladsåskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Holsted Skole Hyllinge Skole Kalbyrisskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen Korskildeskolen Lille Næstved Skole Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Scenario 1 Version 1 2015-16 2022-23 * 392/2 356/2 556/2 468/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 154/1 145/1 470/2 473/2 124/1 116/1 520/2 555/2 391/2 339/2 1.101/4-5 1.063/4 ** 388/2 320/2 169/1 158/1 773/3 778/3 7.-10. klasse 541/5 517/5 484/2 408/2 *** 452/2-3 415/2-3 Scenario 1 Version 2 2015-16 2022-23 * 392/2 356/2 656/2 568/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 Scenario 1 Version 3 2015-16 2022-23 392/2 356/2 656/2 568/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 Scenario 1 Version 4 2015-16 2022-23 392/2 356/2 656/2 568/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 Scenario 1 Version 5 2015-16 2022-23 * 392/2 356/2 656/2 568/2 380/2 302/2 577/2 457/2 728/2 675/2 470/2 473/2 470/2 473/2 0.-10. klasse 816/2-5 807/2-5 520/2 555/2 291/2 238/2 1.379/5 1.324/5 ** 388/2 320/2 520/2 555/2 291/2 238/2 1.379/5 1.324/5 388/2 320/2 849/2-4 869/2-4 291/2 238/2 1.379/5 1.324/5 388/2 320/2 650/3-4 676/3-4 291/2 238/2 1.379/5 1.324/5 ** 388/2 320/2 1.007/4 997/4 7.-10. klasse **** 475/5 456/4 484/2 408/2 ***(*) 452/2-3 415/2-3 1.007/4 997/4 7.-10. klasse **** 475/5 456/4 484/2 408/2 **** 452/2-3 415/2-3 1.007/4 997/4 7.-10. klasse **** 616/6 614/6 484/2 408/2 **** 452/2-3 415/2-3 1.007/4 997/4 484/2 408/2 *** 452/2-3 415/2-3

SCENARIO 1: BÆREDYGTIGE SKOLER II Scenario Antal klasser 2015/ 2016 (efter ændring) Klassekvotient 2015/ 2016 (efter ændring) Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2015/2016) Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) Samlede maksimale anlægsmæs sige konsekvenser (mio. kr.) Nuværende struktur 359 22,8 / / / Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 1 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 2 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 3 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 4 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 5 359 22,8-1,9-4,4 15,3 354 23,2-5,2-12,5 36,1 354 23,2-3,4-8,1 20,8 350 23,4-6,5-15,7 36,1 355 23,1-6,3-15,0 58,0

SCENARIO 2: BASIS- OG UDSKOLINGSSKOLERII Udbrede antallet af basisskoler og udskolingsskoler med henblik på at opbygge økonomisk og fagligt bæredygtige klassestørrelser Styrke skolernes specialisering og muligheder for udvikling af egne profiler Opbygge økonomisk bæredygtige klassestørrelser Nye ungdomsmiljøer for elever i udskolingen og et tilsvarende miljø for eleverne i indskoling/mellemtrin Udskolingen med mange spor tilbyder flere valgmuligheder til eleverne i de enkelte fag Undervisning sker med lærere, der har undervisningskompetencer i faget samt at undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene Udbygge samarbejde på basisskolerne og italesætte mulighederne for fysisk integration med dagsinstitutioner på skolens matrikel

SCENARIO 2: BASIS-/UDSKOLINGSSKOLER II Skole Scenario 2 Version 1 2015-16 2022-23 Scenario 2 Version 2 2015-16 2022-24 Scenario 2 Version 3 2015-16 2022-25 Scenario 2 Version 4 2015-16 2022-26 Borup Ris Skolen 298/2 260/2 * 298/2 260/2 0.-4. klasse * 215/2 198/2 * 298/2 260/2 Fladsåskolen 656/2 568/2 656/2 568/2 742/2-4 639/2-4 656/2 568/2 Herlufmagle Skole 263/2 205/2 263/2 205/2 0.-4. klasse 187/2 142/2 263/2 205/2 Holmegaardskolen 693/3 554/2-3 693/3 554/2-3 770/3-4 617/2-3 693/3 554/2-3 Holsted Skole 728/2 675/2 869/3 809/3 972/4-5 890/3-4 869/3 809/3 Hyllinge Skole 154/1 145/1 154/1 145/1 0.-4. klasse 111/1 99/1 Kalbyrisskolen 470/2 473/2 470/2 473/2 656/2-5 631/2-5 1.091/5-2 1.046/5-2 Karrebæk Skole 124/1 116/1 124/1 116/1 0.-4. klasse 84/1 86/1 Kildemarkskolen 520/2 555/2 520/2 555/2 520/2 555/2 387/2 402/2 Korskildeskolen 291/2 238/2 291/2 238/2 0.-4. klasse 205/2 168/2 291/2 238/2 Lille Næstved Skole 1.194/4-6 1.158/4-6 1.194/4-6 1.158/4-6 1.360/4-7 1.303/4-7 1.472/6 1.420/6 Lundebakkeskolen 388/2 320/2 ** 388/2 320/2 ** 388/2 320/2 ** 388/2 320/2 Rønnebæk Skole 169/1 158/1 169/1 158/1 0.-4. klasse 123/1 111/1 Sct. Jørgens Skole 773/3 778/3 773/3 778/3 773/3 778/3 838/3-4 839/3-4 Sjølundsskolen 7.-10. klasse 541/5 517/5 7.-10. klasse 541/5 517/5 7.-10. klasse 541/5 517/5 7.-10. klasse **** 608/6 609/6 Susålandets Skole 484/2 408/2 343/2 275/2 0.-4. klasse 240/2 193/2 343/2 275/2 Sydbyskolen 452/2-3 415/2-3 *** 452/2-3 415/2-3 0.-4. klasse *** 312/3 303/3

