Fødevarestyrelsen Undersøgelse af madog bevægelsespolitikker i kommunerne - Status, udfordringer og behov i skoler og dagtilbud. December 2007
COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Fødevarestyrelsen Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne - Status, udfordringer og behov i skoler og dagtilbud Rapport December 2007 Dokument nr. 1 Revision nr. 0 Udgivelsesdato December 2007 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt cell, caro, lspe neo lspe
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 2 1.1 Formål 2 1.2 Metode og datagrundlag 2 1.3 Rapportens opbygning 6 2 Resumé af undersøgelsen 7 2.2 Anbefalinger 10 3 Baggrund 12 3.1 Baggrunden for Fødevarestyrelsens projekt 12 3.2 Forstærket indsats i kommunerne 14 4 Status for arbejdet med politikker 15 4.1 Politikker og organisering 15 4.2 Mål og målgrupper 17 4.3 Aktiviteter og udfordringer 20 4.4 Evaluering og behov for redskaber og værktøjer 21 5 Praksis for arbejdet med politikker 23 5.1 Tilblivelsen af politikker 23 5.2 Udfordringer i arbejdet med politikker 28 5.3 Implementering af tiltag 31 5.4 Evaluering og måling 32 5.5 Opsummering 33 5.6 Behov for materialer fra Fødevarestyrelsen 34 Bilagsfortegnelse Appendiks 1 Appendiks 2 Internetbaseret spørgeskema Oversigt over interviewpersoner
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 2 1 Indledning Denne rapport indeholder COWIs kortlægnings- og behovsanalyse af mad- og motionsvaner i kommuner med fokus på dagtilbud og skoler. Rapporten er udarbejdet til Fødevarestyrelsen som et led i styrelsens projekt 'Sunde mad- og motionsvaner i dagtilbud og skoler'. Kortlægnings- og behovsanalysen er gennemført i perioden fra august til december 2007. Overordnet formål Kortlægnings- og behovsanalyse 1.1 Formål Det overordnede formål med Fødevarestyrelsens projekt om sunde mad- og motionsvaner i dagtilbud og skoler er: "at styrke kommuner, der prioriterer at arbejde med mad- eller bevægelsespolitikker, i at formulere og implementere politikkerne i forhold til institutioner og skoler, for herigennem at etablere rammer og aktiviteter, der fremmer sunde mad- og motionsvaner hos børn og unge." 1 Fødevarestyrelsen forestiller sig mere konkret, at der skal udvikles en række materialer og aktiviteter, der kan understøtte kommunerne i deres arbejde med mad- og bevægelsesområdet. Med henblik på at tilvejebringe et bedre grundlag for at beslutte, hvilke materialer og hvilke aktiviteter, der skal udvikles, har styrelsen bedt COWI gennemføre en kortlægnings- og behovsanalyse i kommunerne. For det første skal det kortlægges, hvor langt kommunerne er kommet i arbejdet med mad- og bevægelsespolitkker. For det andet skal det belyses, hvilke behov for assistance (materialer, aktiviteter, rådgivning mv.), som kommunerne har behov for at modtage, bl.a. fra Fødevarestyrelsen. Undersøgelsens fem faser 1.2 Metode og datagrundlag Vores undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne kan opdeles i fem faser: 1) opstart og forventningsafstemning, 2) Internetbaseret spørgeskema til alle kommuner, 3) interviewundersøgelse i ni kommuner, 4) afrapportering og 5) workshop med interessenter. Faserne med tilhørende formål er skitseret i nedenstående figur. 1 Udkast til projektbeskrivelse, "Sunde mad- og motionsvaner i dagtilbud og skoler", Fødevarestyrelsen.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 3 Figur 1.1 Oversigt over projektforløb 1. Opstart 2. Spørgeskemaundersøgelse I opstartsfasen er designet af undersøgelsen blevet drøftet mellem Fødevarestyrelsen og konsulenten. Der er afholdt en række møder med Fødevarestyrelsen, og der er indsamlet dokumenter og baggrundsmateriale til brug for undersøgelsen. Konsulenten har udarbejdet et udkast til spørgeskema for den Internetbaserede undersøgelse samt udkast til spørgeguides for interviewundersøgelsen, som er blevet drøftet med Fødevarestyrelsen og herefter justeret. Den Internetbaserede spørgeskemaundersøgelse var stilet til alle 98 kommuner og er gennemført med udgangspunkt i et spørgeskema, der er vedlagt i appendiks 1. Et centralt metodisk problem i forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen har været udvælgelse af respondenter. Med henblik på at have én indgang til alle kommunerne har vi valgt at målrette undersøgelsen mod 'sundhedscheferne' eller andre chefer, der varetager tilsvarende opgaver som en 'sundhedschef' i kommunerne. Udgangspunktet har været at finde en person med ansvar for mad- og/eller motionsområdet.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 4 Svarprocent på 81 3. Interviewundersøgelse Kommunernes forskelligartede organisering betyder, at 'sundhedschef' ikke er et entydigt begreb. Der kan være tale om en 'sundhedschef', en 'social- og sundhedschef', en 'børne- og ungechef', en 'skole og børnechef' eller andet afhængigt af, hvordan den enkelte kommune har valgt at organisere sig. Mad- og bevægelsesområdet kan altså henhøre under forskellige forvaltninger - ligesom der er store forskelle mellem kommunerne på, hvilken forvaltning der er ansvarlig for mad og bevægelse i relation til dagtilbud og skoler. Vi har løst dette problem ved at sende spørgeskemaet til alle identificerede 'sundhedschefer' eller tilsvarende i kommunerne. I spørgeskemaet har vi skrevet, at spørgeskemaet kan videresendes til en anden chef i kommunen, hvis denne har ansvaret for mad og bevægelse i relation til dagtilbud og skoler. Der er 79 kommuner, som har svaret på spørgeskemaet, mens to kommuner per e-mail har meddelt, at de ikke ville svare på spørgeskemaet. Det vil sige, at vi har opnået en svarprocent på 81 procent. 2 Vi anser denne svarprocent for yderst tilfredsstillende for en Internetbaseret undersøgelse af denne type. Den ene kommune - som ikke ønskede at svare - begrunder dette med "en vidtgående uddelegering af beføjelser til de enkelte institutioner og skoler, og der kan derfor ikke svares generelt for alle, som spørgeskemaet ligger op til. Det er nødvendigt med en henvendelse til hver enkelt institution for at få et retvisende billede af forholdene i kommunen." Den anden kommune siger, at "vi arbejder (i lighed med mange andre kommuner) med KRAM, dvs. kost og motion (bevægelse), der indgår som en del af vores sundhedspolitik. Vi laver derfor ikke en særskilt kost/motions politik. Derfor er det ikke relevant at spørge om, hvad vi har brug for at lave sådanne politikker. Der er et meget stort og udmærket arbejde i gang omkring KRAM under Sundhedsstyrelsen, der netop fokuserer på kost og bevægelse. Vi benytter den viden, der er der, i relation til implementering af kommunens sundhedspolitik, som selvfølgelig også vedr. dagtilbud og skoler." 