Evalueringsrapport Sammenhæng i livet livet i en anden sammenhæng

Evalueringsrapport Sammenhæng i livet livet i en anden sammenhæng Projekt 29 Et aktiveringsprojekt etableret i samarbejde mellem Jobcenter Middelfart, Rusmiddelcenter Middelfart og Velfærdsministeriet. Juni 2013 Susanne Kjær Christiansen Dorthe Kildegaard Jeppesen Bent Kidmose Susanne Lund Rasmussen

Forord Jobcenter Middelfart og Rusmiddelcenter Middelfart har med støtte fra Velfærdsministeriet igangsat dette projekt, hvor det er et fælles ønske, at skabe et samarbejde og etablere et tilbud til de dårligst stillede borgere. Denne evalueringsrapport beskriver resultatet af tilbuddet herunder arbejdet med Livshistoriefortællinger, der fandt sted fra medio 2009 til ultimo 2012. Ole Thisgaard udviklingskonsulent, skriver som indledning til den første bog, som deltagerne udgav: At være et menneske er ensbetydende med at have en historie at fortælle, sagde Karen Blixen Hvis man dykker ned i diverse journaler, så vil der tegne sig historier fortalt af professionelle behandlere, læger, psykologer, terapeuter som vil kunne få håret til at rejse sig på en skaldet. Men hvordan ser disse liv ud, når personerne selv fortæller om livet. Ole Thisgaard fortsætter: Vi fortæller historierne, fordi de bærer sandfærdige vidnesbyrd om levede liv; ligesom det at fortælle historierne har givet de omhandlede personer en mulighed for at kitte deres liv sammen og få forbundet nutid og datid. En proces, som for nogle har tændt nye håb og nye drømme, baseret på livets erfaringer. En sidste og måske den vigtigste funktion ved historierne er, at de er nøjagtigt lige så spændende, sjove, hverdagsagtige, kedelige, sårbare og fantastiske som alle andre menneskers historier. På den måde kan man sige, at historierne når ind under huden på alle og forbinder os med de mennesker i vores samfund, som ikke har haft de bedste muligheder og det største held. Læsevejledning I indledningen præsenterer vi formål, baggrund og idé med projektet. Herefter vil være en kort afklaring af de begreber, der har været anvendt. Efterfølgende vil resultatet, sammenfatning og anbefalinger blive beskrevet. I evalueringsrapporten vil den organisatoriske opbygning nærmere blive beskrevet. Endvidere vil rapporten indeholde en detaljeret beskrivelse af målgruppen, brobygning mellem to forvaltningsgrene, de anvendte metoder, der har været benyttet samt de sundhedsfremmende aktiviteter der er målt på. 2

Evalueringsrapporten vil blive fulgt op af et metodeskrift, der vil diskutere de organisatoriske udfordringer, der er i samarbejdet mellem forskellige forvaltningsgrene. Metodeskriftet vil desuden redegøre for de valgte teoretiske metoder, der har været anvendt. Bent Kidmose, centerleder, Dorthe Kildegaard Jeppesen, projektmedarbejder, Susanne Kjær Christiansen, fysioterapeut, Susanne Lund Rasmussen, visitator 3

Indholdsfortegnelse Forord... 2 Læsevejledning... 2 Indledning... 7 Baggrund og idé med projektet... 7 Projektets formål... 8 Mål... 8 Begrebsafklaring... 9 Sammenfatning... 11 Livshistorie som værktøj... 11 Samarbejde... 12 Sundhedsfremmende aktiviteter... 13 Anbefalinger... 14 Evalueringsrapport... 16 Organisation - udfordringer og valg... 16 Metodeovervejelser... 17 Målgruppen... 18 Køn og alder... 19 Forsørgelsesgrundlag / matchgruppe... 19 Misbrugstyngde / belastning stof og alkohol... 20 Enlige forsørgere... 20 Brobygning mellem Rusmiddelcenter Middelfart, Socialforvaltningen og Jobcentret... 21 Arbejdsopgaver... 22 At skabe personlig udvikling for målgruppen... 24 Gennem arbejdet med livshistoriefortælling blev der sat fokus på følgende:... 24 Fremmøde... 24 4

Udvikling af livshistoriefortællemetoden til brug i rusmiddelcenterregi... 24 Personlig udvikling... 24 Stabilt fremmøde og aktiv deltagelse... 26 Personaleuddannelse... 27 Metodeudvikling... 27 De værktøjer der blev anvendt... 27 De sundhedsfremmende aktiviteter... 29 Fælles morgenmad... 29 Kompetenceområder... 30 Rammer / Faciliteter... 30 Træningstid... 31 Aktivitetsoversigt... 32 Sundhedstjek... 35 Fremmøde... 37 Tidligere erfaringer med motion... 38 Evaluering af fysisk indsats... 39 Vægtregistrering... 39 BMI-registrering... 40 Blodtryksmåling... 42 Kondition... 42 Udholdenhed... 43 Steptest udholdenhed / styrke... 44 Bicepsøvelse udholdenhed / styrke... 45 Generel sundhedstilstand... 46 Tandstatus... 46 Træningsindsats... 47 Morgengymnastik... 47 Mindfulness... 48 5

Teoretisk oplæg... 48 Brobygning mellem Rusmiddelcenter Middelfart og uddannelses- og arbejdsmarkedet... 49 Praktikpladser... 49 Uddannelsesinstitutioner... 50 Brobygning til lokale kulturelle og sociale foreninger... 50 Kulturudveksling... 50 Social netværksopbygning og udvikling af sociale kompetencer samt deltagelse i teamstyrkende aktiviteter... 51 Observation og interview af deltagerne... 51 Formidling af nye måder at forstå disse deltagere på - en forståelse, hvor positive ressourcer og kompetencer, er i fokus... 52 Integrering af metoden i daglig praksis i Rusmiddelcenter Middelfart... 53 Bilag... 54 Metodeskrift... 54 6

Indledning Baggrund og idé med projektet Projektet iværksættes på baggrund af et fælles ønske, mellem Jobcenter Middelfart og Rusmiddelcenter Middelfart, om at etablere et tilbud til de dårligst stillede borgere i Middelfart kommune. De borgere som projektet henvender sig til, er borgere, som er eller har været i en længerevarende og/eller vedvarende substitutionsbehandling. Det er tillige borgere, som er i et alkoholmisbrug, der med jævne mellemrum ophører med antabusbehandling. Målgruppen benytter sig ofte af cafetilbuddet i RcM`s behandlingsfri zone og vælger det sociale behandlingstilbud fra. I Jobcenteret bliver målgruppen beskrevet som matchgruppe 4 & 5, senere som matchgruppe 3 1 med samtidigt misbrug. Det påhviler Jobcenteret, at etablere en aktivering for målgruppen, men aktiveringen vanskeliggøres ved svigt af aftaler, undladelse af fremmøde, sygdom, manglende evner og latent aggression i forhold til: - Krav - Konsekvenser - Og systemet i almindelighed Det er intentionen at etablere et projekt, der tager konkret udgangspunkt i deltagerne, - dels for på kvalificeret vis at få undersøgt skjulte eller glemte kompetencer, og dermed mulighed for at komme i kontakt med arbejdsmarkedet igen dels at få skabt en kontakt til målgruppen, således at det er muligt at få en dialog om den enkeltes almene sundhedstilstand, men også en mental stillingstagende til et invaliderende og permanent misbrug. Det er aktørernes opfattelse, at der er konsensus mellem den overordnede strategi i forhold til målgruppen, men at tilgangen til deltagerne er forskellig 1 Lov om aktiv beskæftigelsesindsat Bek. Nr. 710 af 23. Juni 2011 7

