Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet, der i foråret vil blive fulgt op af en tilsvarende Verden indtil 1914. Til bøgerne er et omfattende website under udvikling. Her fortæller Carl-Johan Bryld om idéerne bag dette website samt om udviklingen inden for historieundervisningen generelt. Websitet til Verden efter 1914 og Verden før 1914 vil bl.a. rumme tekst-, billed- og talmateriale, fx i form af længere versioner af de citater, der spiller en væsentlig rolle i selve bogen, fortæller Carl-Johan Bryld. Den centrale idé er at lave en omfattende materialesamling, som man kan navigere i på forskellige måder. Bogen er anderledes end mange tidligere bøger til historieundervisning, idet den integrerer citater fra samtidige kilder og fra historikere og i nogle tilfælde konfronterer forskellige historikeres synspunkter med hinanden. Historieundervisningen er jo ofte dialog, og der kan citaterne bruges som springbræt for dia log, men også som udgangspunkt for elevernes egne refleksioner. Mange af citaterne vil så være bragt i større uddrag på websitet. Så hvis man fx vil undersøge den tyske diskussion om Holocaust nøjere, kan man gå fra bogen og ind på websitet og finde centrale uddrag af de ledende historikeres formuleringer omkring det og så forholde sig til det. Flere udfordringer Samtidig er en tanke med websitet, at det skal være et sted, hvor eleverne kan blive udfordret lidt ekstra i forhold til bogen. I bogen er der arbejdsspørgsmål, der fører ind i materialet på websitet. Og her vil de blive udfordret i den forstand, at de i højere grad selv skal formulere problemstillingerne, inspireret af de arbejdsspørgsmål og indledninger, der hører til bogens På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. kapitler, der er tematisk organiserede. Det hænger jo også sammen med, at der i eksamensordningen i historie lægges meget vægt på, at eleverne skal kunne organisere ukendt materiale. Til eksamen får de nu et ukommenteret materialesæt, hvor de så selv skal kunne lægge spørgsmål ned over materialet. Så på websitet skal eleverne kunne bevæge sig ud i materialet og blive stillet i nogle arbejdssituationer, der afspejler evalueringsmålet. 13 SYSTIMES
Idéen med de korte citater har også noget at gøre med, at der ikke længere er tid til at bruge flere uger på fx at nærlæse kilder om et meget afgrænset emne. Og det var måske heller ikke altid en optimal anvendelse af tiden. Så udfordringen er nu at stimulere eleverne til at arbejde analytisk og ræsonnerende, samtidig med at grundbogen giver dem begreber og strukturer. Vægt på det visuelle I Verden før 1914 og Verden efter 1914, såvel som på det kommende tilhørende website, er idéen at billedmaterialet i lige så høj grad som kildeteksterne skal kunne lægge op til analyse. Det er jo en slidt frase at sige, at bogens billeder indgår i tæt sammenspil med teksten. Men det gør de faktisk, takket være Knud Ryg Olsens billedredaktion. Mange af dem er selvstændige analyseobjekter, og de billeder, der er lagt ind på websitet, er komponeret i temaer, så man kan gå derind og udvide den tekstanalyse, man laver, med en mere visuel analyse. Ambitionen er også på lidt længere sigt at kunne lægge levende billeder i form af videoklip ind. De levende billeder er i høj grad med til at forme elevernes historiske bevidsthed. Det er i meget høj grad det, der danner forestillingerne om fortiden i hovederne på folk, og det er helt klart oplagt at forsøge at få det inddraget analytisk, i tæt sammenspil med det øvrige materiale. Det kunne være optagelser af statsmænd, klip fra propagandavideoer eller historikeres eller eksperters forklaringer om forskellige ting. Ideelt kunne det også være klip fra spille-film og dokumentarfilm, men her er der store rettighedsmæssige problemer. Men det kunne være oplagt at vise sådanne klip, fx fra alle de her middelalderfilm og film om Romerriget, og diskutere hvad der er fup, og hvad der er fidus. Og så kommer der jo også et ideologikritisk aspekt ind. Man ville fx kunne diskutere med eleverne, hvornår en dialog i en film afspejler amerikansk politisk selvforståelse, og hvornår den er historisk relevant. I den