3 Vi har i vores analyse af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen lavet et udtræk på henholdsvis sammenlægnings- og ikke-sammenlægningskommuner men henblik på at kunne belyse eventuelle forskelle i rapporten. Ligeledes har vi lavet udtræk vedrørende små kommuner (<30.000 indbyggere), mellemstore kommuner (30.000-80.000 indbyggere) og store kommuner (>80.000 indbyggere). De steder, hvor vi har kunnet konstatere markante forskelle mellem henholdsvis sammenlægnings- og ikke-sammenlægningskommuner samt i forhold til kommunestørrelse, er det fremhævet i rapporten. Interviewundersøgelsen er gennemført i ni udvalgte kommuner. 4 Vi har foretaget en prioriteret udvælgelse af de kommuner, som skal indgå i undersøgelsen. For det første har vi lagt vægt på, at der blandt kommunerne skulle være nogle frontløbere, som er langt fremme i arbejdet med mad og bevægelse i dagtilbud 2 Såfremt de to kommuner, som per e-mail har meddelt, hvorfor de ikke ville svare medregnes i svarprocenten, når vi op på en svarprocent på 83. 3 Fra kommunernes e-mail. 4 Vi havde oprindeligt planlagt med deltagelse af 10 kommuner, men en kommune faldt fra på grund af manglende tid og ressourcer.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 5 De ni kommuner og skoler med henblik på at kunne identificere 'best practise'. En række af de udvalgte kommuner er medlemmer af 'Sund By Netværket' og har derfor gennem en årrække arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse. 5 For det andet har vi tilstræbt en bred geografisk dækning med henblik på at kunne identificere eventuelle forskelle med udgangspunkt i kommunernes geografiske placering. Vores udvalg af kommuner dækker således fire af fem regioner i Danmark og indeholder både land- og bykommuner. For det tredje har vi valgt kommuner, der er sammenlagt i forbindelse med strukturreformen og kommuner, der ikke er blevet sammenlagt, da vi har haft en forventning om, at sammenlagte kommuner generelt er længere bagud i relation til formulering af mad- og bevægelsespolitikker end ikke sammenlagte kommuner. Den endelige udvælgelse af de ni kommuner er sket i dialog med Fødevarestyrelsen. Følgende ni kommuner har indgået i undersøgelsen: Tabel 1.1 Regioner De ni udvalgte kommuner De ni kommuner Region Hovedstaden Københavns Kommune Gladsaxe Kommune Region Sjælland Roskilde Kommune Odsherred Kommune Region Syddanmark Vejle Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Svendborg Kommune Region Midtjylland Ringkøbing-Skjern Kommune Århus Kommune Personlige interview Interviewguide Der er gennemført personlige interview med nøglepersoner i hver af de ni udvalgte kommuner. I hver kommune er der gennemført interview med en kommunalt ansat på chefniveau i forvaltningen, en ansat på fuldmægtig- eller konsulentniveau samt en eller flere praktikere på institutionsniveau, eksempelvis institutionsledere for vuggestuer/børnehaver eller skoleledere i folkeskolen. Denne tilgang har skullet sikre et indblik i både den forvaltningsmæssige og mere praktiske virkelighed i kommunerne. I appendiks 2 er der vedlagt en oversigt over de personer, som vi har interviewet. Interviewene er sket med afsæt i tre interviewguides henvendt til henholdsvis chefniveau, fuldmægtig/konsulentniveau og praktikerniveau. 5 Et af de overordnede formål med Sund By Netværket er, at medlemmerne gennem samarbejde og erfaringsudveksling skal udvikle metoder og materiale til brug for det lokale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Et af Sund By Netværkets særlig udvalgte temaer er kost og fysisk aktivitet.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 6 4. afrapportering 5. workshop Resultaterne fra undersøgelsen er afrapporteret i nærværende rapport. Rapporten har været drøftet i et 1. udkast med Fødevarestyrelsen, hvorefter den er blevet justeret med udgangspunkt i styrelsens bemærkninger. Det skal nævnes, at COWIs projekt afsluttes med en workshop, hvor Fødevarestyrelsens interessenter vil blive inddraget med henblik på at skabe den bedst mulige forankring og ejerskab til styrelsens projekt om "Sunde mad- og motionsvaner i dagtilbud". Afslutningsvis skal det også nævnes, at vi i denne rapport har valgt primært at bruge betegnelserne 'mad' og 'bevægelse', men at kost og motion også anvendes enkelte steder i rapporten. I kommunerne anvendes både mad, kost, bevægelse, motion og fysisk aktivitet som begreber. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten består foruden dette indledende kapitel af fire kapitler: Kapitel 2 indeholder et resumé af kortlægnings- og behovsanalysen, herunder anbefalinger for det videre arbejde i Fødevarestyrelsens projekt om sunde madog motionsvaner i skoler og dagtilbud. Kapitel 3 beskriver baggrunden for Fødevarestyrelsens projekt, herunder den politiske kontekst for projektet. Kapitel 4 indeholder en analyse af kommunernes arbejde med mad- og bevægelsesområdet med udgangspunkt i resultaterne fra en Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse. Kapitel 5 indeholder en analyse af kommunernes arbejde med udgangspunkt i en interviewundersøgelse gennemført i ni kommuner. Herunder belyses kommunernes ønsker og behov for rådgivning, vejledning, materialer mv. på madog bevægelsesområdet.