bl.a. på baggrund af et forskelligt lovgivningsmæssigt afsæt for henholdsvis Jobcentret og Rusmiddelcentret. For at sikre deltagernes engagement er den grundlæggende idé, at temaet eller omdrejningspunktet i projektet skal være den enkelte person selv. Der er bevidsthed om, at motivationen for deltagelse angiveligt er nærmest ikke eksisterende og at relationsarbejdet og strukturen skal være bærende parametre for projektets succes. På den baggrund er det naturligt at tage udgangspunkt i deltagernes livshistorie og sammen med deltagerne interessere sig for vigtige begivenheder i deres liv. Ikke med det definerede mål, at der med terapeutisk intervention kan skabes forandringer, - men med en naiv forventning om, at det at fortælle, se og opleve sin egen historie og blive positivt eksponeret og anerkendt, kan give mulighed for: - Accept af de valg, man har truffet - At se egne ressourcer og kompetencer - At træffe kvalificerede valg for eget liv Projektets formål Projektets overordnede formål er at flytte fokus fra et negativt problemfokus til et positivt ressourcefokus hos målgruppen. Målgruppen skal opnå bevidsthed om egne ressourcer. Ressourcerne skal støttes og udvikles, så målgruppen får et mere solidt grundlag for positiv forandring i deres livsforløb. Mål Ved at anvende Livshistoriefortælling skal målgruppen blive i stand til at opnå en højere grad af selvindsigt og selvbevidsthed. Det skal hjælpe dem til at koble deres nuværende, besværede liv sammen med den del af deres historie, hvor ting er lykkedes for dem, hvor tiderne var gode og de var i positiv udvikling. Herfra skal håbet, troen og drømmene hentes frem. Målet er, at der skal ske et klart skift fra fokus på fejlfinding til fokus på ressourcer, således at målgruppen opnår hjælp til selvhjælp og dermed bedre livskvalitet, bedre sundhed og på sigt mulighed for (gen)indtræden på arbejdsmarkedet. 8

Begrebsafklaring Behandlingsfri zone: Behandlingsfri zone er betegnelse for et område i huset, hvor borgere kan komme og indtage morgenmad og kaffe, uden krav om afholdenhed og aktivt at skulle deltage i behandlingen. Deltagerne: Vi har i evalueringen valgt at bruge benævnelsen deltager(ere) i stedet for brugere og borgere. Begrebet borgere anvendes af Jobcentret og brugere i Rusmiddelcenter Middelfart. For at få en fælles terminologi for målgruppen blev det besluttet at benævne disse som deltagere, fordi de i aktiveringsforløbet selv skulle deltage med deres livshistorier, såvel som de selv skulle være aktive udgivere af bøgerne. Gruppebehandling: Gruppebehandling tilbydes i Rusmiddelcenter Middelfart på 3 niveauer. F1 Motivationsbehandling, F2 der indeholder bl.a. Tilbagefaldsforbyggende Rådgivning, undervisning i Benægtelse og Kognitiv Restrukturering af afhængighed, F3 Problemløsende gruppeterapi. Livshistoriefortælling: Livshistoriefortællinger er pædagogisk redskab, i forhold til mennesker med mange tidlige brud og svigt i deres opvækst og nære relationer. Det kan være med til at skabe syntese (sammenhæng) mellem fortid, nutid og fremtid. En livshistoriefortælling (bog) er et konkret synligt bevis på identitet, hvor man lægger vægt på den enkelte persons unikke udviklingsforløb og forsøger at skabe syntese mellem personens mange forskellige verdener (biologisk familie, døgninstitution, opholdssted, familiepleje, dagbehandling, skole og fritidsinteresser m.m.). 9

Metodeskrift: Der vil medio september udkomme et metodeskrift, der går i dybden med metoder og metodevalget. NA: Narcotics Anonymous NA er et ikke-kommercielt Fællesskab eller samfund af mænd og kvinder, for hvem stoffer var blevet et væsentligt problem. Det er addicts i bedring, der mødes regelmæssigt. Projekt 29: Sammenhæng i livet livet i en anden sammenhæng blev i daglig tale kaldt Projekt 29. Aktiveringen foregik fysisk i Rusmiddelcenter Middelfart lokaler med husnummer 29. RcM: Rusmiddelcenter Middelfart vil nogle steder i teksten være erstattet med forkortelsen RcM. Substitutionsbehandling: Substitutionsbehandling dækker over lægeordineret medicin, der primært gives til opioidafhængige under navnene Metadon eller Suboxone. 10