sammenhæng hjælper man jo eleverne til at blive lidt mere bevidste medie- og filmforbrugere og tilskynder til et andet, lidt mere reflekteret forbrug af medierne. Dobbelt målsætning Ifølge Carl-Johan Bryld har udformningen af det kommende website meget med gymnasiereformens ændrede krav til historiefaget at gøre. Med reformen er der sket nogle ændringer, der stiller lærerne i en ny situation. For det første fordi stofkravene er blevet langt mere specifikke end før. Der er simpelthen flere ting, der udtrykkeligt nævnes i bekendtgørelsen som noget, der skal dækkes. For det andet er timeantallet blevet reduceret. Og for det tredje har man formuleret kompetencemål med undervisningen. Eleverne skal kunne problematisere og diskutere de historiske emner. Og det er jo nogle krav, som i et vist omfang strider lidt mod hinanden. Man kan opfatte stofkravene som de ting, der så at sige leksikalt skal gennemgås. Og det fremmer jo egentlig ikke en målsætning om, at eleverne i højere grad selvstændigt skal kunne opstille problemstillinger, diskutere og finde relevante argumenter osv. Så idéen med bogen og websitet er at præsentere centrale problemstillinger inden for de historiske emneområder, der er udpeget som obligatoriske, og at gøre det på en måde, der opfordrer eleverne til at stille 14 SYSTIMES
spørgsmål, argumentere og sammenligne forskellige opfattelser, forklarer forfatteren. Jeg kan sådan set godt forstå begge målsætninger. Jeg synes også, at der er visse ting, som eleverne bør have stiftet bekendtskab med, såsom hvad middelaldersamfundet og oplysningstiden er for nogle størrelser. Men i stedet for idéen om at have en lærebog, skal man tænke i retning af, at man har en arbejdsbog med nogle faciliteter, som man kan bruge på forskellige måder. Websitet til Verden efter 1914 giver her eleverne mulighed for selvstændigt at bevæge sig ud i materialet med afsæt i grundbogen, og på en individuel måde orientere sig, forfølge problemstillinger og opsøge materiale. Historiefagets pendulsvingninger Carl-Johan Bryld var selv gymnasieelev i 60 erne og har således kunnet observere de skiftende tendenser inden for historieundervisningen, der har været gennem årene. Dengang jeg gik i gymnasiet, havde man i høj grad en kanon. Man havde nogle ganske bestemte lærebøger, og historieundervisningen var stort set reproduktion af disse lærebøger. Så kommer der en reaktion på det, allerede i slutningen af 60 erne, og man begynder at lægge meget vægt på det, man kan kalde historisk metode. Så falder kravene til mængden af kronologisk læsning og obligatorisk stof, mens kildelæsning bliver en nærmest helt dominerende disciplin. Det kan man se på de udgivelser, der kommer i 70 erne og starten af 80 erne, hvor man laver omfattende kildesamlinger inden for stadigt snævrere emner, fx om ikke-angrebspagten mellem Sovjetunionen og Tyskland i 1939. Dér driver man i virkeligheden eleverne ind i at blive små specialister på forholdsvis snævre områder. Men dér har pendulet altså så bevæget sig i den modsatte retning igen, efter at man sidst i 80 erne begyndte at tale om de lange linier i historien, og at eleverne skulle have oversigtsforløb over historien. Resultatet var nogle gange nogle fremstillinger af verdenshistorien, der var så komprimerede, at det kunne være svært at undervise efter dem på en interessant måde. Nu har vi så fået den seneste bekendtgørelse, der i virkeligheden er et forsøg på at lave en slags kompromis mellem de her to dele. Man vil ikke give køb på det metodiske, men man mener også, at der er bestemte elementer i historien, som eleverne bør kende. Samtidig er der også sket en ændring i opfattelsen af, hvad det metodiske vil sige, synes jeg. I 70 erne og 80 erne blev der lagt meget vægt på, hvad man kan kalde historisk teknik. At kunne bruge de rigtige kildetekniske begreber og skelne mellem levn og beretning, primære og sekundære kilder, osv. Men det man i dag forstår ved det metodiske, er jo i meget højere grad De levende billeder er i høj grad med til at forme elevernes histo riske bevidsthed. Det er i meget høj grad det, der danner forestillingerne om fortiden i hovederne på folk. det, jeg kalder