SCENARIO 2: BASIS-/UDSKOLINGSSKOLERII Scenario Antal klasser 2015/ 2016 (efter ændring) Klassekvotient 2015/ 2016 (efter ændring) Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2015/2016) Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) Samlede maksimale anlægsmæs sige konsekvenser (mio. kr.) Nuværende struktur 359 22,8 / / / Scenario 2: Basis/udskoling Version 1 Scenario 2: Basis/udskoling Version 2 Scenario 2: Basis/udskoling Version 3 Scenario 2: Basis/udskoling Version 4 354 23,2-1,0-2,4 3,4 353 23,2-2,9-7,0 25,5 345 23,8-4,5-10,7 47,6 344 23,8-9,8-22,3 66,7

SCENARIO 3: SKOLER PÅ FLERE MATRIKLER II Understøtte en mere rationel og bæredygtig drift samt skabe de bedst mulige rammer for større faglighed Skabe bedre mulighed for at inkludere alle elever, uanset behov, blandt andet gennem opbygning af særlige læringsmiljøer, holddannelse mv. Mulighed for at anvende faglokaler mere effektivt (højere belægning) samt bedre økonomiske rammer for at sikre løbende modernisering af faglokalerne Skolernes økonomiske sårbarhed bliver mindre, idet skolerne får større fleksibilitet gennem eksempelvis videre rammer for klassedannelsen Hver enkelt skole på flere matrikler kan udvikle særlige faglige og pædagogiske profiler (profilskoler) Større ungdomsmiljøer, hvilket er særligt vigtigt i udskolingen Bedre udnyttelse af medarbejderkompetencer, specielt lærernes undervisningsfagskompetencer

SCENARIO 3: SKOLER FRA FLERE MATRIKLER II Skole Scenarie 3 Version 1 2015-16 2022-23 Scenarie 3 Version 2 2015-16 2022-24 Scenarie 3 Version 3 2015-16 2022-25 Scenarie 3 Version 4 2015-16 2022-26 Borup Ris Skolen Distrikt 1 * 1.770 1.680 Distrikt 1 * 1.770 1.680 Distrikt 1 * 1.770 1.680 Distrikt 1 * 1.770 1.680 Fladsåskolen Distrikt 2 947 806 947 806 1.636 1.519 Distrikt 2 947 806 Herlufmagle Skole Distrikt 3 1.441 1.167 Distrikt 2 1.441 1.167 Distrikt 2 1.441 1.167 Distrikt 3 864 710 Holmegaardskolen Distrikt 3 1.441 1.167 Distrikt 2 1.441 1.167 Distrikt 2 1.441 1.167 Distrikt 4 2.163 1.925 Holsted Skole Distrikt 4 1.587 1.468 Distrikt 3 1.587 1.468 Distrikt 3 1.587 1.468 Distrikt 4 2.163 1.925 Hyllinge Skole Distrikt 1 Distrikt 1 1.770 1.680 Distrikt 1 1.770 1.680 Distrikt 1 Kalbyrisskolen Distrikt 4 1.587 1.468 Distrikt 3 1.587 1.468 Distrikt 3 1.587 1.468 Distrikt 4 2.163 1.925 Karrebæk Skole Distrikt 1 Distrikt 1 Distrikt 1 Distrikt 1 Kildemarkskolen 2.454 2.423 Distrikt 4 2.454 2.423 1.636 1.519 2.454 2.423 Korskildeskolen Distrikt 2 947 806 947 806 1.636 1.519 Distrikt 2 947 806 Lille Næstved Skole Distrikt 1 1.770 1.680 Distrikt 1 1.770 1.680 Distrikt 1 1.770 1.680 Distrikt 1 1.770 1.680 Lundebakkeskolen Distrikt 4 ** 1.587 1.468 Distrikt 3 ** 1.587 1.468 Distrikt 3 ** 1.587 1.468 Distrikt 4 ** 2.163 1.925 Rønnebæk Skole Distrikt 4 Sct. Jørgens Skole 2.454 2.423 Distrikt 4 2.454 2.423 Distrikt 4 1.765 1.710 2.454 2.423 Sjølundsskolen Distrikt 4 Distrikt 4 1.765 1.710 2.454 2.423 Susålandets Skole Distrikt 3 1.441 1.167 Distrikt 2 1.441 1.167 Distrikt 2 1.441 1.167 Distrikt 3 864 710 Sydbyskolen *** 2.454 2.423 Distrikt 4 *** 2.454 2.423 Distrikt 4 *** 1.765 1.710 *** 2.454 2.423