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 7 Kortlægnings- og behovsanalyse Datagrundlag Efterspørgsel efter støtte 2 Resumé af undersøgelsen Som et led i en aftale om udmøntning af 600 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud, har Fødevarestyrelsen fået en bevillig på 3 mio. kr. til udvikling af bl.a. inspirationsmateriale, der skal fremme sunde kostvaner og bevægelse i dagtilbud og skoler. COWI er blevet bedt om at gennemføre en kortlægnings- og behovsanalyse, der skal: kortlægge hvor langt kommunerne er kommet i arbejdet med mad og bevægelse, særligt i relation til udformning af politikker på området analysere behovene for materialer og assistance i forbindelse med formulering, implementering og vedligeholdelse af politikker på mad- og bevægelsesområdet Analysen bygger på resultaterne fra en Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse stilet til kommunale chefer med ansvar for mad- og bevægelsesområdet. Der er opnået en svarprocent på 81 i spørgeskemaundersøgelsen. Herudover er der gennemført interviews i ni kommuner med medarbejdere på chefniveau og konsulentniveau i forvaltningerne samt ledere på skole- og institutionsniveau. Ved udvælgelsen af de ni kommuner har vi fokuseret på at sikre, at der skulle være nogle frontløbere imellem med henblik på at kunne identificere 'best practise'. 2.1.1 Overordnet konklusion Kortlægnings- og behovsanalysen viser, at kommunerne efterspørger støtte på en række områder inden for mad- og bevægelsesområdet i relation til dagtilbud og skoler. 6 Men undersøgelsen viser også, at det er forskelligt, hvad kommunerne efterspørger alt afhængigt af, hvor langt de er kommet på mad- og bevægelsesområdet. Nedenstående figur illustrerer det typiske politikformuleringsforløb i kommunerne, og hvor langt kommunerne er kommet i arbejdet med mad- og bevægelsespolitikker. Det skal understreges, at kommunernes arbejde ikke nødvendigvis former sig som et lineært forløb, men ofte vil være mere dynamisk, f.eks. 6 Der er enkelte kommuner som ikke ønsker, at Fødevarestyrelsen eller andre centrale myndigheder skal blande sig i deres arbejde på mad- og bevægelsesområdet. Dette begrundes typisk med en udstrakt decentralisering i kommunen med et stort spillerum for skoler og institutioner til selv at fastlæge rammerne for deres arbejde på mad- og bevægelsesområdet.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 8 kan nogle enkelte 'frontløbers' arbejde på institutionsniveau være med til at præge kommunes generelle arbejde med en mad- eller bevægelsespolitik. Figur 2.1 Oversigt over det typiske politikformuleringsforløb samt tyngden af kommuner og deres karakteristika Materialer og rådgivning skal være målrettet Arbejdet med politikker Længst fremme i arbejdet med mad Figuren viser med sin elliptiske form - der angiver tyngden af kommuner - at hovedparten af kommunerne er i en fase, hvor de er ved at formulere mad- og bevægelsespolitikker (midten af figuren). Med andre ord: de er i proces. Figuren viser endelig, at det som hovedregel er de små, sammenlagte kommuner, der er længst tilbage, mens de store, ikke-sammenlagte er længst fremme i processen. Materialer og rådgivning til kommunerne bør være målrettet - alt efter hvor de befinder sig i ovenstående figur - da vores undersøgelse viser, at behovene er forskellige afhængigt af, hvor i politikprocessen kommunerne befinder sig. 2.1.2 Overordnet status for arbejdet med politikker Næsten halvdelen af alle landets kommuner har allerede vedtaget en overordnet sundhedspolitik, mens den anden halvdel har politikken i høring eller under udarbejdelse. Få kommuner har endnu ikke påbegyndt arbejdet med at formulere en overordnet sundhedspolitik. De fleste kommuner udarbejder mad- og/eller bevægelsespolitikkerne som en del af deres overordnede sundhedspolitik (40 procent), men kun cirka 15 procent vil udforme dem som separate politikker. Cirka 15 procent af alle kommunerne har vedtaget en særlig mad- og/eller bevægelsespolitik for skoler og dagtilbud. Herudover arbejder cirka halvdelen af alle kommunerne med en særlig madpolitik, mens cirka 30 procent arbejder med en særlig bevægelsespolitik på området. Vores undersøgelse viser således, at kommunerne er længere fremme i arbejdet med politikker på madområdet end på bevægelsesområdet, hvilket også bekræftes af interviewundersøgelsen. Aktive kommuner 2.1.3 Arbejdet med mad og bevægelse Der er ca. 65 procent af kommunerne, der arbejder aktivt med madområdet, mens ca. 45 procent arbejder aktivt med bevægelsesområdet. At arbejde aktivt med mad- og bevægelsesområdet vil i denne sammenhæng sige at have vedta-
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 9 Organisering Inddragelse Målgrupperne Mål og aktiviteter Udfordringer for implementering Dokumentation og evaluering get en overordnet politik på området eller være i gang med arbejdet med en overordnet politik på området. Med hensyn til forankringen af arbejdet med mad- og bevægelsespolitikker ses det, at hovedparten af kommunerne har forankret arbejdet i 'Børne- og ungeforvaltningen' og/eller 'Social- og Sundhedsforvaltningen'. Der er også en række kommuner, der siger, at arbejdet er forankret andet steds. Cirka 2/3 af de kommuner, der arbejder aktivt med mad og bevægelse, inddrager dagtilbud og skoler i forbindelse med deres politikudformning, mens forældre og børn i mindre omfang inddrages. Vores interviewundersøgelse viser, at der kan være stor forskel på omfanget af inddragelsen i kommunerne - fra en formel høring til en bred palet af formelle dialogfora, borgerarrangementer samt andre dialogorienterede aktiviteter. De fleste kommuner, der arbejder aktivt med mad og bevægelse, har fokus på vuggestuer, dagpleje, børnehaver, skoler og SFO'er, mens færre kommuner har fokus på fritidsklubber. Den manglende fokus på fritidsklubber bekræftes af interviewundersøgelsen, hvor kommunerne generelt gav indtryk af at være meget famlende overfor, hvordan de skulle arbejde med mad og bevægelse på fritidsklubområdet. Kommunerne arbejder med en bred vifte af mål for deres mad- og bevægelsespolitikker, og en række kommuner har gennemført målrettede aktiviteter, der sætter skoler og dagtilbud i stand til at implementere politikkerne. Det er dog under halvdelen af de kommuner, der arbejder aktivt med mad og bevægelse, der er nået så langt, at de er i stand til at gå i detaljer med målene og aktiviteterne for deres mad- og bevægelsespolitikker. Af de aktive kommuner (hhv. 65 procent og 45 procent af alle kommuner), der er kommet længst med implementeringen af mad- og bevægelsespolitikker, peger halvdelen i spørgeskemaundersøgelsen på 'manglende ressourcer i skoler og dagtilbud' som den største forhindring for implementeringen. 1/4 siger, at 'manglende ressourcer i forvaltningen' er et problem, og ca. 15 procent nævner 'manglende viden om, hvilke redskaber og metoder der virker', som en forhindring. 