NOTAT - 11. maj 2016 BILAG A: Budget 2017 Aktuel status og udfordringer Indhold Indledning... 2 Omprioriteringsbidraget... 2 Finansieringstilskud... 3 Kommunalt særtilskud efter ansøgning... 3 Flygtninge... 4 Refusionsomlægning... 5 Anlægsramme... 5 Status på servicerammen... 6 Befolkningsudvikling... 7 Demografi... 7 Vinge... 8 Restancer... 9 Status på handlingskataloget... 9 Ændringer til teknisk budgetoplæg... 10 Likviditetsprognose... 10
Indledning På mødet d. 20. januar 2016 godkendte ØU rammerne for arbejdet med budget 2017. I dette notat gives en status på budgetarbejdet og de udfordringer, som forventes at påvirke budgetlægningen såvel lokalt som på landsplan. Formålet er at skabe et overblik over, om den aktuelle status og de konkrete udfordringer giver anledning til, at der skal tages yderligere beslutninger i forhold til at nå målet med budget 2017, som er at sikre en sund og stabil økonomi i balance. Formålet er grundlæggende at sikre en fortsat sund og stabil økonomisk udvikling i Frederikssund Kommune. KL har afholdt regionale dialogmøder forud for økonomiforhandlingerne for 2017. På møderne har KL skitseret en række udfordringer der vil indgå i budgetarbejdet, som på nuværende tidspunkt fortsat er uafklaret og som først forventes afklaret i økonomi- eller finanslovsforhandlingerne. Udfordringerne, som skaber usikkerhed omkring den kommende budgetlægning, er bl.a. omprioriteringsbidraget, finansieringstilskuddet og flygtningesituationen, som alle er beskrevet nedenfor, hvor også de mulige konsekvenser er opridset. Endvidere er de specifikke lokale udfordringer for Frederikssund Kommune beskrevet herunder særligt arbejdet med etableringen af Vinge. Omprioriteringsbidraget Som en konsekvens af finansloven for 2016, vil den kommunale serviceramme blive reduceret med 1 % årligt i perioden 2017 2019, hvilket bevirker at Frederikssund Kommune skal reducere sine serviceudgifter med ca. 19 mio. kr. i hvert af årene, svarende til en samlet reduktion på -59 mio. kr. i 2019. Der er efterfølgende indgået en aftale mellem Venstre og DF om, at omprioriteringsbidraget for 2017 skal føres tilbage til kommunerne, hvorfor det må forventes at omprioriteringsbidraget vil udgøre et hovedtema i de kommende økonomiaftaleforhandlinger mellem regeringen og KL, eller alternativt finanslovsforhandlingerne for 2017. Det kan dog forventes at de tilbageførte midler vil være pålagt politiske bindinger, eller have en skæv profil i forhold til en eventuel fordeling mellem kommunerne, hvorfor det er svært at forudse hvorvidt der vil blive tale om frie midler, som kan bidrage til en lempelse af den igangværende optimeringsøvelse. Administrationen vil til byrådets temadrøftelse den 22. juni skitsere løsninger til, hvorledes man kan håndtere eventuelle tilbageløbsmidler, blandt andet set i lyset af erfaringer fra andre kommuner, herunder Århus. 2/11
Hvis omprioriteringsbidraget i 2017 tilbageføres til kommunerne uden eller kun med delvise bindinger, vil finansieringsbehovet blive forbedret med op til 19 mio. kr. i hvert af årene 2017 2020. Finansieringstilskud I Økonomiaftalen for 2014, 2015 og 2016 er kommunerne blevet ydet et ekstraordinært finansieringstilskud. Tilskuddet udgør 3,5 mia. kr. i 2016, hvor fordelingen er foretaget på følgende måde: 1 mia. kr. på baggrund af strukturelt underskud 1 mia. kr. på baggrund af beskatningsgrundlag 1,5 mia. kr. på baggrund af folketal Finansieringstilskuddet er