Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3

Relaterede dokumenter
Interface mellem trafikmodellen VISUM og simuleringsmodellen VISSIM

Simulering af trafikafvikling ved Bybusterminalen i Aalborg

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

OPTIMERING AF SIGNALANLÆG I KØBENHAVN

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Trafikafvikling vælg det bedste alternativ

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Midlertidige fremkommelighedstiltag for busser på letbanestrækningen

Projektbeskrivelse, Fremkommelighedspuljen

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Højklasset kollektiv trafik på Ring 3. v/afdelingschef Hans Ege, HUR og Afdelingschef Preben Vilhof, COWI. Baggrund og afgrænsninger.

Intelligent signalprioritering for busser og udrykningskøretøjer i Vejle

Notat om lokalisering af Jerne station

Vurdering af trafikafviklingen ved brug af trafikmodellen VISUM og trafiksimuleringsmodellen

Banedanmarks kapacitetsstrategi 2020

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

Estimat over fremtidig trafik til IKEA

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds NOTAT 1-3

NY VEJREGELHÅNDBOG OM KOLLEKTIV TRAFIK PÅ VEJE VEJFORUM 2011

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Vejdirektoratet. Afdeling hos kunden/bygherren. Signalanlæg i krydset Borgdalsvej - Linåvej. Trafikteknisk notat

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

Trafikplan for Brinken Kystvejen. Workshop 27. oktober Henrik Grell og Lárus Ágústsson TRAFIKPLAN KYSTVEJEN - BRINKEN - WORKSHOP

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld Utryghed Stikrydsninger Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Kapacitetsvurdering af krydset Ballerup Byvej/Lautrupparken

Billedkatalog - Erfaringer fra letbaner i udlandet

UDKAST. Gladsaxe Kommune

Mikro simulering som værktøj til vurdering af trafikafvikling og kapacitet

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Beregning af køretider for Hovedstadens Letbane

ADAPTIV SIGNAL- STYRING I REALTID Mikkel Færgemand, COWI Andreas B. Eriksen, AAU

Vestvold øst ruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

15.1 Fremtidens buskoncepter

Evaluering af Københavns Amts adaptive styresystem MOTION i Lyngby

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

ITS til prioritering af cyklister

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:

Trafikanalyse for Haslev

Trafikmodel for Gentofte

Notat. Katedralen, Lindholm Brygge KONSEKVENSER AF TRAFIKAL ANALYSE. Løsningsforslag for 2 kryds. 7. oktober 2009 / rev. 26.

Forbindelsesvej. Specialearbejde v. DTU Transport i samarbejde med Roskilde Kommune. Julie Storgaard Espensen DTU Transport

Historisk tilbageblik. Baggrund for etablering af trafikregner. Af akademiingeniør Bente Hansen, Fyns Amt,

Jagtvejslinjen i København

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Trafikplan for den statslige jernbane samt Togfonden DK

MODELLERING AF CYKELKAPACITET KRISTINE WALLIN JENSEN PROJEKTMEDARBEJDER, CYKELPROGRAMMET LARS JØRGENSEN Rambøll

Notat. 1 Notatets formål. Projekt: Krydsombygning Højnæsvej. Emne: Kapacitet og signaloptimering. Notat nr.: Rev.: Fordeling:

UDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Dyrehavegårds Jorder Trafikanalyse. NOTAT BILAG Rev september 2014 tfk/ms/sb/mm

Syd_M018 Vejstøj ved station Lolland Syd_Notat. Modtagekontrol

Ny bane til Aalborg Lufthavn

Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

Mobilitetsplaner Et pilotprojekt

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik

SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID SIMULERING AF ETA-RADAR OG SIGNALANLÆG UDEN OMLØBSTID 7/

UDKAST. Metroselskabet. Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade. NOTAT 11. juni 2014 MS/CMO/UVH

Cykeltrafik - noget for sig?