'Manglende vilje i skoler og dagtilbud' og 'forældremodstand' anses ikke for at være et problem for implementeringen af politikkerne. Dette kan muligvis skyldes, at mange af kommunerne ikke er kommet så langt i implementeringsprocessen, at de oplever sådanne problemer. Herudover kan det skyldes, at respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen har været på chefniveau, hvorfor de ikke er så tæt på den praktiske virkelighed i skoler og på institutioner. På praktikerniveau opleves personalemodstand og forældremodstand nemlig som reelle udfordringer for implementeringen af mad- og bevægelsespolitikker. Det viser vores interviewundersøgelse. Særlig i forbindelse med implementering af madpolitikker kan private og personlige holdninger være en stor udfordring. Kommunerne, der er aktive på mad- og bevægelsesområdet, arbejder i vid udstrækning med et mål om, at mad- og bevægelsespolitikkerne skal evalueres. Det viser spørgeskemaundersøgelsen. Interviewundersøgelse viser samtidig, at kommunerne stort set ikke har gjort sig mere detaljerede overvejelser om, hvordan de kan evaluere og dokumentere indsatsen i skoler og dagtilbud. Der er
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 10 derfor et udtalt behov for at støtte kommunerne i deres arbejde med dokumentation og evaluering. Spørgeskemaundersøgelsen Interviewundersøgelsen 2.1.4 Behov for materiale Alle kommunerne har i spørgeskemaundersøgelsen peget på, at de fra Fødevarestyrelsen især har brug for 'viden om, hvad der virker', 'materialer målrettet skoler og dagtilbud med gode eksempler på vellykket udvikling og implementering af mad- og bevægelsespolitikker', idékatalog og/eller andet inspirationsmateriale' samt en 'hjemmeside med erfaringsbank'. I interviewundersøgelsen har vi kunnet nuancere dette billede, da vi har talt med flere niveauer i kommunerne - både forvaltningschefer, konsulenter og praktikere. Alle peger her på, at det er meget vigtigt, at støtten og materialet fra Fødevarestyrelsen er så praksisnær som overhovedet mulig. Herudover viser interviewundersøgelsen, at der især efterlyses procesbistand (evt. i form af procesguider for arbejdet med mad og bevægelsespolitikker på forvaltningsniveau), en samlet vidensbank, der samler al viden om, hvad der virker samt redskaber til evaluering og måling af indsatser. 2.2 Anbefalinger Kommunerne befinder sig forskellige steder i arbejdet med mad- og bevægelsespolitikker, og dette skal styrelsen kunne håndtere i sin rådgivning og udformning af materiale. Med udgangspunkt i kortlægnings- og behovsanalysen af kommunernes arbejde med mad- og bevægelsesområdet har vi i ikkeprioriteret rækkefølge følgende anbefalinger for Fødevarestyrelsens videre arbejde: Anbefaling 1 Anbefaling 2 Målrettet indsats mod kommuner i politikformuleringsfasen Rådgivningen og materialet til kommuner bør være målrettet kommunerne, alt efter hvor de befinder sig i politikformuleringsforløbet. Med de relativt få midler, som styrelsen har til sin rådighed, vil vi anbefale, at styrelsen vælger at fokusere på de kommuner, der er i politikformuleringsfasen eller netop har vedtaget en sundhedspolitik samt eventuelle mad- og/eller bevægelsespolitikker. Det er her hovedparten af kommunerne befinder sig pt., og det er her styrelsens indsats vil kunne gøre den største forskel. Opbygning af en vidensbank med materiale om 'best practise' Der findes allerede en del materiale fra bl.a. de centrale myndigheder om mad og bevægelse i skoler og dagtilbud, men kommunerne savner et samlet overblik. Derfor vil en vidensbank med fokus på materiale om, hvad der har virket i andre kommuner være meget relevant. Vidensbanken skal være så praksisnær som muligt med eksempler på 'best practice' i kommunerne og gerne med angivelse af kontaktpersoner. Gode eksempler på indsatser - der kan ske indenfor skoler og dagtilbuds eksisterende økonomiske rammer - vil være særlig efterlyste.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 11 Anbefaling 3 Anbefaling 4 Redskaber til evaluering og måling på mad- og bevægelsesområdet Stort set alle kommuner, der arbejder aktivt med mad- og bevægelsesområdet, ønsker, at der skal ske en dokumentation af indsatsen og en efterfølgende evaluering og måling af resultaterne. Kommunerne er imidlertid famlende overfor, hvordan de skal gribe denne opgave an. Der er derfor et stort behov for konkrete, værktøjsorienterede redskaber og metoder til evaluering og måling af kommunale indsatser på mad- og motionsområdet. Videreudvikling af procesbistanden til kommunerne Alt om Kost Rejseholdet yder i dag en væsentlig indsats i forhold til at vejlede og facilitere processer vedr. udarbejdelse og implementering af lokale mad- og bevægelsespolitikker. Indsatsen er værdsat i skoler og dagtilbud. Denne indsats bør udbygges og forstærkes. Samtidig bør der udvikles et tilbud om procesbistand på forvaltningsniveau, så kommunerne kan få adgang til redskaber, der kan støtte dem i deres arbejde med mad- og bevægelsespolitikker på forvaltningsniveau. Det vil i den forbindelse være oplagt bl.a. at fokusere på, hvordan forvaltningerne kan skabe en god proces for borgerinddragelse.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 12 3 Baggrund I dette kapitel beskrives først den konkrete baggrund for Fødevarestyrelsen projekt om sunde mad- og motionsvaner i dagtilbud og skoler. Dernæst belyses den bredere kontekst - ikke mindst i relation til strukturreformen - som projektet indgår i. Politisk aftale Tværministeriel arbejdsgruppe & KL 3.1 Baggrunden for Fødevarestyrelsens projekt Anders Fogh Rasmussen regeringen II indgik den 31. oktober 2006 en aftale med Dansk Folkeparti om udmøntning af 600 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud. 7 Som et led i denne aftale blev der afsat 3 mio. kr. til udvikling af bl.a. inspirationsmateriale og koordinering i forhold til fremme af kost og bevægelse i dagtilbud. Ifølge aftalen skal kost og bevægelse fremmes i dagtilbud, fordi: "Børns sundhed og livsstil med hensyn til kost og motion er præget af tendensen til, at børn spiser for lidt frugt og grønt og for meget sukker, at børns samlede aktivitetsniveau er faldende, at flere børn udvikler overvægt, og at der er forskelle på risikoadfærd blandt børn fra forskellige