Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2019 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle Hhx Samtidshistorie B Bjørn Jeppe (BJJE), Marie Halvorsen (MHAL) 3a-inno Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Danmarkshistorien 1849 1920 Titel 2 Mellemkrigstiden Titel 3 USA i verden efter 1945 Titel 4 Mellemøsten Titel 5 Finanskrisen 2008 Titel 6 Folkedrab med fokus på Rwanda Side 1 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Indhold Introduktion til samtidshistorie Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Kernestof: Bonne-Larsen og Smitt: Introduktion til historie Hvad er historiens drivkraft? Systime, 2005. s. 10-12 Kühle, Ebbe: Hvorfra, hvorhen og hvorfor Hvad skal faget historie bruges til? Gyldendal, 1998. s. 9-13 Hassing, Anders og Vollmond, Christian: Fra fortid til historie. Historiefagets identitet og metoder. Columbus 2013. Historiebevidsthed s. 13-16 og Hvordan kan vi vide noget om historie? s. 28-35 Kildekritik. Udgivet af Statens Arkiver. Internetadresse: https://www.sa.dk/wpcontent/uploads/2016/01/kildekritik_rigsarkivet_2015.pdf Kildemateriale: Bonne-Larsen og Smitt: Introduktion til historie: Den 29. august brug eller misbrug af en dato? (Anders Fogh Rasmussen, 2003). Systime, 2005. s. 34-37 Kildesæt fra statens arkiver: Spadeslaget. Udgivet af Statens Arkiver. Internetadresse: https://www.sa.dk/da/undervisningstilbud/grundskolen/kildekritisk-oevelse-omspadeslaget/politivold-eller-nazivold/ Spadelsaget. Udgivet af Statens Arkiver. Internetadresse: https://www.sa.dk/da/undervisningstilbud/grundskolen/kildekritisk-oevelse-omspadeslaget/uddrivelsen-fra-hoejskolehjemmet/ Supplerende materiale: Arbejdsark til kildekritik: Kildekritik. Udgivet af Statens Arkiver. Internetadresse: https://www.sa.dk/wpcontent/uploads/2016/01/kildekritik_rigsarkivet_2015.pdf Side 2 af 17
Guide: At stille spørgsmål til en kilde og fomulere en problemstilling. Udgivet af Statens Arkiver. Internetadresse: https://www.sa.dk/wpcontent/uploads/2017/12/guidespoergsmaalproblemformulering_kildekritikforloeb_spadeslaget.pdf - Omfang Særlige fokuspunkter 5 moduler af 90 min Definition og identifikation af faget, herunder fagets metodik Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, virtuelle arbejdsformer, skriftligt arbejde, gruppearbejde Side 3 af 17
Titel 1 Danmarkshistorien 1849-1920 Indhold Kernestof: Olsen, Knud Ryg, m.fl.: Grundbog til Danmarkshistorien (ibog ved Systime). Kapitel 6, 7 og de to første underkapitler af kapitel 8. Ekskl. de kildetekster, som ikke er anført under kildemateriale. https://danmarkshistorien.systime.dk/ Herefter noteret som grundbog Kildemateriale: "Danmarks trøst" (Grundtvig, 1820). Via Danmarkshistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/nfs-grundtvig- danmarks-troest-1820/ "Orla Lehmans tale" (1841). Via Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.systime.dk/index.php?id=154 I. C. Christensens tale om det parlamentariske system Via Danmarkhistorien.dk: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/hoer-icchristensen-taler-om-det-parlamentariske-system-i-1913/ "Kampen om Monrad". Gotfredsen i Kristeligt Dagblad den 23. okt. 2014: https://www.kristeligt-dagblad.dk/mediekommentar/2014-10-23/kampen- ommonrad Krigsministeriets instruks til General De Meza Via Danmarkshistorien.dk: "Dramaserie gør 1864-krigen blodigere end den var". Dr.dk/nyheder den 2. okt. 2014: http://www.dr.dk/nyheder/kultur/dramaserie-goer-1864-krigen- blodigere-end-den-var http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/krigsministeriets- instruks-til-general-de-meza-13-januar- 1864/?no_cache=1&cHash=eaca59c021b2f1243ad3f4d65ecd8e1b Et væddemaal". Artikel i Socialisten den 9. maj 1872. Via Arbejdermuseet.dk: https://arbejdermuseet.dk/wp-content/uploads/2016/10/240214_kilde- 10.pdf Gimletalen" af Ove Rohde, 1916. Kildetekst til grundbogens kapitel 8: https://danmarkshistorien.systime.dk/index.php?id=181 Side 4 af 17
Supplerende materiale: Dramaserien 1864 (Bornedal 2014, DR). Afsnit 4 (60 minutter). Via mitcfu Uddrag af Historien om Danmark via Dr.dk Afsnit 4: Grundloven folket og magten Afsnit 5: Det svære demokrati Afsnit 6: Velfærd og kold krig Omfang Særlige fokuspunkter 10 moduler af 90 min Indhold Etablering af demokrati i Danmark, herunder grundloven, grundlovsændringer, forfatningskampen, påskekrisen, kvinders stemmeret og skolereformen af 1903 De fire gamle partier: Højre, Venstre, Socialdemokratiet og Radikale Venstre. Herunder også tanker om ideologierne konservatisme, liberalisme og socialisme Det slesvigske spørgsmål, herunder 1. og 2. slesvigske krig, november forfatningen og påskekrisen Industrialiseringen, herunder andelsbevægelsen på landet og arbejderbevægelsen i byen Kernestof-område: Hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien Udvikling af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv Faglige mål: Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspil- Side 5 af 17