ifølge den seneste økonomiaftale alene gældende for 2016, men har alligevel indgået i de seneste 4 års økonomiaftaler. I det vedtagne budget for 2016 er der forudsat at Frederikssund Kommune vil modtage et tilsvarende tilskud på -12 mio. kr. årligt i hvert af budgetoverslagsårene 2017-2020, svarende til niveauet i 2016. Der skal gøres opmærksom på at regeringen har tilkendegivet, samt at undersøgelser foretaget af KL viser, at kommunernes likviditet generelt er meget høj samt stigende, hvilket kunne indikere at regeringen ikke agter at videreføre dette ekstraordinære tilskud. En eventuel videreførelse vil blive besluttet som en del af økonomiaftaleforhandlingerne mellem regeringen og KL. Hvis finansieringstilskuddet ikke videreføres til 2017 2020, vil det betyde en forværring af finansieringsbehov på 12 mio. kr. i hvert af årene 2017-2020. Kommunalt særtilskud efter ansøgning Hovedstadsudligningen indeholder en ordning, hvor kommuner med særlige økonomiske vanskeligheder kan ansøge om et særtilskud. Det drejer sig om 19 puljen til kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske vanskeligheder. Puljen fordeles efter ansøgning, med en ansøgningsfrist primo august. På baggrund af en konkret ansøgning modtager Frederikssund kommune i 2016 et engangstilskud på -11,7 mio. kr. efter 19. Idet det også tidligere år er lykkes med at opnå et tilskud, indeholder det vedtagne budget 2016 en budgetmæssig forventning om et årligt tilskud på -5 mio. kr. årligt i hvert af overslagsårene 2017 2020. Endelig beslutning om et eventuelt tilskud i 2017, vil blive truffet i september måned 2016. Afhængig af hvilket svar vi modtager på en kommende ansøgning om tilskud efter 19, kan det betyde en mer- eller mindre indtægt i 2017, samt måske give anledning til en ændring af skønnet for årene 2018-2020. Hvis det fremtidige niveau bliver som i 2016, er der tale om en forbedring på -6,7 mio. kr. i hvert af årene 2017 2020. 3/11
Flygtninge I de kommende år vil integrationsområdet ligesom i 2015 og 2016 udgøre en betydelig usikkerhedsfaktor i forhold til budgetlægningen. Frederikssunds flygtningekvote er i 2016 på 176, mens kvoten ikke kendes for de kommende år samtidig med at antallet af familiesammenførte ligeledes er usikkert. Dette kombineret med at kompensationsgraden fra staten heller ikke kendes på nuværende tidspunkt betyder som sagt, at området budgetmæssigt et behæftet med en betydelig usikkerhed. Ved budgetopfølgningen pr. 31. marts 2016 blev der givet nogle tillægsbevillinger med afledte konsekvenser for budget 2017-2020: 0,583 mio. kr. til styrkelse af modtageklasserne 1,400 mio. kr. til styrkelse af midlertidig indkvartering Herefter udgør de forventede udgifter til integrationsindsatsen 38,9 mio. kr. årligt i 2017-2020, hvoraf 16,1 mio. kr. udgøres af serviceudgifter. Nedenstående oversigt indeholder udelukkende de kommunale udgifter. Generelt er det sådan, at en stor del af udgifterne til integrationsindsatsen finansieres af bloktilskud fra staten. Et eksempel herpå er udgifterne til integrationsydelse hvor KLs tilskudsmodel indeholder en stigende profil svarende til regeringens seneste skøn over nye flygtninge. Korrektionen er påvirket af nyt lovtiltag, som bevirker at en række flygtninge vil modtage en lavere integrationsydelse. lovændringen giver ikke umiddelbart anledning til at ændre kommunens skøn over de budgetlagte udgifter til integrationsydelse, i forhold til det skøn som blev indarbejdet i forbindelse med budgetlægningen for 2016 2019. I bloktilskuddet er der imidlertid ikke i tilstrækkelig grad taget højde for det ekstraordinære pres, som kommunerne oplever i disse år. Regeringen har 4/11
derfor etableret nogle særlige tilskudsordninger, hvorfra Frederikssund i 2016 forventes at modtage ca. 5,3 mio. kr. Derudover er der i budgettet indarbejdet, at staten via topartaftalen yder refusion af driftsudgifter til midlertidig indkvartering på maksimalt 2.000 kr. pr. borger pr. måned. Det skal bemærkes, at den tidligere flygtningekvote overvejende er finansieret ved omprioriteringer i budget 2015 og 2016 i Frederiksund. Det er således primært en evt. stigning i flygtningekvoten og antallet af familiesammenførte, der udgør en risikofaktor. Hvis det lykkes KL at forhandle en økonomiaftale med regeringen, der sikrer fuld finansiering af de kommunale serviceudgifter forbundet med integrationsindsatsen, vil det medføre frigørelse af budget. Omvendt vil en aftale uden fuld finansiering samtidig med en stigning i kvoten eller familiesammenførte medføre et øget finansieringspres. Tilføres kommunerne eksempelvis samlet 1 mia. kr. vil det forbedre kommunens finansieringsbehov med ca. 8 mio. kr. årligt. Refusionsomlægning Der er med virkning fra budget 2016 vedtaget en refusionsreform, hvor kommunerne gradvist overtager et større økonomisk ansvar for en række overførselsudgifter. Ændringen påvirker den kommunale økonomi ganske betragteligt, idet de samlede overførselsudgifter på denne baggrund forventes at stige med over 30 mio. kr. årligt i de kommende år. Kommunerne kompenseres for denne merudgift via budgetgarantien, tilretninger i udligningsmodellen, DUT midler m.v. Ændringen blev budgetlagt som en del af budgetvedtagelsen for 2016. KLs seneste skøn for 2017 og frem over kompensationen, bygger på et uændret skøn over hvad omlægningen vil koste kommunerne, hvilket er i overensstemmelse med det vi selv oplever. Ordningen er imidlertid stadig meget ny, og erfaringstallene omfatter kun årets første 4 måneder, hvorfor forbrugsudviklingen vil blive fulgt meget tæt i de følgende måneder, med henblik på hvorvidt budgettet bør korrigeres. Hvis vi oplever stigende udgifter som følge af reformen må det forudsættes at dette kompenseres. Der er selvfølgelig en risiko for at vores udvikling afviger +/- i forhold til det generelle billede, hvilket vil påvirke finansieringsbehovet. Anlægsramme I forbindelse med finansloven for 2016 blev det slået fast, at de offentlige investeringer ligger for højt i forhold til hvad der er råd til. I 2017 skal niveauet nedbringes med 5 mia. kr. for alle offentlige investeringer. Samtidig behov for tilpasning de kommende år I foråret 2016 fremlægges konkret forslag 5/11
Byrådet har besluttet at nedsætte det gennemsnitlige anlægsniveau fra 120 100 mio. kr. årligt. Der er samtidig indarbejdet en forventning om at balancetilskuddet til finansiering af kommunernes anlægsniveau nedsættes, hvilket skønsmæssigt er forudsat at koste Frederikssund kommune 10 mio. kr. årligt. Et yderligere element i de kommende økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL kan eventuelt blive indførelsen af et individuelt anlægsloft. Hidtil har anlægsrammen i modsætning til servicerammen været en kollektiv ramme for kommunerne under et. Uanset hvilken fremtidig anlægsramme forhandlingerne ender med, kan de kommende store investeringer i Vinge blive en udfordring. Det er derfor allerede nu besluttet at tage kontakt til ministeriet med henblik på ansøgning om dispensation. Vedlagte bilag B. indeholder en investeringsoversigt med udgangspunkt i det senest vedtagne budget 2016-2019. For perioden 2017 2020 indeholder oversigten samlede bruttoanlæg for 400 mio. kr. excl. kommunale ældreboliger. Med de nuværende dispositioner vil der først i 2020 være en ledig anlægsramme på 36,875 mio. kr. Hvis det i økonomiaftalen for 2017 besluttes at fastholde det kommunale anlægsniveauet uændret i forhold til budget 2016, vil det betyde en forbedring af finansieringsbehovet på ca. 10 mio. kr. årligt. Status på servicerammen Kommunernes samlede serviceudgifter for 2017 vil tage udgangspunkt i det vedtagne budget for 2016, korrigeret for forventet pris- og lønudvikling, elementer i økonomiaftalen, samt reguleringer i medfør af DUT princippet, hvilket betyder at rammen korrigeres såfremt kommunerne pålægges eller fratages opgaver. I budget 2015 er der indarbejdet i alt 33,4 mio. kr. som reserve til at modgå en potentiel sanktionstrussel. De 33,4 er sammensat af en implementeringspulje på 15 mio. kr. samt mindre forbrug fra 2013 på 18,4 mio.kr. Regnskab 2015 ramte 0,379 mio. kr. under det korrigerede sigtepunkt. Der er således ikke mindre udgifter fra 2015, som indregnes i budget 2017. Der er i januar skønnet indregnet en implementeringspulje på 15 mio. kr. i 2017-2020. Set i lyset af den potentielle sanktionstrussel anbefales, at øge puljen i 2017 med yderligere 15 mio. kr. Merudgifter i 2015 har betydning ind i 2016. Den kommende optimeringsdagsorden for arbejdet med budget 2017 må dog forventes at bevirke, at det vedtagne budget 2017 kan holdes under den udmeldte serviceramme. Ved en overskridelse af den udmeldte ramme for serviceudgifter, er der en risiko for at kommunernes bloktilskud reduceres. I 2017 er 3 mia. kr. af bloktilskuddet betinget af, at der bliver budgetlagt med serviceudgifter indenfor rammen. Frederikssund Kommunes andel af det betingede bloktilskud udgør 23,4 mio. kr., og dette beløb svarer derfor til den potentielle økonomiske risiko, såfremt budgetaftalen ikke overholdes. 6/11
Befolkningsudvikling Befolkningsprognosen udgør et vigtigt parameter i forhold till udarbejdelsen af budgetterne for de kommende år. Befolkningsprognosen er udarbejdet ud fra forventninger til antallet af boliger (boligprogram) i de kommende år samt den eksisterende befolkningssammensætning. Den nye befolkningsprognose for 2016, som blevv vedtaget af Økonomiudvalget den 13. april 2016, indeholderr en betydelig opjusteringg af befolkningstilvæksten frem til 2020 i forhold til prognosen for 2015, relateret til såvel prognosen for Vinge som antallet af flygtninge. Indbyggertallet i Vinge forventes at udgøre ca. 2.000 i år 2020 mod et indbyggertal på 1.258 i prognosenn for 2015. Tilgangen af flygtninge f giver i den nye prognose anledning til yderligere 800 flere borgere i kommunen i 20200 i forhold til prognosen for 2015. Forskellen i de 2 prognoser skyldes i høj grad enn større befolkningsvækst i starten af prognoseperioden. Det stigendee antal borgere, samt nye boliger vil præge budgetgrundlaget på en række poster: Skatter, tilskud og udligningg Grundskyld Demografi driftsudgifter til de nye borgere De nærmeree konsekvenser er omtalt under afsnittene demografi samt Vinge. For en nærmere uddybning af forudsætningernee i befolkningsprognosen henvises til selve prognosen Befolkningsprognose 2016 Demografi Med udgangspunkt i befolkningsprognosen udarbejder administrationen et skøn for behovet for børnehavepladser eller ekstra hjemmeplejetimer, som kommunen står overfor de kommende år. Da vi samtidig kender udgiftenn til f.eks. en børnehaveplads eller en hjemmeplejetime kan vi sætte tal på hvordan vi forventer udgifterne på et område vill udvikle sig, hvis 7/11