socialgrupper. Tilgængelighed, rammer og vilkår har stor betydning for børns kost- og motionsvaner. Vaner som fastlægges i barndommen og følger personen i ungdommen og voksenlivet. Derfor skal børn lære gode kost- og motionsvaner allerede i 3-6 års-alderen." Forud for aftalen havde en tværministeriel arbejdsgruppe og Kommunernes Landsforening i juni 2006 i en rapport givet en række anbefalinger for arbejdet med sunde kostvaner og fysik aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger. Arbejdsgruppen havde følgende anbefalinger: 8 at der sættes fokus på udvikling af materialer til daginstitutioners arbejde med kost og motion, og til skolernes sundhedsundervisning at materialer til dagtilbud og skoler samles på relevante portaler at et tema om børn, sundhed, kost og motion i skoler, dagtilbud og fritidsordninger indgår i rækken af temaer for Videncentre i 2007 7 "Aftale af 31. oktober 2006 mellem regeringen og Dansk Folkeparti om udmøntning af 600 mio. kr. til bedre kvalitet i dagtilbud, herunder en forstærket indsats i forhold til udsatte børn.", Regeringen og Dansk Folkeparti. 8 "Fremme af sunde kostvaner og fysisk aktivitet i dagtilbud, skoler og fritidsordninger", en tværministeriel arbejdsgruppe og KL, juni 2006.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 13 Fødevarepolitisk Redegørelse Regeringsgrundlaget Projekt proces at der udarbejdes et inspirationskatalog til kommuner vedr. formulering af kost- og motionspolitikker i daginstitutioner, skoler og fritidsordninger at der sker en koordinering af statens rådgivning til kommunerne vedr. kost og motion at den midlertidige kommunale låneramme vedr. anlægsudgifter på skoleområdet kan anvendes til finansiering af renovering og etablering af kantinekøkkener i skoler at sociale forskelle i sundhedsadfærd indgår som et væsentligt element i ovenstående anbefalinger Der blev fulgt op på arbejdsgruppens anbefalinger i den Fødevarepolitiske redegørelse, hvor der blev sat fokus på, at der skulle ske en styrkelse af den statslige indsats overfor kost og motion i dagtilbud og skoler. I redegørelsen hedder det således, at "der vil blive udarbejdet et samlet vejledningsmateriale til kommunerne for at understøtte dagtilbud, skoler og fritidsordningers arbejde med at fremme kost og motion. Materialet skal gøre det lettere for den enkelte kommune at arbejde med formulering af en kost- og motionspolitik for børn og unge." 9 I den Fødevarepolitiske Redegørelse nævnes ligeledes, at rådgivningsindsatsen skal styrkes med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 'Alt Om Kost-rejsehold' og Sundhedsstyrelsens projekt 'Kommuner i bevægelse'. Det skal endelig nævnes, at initiativer om kost og motion også er nævnt i det nye regeringsgrundlag for Anders Fogh Rasmussen regeringen III, hvor der står, at "regeringen ønsker, at alle børn i daginstitutioner og skoler så vidt muligt skal kunne købe sund og nærende mad til en rimelig pris." Om motion står der endvidere, at "regeringen vil arbejde for mere bevægelse og motion i børnehaver og skolefritidsordninger gennem et øget samarbejde mellem kommunerne og de lokale idrætsforeninger. Samtidig skal idræt i Folkeskolen styrkes." 10 Fødevarestyrelsens projekt om udvikling af bl.a. inspirationsmateriale og koordinering i forhold til fremme af kost og bevægelse i dagtilbud og skoler er nedfældet i en foreløbig projektbeskrivelse kaldet 'Sunde mad og motionsvaner i dagtilbud og skoler'. COWIs kortlægnings- og behovsanalyse indgår som den første aktivitet i projektbeskrivelsen og tanken er, at Fødevarestyrelsens projektbeskrivelse skal gøres endelig færdig med udgangspunkt i resultaterne fra denne undersøgelse og efter drøftelse med de involverede interessenter på en workshop. 11 9 "Fødevarepolitisk redegørelse - i et forbrugerperspektiv", Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, november 2006, 10 "Mulighedernes samfund. Regeringsgrundlag", VK Regeringen III, november 2007. 11 Workshoppen afholdes den 12. december 2007 med en bred kreds af interessenter fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Sund By, CVU centre, skoler og dagtilbud samt foreningslivet.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 14 Strukturreform 3.2 Forstærket indsats i kommunerne Som led i udmøntningen af strukturreformen på det kommunale område blev der i juni 2005 vedtaget en ny sundhedslov, der samlede en række love på området i én samlet lov. Med vedtagelse af sundhedsloven blev kommunerne tilført mange nye opgaver samt øget kompetence på eksisterende opgaveområder. Boks 3.1 Kommunernes opgaveområder Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal skabe rammerne for en sund levevis Samarbejde mellem kommuner og centrale myndigheder Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre. Kilde: Aftale om strukturreform, juni 2004 På sundhedsområdet har kommunerne overtaget ansvaret for nye opgaver i form af især den borgerrettede indsats i forhold til sundhedsfremme og forebyggelse, samt al genoptræning (der ikke foregår under sygehusindlæggelse). Med vedtagelsen af den nye sundhedslov har kommunerne således fået et klart formuleret ansvar for at skabe rammer for en sund levevis ved varetagelse af deres opgaver. Et af formålene er at sikre, at kommunerne - der er nær på borgerne - indtænker forebyggelse og sundhedsfremme i alle forhold, der har betydning for sundheden - ud over sundheds- og socialområdet f.eks. også miljø, trafik, beskæftigelse og fritid samt det helt oplagte skole- og institutionsområde. Kommunerne får alene hovedansvaret for den borgerrettede forebyggelse 12, mens ansvaret for den patientrettede forebyggelse deles med regionerne. Som eksempler på væsentlige kommunale indsatsområder i forhold til den borgerrettede forebyggelse kan fremhæves: Rygestop, alkohol, svær overvægt, herunder børneovervægt samt fysisk aktivitet. Kommunerne er således blevet nogle af de helt centrale aktører på forebyggelsesområdet, og det er derfor vigtigt, at de centrale myndigheder på området etablerer et samarbejde med kommunerne, bl.a. med henblik på at understøtte den kommunale forebyggelsesindsats. De centrale myndigheders opgaver er i den forbindelse at bistå med overvågning, overordnede retningslinier, dokumentation og vidensformidling mv. 12 Der skelnes overordnet mellem to typer af forebyggelse: 1) Den borgerrettede forebyggelse, som er den indsats, der forebygger, at sygdom og ulykker opstår, samt 2) Den patientrettede forebyggelse, som er den indsats der skal forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og begrænse dens evt. komplikationer.