Sammenfatning Livshistorie som værktøj Det er projektets erfaringer at bruge værktøjer som den Anerkendende tilgang 2, Aaron Antonovskys 3 teorier omkring Følelsen af sammenhæng, begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed og Livshistoriefortælling, som teori og metode har vist sig at kunne gøre en forskel. Det betyder, at det ved hjælp af disse teorier og metoder kan lade sig gøre, at få vendt en negativ spiral til en mere positiv og progressiv udvikling på det personlige plan. Men for at det skal lykkedes, må det konstateres, at deltagerne har brug for tid. Tid er en faktor, der indimellem er en svær størrelse, når deltageren skal honorere krav fra den arbejdsmarkedsrettede lovgivning og samtidig skal udvikle sig og generhverve kompetencer til at leve et liv uden rusmidler. Det kræver ressourcer af den enkelte deltager at tage kampen op på flere fronter. Den personlige udvikling er en proces, der tager tid. Vores undersøgelser har vist, at det sociale incitament, de indbyrdes relationer, at deltage aktivt i kortlægningen, skrive sin egen historie, og samtidig kunne være i rummelige og trygge rammer, blev et omdrejningspunkt for deltagerne i en forandringsproces. Undersøgelsen viser da også, at flere end ventet deltog aktivt i projektet i mere end ½ år, og at over 50 % skrev deres livshistorie. Den respons, der efterfølgende har været fra mange af de tidligere deltagere er, at det var meningsfyldt for dem at være aktiveret i projektet, hvilket også kan ses af de succeskriterier, der er opnået. Deltagerne har ved at arbejde med sig selv gennem livshistoriefortællingen, undervejs fået en oplevelse af, at føle sig hørt, set og taget alvorligt. Det at føle sig betydningsfuld ift. det levede liv, og at se sig selv i en anden sammenhæng gør det muligt at fokusere på egne ressourcer. Gevinsten er, at deltagerne herved ser sig i stand til at tage nye strategier i brug og på den måde finde energi til at mestre sit liv på. Altså begribe at udfordringer kan løses på en ny måde. Det kan måske bedst forklares ved, at citere en deltager, som skriver følgende i den første bog, som deltagerne udgav: Det har givet mig meget at få set på 2 Appreciative inquiry, systemisk tænkning og narrativ teori. 3 Aaron Antonovsky medicinsk sociologi, Helbredets Mysterium, Gyldendal Akademisk forlag, 1.9.2003 11

mit liv. Det har vækket mange tanker og følelser. Jeg har været nødt til at se ting i øjnene, som jeg ellers har lagt bagerst i rygsækken. Jeg er sikker på, at det har været sundt for mig. 4 En anden deltager skriver i forordet i 2. bog 5 : - Jeg har altid skullet leve op til andres forventninger. Her har jeg fået lov til at åbne op og få forståelse for mig selv og for andre. De andre lytter på en måde, jeg godt kan lide. Der bør tages højde for, at nogle af deltagerne var mere belastede end andre i projektperioden. Deltagernes matchning til projektet, kunne meget vel diskuteres, men da de efter lovgivningsteksten blev matchet som de gjorde, vil det uundgåeligt blive afspejlet i resultatet. Det må konkluderes, at succeskriterierne i nogen grad synes at være opnået for nogle af deltagerne, når man ser på den enkeltes livskvalitet, hvis livskvalitet er ensbetydende med at få et sundt liv. Jf. Antonovsky vil det sige - at deltageren opfatter verden som begribelig, og gør dem i stand til at håndtere de problemer livet stiller dem overfor, og som giver dem en følelse af mening med livet. I skrivende stund er 1/3, efter at have deltaget i projektet, enten i uddannelse eller i arbejde og dermed ude af kontanthjælpssystemet. Det vil sige, at der stadig er en restgruppe som endnu ikke har formået at udvikle sig indenfor den tid, der har været til rådighed. Det betyder dog ikke at denne gruppe har fået en ringere livskvalitet, men blot har behov for længerevarende støtte end den førnævnte, idet gruppen fortsat er i misbrug og eller i behandling. Tre deltagere er, af ikke naturlige årsager, afgået ved døden i perioden. Samarbejde Jobcentrets opgave var udover tilførslen af borgere til aktivering også at eksekvere konsekvenser for eventuelle manglende fremmøde i form af træk i kontanthjælpen. Projektmedarbejderne skulle sikre indholdet i aktiveringen og give tilbagemeldinger om fremmøde til Jobcentret. I praksis viste det sig dog at være svært at effektuere konsekvens ift. manglende fremmøde. Det havde ind imellem den virkning, at nogle deltagere havde tilbøjelighed til at tolke 4 Sammenhæng i livet livet i en anden sammenhæng 2010 1. udgivelse (Anne 36 år) 5 Er det kun mig der sidder, og tuder 2011 2. Udgivelse 12

mødetidsreglerne som de havde lyst til. Det formodes, at det kunne have gavnet enkelte deltagere at strukturen og konsekvenserne blev overholdt. Sundhedsfremmende aktiviteter Overordnet set kan det konstateres, at deltagernes sundhed blev forbedret af de sundhedsfremmende tiltag, som projektet har tilbudt. De sundhedsfremmende tiltag understøttes yderligere af opfordringer - og praktisk hjælp til at opsøge læge eller anden sundhedsfaglig personale ift. problemstillinger, der ligger udenfor Rusmiddelcenter Middelfarts kompetenceområder. Ud fra de i projektperioden indsamlede data, er det dog ikke muligt at sætte et præcist procenttal på hvor mange deltagere, der overordnet set oplever en forbedret sundhedstilstand. Til gengæld kan det ses på nogle specifikke parametre, at der er en tendens til positiv udvikling. Blandt andet når det gælder udholdenhed og styrke, hvor 38 % har forbedret sig på de 3 måleparametre, der er udvalgt. Udviklingen i konditionen har været meget svær at måle. Det skyldes unøjagtige målinger ved konditionstest, samt at kun et fåtal blev re-testet. For enkelte af de re-testede observeredes dog en forbedring af konditionen. Objektivt vurderet har flere brugere dog sandsynligvis bedret konditionen lidt i forløbet. Dette vurderet ud fra deres fysiske formåen under træningen. De deltagere, som samtidig var indskrevet i behandling på Rusmiddelcenter Middelfart, afhentede og indtog medicin og deltog i behandlingsseancer efter gældende aftaler med behandleren. Det er tydeligt, at deltagerne har profiteret af de anvendte teoretiske modeller. Deltagerne er blevet guidet til at begribe/forstå sammenhængen mellem det sundhedsfremmende tiltag, og at håndtere den selvindsigt deltageren har opnået gennem livshistoriefortællingen. 13

Anbefalinger Tid er en vigtig faktor: Anbefalingen er, at der skal være tid nok, idet udviklingsprocesser tager tid. På baggrund af de sidste års arbejde med målgruppen, har vi erfaret, at tid er en vigtig faktor. Når borgere gennem mange år har været udsat for en dysfunktionel opvækst, er der behov for at kunne ændre deltagernes selvforståelse. For at det kan ske, skal vi som professionelle være i stand til, at holde ud og være vedholdende. Deltagerne skal gennem den stabile og tålmodige tilgang som vi bidrager med, opnå tillid til at andre mennesker er til at stole på. Relationer / det sociale element: Anbefalingen er, at relationen skal være et bærende element, fordi det er i den tætte relation, at deltagerne tør vise sin sårbarhed. Deltagerne bliver i relationen også anerkendt for sine kompetencer og kan erhverve selvindsigt gennem de andres historier. Det er den professionelles rolle at være katalysator for de sociale processer og også dem, der at sikrer at deltagerne ikke oplever sig ekskluderet. Det er medarbejderens opgave, at agere som rollemodel og understøtte de enkelte deltageres positive adfærd, således de bliver i stand til selv at være rollemodeller. Det sociale element i projektet er vigtigt for at give deltagerne mulighed for at indgå i nye netværk, og kan endvidere fastholde de gode erfaringer deltageren har med fra projektperioden. Struktur: Anbefalingen er, at struktur er et gennemgående tema, fordi strukturen ikke er en del af den verden, som deltagerne tidligere har været bekendt med. Strukturen er således en udfordring i forhold til at fastholde rammen i arbejdet med målgruppen. Det understøtter den daglige proces for gennemførsel af aktiviteter, idet strukturen er vigtigt jf. Antonovsky s teori om at kunne begribe, forstå den kontekst man er i, herefter at kunne håndtere det og slutteligt - at der er en mening med den ramme, der er lagt. 14

Udannelse/professionel tilgang: Anbefalingen er, at medarbejdere bliver tilbudt uddannelse og supervision, da det er nødvendigt at møde deltagerne professionelt, idet man ofte bliver udfordret på egen person. Det er således vigtig at kende og forstå de primitive mekanismer, som deltagerne benytter og projicerer over på medarbejderne. Uddannelse og personlig robusthed er derfor nødvendigt, da det giver medarbejderne forudsætninger for at kunne håndtere den interaktion, der sker mellem medarbejder og deltagere. Geografisk placering af projektet: Anbefalingen er, at det er vigtigt, at de kommunale indsatser som deltagerne er tilknyttet, ligger i umiddelbar nærhed af hinanden. Vores erfaring fra projektet er, at den tætte beliggenhed, medvirkede til tryghed og nemmere tilgængelighed dette var med til at øge fremmødet. Tværsektorielt: Anbefalingen er, at et lignende projekt bliver et fælles projekt. Der skal være en fælles forståelse for hvad deltagerne skal igennem, dette fordrer god og tæt kommunikation mellem involverede forvaltninger. Dette gælder såvel i planlægnings- som i udførelsesfasen, således det organisatorisk sikrer et fælles ejerskab, hvor der er kommunikeret enighed om ansvarsfordeling, mål og formål. 15

Evalueringsrapport Organisation - udfordringer og valg Ved projektets opstart var der overvejelser omkring projekts organisering. Overvejelserne havde fokus på, at sikre et partnerskab mellem Jobcenteret og Rusmiddelcenter Middelfart, med henblik på at skabe fælles ejerskab til projektet. Grundet de lovgivningsmæssige forskelligartede rammer for henholdsvis Jobcentret og Rusmiddelcenter Middelfart, fravalgte man Jobcentres deltagelse i styregruppen. Samarbejdet sikres ved at afholde kvartalsmøder også kaldt koordineringsmøder. 6 Projektet valgte på den baggrund at organisere sig på følgende måde: En projekt leder, som daglig ansvarlig for projektets gennemførelse og efterlevelse af målsætning. Ansat på fuld tid i og finansieret af projektet. To faste medarbejdere i projektet, udlånt af Jobcenteret. De varetog dels kontaktpersonsfunktionen, dels projektets daglige drift og aktiviteter. Ansat på fuld tid i Projekt 29 og finansieret af Jobcenteret. En deltids projektmedarbejder udlånt fra Rusmiddelcenter Middelfart, som deltog i de planlagte timer, hvor deltagerne skrev deres livshistorier. Ansat på deltid og er delvis finansieret af projektet. En fysioterapeut, som sikrede fagligheden i de fysiske aktiviteter med deltagerne. Ansat på deltid i og finansieret af projektet. I Rusmiddelcenter Middelfart er ansat en visitator, som ved projektets etablering fik udvidet sin funktion til også at omfatte al visitation af deltagere fra Jobcentret til Projekt 29. Dette for at sikre en ensrettet visitationsprocedure, mellem de to forvaltninger. 6 Bilag 1 16

Der blev nedsat en styregruppe, bestående af projektets medarbejdere, visitator og Rusmiddelcenter Middelfarts leder, mens den eksterne konsulent deltog i projektets temadage og større planlægnings og strategimøder. Projektets ramme, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats 32 og SEL 101, gav sammen med Jobcentrets matchning udfordringer, som vi ønsker at diskutere i metodeskriftet. Jobcenteret valgte i forbindelse med ændringer i matchgrupperne i 2011, at matche deltagerne i projektet som matchgruppe 2. Samarbejdet og arbejdsfordelingen mellem Jobcenteret og Rusmiddelcentret bestod i, at de 2 udlånte medarbejdere førte ugesedler for Jobcenteret, som dokumentation for fremmøde. Jobcenteret eksekverede konsekvens ved manglende fremmøde. For at sikre strukturen i projektet og koordinering af indsatsen udarbejdedes der henholdsvis en ugeplan og en mødeoversigt. 7 Metodeovervejelser I metodeskriftet, der er udarbejdet som et selvstændigt dokument, vil der være et afsnit, der specifikt diskuterer den forskellige kultur og tilgang til deltagere, der kendetegner henholdsvis Jobcenteret og Rusmiddelcentret. Ansøgningen refererer til Antonovskys 8 tanker om, at sammenhæng og begribelighed er væsentlige elementer for at kunne begå sig. Titlen på projektet er således også direkte inspireret af den del af filosofien: Sammenhæng i livet livet i en anden sammenhæng. Det gav overordnet rigtig god menig for målgruppen, at opleve struktur og sammenhæng. For nogle af de mest aktive i skriveseancerne, gav det en reel mulighed for at se, hvor de kom fra, og kommer til forståelse om egne muligheder for at agere / eller ikke at agere. De bliver derved afklaret om, at de i dag har en mulighed for at reformulere deres muligheder i livet; At se sig selv i en anden sammenhæng. 7 Bilag 1 - Ugeplan og mødeoversigt. 8 Aaron Antonovsky medicinsk sociologi, Helbredets Mysterium, Gyldendal Akademisk forlag, 1.9.2003 17