serviceniveauet skal holdes uændret. Med demografipuljerne har vi mulighed for at sætte de forventede udgifter af i budgettet på forhånd. Dette års demografimodel er præget af den nye befolkningsprognose, som i.f.t. 2015 prognosen indeholder ca. 2.000 nye borgere Vinge i år 2020 mod 1.258 i prognosen for 2015. Tilgangen af flygtninge giver i den nye prognose anledning til yderligere 800 flere borgere i kommunen i 2020 i forhold til prognosen for 2015. Samlet er der en merudgift i 2016 på 6,7 mio. kr. stigende til 28,7 mio. kr. i 2020. Demografi 2017 2018 2019 2020 Demografimodel - Daginst, skole m.v. 6.688 15.460 23.723 28.664 For en nærmere gennemgang af de enkelte elementer i den almindelige demografimodel, henvises til Bilag C: Demografiske beregninger Vinge Den nye befolkningsprognose indeholder en forventning om at indbyggertallet i Vinge vil udgøre ca. 2.000 borgere i år 2020, mod et skøn på 1.258 i prognosen for 2015. Befolkningstilvæksten skyldes primært den reviderede boligprognose, som blandt andet har indflydelse på forventede indtægter fra Grundskyld. Skønnet nye boliger i Vinge 2017 2018 2019 2020 2017-20 2015 prognosen 130 200 200 200 730 2016 prognosen 170 410 280 180 1.040 Forskel 40 210 80-20 310 Nedenstående opgørelse forsøger skønsmæssigt at opgøre Vinges samlede virkning på det tekniske budgetforslag i perioden 2017-2020. Vinge - indtægter og driftsudgifter 2017 2018 2019 2020 skatter, tilskud og udligning -2.813-24.712-69.741-102.889 Grundskyld -199-3.128-10.520-15.945 Demografimodel-Vinge andel: Daginst, skole m.v. 3.849 12.772 23.458 30.432 Demografimodel - yderligere dirft Vinge 4.000 18.000 27.000 30.000 Samlet nettoeffekt - excl. anlæg, grundkapital m.v. 4.837 2.932-29.803-58.402 Opgørelsen indeholder udelukkende forventede driftsudgifter samt skatter, tilskud og udligning for de nye borgere. Anlægsudgifter, grundkapitaludgifter, deponeringer, låneoptagelse m.v. indgår ikke i opgørelsen. Som det fremgår af opgørelsen forventes Vinge på sigt at bidrage positivt til den strukturelle driftsbalance. Hvis det viser sig at befolkningstilvæksten udvikler sig anderledes end forudsat i 2016 prognosen, vil det påvirke den langsigtede strukturelle balance. For så vidt angår investerings- udgifter og indtægter svarer det aktuelle budgetoplæg til skøn fra det senest vedtagne 8/11
budget 2016. I forbindelse med indgåelse af investoraftale i 2016 indarbejdes nyt grundlag. Demografimodellen vedrørende daginstitutioner, skole m.v. indeholder primært udgifter til de mange nye flygtninge samt Vinge. Det er forsøgt at opgjort hvor meget af de samlede demografimidler som kan henføres til Vinge. Udover udgifterne omfattet af den almindelige demografimodel, er der forsøgt at skønne over yderligere kommunale serviceudgifter til de mange nye borgere i Vinge. Det skal bemærkes at en stor del af den viste virkning for Vinge allerede var indarbejdet som en del af det senest vedtagne budget 2016, idet der her var forudsat en tilvækst på ca. 723 borger i overslagsåret 2019. Den reviderede prognose