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 15 4 Status for arbejdet med politikker Kapitlets indhold I dette kapitel vil der blive gjort status over kommunernes arbejde med mad- og bevægelsespolitikker i relation til dagtilbud og skoler. Oplysningerne er primært baseret på en Internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor 79 kommuner har besvaret en række spørgsmål. Boks 4.1 Formålet med den Internetbaserede spørgeskemaundersøgelse "Formålet med denne undersøgelse er at indhente information fra landets kommuner med henblik på at afdække: Hvor mange kommuner, der enten er i gang med at formulere, eller allerede har vedtaget en overordnet mad - og bevægelsespolitik for børn og unge i skoler og dagtilbud. Hvordan arbejdet med mad- og bevægelsespolitikker bliver organiseret i kommunerne Hvor langt kommunerne er i arbejdet med at få politikkerne implementeret lokalt i institutioner og skoler." Kilde: Fra "Kravspecifikationen for projekt 'Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommuner'", COWI og Fødevarestyrelsen, August 2007. Overordnet sundhedspolitik 4.1 Politikker og organisering Stort set alle kommuner har eller arbejder på at få en overordnet sundhedspolitik. I halvdelen af kommunerne er sundhedspolitikken allerede vedtaget, mens de øvrige kommuners sundhedspolitik er under udarbejdelse eller sendt til høring. Tabel 4.1 Har kommunen en overordnet sundhedspolitik? Antal kommuner Procent (%) Ja, den er vedtaget 37 47 Den er sendt til høring 8 10 Den er under udarbejdelse 32 41 Nej, arbejdet er ikke påbegyndt 2 3 Total 79 100
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 16 Særlig mad- og bevægelsespolitik Der er en klar tendens til, at det er de store kommuner 13 og de ikkesammenlagte kommuner 14, der har vedtaget en overordnet sundhedspolitik. Henholdsvis 71 procent af de store kommuner og 63 procent af de ikkesammenlagte kommuner har en vedtaget sundhedspolitik, hvilket er langt over gennemsnittet. Udover den overordnede sundhedspolitik er det cirka halvdelen af kommunerne, der arbejder med også at formulere særlige mad- og/eller bevægelsespolitikker. Cirka 40 procent af kommunerne udarbejder disse mad- og/eller bevægelsespolitikker som en del af deres overordnede sundhedspolitik, mens ca. 15 procent vil udforme dem som separate politikker. Figur 4.1 Hvor langt er kommunen kommet med hensyn til udarbejdelsen af en politik for mad og bevægelse for skoler og dagtilbud? Vedtaget Ligger til politisk godkendelse Under udarbejdelse Ej påbegyndt Arbejder ikke hermed 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Anm.: N=79. Bevægelse Mad Vi har spurgt, hvor langt kommunerne er kommet med hensyn til at udarbejde politikker for henholdsvis mad og bevægelse. 15 Som det fremgår af figuren ovenfor, er der ca. 15 procent af kommunerne, der har vedtaget en kostpolitik og en bevægelsespolitik. Mere end 45 procent af kommunerne er endvidere i gang med at udarbejde en madpolitik, mens kun godt 20 procent er i gang med at udarbejde en bevægelsespolitik. Der tegner sig altså et tydeligt billede af, at kommunerne er længere fremme på madområdet end på bevægelsesområdet, 13 Vi skelner mellem store, mellemstore og små kommuner efter følgende kriterier: Store kommuner (>80.000 indbyggere), mellemstore kommuner (30-80.000 indbyggere) og små kommuner (<30.000 indbyggere). 14 Ikke-sammenlagte kommuner er kommuner, som er fortsat uændret efter strukturreformen, mens de sammenlagte kommuner henviser til de nydannede kommuner efter reformen. 15 Det kan både være som en del af den overordnede sundhedspolitik eller som separate politikker.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 17 Organisering af opgaverne når det gælder politikformulering. Dette er også et resultat som bekræftes af interviewundersøgelsen. Blandt de store kommuner har henholdsvis cirka 40 procent og 30 procent allerede vedtaget en politik for mad eller bevægelse, mens de små kommuner halter langt bagefter. Endvidere er det igen karakteristisk, at det især er de ikkesammenlagte kommuner, der er længst fremme og har vedtaget særlige politikker for mad og bevægelse. Der er store forskelle på, hvordan de kommunale aktiviteter på mad- og motionsområdet er forankret i de kommunale organisationer. Vi har spurgt kommunerne om, hvor deres aktiviteter vedrørende mad og bevægelse er forankret: 31 kommuner angiver Social- og Sundhedsforvaltningen 35 kommuner siger Børne- og Ungeforvaltningen 15 kommuner siger 'andet sted' Da der er 54 kommuner, der har svaret på spørgsmålet om forankring, kan det konkluderes, at en række kommuner har delt ansvaret for arbejdet med mad- og bevægelse mellem flere forvaltninger/afdelinger. Af de 15 kommuner, der angiver 'andet sted' nævner flere, at de ikke er organiseret efter den traditionelle forvaltningsmodel, hvorfor aktiviteterne vedrørende mad og bevægelse kan være forankret i en række afdelinger, bl.a. skoleafdeling, familie- og sundhedsafdeling, kultur og fritidsafdeling, børne- og sundhedsafdeling, social- og sundhedsafdeling mv. Herudover er der nogle af kommunerne, der har organiseret arbejdet i særlige tværgående grupper eller afdelinger. Hvem er blevet involveret 4.2 Mål og målgrupper Vi har spurgt kommunerne om, hvordan indholdet af deres mad- og/eller bevægelsespolitik er blevet udarbejdet, jf. nedenfor. Tabel 4.2 Hvordan er indholdet af kommunens mad- og/eller bevægelsespolitik blevet udarbejdet? (Tilladt at sætte flere krydser) Antal Procent Af forvaltningen alene 7 13 I samarbejde med dagtilbud 37 69 I samarbejde med skoler 34 63 Ved at inddrage børnene 13 24 Ved at inddrage forældrene 22 41 Andre 12 22 Anm.: N=54. Tabellen ovenfor viser, at cirka 2/3 af kommunerne har inddraget dagtilbud og skoler i forbindelse med udarbejdelsen af deres mad- og bevægelsespolitikker, mens de i mindre omfang har inddraget forældrene og børnene i politikformule-