let mellem disse niveauer Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, ideologier og menneskerettigheder Analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund Anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger Metodiske og teoretiske tilgange: Kildekritik, herunder især ydre karakteristika som afsender, modtager, tid og sted Historiebrug, herunder fokus på etablering af dansk historiebevidsthed (fortidsfortolkning, nutidsforståelse, fremtidsforventning) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer Side 6 af 17
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 2 Indhold Mellemkrigstiden Kernestof: Bryld, Carl-Johan: Verden efter 1914 - i dansk perspektiv (ibog ved Systime). Kapitel 4: Krisen i trediverne, inkl. alle underkapitler, ekskl. de kildetekster, som ikke er anført under kildemateriale. https://ibogverdenefter1914.systime.dk Kildemateriale: Dollar Diplomacy (1925). Tabel over nationalformuer i perioden. Tabel i grundbogens kapitel 4: https://ibog- verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=594 "Fascismen fik sin styrke..." (R.A.C. Parker, 1967). Kildetekstuddrag i grundbogens kapitel 4: https://ibog- verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=584 "Det italienske nationalleksikon" (Benito Mussolini, 1932). Kildetekst-uddrag i grundbogens kapitel 4: https://ibog- verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=584 "Difendilo!" Fascistisk propagandaplakat (Italien) Mandatfordelingen i den tyske Nationalforsamling 1919 og Rigsdag 1920-1933. Tabel i grundbogens kapitel 4: https://ibog- verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=599 "Nazistpartiets program" (1920). Punkt 1-24. Kildetekst i grundbogens kapitel 4: https://ibogverdenefter1914.systime.dk/index.php?id=346 "Hitler om racelæren" (1924). Uddrag af Mein Kampf. Kildetekst i grundbogens kapitel 4: https://ibog- verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=345 "Bilderbuch für gross und klein" (Elvira Bauer, 1936). Kildetekst i grundbogens kapitel 4: https://ibogverdenefter1914.systime.dk/index.php?id=322 "Den evige jøde" (1940). Uddrag, 00:00:00-00:10:00. Kildetekst i grundbogens kapitel 4: https://ibogverdenefter1914.systime.dk/index.php?id=832 Side 7 af 17
USA s økonomi 1929-1940, tabel i grundbogens kapitel 4: https://ibog- verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=590 "Brother, can you spare a dime?" (1930/1932) Sangtekst sunget af Al Jolson. Kildetekst i grundbogens kapitel 4: https://ibog- verdenefter1914.systime.dk/index.php?id=590 Dansk socialhistorie" (Svend Aage Hansen og Ingrid Henriksen, 1980). Kort uddrag. Kildetekst i grundbogens kapitel 4: https://ibogverdenefter1914.systime.dk/index.php?id=612 Supplerende materiale: 9. April (Ezra, 2015) Spillefilm 93 minutter. Via biblioteket Dilemma spillet Kontrafaktisk spil produceret af Danmarkhistorien.dk http://9april1940.dk Omfang 9 moduler af 90 min Særlige fokuspunkter Indhold: Følger af versaillestraktaten, herunder erstatningsproblemet Ideologierne fascisme, nazisme og (kortfattet) kommunisme Økonomiske kriser og verdensøkonomien i perioden USA i perioden, herunder børskrakket 1929, den store depression og new deal Italien i perioden, herunder Mussolinis vej til magten Tyskland i perioden, herunder Hitlers vej til magten og holocaust Danmark i perioden, herunder den danske model og kanslergadeforliget Kernestof-område: Hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien Væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. år- Side 8 af 17
hundrede Faglige mål: Demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer Forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år Dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder Demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering Metodiske og teoretiske tilgange: Kildekritik, herunder begreber som førstehånds-/andenhånds kilde, sekundær/primær, tendens og troværdighed Historiebrug, herunder kontrafaktisk historieskrivning Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde, virtuelle arbejdsformer, fremlæggelser, anvendelse af fagterminologi, test Retur til forside Side 9 af 17