Målgruppen havde oplevet en massiv negativ opmærksomhed. Det fremgik tydeligt, at målgruppen var voldsomt præget af en negativ eksponering, så der skulle kun små ting til i hverdagen, før de blev bekræftet i: Det nytter ikke noget. Derfor var den anerkendende tilgang en bevidst metodisk strategi. Deltagerne skulle gennem en lang proces, vedvarende anerkendes for de kompetencer og små ændringer de formåede, før de turde tro på, at de var sande og at de faktisk havde præsteret positive ændringer. Det var tydeligt, at målgruppen profiterede af, at der i gruppen blev etableret sociale relationer og man kom til at kende væsentlige elementer i hinandens historier. Det sociale element havde størst indflydelse, når den gode kultur var skabt, og kunne være meget fremmende for fremmøde, ansvarlighed etc. og var således selvforstærkende. Endvidere var den spejling, der skete i seancerne, befordrende for forståelsen af mig selv. Sagt med andre ord var det lettere at se sig selv, når historien blev fortalt af en anden. Deltagerne var generelt stærkt præget af manglende struktur, men når relationen var etableret, var det muligt at rammesætte uden at deltagerne protesterede og de profiterede således af rammer, der var sat for bestemte aktiviteter for ugen og dagen. Det understreger igen vigtigheden for denne målgruppe af det, som Antonovsky, kalder: begribelighed. Bogudgivelsen, var med til at give en meget positiv eksponering i form af avisomtale, borgmesterens tale og den konkrete udgivelse af bøgerne. Det var klart understøttende for en positiv proces ikke mindst da bøgerne blev købt af folk, som ikke var relateret til projektet. Målgruppen De deltagere som blev visiteret til aktiveringsforløbet kendetegnedes ved, at have haft et mangeårigt misbrug. Nogle af deltagerne havde fravalgt den sociale behandling, og modtog i projektperioden alene substitutionsbehandling. Der var deltagere med psykiske vanskeligheder for eksempel personlighedsforstyrrelser, disse var dog sjældent udredt og diagnosticeret. Der var deltagere som stod udenfor socialt samvær og samfundslivet i almindelighed, nogle havde desuden varierende grad af isolation. Generelt for gruppen var, at de havde haft sporadisk eller meget lidt kontakt til arbejdsmarkedet, hvilket havde det til følge, at den enkelte deltager havde svært ved at leve op til samfundets krav og stod ofte i opposition til samfundet. 18