SCENARIO 3: SKOLER FRA FLERE MATRIKLER II Scenarie 3 Version 1 Scenarie 3 Version 2 Scenarie 3 Version 3 Scenarie 3 Version 4 Borup Ris Skolen Hyllinge Skole (foreslås lukket) Karrebæk Skole (foreslås lukket) Lille Næstved Skole Borup Ris Skolen Hyllinge Skole Karrebæk Skole (foreslås lukket) Lille Næstved Skole Borup Ris Skolen Hyllinge Skole Karrebæk Skole (foreslås lukket) Lille Næstved Skole Borup Ris Skolen Hyllinge Skole (foreslås lukket) Karrebæk Skole (foreslås lukket) Lille Næstved Skole Fladsåskolen Korskildeskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Susålandets Skole Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Susålandets Skole Fladsåskolen Korskildeskolen Herlufmagle Skole Holmegaardskolen Susålandets Skole Holsted Skole Kalbyrisskolen Lundebakkeskolen Kildemarkskolen Rønnebæk Skole (foreslås lukket) Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen (foreslås lukket) Sydbyskolen Lundebakkeskolen Holsted Skole Kalbyrisskolen Kildemarkskolen Rønnebæk Skole (foreslås lukket) Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen (foreslås lukket) Sydbyskolen Fladsåskolen Korskildeskolen Holsted Skole Kalbyrisskolen Lundebakkeskolen Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Sydbyskolen Fladsåskolen Korskildeskolen Kildemarkskolen Rønnebæk Skole (foreslås lukket) Herlufmagle Skole Susålandets Skole Holsted Skole Kalbyrisskolen Lundebakkeskolen Holmegaardskolen Kildemarkskolen Rønnebæk Skole (foreslås lukket) Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Sydbyskolen

SCENARIO 3: SKOLER FRA FLERE MATRIKLER II Scenario Antal klasser 2015/ 2016 (efter ændring) Klassekvotient 2015/ 2016 (efter ændring) Årlige driftsmæssige konsekvenser på kort sigt (2015/2016) Årlige driftsmæssige konsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) Samlede maksimale anlægsm æssige konsekvenser (mio. kr.) Nuværende struktur 359 22,8 / / / Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 1 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 2 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 3 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 4 346 23,7-8,7-21,0 17,0 348 23,6-7,7-18,4 6,8 345 23,6-6,3-15,2 6,8 346 23,7-14,4-34,6 17,0

OPSUMMERING II Scenario Antal klasser 2015/ 2016 Klassekvotient 2015/ 2016 Årlige driftskonsek venser på kort sigt (2015/2016) Årlige driftskonsekvenser på længere sigt (fra og med 2016/2017) Samlede maksimale anlægsmæs sige konsekvenser Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 1 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 2 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 3 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 4 Scenario 1: Bæredygtige skoler Version 5 Scenario 2: Basis/udskoling Version 1 Scenario 2: Basis/udskoling Version 2 Scenario 2: Basis/udskoling Version 3 Scenario 2: Basis/udskoling Version 4 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 1 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 2 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 3 Scenario 3: Skole på flere matrikler Version 4 (mio. kr.) 359 22,8-1,9-4,4 15,3 354 23,2-5,2-12,5 36,1 354 23,2-3,4-8,1 20,8 350 23,4-6,5-15,7 36,1 355 23,1-6,3-15,0 58,0 354 23,2-1,0-2,4 3,4 353 23,2-2,9-7,0 25,5 345 23,8-4,5-10,7 47,6 344 23,8-9,8-22,3 66,7 346 23,7-8,7-21,0 17,0 348 23,6-7,7-18,4 6,8 345 23,6-6,3-15,2 6,8 346 23,7-14,4-34,6 17,0

SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER