Side 1 af 7 sider RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG KVALIFIKATIONSEKSAMEN FOR REGISTREREDE REVISORER 26. AUGUST 2011
Side 2 af 7 sider Generelt. Ved bedømmelsen lægges dels vægt på de i efterfølgende vejledning nævnte knkrete frhld g dels i de verrdnede frhld, sm fremgår af instruks fr skriftlig kvalifikatinseksamen 2011. Karaktervægtningen af de enkelte spørgsmål (der gså fremgår af det vedlagte retteskema) er fastsat således: Svarende til Vægtning minutter Opgave 1 20% 96 Opgave 2.1 20% 96 Opgave 2.2 15% 72 Opgave 2.3 10% 48 Opgave 3.1 30% 144 Opgave 3.2 5% 24 100% 480 Vægtningen af de enkelte underspørgsmål fremgår endvidere af det vedlagte retteskema. Den vejledende vægtning af pgave 1-3 er gså anført på pgavens frside. Det skal i den anledning præciseres, at bedømmelsen af kandidatens besvarelse skal baseres på en helhedsvurdering. En manglende, mangelfuld eller fejlagtig besvarelse vil, afhængig af mstændighederne, kunne påvirke den samlede bedømmelse i en sådan grad, at den vejledende vægtning af det enkelte spørgsmål må afviges. Nedenstående er anført bemærkninger g frslag til, hvad kandidaterne bør mtale i de krævede besvarelser. Kandidaten anvender højst sandsynligt de gamle revisinsstandarder. Og eftersm der i revisrkredse har været tvivl m de nye revisinsstandarders gyldighedsdat, vedtagelse i EU mv., skal det ikke trække ned i pintgivningen, hvis kandidaten ikke mtaler de nye standarder. KONKRETE RETTEBEMÆRKNINGER TIL SKRIFTLIG OPGAVE, 2011. Opgaven går i krt træk ud på at kandidatens revisinsfirma bliver valgt sm revisr fr et selskab efter balancedagen. I pgave 1 skal kandidaten lave kundeaccept g tiltrædelsesdkumenter. I pgave 2 skal kandidaten planlægge g fretage 1.gangsrevisin af selskabet, hvr der er både væsentlige g uvæsentlige regnskabsfejl g prblemstillinger. I pgave 3 skal kandidaten frmulere en revisinspåtegning g ledelsens regnskabserklæring.
Side 3 af 7 sider Spørgsmål 1.1. (Vægt 20 %) Din chef Carsten Christiansen beder dig m, i et internt ntat, at redegøre fr dine vervejelser i frbindelse med kundeaccepten. Ntatet skal, udver dine vervejelser, indehlde en versigt ver hvilke dkumenter, der skal freligge i frbindelse med kundeaccepten. Endelig bedes du udarbejde habilitetsvurdering g brev til tidligere revisr. Ntat til chefen med kandidatens vurdering af kundeaccept g uafhængighed, særligt i relatin til at kandidaten har gået i skle med hvedaktinærens/direktørens ægtefælle. Beskrivelse af, at der skal udarbejdes habilitets-/uafhængighedsvurdering, tiltrædelsesprtkllat i verensstemmelse med RS 265, Revisinsaftale/Kundeaftale (evt. henvisning til prtkllatet), RS 210, Eventuelt hnrarverslag, Brev til tidligere revisr. Opstillet habilitetsvurdering, sm er tilpasset kunden Opstillet brev til tidligere revisr Eksempler på besvarelse findes i Bilag til rettevejledning. Kandidaten bør frudsætte, at vi er habile g uafhængige, g kan påtage s pgaven. Oversigtsdkumentet bør være krtfattet g udfrmet på et sprg sm er rettet md en anden revisr. Habilitetsvurderingen kan tage udgangspunkt i en tjekliste, men det er væsentligt, at kandidaten anfører en relevant knklusin på sine iagttagelser. Endvidere er det relevant, at kandidaten identificerer at pgaveteksten giver plysninger m eventuel inhabilitet. Kandidaten har gået i skle med hvedaktinærens ægtefælle. Kandidaten skal beskrive risici g mdvirkende franstaltninger, g således gerne ende med at frudsætte at vi er habile g uafhængige. En standard-tjekliste sm ikke er tilpasset kunden må karakteriseres sm Enkelte fejl g mangler (fr denne del af spørgsmålet). Hvis kandidaten knkluderer at vi er habile g uafhængige uden at drøfte risici i frbindelse med venstående, bør dette trække væsentligt ned i pintsgivningen = et sted mellem 2 g 6 pints. Det er ikke et krav at der laves en separat revisinsaftale eller hnrarverslag, da denne sm udgangspunkt dækkes af tiltrædelsesprtkllatet, men kandidaten vil kunne scre pints i karaktergivningen ved at beskrive at der skal laves en kundeaftale, der beskriver andre frhld end revisinen, fx skatterådgivning, afstemning af frventninger til m revisr skal kigge efter fejl (fx mms) under væsentlighedsgrænsen, aftale m hvem der sørger fr at udfylde selvangivelsen, hnrarverslag, fuldmagt sv. I brevet til tidligere revisr bør kandidaten bede m tidligere revisrs dkumentatin fr revisin af primpsterne varelager, tilgdehavender, igangværende arbejder (da de har indflydelse på årets resultat i år). Det er k, hvis varelager udelades pga. uvæsentlighed. Endvidere bør kandidaten bede m tidligere revisrs dkumentatin fr (freløbig) revisin af 2010/2011.
Side 4 af 7 sider Spørgsmål 2.1. (Vægt 20 %) Ud fra udkastet til årsrapprt 2010/2011, mdtagne plysninger samt almindelig gd revisinsskik, bedes du udarbejde et detaljeret revisinsplanlægningsntat g revisinsinstrukser fr 3 væsentlige mråder i revisinen af årsregnskabet fr 1.7.2010 30.6.2011. Revisinsplanlægningsntatet skal indehlde vurdering af risik fr væsentlig fejlinfrmatin på revisinsmålsniveau. Du bedes i ntatet redegøre fr, hvrledes du vil pnå tilstrækkeligt g egnet revisinsbevis fr primbalancen. Planlægningsntat med risikvurdering, herunder en krtfattet beskrivelse af kendskabet til virksmheden g dens mgivelser Revisinsinstrukser tilpasset den knkrete virksmhed (spørgsmålet mhandler et detaljeret ntat g instrukser fr 3 væsentligste mråder). Tidligere revisrs arbejde bør ikke benyttes fuldt ud, i verensstemmelse med RS 600. Argumenterne er, at regnskabsudkastet i indeværende år er af så dårlig beskaffenhed, at man ikke uden videre kan tillægge tidligere revisr den kmpetence, sm vi selv ville kræve. Endvidere har vi ikke kendskab til, hvrnår kunden g tidligere revisr er blevet uvenner, g dette kan have haft indflydelse på tidligere revisrs revisin af udkastet til årsrapprt 2010/2011. Til gengæld vil det være rimeligt at tage udgangspunkt i tidligere revisrs dkumenterede kendskab til virksmheden g eventuelt planlægningsntat. Hvis kandidaten argumenterer sig frem til at tidligere revisrs arbejde kan benyttes i et mfang, skal kandidaten i sine arbejdspapirer føre dkumentatin fr de revisinshandlinger, sm er udført at tidligere revisrer (analgt med RS230 punkt 11), ligesm kpi af krrespndancen skal freligge sm dkumentatin. Kandidaten kan i spørgsmål 1 have frudsat at vi mdtager tidligere revisrs arbejdspapirer. At kandidaten så genbruger plysningerne i spørgsmål 2, skal ikke straffes i pintgivningen. Kandidaten SKAL i revisinsplanlægningsntatet identificere mråder med risik fr væsentlig fejlinfrmatin. Disse skal defineres på regnskabspstniveau g revisinsmålsniveau. Oplagte mråder er: Ging Cncern, Igangværende arbejder fr fremmed regning g debitrer. Sm minimum SKAL kandidaten revidere ging cncern. Om kandidaterne derudver vælger de nævnte eller andre revisinsmråder betyder ikke så meget, så længe kandidaterne reviderer de enkelte mråder rdentligt. Hvis kandidaten vælger mråder ud, hvr der ikke er risik fr væsentlig fejlinfrmatin, skal det dg trække væsentligt ned i pintgivningen, da kandidaten så ikke demnstrerer frståelse fr gd revisinsskik.
Side 5 af 7 sider Spørgsmål 2.2. (Vægt 15 %) Din chef beder dig m at udfrme et internt ntat med de fejl g mangler du måtte have fundet under din øvrige revisin af årsrapprten. I ntatet bedes du rubricere de enkelte fejl/mangler i frhld sm kan: udløse frbehld, supplerende plysninger vedrørende frhld i regnskabet, supplerende plysninger vedrørende andre frhld, frhld sm skal mtales i revisinsprtkllatet eller helt ubetydelige fejl g mangler Internt ntat til chefen. Revisrsprg skal anvendes. Kandidaten skal pstille et ntat m de enkelte frhld. Ntatet kan fx se ud sm beskrevet i Bilag til rettevejledning, sm dels indehlder et ntat sm mtaler de enkelte punkter, dels et skema sm klassificerer frhldene sm efterspurgt i spørgsmålet. I revisinsprtkllatet skal kandidaten (udver de frhld sm kandidaten mener hører hjemme hér) uddybe de frbehld g supplerende plysninger, sm er anført i revisinspåtegningen. Omkring aktier mangler der kursregulering. Der er en plagt risik fr, at kandidaten begynder at pgøre nettkurstabssald, hvilket de IKKE bliver bedt m. Fint at de ved at reglen findes, men det er revisin der spørges til, så frhldet giver kun ekstrapints til den kandidat der har løst revisins-delen krrekt. Generelt skal det straffes lempeligere hvis kandidaten verser skattedele, fremfr revisinsdelen (g dermed indirekte regnskab), sm skal straffes hårdere, idet det er revisin g erklæring der spørges til. Der er 23 frhld sm kandidaten kan mtale. Kandidaten skal pdage de fleste, g det er p til retter at vurdere ud fra et helhedsindtryk, m kandidaten skal straffes hårdt eller mildt fr at verse ngle af frhldene. Hvis kandidaten fx ikke endnu har taget stilling til ging cncern, men tager stilling til det senere i pgaven, skal kandidaten ikke straffes her. Det vil antageligt gså kunne accepteres at kandidaten verser et par mindre væsentlige frhld, hvis retters pfattelse er, at kandidaten i øvrigt har styr på alting.
Side 6 af 7 sider Spørgsmål 2.3. (Vægt 10 %) Din chef beder dig m at udfrme et internt ntat med din knklusin vedrørende eventuelle ging cncern udfrdringer. Internt ntat til chefen. Revisrsprg skal anvendes. Kandidaten skal kunne identificere at der er åbenlyse ging cncern prblemer. Der er negativ egenkapital, negativ arbejdskapital (virksmheden kan kun betale halvdelen af krtfristet gæld). Det er derfr altafgørende, at der er frtsat kredit til rådighed, g at enten 1) budgetterne viser verskud g at de følges eller 2) at yderligere kapital er realistisk til stede (fx garanti fra bank, hvedaktinær, andre kreditgivere). Den mest plagte løsning er, at kandidaten tager frbehld fr ging cncern, jf. ERKL 6.2.4, g at der derfr ikke kan afgives knklusin, jf. RS 701.13: En revisinspåtegning m, at knklusin ikke kan udtrykkes, skal gives, når den mulige virkning af en begrænsning i mfanget af revisinen er så væsentlig g gennemgribende, at revisr ikke har været i stand til at pnå tilstrækkeligt g egnet revisinsbevis g derfr ikke er i stand til at udtrykke en knklusin m regnskabet. Hvis kandidaten argumenterer krrekt (g frudsætter tilstrækkelig likviditet sv.), kan det accepteres, at kandidaten trr på ging cncern. Usikkerhed m frtsat drift skal i givet fald stadig mtales i regnskabet (nterne), g revisr skal tage frbehld fr den manglende nte. Spørgsmål 3.1. (Vægt 20 %) Du bedes verfr din chef, fremlægge udkast til revisinspåtegning, sm du mener at den skal udfrmes på det freliggende grundlag. Revisinspåtegning. Se eksempel i bilag til rettebemærkninger. Samtidig skal kandidaten have fr øje, at påtegningen skal læses af regnskabsbruger, g der derfr skal medtages frhld, sm er relevante fr regnskabsbruger. Revisinspåtegningen bør indehlde er frhld, sm kandidaten har påpeget i pgave 2.2, fx frbehld fr den manglende nte m aktinærlån, sm er indbetalt i året. Nten skulle mindst indehlde beløb sm er tilbagebetalt i året, samt rente. Frbehldet m manglende nte m aktinærlån kmmer plagt til debat, g kandidaten kan evt. argumentere sig frem til, at årsrapprten stadig giver et retvisende billede uden denne nte. Argumentatin skal tages i betragtning ved karaktergivningen. Endvidere kan lånet have været til en tidligere aktinær, hvrved nten ikke er et lvkrav (kun ledelse). Kandidaten kunne vælge at anføre de plysninger, sm mangler i anvendt regnskabspraksis (amrtiseret kstpris, udbytte sm gæld, begrundelsen fr at gdwill afskrives ver mere end 5 år) sm et frbehld. Dette medfører at kandidaten i givet fald skal argumentere fr, at årsrapprten ikke giver et retvisende billede uden disse plysninger (hvilket ikke er pgavestillers mening). Oplysningerne skal i stedet anføres under supplerende plysninger hvis de tjener regnskabslæseren. En kandidat kan evt.
Side 7 af 7 sider argumentere sig ud af, at plysningerne er tilstrækkelige at anføre i prtkllen, fx hvis kandidaten kmmer frem til, at de faktiske frhld i årsrapprten er indregnet krrekt, g at regnskabslæser gdt kan undvære plysningerne. Efter pgavestillers mening, er plysningerne nødvendige fr regnskabslæser, fx kreditgiver, til at kunne fretage en meningsfyldt sammenlignende analyse af årsrapprten. Man kan diskutere m vertrædelserne af årsregnskabslven kan medføre ledelsesansvar, hvrved de skal med sm supplerende plysning m andre frhld. Dette er dg ikke pgavestillers pfattelse. Under supplerende plysninger vedrørende andre frhld skal kandidaten anføre, at der i regnskabsåret har eksisteret et ulvligt aktinærlån, sm er indfriet i året. Hvis kandidaten ikke anfører supplerende plysning vedrørende andre frhld m aktinærlånet, vil kandidaten have lavet et ansvarspådragende frhld, jf. Disciplinærnævnssag 33/2007-R. Omkring ging cncern skal kandidaten anføre afkræftende knklusin hvis kandidaten ikke trr på ging cncern eller supplerende plysning hvis kandidaten trr på ging cncern (g frbehld fr manglende nte m ging cncern). Hvr der ikke kan indhentes tilstrækkeligt g egnet revisinsbevis m ging cncern, skal kandidaten tage frbehld pga. begrænsningen i revisinens mfang. Hvis kandidaten ikke kan finde svaret på grund af manglende plysninger, vil kandidaten heller ikke kunne afgive en knklusin m emnet. Spørgsmål 3.2 (vægt 5 % = 24 minutter) Du bedes pstille ledelsens regnskabserklæring, sm du ønsker den afgivet verfr revisr. Besvarelsen bør mfatte: Ledelsens regnskabserklæring i verensstemmelse med RS 580. Liste ver ikke-krrigeret fejlinfrmatin. En ren standard vil ikke give fuldt pint, kandidaten skal tilpasse regnskabserklæringen til den aktuelle situatin. En manglende liste ver ikke-krrigeret fejlinfrmatin vil skulle bedømmes sm mindre fejl g mangler. Bemærk, at listen rent praktisk vil kunne placeres enten i ledelsens regnskabserklæring eller prtkllen, men teknisk hører den ifølge RS 580 hjemme i ledelsens regnskabserklæring. Bemærk at kandidaten netp i pgave 2.2. har redegjrt fr, hvilket frhld der skal med på listen ver ikke-krrigeret fejlinfrmatin. Endvidere skal erklæringen underskrives af daglig ledelse. Det kan drøftes, m ægtefællen g bghlderen i denne frbindelse er regnskabsansvarlig g indgår i daglig ledelse.