Titel 3 Indhold USA - Fra Truman til Trump Grundbog: Det moderne USA - forbillede eller skræmmebillede, systime 2018 Kilder: Trumandoktrinen Martin Luther King: Brev fra Birmingham fængsel 1963 Attentatet på Martin Luther King (dokumentar) Hidden Figures, 2016 (film) Paul Meadlo om My Lai-massakren Reagans 2. indsættelsestale Attantatforsøg på Ronald Reagan (dokumentar) Green Book, 2019 (film) Omfang Særlige fokuspunkter 10 moduler Captain America Krigsafslutningen Borgerrettighedsbevægelsen Vietnamkrigen Reagans USA 90'erne Terrorangreb demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af danmarks- og verdenshistorien inden for de seneste ca. 200 år dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger. Kernestoffet er: hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv mellem 1920 og 1960 Side 10 af 17
mellem 1960 og 1990 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer Side 11 af 17
Titel 4 Indhold Mellemøsten Carl-Johan Bryld, Verdenshistorien til HHX, kapitel 12 Kilder: Proklamation om oprettelse af staten Israel, 1948 Khomeinys budskab til pilgrimmene i Mekka, 1981 Samuel S. Huntington: Civilsationernes sammenstød, 1993 Andet: Film: Operation Argo, 2013 På sporet af den hellige krig, Ideologen, DR 2008 Omfang Særlige fokuspunkter 10 moduler 1. Israels oprettelse 2. Ægypten - Palæstina 1945-1995 3. Irans revolution 4. Muslimsk radikalisme 5. Efter 9/11 demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og globalt anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger. Kernestoffet er: væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter 1945 udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge. mellem 1920 og 1960 Side 12 af 17
mellem 1960 og 1990 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer Side 13 af 17
Titel 5 Finanskrisen 2008 Indhold Tekster Hedelund, Daniel og Lasse Søge: Finanskrisen. Lindhardt & Ringhof, 2015. kap. 1: Krisens særlige kendetegn Kap. 2: Teoretikernes tanker om kriser Kap. 3: Vanviddet på Wall Street Kap. 4: Dansk boligfest = Dansk nedtur Kap. 7: Legenderne kigger på den nye krise Kompendium Faktalink.dk sv. Finanskrisen Finanskrisen som tegneserie DR Dokumentar: Verdensøkonomien bløder Boligmarkedet (2012) TV2 News: Business Class: Ti år efter finanskrisen (2018) Film: The big short Omfang Særlige fokuspunkter 10 moduler demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteorier anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger. Kernestoffet er: hovedlinjer i danmarkshistorien og verdenshistorien væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter 1945 forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge. efter 1990. Side 14 af 17
Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer Side 15 af 17
Titel 6 Indhold Folkedrab med fokus på Rwanda Grundbog: www.folkedrab.dk Fremstillinger: Film: Hotel Rwanda, 2004 FN's Folkedrabskonvention (1948) "Ti bud" for hutuer Podcast: https://politiken.dk/podcast/dulyttertilpolitiken/art7127927/rwanda- 25-år-efter-hvordan-kunne-det-ske-11 Omfang Særlige fokuspunkter 9 moduler demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling inden for de seneste ca. 200 år og reflektere over samspillet mellem disse niveauer dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder demonstrere forståelse af konflikters opståen og deres løsning samt internationale samarbejdsmuligheder og deres institutionalisering analysere samspillet mellem mennesker, natur og samfund forklare udviklingen i den globale velstand med inddragelse af udviklingsteorier demonstrere indsigt i udviklingen i kulturelle og sociale forhold, nationalt og globalt anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger samt forholde sig kritisk til historiske kilder og fremstillinger. Kernestoffet er: væsentlige konflikt- og samarbejdsrelationer i det 20. og 21. århundrede væsentlige elementer i den politiske og økonomiske udvikling i Europa efter 1945 udviklingen af demokrati og menneskerettigheder i nationalt og internationalt perspektiv forholdet mellem rige og fattige regioner og udviklingen i den globale arbejdsdeling kultur og levevilkår i nationale og globale sammenhænge. Side 16 af 17
efter 1990. Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning, gruppearbejde, skriftligt arbejde, virtuelle arbejdsformer Side 17 af 17