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 18 ringen. 16 I syv kommuner er mad- og/eller bevægelsespolitikken udarbejdet i regi af forvaltningen alene. Figur 4.2 Hvilke målgrupper omhandler hhv. kommunens mad- og bevægelsespolitik? Børnehaver Skoler SFO'er Dagpleje Vuggestuer Fritidsklubber Andre 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% Anm.: N bevægelse = 34, N mad =52 Bevægelse Mad Målgrupper for indsatsen Mål for madpolitik Med hensyn til målgrupper for indsatsen ses det af figuren ovenfor, at kommunerne arbejder med en bred vifte af målgrupper - både på mad- og bevægelsesområdet. De kommunale mad- og bevægelsespolitikker omfatter i vid udstrækning målgrupperne 'vuggestue', 'dagpleje', 'børnehaver', 'skoler' og 'SFO'er', mens der i mindre grad er fokus på 'fritidsklubber'. Dette indtryk bekræftes af interviewundersøgelsen, der også peger i retning af, at kommunerne kun i begrænset omfang har fokus på fritidsklubområdet. Med hensyn til målene for kommunernes madpolitik ses det af nedenstående figur, at der er mest fokus på 'ernæringsstandarder', 'forældrebetalte frugt- og madordninger' og 'sociale og fysiske rammer for måltider'. Der er - måske lidt overraskende - kun cirka 1/4 af kommunerne, der har fastlagt mål for 'økologi'. Den lave vægtning af 'økologi' kan muligvis skyldes, at det især er et storbyfænomen. 16 Omfanget af inddragelse af børnene afspejler sandsynligvis, at en højere andel af skolebørnene inddrages, mens det kun er få vuggestue- og børnehavebørn som inddrages.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 19 Figur 4.3 Hvilke mål har kommunen fastlagt for den mad, som tilbydes børn i skoler og dagtilbud? Ernæringsstandarder Forældrebetalte frugt- og madordninger Sociale og fysiske rammer for måltider Medinddragelse af børnene Efteruddannelse af personale Hensyn til særlige grupper fx etniske eller allergikere Undervisning af eleverne Økologi Andre: 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Anm.: N=39 Mål for bevægelse På bevægelsesområdet ses det, at 'pædagogiske mål', 'samarbejde med idrætsklubber' og 'trafiksikre adgangsveje' er de hyppigst anvendte mål, mens 'efteruddannelse af personale' kun indgår som mål i ca. 30 procent af kommunernes arbejde med bevægelsespolitik. Herudover ses det, at blot ca. 10 procent af kommunerne har 'certificering med sundhedstegn' som målsætning. Figur 4.4 Hvilke mål har kommunen fastlagt for de muligheder for bevægelse, som børn i skoler og dagtilbud tilbydes? Mål om samarbejde med lokale idrætsklubber Pædagogiske mål for de kommunale skoler og dagtilbuds legepladser og øvrige udendørsarealer Mål om trafiksikre adgangsveje for børn, der ønsker at cykle eller gå til skole og dagtilbud Efteruddannelse af personale Mål om at kommunens dagtilbud skal certificeres med Sundhedstegnet Andre: Anm.: N=34 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% P:\67042-A\3_Pdoc\DOC\Rapport\Endelig rapport om mad- og bevægelsespolitikker.doc.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 20 Som det ses af figuren, er der relativt mange kommuner som har svaret, at 'andre' mål tages i brug. Respondenterne har haft mulighed for at udbyde dette svar, og af uddybelserne fremgår det, at hovedparten af de kommuner som har svaret 'andre' begrunder dette svar med, at deres politik på bevægelsesområdet fortsat er under udarbejdelse. Målrettede aktiviteter 4.3 Aktiviteter og udfordringer Næsten 60 procent af de kommuner, som arbejder med mad- og bevægelsespolitikker, siger, at de har gennemført målrettede aktiviteter, der sætter skoler og dagtilbud i stand til at implementere politikkerne. De kommuner, der ikke har gennemført målrettede aktiviteter, nævner som hovedårsag, at de endnu ikke er nået til et punkt, hvor de kan gennemføre konkrete aktiviteter. De mest anvendte aktiviteter, som kommunerne har gennemført, er 'oplæg eller foredrag' og 'møder', men der er også en række kommuner, der arbejder aktivt med 'lokal politikformulering på institutionsniveau', 'kurser og efteruddannelse' og 'proces- og konsulentbistand'. Figur 4.5 Målrettede aktiviteter anvendt i kommunerne Oplæg og/eller foredrag Møder Kurser og efteruddannelse Netværksdannelse (ledernetværk o.lign.) Krav om der formuleres lokale politikker Idékatalog og/eller andet inspirationsmateriale Proces- og konsulentbistand Hjælp til at afdække behov og ressourcer i skoler og dagtilbud Handleplaner Hjemmeside Nyhedsbrev Telefon- og email tjeneste Andre 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Anm.: N=31 Hindringer for implementering Næsten halvdelen af kommunerne anser 'mangel på ressourcer i skoler og dagtilbud' som en hindring for at implementere mad- og bevægelsespolitikker, mens cirka 1/4 anser 'mangel på ressourcer på forvaltningsniveau' som en hindring. Manglende viden om 'hvad der virker - og ikke virker' - anses også som en hindring af godt 15 procent. 'Manglende vilje i skoler og dagtilbud' samt 'forældremodstand' vurderes derimod ikke af kommunerne at have den store betydning for implementeringen.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 21 Tabel 4.3 Hvilke problemer er kommunen stødt på i forbindelse med implementering af mad- og bevægelsespolitikker? (sæt evt. flere krydser) Antal kommuner Procent Manglende ressourcer i skoler og dagtilbud 25 46 Manglende ressourcer i den (eller i de) ansvarlige forvaltning(er) Manglende viden om, hvilke redskaber og metoder der virker 13 24 9 17 Manglende vilje i skoler og dagtilbud 4 7 Forældremodstand 2 4 Andet 27 50 Anm.: N=54. Cirka 50 procent af kommunerne har svaret 'andet' til spørgsmålet om, hvilke problemer de er stødt på i forbindelse med implementering af mad- og bevægelsespolitikker. Dette svar dækker især over, at mange kommuner endnu ikke er nået til implementeringsfasen. Herudover siger flere af de kommuner, der svarer 'andet', at de ikke er stødt på nævneværdige problemer. Mål om evaluering af politikker Behov for støtte 4.4 Evaluering og behov for redskaber og værktøjer Mange kommuner finder, at det er for tidligt at diskutere evaluering af deres mad- og bevægelsespolitikker. Det viser vores interviewundersøgelse i kommunerne. Alligevel er kommunerne dog overvejende positivt indstillede overfor, at der etableres evalueringsprocedurer til dokumentation og måling af potentielle effekter. Den Internetbaserede