Gruppen af aktiverede deltagere var præget af større sygelighed end normalbefolkningen 9, og havde samtidig svært ved at benytte det etablerede sociale og sundhedsmæssige hjælpesystem. Køn og alder De aktiverede deltagere var repræsenteret i alderen fra 19 år til 63 år. Fordelingen på køn var med 12 kvinder og 27 mænd. Deltagergruppen var i perioden på i alt 39 deltagere og gennemsnitsalderen var midt 30 erne. En del af deltagerne var gengangere, hvilket betød at nogle i perioder var indsat til afsoning og tilbage i aktivering efter endt afsoning. Andre var midlertidig ude af aktivering grundet deltagelse i gruppebehandling. Den uhomogene alderssammensætning til trods, gav ikke anledning til problemer til aktiveringens hovedformål i forhold til at skrive sin livshistoriefortælling. Alderen havde således heller ingen betydning for at danne relationer og give hinanden sparring i forhold til den enkeltes historie. Forsørgelsesgrundlag / matchgruppe Forsørgelsesgrundlaget for alle deltagere, var kontanthjælp jf. AKL 11 og aktivering efter Lov om Aktiv Beskæftigelses Indsats jf. 32. Deltagere henvist til aktivering i projektet var før 2010 grupperet efter matchgruppe 4-5 og i matchgruppe 2 efter ændring i matchgrupperne i 2011. Den overvejende del af de henviste deltagere, har ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet indenfor de sidste 10 år. Gruppen af deltagere mellem 19-25 år havde alle med enkelte undtagelser en ikke uafsluttet 9. Klasse. Gruppen havde ej heller formået at komme i gang i andre uddannelsessystemer eller på anden måde fået tilknytning til enten ungdomsuddannelse eller arbejdsmarkedet. Den ældre gruppe deltagere fra 26 år og opefter, har kun haft meget lidt tilknytning til arbejdsmarkedet dog med undtagelse af 2 deltagere som begge havde uddannelse. Én havde en mellemlang videregående uddannelse og én havde en faglig uddannelse. Der var forskellige årsager til at deltagerne havde været i kontanthjælpssystemet i mange år. Dette kunne skyldes et langvarigt misbrug, 9 SUSY Udsat 2007 19

som var startet i en tidlig alder, der kunne have været helbredsproblemer psykisk såvel som fysisk. Misbrugstyngde / belastning stof og alkohol Den mest dominerende gruppe var deltagere med stofmisbrug. Kendetegnet ved denne gruppe var, at de tillige havde valgt den sociale behandling fra. Gruppen med alkoholproblemer, var svært belastet af deres mangeårige alkoholmisbrug nogle med fysiske og psykiske skader til følge. Flere af deltagerne i projektet havde udover misbrugsproblematikker også psykiske lidelser. En anden men større gruppe, må beskrives som værende dobbeltbelastet i forhold til alkohol og stof. Enlige forsørgere Ud af de 12 kvinder, som deltog, var 1/3 enlige forsørgere 1/3 havde børn anbragt uden for hjemmet og 1/3 havde ingen biologiske børn. Alle kvinder med biologiske børn havde tilknytning til Familieafdelingen i en eller anden grad. Ingen mænd var enlige forsørgere, men 6 havde samkvem i weekender og ferier. 20

Brobygning mellem Rusmiddelcenter Middelfart, Socialforvaltningen og Jobcentret Et af målene med at etablere projektet var, at skabe brobygning mellem Rusmiddelcenter Middelfart og Jobcentret, og brobygning mellem Rusmiddelcenter Middelfart og lokale uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet. Jobcentret havde ikke tidligere haft succes med at få den gruppe af deltagere i praktik eller anden form for beskæftigelse. Det samme gør sig gældende, for Rusmiddelcenter Middelfart i forhold til at få deltagerne motiveret til at indgå i et behandlingsforløb. Ved at kombinere indsatsen mellem Jobcentret og Rusmiddelcenter Middelfart og iværksætte et aktiveringstilbud ved hjælp af livshistoriefortælling, lykkedes det at motivere nogle deltagere til at indgå i projektet. Der blev udarbejdet en kontrakt 10, som blev præcenteret for deltageren før der kunne startes op i Projekt 29. Kontrakten blev udarbejdet for at sikre, at Jobcentret på den ene side kunne indfri kravet om et aktiveringstilbud og Projekt 29 på den anden sikre, at deltagerne blev inddraget i at arbejde aktivt med sig selv ved at skrive egen livshistorie. Visitation fra Jobcentret til Rusmiddelcenter Middelfart foregik på følgende måde: sagsbehandler fra Jobcentret foreslog deltageren at komme i aktivering i Projekt 29. Deltageren fik bl.a. udleveret en folder 11, hvor vilkår for deltagelse blev oplyst. Praktisk foregik det på følgende måde; Første henvendelse til aktivering var med en henvisning til visitator i Rusmiddelcenter Middelfart. Visitator tog efterfølgende sagen med til førstkommende projektmøde (disse blev afholdt hver 14. dag). Sagen blev drøftet, bl.a. ift. matchning af allerede indskrevne i projektet samt antal. I perioder var det nødvendigt at sætte deltagerne på venteliste. 10 Bilag 2 - Kontrakt 11 Bilag 2 - Folder 21