indeholder til sammenligning en forventning om 2.016 borgere ultimo 2020. Som det fremgår af ovenstående tabel bidrager den samlede nettodrift for Vinge positivt til den strukturelle balance. Hvis det viser sig at befolkningstilvæksten udvikler sig langsommere end forudsat i 2016 prognosen, vil dette derfor påvirke den langsigtede strukturelle balance negativt. Restancer Skatteministeren og KL har opnået en fælles forståelse, indeholdende følgende vedrørende: Kommunerne overtager inddrivelsen af ejendomsskat og øvrige fortrinsberettigede krav - Regeringen fremsætter lovforslaget til efteråret Afkøb af kommunale restancer - Forhandlinger forventes sat i gang snart Fokus på opkrævning - Herunder understøttende tiltag fra Skatteministeriet Optimering af opgavesnittet mellem kommunerne og SKAT - Tiltag til en mere effektiv opkrævning og inddrivelse Det er forventningen at tiltagene kan begrænse de kommunale udfordringer forbundet med den mangelfulde inddrivelse, og de dermed afledte likviditetsvirkninger. Frederikssund Kommune har i størrelsesordenen 15 mio. kr. liggende til inddrivelse i skat. 15 mio. kr. er således det maksimale beløb, som kan tilgå Kommunen i forbindelse med afkøb af de kommunale restancer. Når kommunerne overtager inddrivelse af ejendomsskat og renovation (fortrinsberettigede krav) omhandler det en størrelsesorden på 4-5 mio. kr., som fremadrettet søges inddrevet kommunalt og dermed en positiv likviditetsvirkning. Status på handlingskataloget I forbindelse med opstarten af budgetarbejdet for 2017 besluttede Byrådet et effektiviseringsmål for budgetarbejdet 2017 2019 på samlet 70 mio. kr., svarende til 1,2 % årligt. 9/11
Status på arbejdet har været behandlet i fagudvalgene i marts, april og maj måned. Det forudsættes at det planlagte effektiviseringsmål opnås som forventet, idet det ellers vil påvirke finansieringsbehovet. Ændringer til teknisk budgetoplæg Nedenfor ses en opstilling over samtlige ændringer til det tekniske budgetgrundlag for 2017-2020 i forhold til januar oplægget. De samlede ændringer bevirker en forværring i 2017 på 66,8 mio. kr. og en forbedring på 39,1 mio. kr. i 2020. alle beløb i 1.000 kr 2017 2018 2019 2020 Samlede nettoafvigelser (positive tal er forværring) 66.838 65.681 18.092-39.080 STRUKTUREL DRIFTSBALANCE (Indtægter/drift) 63.570 33.837 15.644 70 ANLÆG 2.197 31.367 795-41.303 FINANSIELLE POSTER 1.071 477 1.653 2.153 De fleste poster er som udgangspunkt nærmere beskrevet i dette notat, mens vedlagte Bilag D. indeholder en specifikation af samtlige tekniske rettelser. Likviditetsprognose Der er udarbejdet en likviditetsprognose indeholdende en status på det tekniske budgetgrundlag. 10/11
Likviditetsprognosen indeholder en forudsætning om at handlingskatalogets -70 mio. kr. implementeres med -20 mio. kr. kr. i 2017, -45 mio. kr. i 2018, og derefter er fuldt implementeret med -70 mio. kr. fra 2019. Det bemærkes at status på det tekniske budget er forbundet med en vis usikkerhed, idet der først i juni vil foreligge en økonomiaftale for 2017 indeholdende et tilbud om en statsgaranti for 2017 m.v. Indtægtsprognosen er fortsat beregnet på baggrund af slutligningen for 2014. Der vil løbende frem imod den endelige budgetvedtagelse blive foretaget alternative skatte- tilskuds- og udligningsberegninger, blandt andet på baggrund af den seneste slutligning for 2015, samt foretaget en yderligere kvalitetssikring af det tekniske budgetgrundlag. 11/11