spørgeskemaundersøgelse viser således, at: Ca. 70 procent kommunerne - der arbejder med madpolitik - har et mål om, at politikken skal evalueres Ca. 60 procent af kommunerne - der arbejder med bevægelsespolitik - har et mål om, at politikken skal evalueres Selv om mange kommuner har et mål om at deres politikker skal evalueres, viser vores interviewundersøgelse, at de kun i meget begrænset omfang har gjort sig tanker om, hvordan evalueringen skal gennemføres, jf. også afsnit 5.4. Sammenholdes resultaterne fra vores Internetbaserede spørgeskemaundersøgelse med resultaterne fra interviewundersøgelsen, kan det endvidere konkluderes, at de kommuner, som er mest aktive i arbejdet med mad- og bevægelsespolitik også er mest positive overfor en evaluering og dokumentation af indsatserne. Afslutningsvis vil vi vende os mod spørgsmålet om hvilke redskaber og værktøjer, som kommunerne ønsker, at Fødevarestyrelsen skal stille til rådighed for deres arbejde med mad- og bevægelsespolitikker. Kommunerne efterlyser primært materiale med 'viden om, hvad der virker', 'løsningseksempler fra andre skoler og dagtilbud', 'idékatalog og andet inspirationsmateriale' og 'hjemmeside med erfaringsbank'.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 22 Tabel 4.4 Hvad kunne hjælpe jer på vej i arbejdet med mad- og bevægelsespolitikker? (sæt evt. flere krydser) Antal kommuner Procent Viden om, hvad der virker 49 62 Materialer målrettet skoler og dagtilbud med gode eksempler på vellykket udvikling og implementering af mad- og bevægelsespolitikker 49 62 Idékatalog og/eller andet inspirationsmateriale 44 56 Hjemmeside med erfaringsbank 40 51 Rådgivning fra Fødevarestyrelsens 'Alt om kost rejsehold' 29 37 Netværksaktiviteter med andre kommuner 25 32 Oplæg og/eller foredrag 24 30 Proces og konsulentbistand 20 25 Andet 15 19 Anm.: N=79. Det er lidt overraskende, at 'proces- og konsulentbistand', samt 'netværksaktiviteter' ikke har større tilslutning, fordi de interviewede kommunerne har udvist stor interesse for sådanne aktiviteter. Den mest plausible forklaring er, at de interviewede kommuner er længere fremme i arbejdet med mad- og bevægelsespolitikker end gennemsnittet. 17 Og der er forskel på, hvad kommunerne efterspørger afhængigt af, hvor langt de er kommet med arbejdet med mad- og bevægelsespolitikker. Dette peger på, at det er vigtigt, at Fødevarestyrelsen målretter sin indsats efter, hvor langt kommunerne er kommet i arbejdet med mad- og bevægelsespolitikker - mere om dette i næste kapitel. 17 Det ligger i logisk forlængelse af vores udvælgelseskriterier for interviewundersøgelsen, at de interviewede kommuner er længere fremme end den gennemsnitlige kommune, jf. også kapitel 1.
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 23 Kapitlets indhold 5 Praksis for arbejdet med politikker Kapitlet vil redegøre for, hvordan der arbejdes med mad- og bevægelsespolitikker i skoler og dagtilbud på henholdsvis politisk, forvaltnings- og institutionsniveau. Datagrundlaget udgøres primært af den kvalitative interviewundersøgelse, som er gennemført i ni kommuner fordelt over hele landet, suppleret med data fra den kvantitative undersøgelse. Boks 5.1 Formålet med interviewundersøgelsen "Formålet med opgaven er at belyse, hvordan kommunerne arbejder med mad- og motionsområdet, herunder mad- og bevægelsespolitikker på forvaltnings-, skole- og institutionsniveau. Desuden at kortlægge hvilke behov kommunerne har i arbejdet med politikker og tilhørende handleplaner, samt hvilke metoder, værktøjer og processer, der kan hjælpe dem i dette arbejde. Målet med undersøgelsen er at tage ved lære af kommunernes erfaringer med at arbejde med mad og motionsområdet herunder formulering og implementering af politikker. Dette omfatter: at beskrive hvordan arbejdet organiseres, herunder arbejdsgange og metoder at beskrive hvilke udfordringer og succeser kommunerne har mødt i arbejdet at indsamle gode eksempler på erfaringer, som kan anvendes i materialet, der skal udvikles i projektet at identificere metoder, redskaber og aktiviteter, der kan støtte kommunerne i arbejdet." Kilde: Fra "Kravspecifikationen for projekt 'Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommuner'", COWI og Fødevarestyrelsen, August 2007. Overordnet forståelse 5.1 Tilblivelsen af politikker Indledningsvis vil vi kort illustrere, den overordnede ramme for de tre forskellige politikniveauer, der findes i kommunerne. For det første er der et hierarki mellem de kommunale politikker, hvor den overordnede sundhedspolitik sætter rammen for de generelle mad- og bevægelsespolitikker, der igen sætter rammen for de lokale politikker på skole- og institutionsniveau. For det andet finder der en gensidig påvirkning sted mellem det politiske niveau, forvaltningerne, institutionsniveauet og forældre/børn, herunder indgår det politiske niveau og institutioner samt forældre/børn også i et påvirkningsforhold (den stiplede linje i figuren).
Undersøgelse af mad- og bevægelsespolitikker i kommunerne 24 Det er vigtigt at understrege, at figuren blot er en 'illustration af virkeligheden'. I kommunerne spiller politikkerne og de forskellige niveauerne ofte sammen på en dynamisk måde. Figur 5.1 Overordnet ramme for de tre forskellige politikniveauer Som beskrevet i kapitel 4 har halvdelen af landets kommuner allerede vedtaget en sundhedspolitik, men kun ca. 15 procent har vedtaget politikker for mad og bevægelse. Flere kommuner har dog svaret, at de er i gang med at formulere mad- og bevægelsespolitikker. Bespisningsordninger 5.1.1 Politisk bevågenhed 18 På politisk niveau nyder sundhedsområdet generelt stor bevågenhed. Vores interviewundersøgelse viser, at bevågenheden i forhold til mad er særlig stor, mens der er mindre fokus på bevægelse i kommunerne. På madområdet peger flere kommuner på, at de særligt er interesserede i bespisning af børn i skoler og dagtilbud. En forvaltningschef begrunder denne interesse således: "Tænk, hvis folketingsvalget havde fået et andet udfald, så ville alle kommuner pludselig stå med en stor udfordring om at skulle etablere 18 Alle citater, der er kursiverede i dette kapitel, stammer fra COWIs interviewundersøgelse i ni kommuner. Hvis et citat ikke er taget fra interviewundersøgelsen, vil det være angivet som en kilde.