det problematiserende, altså at undersøge hvad for nogle spørgsmål, man kan stille til historien, og diskutere opfattelser og fortolkninger. Selvfølgelig skal eleverne have mate rialebevidsthed, men der er ikke længere den samme fokus på det, man på universitetet kalder historisk teknik. Jeg mener også, at det er vigtigere at kunne få eleverne til at se, hvad der er spændende og perspektivrigt. Det er dér, jeg forsøger at lægge mig med Verden efter 1914 og Verden før 1914. At fremhæve nogle centrale fænomener, man bør stifte bekendtskab med. Der findes nogle problem stillinger, som er væsentlige og interessante ud fra mange synsvinkler, ud fra både historiefaglige og mere almenmenneskelige, samfundsmæssige perspektiver. Dansk perspektiv global kontekst Som det fremhæves i bøgernes fælles undertitel i dansk perspektiv, formidler Verden efter 1914 og Verden før 1914 historien i et dansk perspektiv. SYSTIMES 15
Én af hensigterne med bøgerne er at vise, hvordan Danmarks historie er meget stærkt påvirket af den verden, vi befinder os i. Én af hensigterne med bøgerne er at vise, hvordan den danske historie næsten er bestemt, eller i hvert fald meget stærkt påvirket, af den verden, vi befinder os i. Det er også et krav i bekendtgørelsen, at undervisningsforløb i den store historie skal kombineres med indblik i Danmarkshistorien. I Verden efter 1914 forsøger jeg, i de sammenhænge, hvor det nu er muligt, at lade dansk materiale og danske eksempler illustrere de mere generelle historiske bevægelser. Når man fx taler om krisen i 30 erne, kan man lige så godt bruge det danske eksempel, som man kan bruge noget andet, og når man taler om velfærdsstaten, så er den danske velfærdsstat et udmærket udtryk for den skandinaviske, socialdemokratiske model. Det er også tanken i læreplanen, at man skal vise, hvordan de danske vilkår og det danske samfund er bestemt af den større globale udvikling, som vi er en del af. Intentionen er derfor som sagt at vise, hvordan de centrale udviklingslinier i Danmark er bestemt af den internationale udvikling på stort set alle områder. Carl-Johan Bryld er cand.mag. i historie og dansk og lektor på Kolding Amtsgymnasium og hf-kursus. Han har stået bag en række af Systimes udgivelser til historiefaget, fx Den nye verden, 1945-2000 og tilhørende kildesamling (med Harry Haue) samt Den russiske revolution og Sovjetunionen. Er medforfatter til Dansk litteratur fra runer til graffiti og har desuden udgivet Danmark fra oldtid til nutid på Gyldendal. VERDENSHISTORIEN VERDEN INDTIL 1914 OG VERDEN EFTER 1914 ER EN VERDENSHISTORIE DER SKRIVER INTENTIONER OG KRAV FRA LÆRE PLAN ERNE IND I HISTORIE UNDERVISNINGEN I DET NY GYMNASIUM. MATERIALET BESTÅR OGSÅ AF ET MEGET OMFATTENDE WEBSITE MED TEKST, BIL- LEDER, ANIMATIONER, OPGAVER OG INTERAKTIVE SELVEVALUERINGER. SÅLEDES TILGODESER VI IKKE BLOT FORSKELLIGE LÆRINGSSTILE OG ELEV TYPER, MEN FORØGER OGSÅ ELEVERNES MULIGHED FOR AT FORSTÅ DER MANGLER "BARE" EN LÆRER 16 SYSTIMES
VERDEN INDTIL 1914 Verden indtil 1914 i dansk perspektiv dækker kerne stoffet i historie indtil 1914. Det er en arbejdsbog, bestående af ni kronologisk ordnede kapitler, der alle er bygget op omkring de centrale temaer og problemstillinger i perioden. Kapitlerne indledes med en problematiserende intro duktion til disse temaer, og efter hvert kapitel er der arbejdsspørgsmål, der kan bruges som hjælp til at arbejde sig ind i stoffet. Der anvendes en lang række citater fra samtidige kilder og fra historikere. Disse citater indgår ligesom de mange illustrationer i et tæt samspil med teksten og kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med bogens problem stillinger. En række af disse citater vil sammen med andet materiale blive tilgængelige i større uddrag på bogens website. VERDEN EFTER 1914 Verden efter 1914 i dansk perspektiv er en moderne verdenshistorie, der fremstiller historien efter 1914 i en række kronologisk ordnede, tematiske kapitler, der behandler de vigtigste problemstillinger i de sidste 100 års historie. Carl-Johan Bryld Samlet website under udgivelse Udkommer forår 2008 Følg med i udviklingen af websitet på www. verdenefter1914.systime.dk