Metroselskabet Letbane på Ring 3 Buddingevej / Gladsaxe Ringvej / Søborg Hovedgade

Vejtrængsel hvor, hvornår, hvor meget? Otto Anker Nielsen, Professor

BILAG 1 - PROJEKTBESKRIVELSE. Trafikstyrelsen Gammel Mønt København K. Mrk. Fremkommelighedspuljen. Natur, Miljø og Trafik Trafik og Anlæg

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Den statslige Trafikplan

De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

MIKROSIMULERING AF CYKLISTER I MYLDRETID

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

TRAFIKSIMULERING FOR MOTORVEJSKRYDS AARHUS NORD OG TILSLUTNINGSANLÆG 46

BRT OG HØJKLASSET BUSTRAFIK

Trængsel er spild af tid

Der findes en række muligheder for at opnå de ønskede forbedringer, herunder:

Udskiftning af signalsystemet på S- banestrækningen Lyngby-Hillerød (Banedanmarks signalprogram)

Letbane på Frederikssundsvej Søren Elle og Jacob Lundgaard, Center for byudvikling, Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune

Ansøger Projekttitel Tilskud kr. Budget kr.

ANALYSE AF KAPACITETSFORBEDRINGER FOR RINGVEJEN

Signalregulering i et Dynamisk ruderanlæg Vejforum, 6. december 2017

i trafikberegninger og samfundsøkonomiske analyser i Vejdirektoratet

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

1. BESKRIVELSE AF ØRESTADSTRAFIKMODELLEN

2 Linjeføring og standsningssteder

Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune

Trafikken i Esbjerg Kommune 2020

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

TRAFIKBEREGNINGER OG KAPACITETSVURDERINGER VED NORDSKOVVEJ ALTERNATIV LINJEFØRING INDHOLD. 1 Baggrund 2

Udtalelse. Taxiers anvendelse af busbaner. Til: Århus Byråd via Magistraten. Trafik og Veje. Den 11. juni 2008

,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL

Vej- og Trafikteknik 3. semester, 2010

Høje Tåstrup Kommune

Ring 3 Letbane eller BRT?

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

TRAFIKANALYSE FOR NY BAUHAUS I GLADSAXE

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Transkript:

Samspillet DK PTV UGM 2015 mellem vejtrafik og letbane på Ring 3 Morten Hedelund COWI A/S 1

Baggrund Etablering af en Letbane på Ring 3 i København Fakta: Længde: 27 km Antal stationer: 27 Køretid: 55 minutter Forventet åbningsår: 2021 Letbanen passerer gennem 60 signalregulerede kryds Analyse af konsekvenserne for både letbanen og vejtrafikken i krydsene 2

Formål Få planlagt en geometri, hvor konsekvenserne for både biltrafik og letbanetog er klarlagt Indblik i processen med analyserne, hvor konsekvenserne både analyseres ved modellering af letbanen og vejtrafikken Normalt analyser for enten bane eller vejtrafik I dette projekt er analyser lavet i tæt samarbejde mellem de 2 simuleringsmodeller 3

Problemstillinger At forudsætninger for letbanen og vejtrafikken er ens Hvor stor prioritet kan letbanen få gennem hvert enkelt kryds uden for stor påvirkning af vejtrafikkens afvikling Konsekvenserne for vejtrafikken bliver så lille det er muligt At letbanens regularitet kan sikres på trods af kapacitetsproblemer for vejtrafikken i flere kryds, så letbanen kan overholde sin køreplan 4

Værktøjer / Proces 5

OTM Trafikmodel Dækker hele Hovedstadsområdet Plandata Transportmiddelvalg Rutevalg 6

VISUM Trafikmodel Matricer fra OTM Trafiktællinger Kryds Strækninger Dækker letbanestrækingen på Ring 3 Generation af trafikmatricer til VISSIM 7

LISA+ Store geometriske ændringer Afstande Kørespor Ændrede krav til afviklingen Nyt signalprogram Fasediagram Mellemtider 8

VISSIM Simuleringsmodel Dækker letbanestrækingen på Ring 3 Opdelt på 4 modeller Baseret på geometri, trafiktal og signalplaner etc. Beregne konsekvenserne for: Personbiler/Lastbiler Kollektiv trafik Letbanen 9

OpenTrack Jernbane simulering model Letbanens køreegenskaber Letbanens geometri Køreplan Rejsetider Regularitet Stations holdetider Materialebehov 10

Værktøjer / Proces 11

Værktøjer / Proces 12

Værktøjer / Proces 13

Analyser i VISSIM Primært formål = analysere konsekvenserne for vejtrafikken i de ca. 60 signalregulerede kryds Sekundært formål = analysere letbanetogenes fremkommelighed SIGNALSTYRINGEN ER AFGØRENDE FOR BÅDE VEJTRAFIK OG LETBANE 14

Principper for signalstyringen i VISSIM Antallet af signalgrupper samt mellemtider er baseret på den foreslåede geometri Alle bundne bevægelser er trafikstyret Ofte er sidevejstrafikken ligeledes trafikstyret Fodgængersignaler fra sideretningen indkobles alene ved anmeldelse Venstresvingsfaser aktiveres inden fasen for den ligeudkørende trafik 15

Prioritering af letbanetogene Letbanetogene detekteres ca. 300 meter fra krydset (medmindre stationer eller nærliggende kryds er tættere på) Ved stationer umiddelbart inden krydset anmeldes letbanetoget inden standsningen er fuldført Anmeldelse af et letbanetog vil afkorte forlængelsesperioder Faser for letbanen kan indkobles imellem de øvrige faser I mange kryds kan letbanetogene passere krydset i den primære fase (for den gennemkørende trafik på Ring 3) Letbanefasen afsluttes når letbanetoget har passeret krydset (medmindre et andet letbanetog er anmeldt) 16

VISSIM og OpenTrack AM PM Gl9 South North South North Av. del. [sec] 12 14 14 19 Stop percentage 28,0% 31,0% 32,8% 40,5% Av. stop del. [sec] 15 15 19 18 17

Letbanens fremkommelighed AM PM Gl10, S South North South North Av. del. [sec] 9 21 9 21 Stop percentage 23,2% 52,2% 23,0% 50,0% Av. stop del. [sec] 20 22 21 22 AM PM Gl10, N South North South North Av. del. [sec] 17 10 13 8 Stop percentage 37,1% 32,8% 26,7% 25,3% Av. stop del. [sec] 21 17 19 17 AM PM Gl9 South North South North Av. del. [sec] 32 33 35 34 Stop percentage 57,1% 53,8% 61,1% 54,5% Av. stop del. [sec] 33 35 35 36 AM PM Gl5 South North South North Av. del. [sec] 17 19 18 19 Stop percentage 34,7% 34,8% 38,1% 36,7% Av. stop del. [sec] 16 17 15 15 AM PM Gl10, S South North South North Av. del. [sec] 1 3 1 3 Stop percentage 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Av. stop del. [sec] 0 0 0 0 AM PM Gl10, N South North South North Av. del. [sec] 4 0 4 0 Stop percentage 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% Av. stop del. [sec] 0 0 0 0 AM PM Gl9 South North South North Av. del. [sec] 12 14 14 19 Stop percentage 28,0% 31,0% 32,8% 40,5% Av. stop del. [sec] 15 15 19 18 AM PM Gl5 South North South North Av. del. [sec] 6 7 6 6 Stop percentage 2,0% 2,0% 1,2% 0,8% Av. stop del. [sec] 2 2 2 1 18

Konklusion Nødvendig proces, når letbanen etableres i samme niveau som vejtrafikken Sikrer sammenhæng mellem letbanen og vejtrafikken Kompliceret proces 19

20

DATA DanKap LISA+ Signal OTM Geometri VISUM VISSIM OpenTrack Analyse Trafik

DATA Signal Data Geometri VISSIM OpenTrack Analyse

DATA Signal Data Geometri VISSIM OpenTrack Analyse